Atuagagdliutit - 08.11.1962, Síða 10

Er det mon ikke arveligt?
I „BT“ for 4/10 1962 læser jeg en
artikel om medfødte hjertelidelser på
Grønland. Muligvis har samme emne
også været fremme i A/G i numre,
som jeg endnu ikke har haft anled-
ning til at læse.
Efter en omtale af professor Hus-
feldts og overlægen på Landshospita-
lets sjældne operation i Godthåb, hvor
de indlagte en slags hjerteregulator
i bughulen på en patient, gøres der
opmærksom på, at hjertesygdomme
synes at være langt mere almindelige
i Grønland end i det øvrige Danmark.
For at indhente oplysninger om det-
te forhold fortælles der, at man har
i sinde at foretage en omfattende un-
dersøgelse af hele befolkningen ved
udstedet K’ornoK i Godthåbsfjorden.
Da formentligt enhver oplysning om
forhold, der tangerer spørgsmålet, må
være af interesse, skal jeg korteligt
oplyse, at hjertesygdomme også synes
at være unormalt udbredt ved udste-
det Prøven, hvor jeg i mange år vir-
kede som fangstleder og handelsbe-
styrer. Jeg mente efterhånden at kun-
ne konstatere at forholdet muligvis
skyldtes arvelighed, og at familierne
er for meget indgiftet i hinanden. Til
begrundelse kan jeg oplyse, at der en
overgang, hvor der ved Prøven fand-
tes 54 huse, var hele 32 medlemmer af
slægten Kristiansen enten som hus-
fader eller husmoder i et af husene.
Og just i denne slægt syntes hjerte-
sygdomme ofte at forekomme. Flere
af dens medlemmer omkom i kajak,
når de var alene ude på fangstfeltet
og der fik et hjertetilfælde. Andre
blev kun reddet, fordi der i deres
nærhed fandtes folk, der kunne ile
dem til hjælp. Blandt disse bjergede
måtte adskillige, skønt de var dygtige
kajakmænd, opgive at gå på fangst i
en ret tidlig alder eller sørge for aldrig
at være alene ude på havet.
Muligvis kunne det have interesse
at søge nærmere oplysninger om den
kristiansenske slægt og dens sidegre-
ne. Det skulle formentligt være mu-
ligt, da dens danske stamfader, Hans
Kristiansen, hvis grav endnu findes
ved Prøven, først døde mellem i 850
og 1860 og at endnu levende ældre
medlemmer af familien ved en hel
del om deres forfædre i det forløbne
tidsrum.
Andr. Lund-Drosvad.
MODEL 542
nukagpiarKap
tulujua
(mardlungnik sisamanigdlo ukiulingnut)
atortugssai: .
KassertoK KaumassoK Zefyr imalunit
Freesia Crepe
tungujortoK tårtoK sivnikOK
KaKortoK slvnlkoK
nuerssautit nr. 2 Sma 2Vs
Imalunit aminerulårtut silingnerulårtut-
dlunit sukangåssusigsså maligdlugo.
åtaténcat pingasut imalunit sigtartoK
naitsoK
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså:
kilariarnerit 16-it 5 cm naligåt. ilusering-
nigsså pivdlugo sukangåssusigsså malerKig-
sårtariaKarpoK.
anglssuslgsså .............
nuerssagagssaK atugagssaK
sågsså:
nuerssautinik nr. 2-nik Kassertumik .....................
autdlartitsigit 3-imigdlo portussusilingmik Kdruårtumlk
siniliordlugo (silåmut 1, ilungmut 1). nuerssautit 2'/i-inut
taorseriardlugit åssilissagssartå maligdlugo manigsui-
narmik nuerssaigit. takfssuseicalerpatdlo ...............
saneraisigut igdlugtut Kilariarnerit tatdlimat inårdlugit
kingulinilo nuerssautip autdlartfnere tamalsa atautsi-
mik ilångartardlugit. takissuseKalerpat .................
Kilariarnerit Kiterdlit .................................
inåriardlugit sanerai ingmikut nuerssåsåput nuilåta na-
låne nuerssautit autdlartinere tamalsa atautsimik ilå-
ngartardlugit, talilerfigssålo ilångartinardlugo nungu-
nerånut.
tunugsså:
sågssåtut nuerssåsaoK. talilerfigssånutdlo ilångartilerpat
tunuata sipinigssånut KerKatigut avigdlugo sanerai ing-
mikut nuerssåsåput. såva takeKatigilerpago Kilariarne-
rit sivnere atautsikut inSsåput.
taligssai:
nuerssautinik nr. 2-nik Kassertumik ....................
autdlartitsigit 4 cm-imigdlo portussusilingmik timitåtut
Kdruårtumlk siniliordlugo. nuerssautit 2Vi-inut taorse-
riardlugit nuerssåume sujugdlerme Kilariarnernik ....
ilårtukit. manigsuinarmik nangiguk nuerssautit .........
igdlugtut atautsimik ilassardlugit .....................
taligsså ...............................................
takissuseKalerpat (agdlalersornera timltåta agdlånut na-
ligltltdlugo) timitåtut ilångartisaoK. llångarternera iner-
pat sivnere atautsikut inSkit.
katiternigssS:
naKeriardlugo katiterérpat nuilåne .....................
Kilariarnernik katerssueriardlutit nuerssautinik nr.
2-nik Kflruårtumik nuerssaeriardlutit maminganut pe-
Kitdlugo timitånut merssOguk. sigtartuleruk imalunit
åtaserfigssainik nigsikutdlagtåriardlutit åtaserdlugo.
2-nik 4-nik ukiugdl.
150 200
80-inik 88-lnik
15 cm 21 cm-imik
23 cm 29 cm-lmik
10-t 20-t
44-nik 44-nik
16-inik 16-inik
4-gssane 6-igss3ne
68 C8-iånut
20 cm 25 cm-imik
90 migss. 96 migss.
åssilissagssartå:
nuerssautit 4-t manigsuinalt agdlalersuler-
tinago
tungavia = KassertoK
1111 = KaKortoK
X = tungujortoK tårtOK
TYPEMØNSTER
*
; : <>
X x X X X X *
: i < 1 ■ ? ! X
X X X* X X
X tf X X X * X
<. s ti : <' : : x
< X X X X x X
X < : <1 ; : .. ..
X X X

II u i: "Q i- -ii. 11. n ] 11
[ D [ I! L. i ! il i

X X
* :
X X X X X Jc X
X ! : : i: c > <: i: X
- X- X IX- X x X £
! X X X X *
K y i ‘: : : > d o i‘ > x
! X X X X
V ! l ■ i
X s: X .X.

n II ■: -II, ] , 11 L u - ■ n 11
II ! .n. , [ n . : fl [
4p. glts. for første monsterstribe,
bund = grå
mi = hvid
x =■ marine
»De trænger til en håndsrækning«
Dette indlæg er fra Jakobsbavn
lokalavis:
Når vore unge nærmer sig de voks-
nes rækker, begynder de at nære de
største forventninger for tiden, der
kommer og sætter forskellige store
mål for deres tilværelse; men de ken-
der sjældent noget videre til vejen til
at nå deres mål og bliver ofte tvunget
til at træde alene ud på den første
vej, tøvende dog fyldt med et vist
mod.
De voksne gør sig tit for kostbare
til at hjælpe de unge under deres før-
ste famlende forsøg på at nå målet.
De tror ikke, at de har tid tilovers til
at give dem en håndsrækning og tvin-
ger derved dem til at gå deres egne
veje. Der er mange, som undskylder
sig ved at sige: „De må hellere selv
lære at stå på egne ben“. Men bag så-
dan en tankegang gemmer der sig hos
nogle forældre ligegyldighed og do-
venskab, som kan få de unge +ii at
tænke noget lignende som: hvis jeg
ikke kan få nogen vejledning hos
nogen, så gør det ikke noget, hvis
jeg opfører mig på den ene eller
den anden måde.
Det værste er dog, såfremt foræl-
drene undlader helt at anvise deres
børn vejen til Gud og lader være med
at tage dem ved hånden for at følge
dem det første stykke vej. Børn, som
Specielt
grønlandsk flag?
Det danske flag er smukt, men jeg
har mange gange tænkt over, om man
ikke skulle forsyne flaget heroppe
med et eller andet symbol, der kende-
tegner Grønland, ligesom det er til-
fældet med det engelske flag i over-
søiske lande.
Antallet af fartøjer i privat grøn-
landsk eje stiger, derfor synes jeg,
det ville være rimeligt med et specielt
grønlandsk flag. Jeg tvivler ikke på,
at også andre har haft lignende tan-
ker og håber, at andre kommer frem
med deres meninger.
Gerdt A. Petersen,
Christianshåb.
savner hjælp fra forældrene, ender
tit på „den brede vej“. Der beder man
ikke til Gud. Der synges der ikke, der
eksisterer Gud simpelthen ikke.
Man tier ganske vist ikke helt om
de unges fremtid i de forskellige ung-
domsblade. Af og til opstår der ud-
mærkede tanker hos nogle til løsning
af problemerne; men hvad nytter det,
hvis ikke de bliver fulgt op af hand-
linger. Der bør altid ligge realiteter
bag sådanne tanker. Det er forældre-
nes pligt at gøre noget foi deres børn
og ikke vente, at andre skal gøre det
i deres sted. De må give dem deres
„Grønlandsposten" har omtalt K’or-
noK’s vandledning, der ophørte med at
fungere, inden den nogen sinde nåede
at blive færdig, fordi isskruninger
væltede de spinkle master, der var sat
til at bære vandledningen over ebbe-
vejen mellem K’ornoK-øen og Bjørne-
øen. Da man nu blev klar over, at det-
te system ikke duede, kom der nogle
håndværkere fra Godthåb og fjernede
plastic-ledningen på dette sted, og
dermed brast drømmen om i hvert
fald at have tilstrækkeligt vand fra
foråret til hen på efteråret, netop som
mange års ønsker syntes at være gået
i opfyldelse.
Et uofficielt forlydende på stedet vil
vide, at det er meningen til næste år
at opføre to store stålmaster mellem
betonfundamentet til det tidligere fi-
skehus og et sted lige over for, men
om det vil lykkes at få bevillingen
hertil igennem, når staten har spare-
kniven fremme, må foreløbig stå hen
i det uvisse.
Dette er ensbetydende med, at be-
folkningen på udstedet stadig er hen-
vist til at nøjes med den sparsomme
vandforsyning, der kan fås ved smelt-
ning af de stykker kalvis fra isfjelde-
ne, der tilfældigvis strander ved ste-
det, men som ofte kun ligger der et
par dage eller blot nogle timer, inden
de atter går ud med højvandet. Om
vinteren må man undertiden sejle ud
hånd, selv om de derved skal sætte
deres egentlige interesser til side for
en tid.
1 Hvis et ungt menneske har forset
sig på den ene eller den anden måde,
må man ikke lægge hele skylden på
ham eller hende alene; mor ikke for-
ældrene har lige så meget af skylden,
når de har tilsidesat deres pligter over
for dem.
Lad os tage dem ved deres hænder
og føre dem til deres frelser, de læn-
ges ofte i deres inderste til at komme
deres skaber nærmere, og de får der-
ved flere kræfter til at modstå even-
tuelle fristelser i deres tilværelse.
i både for at fiske isstykker op af
havet og bringe dem hjem til smelt-
ning.
Nogen egentlig vandsø har man
ikke, men mellem den ældre og nyere
del af byen findes i en lavning en en-
kelt lille „sø“, som dog nærmest er et
mosehul. Da der er placeret nogle
huse lige ovenfor, og søen i øvrigt
bruges til legeplads og skøjtebane, kan
vandet under ingen omstændigheder
være egnet til drikkevand eller mad-
lavning og lignende, hvilket dog ikke
desto mindre finder sted i enkelte til-
fælde. De mennesker, der benytter
dette farlige vand, er vel næppe klar
over, hvilken betydelig risiko de der-
ved løber for at ødelægge deres eget
og deres families helbred. De voksne
har måske i nogle tilfælde gennem en
mildere grad af visse infektionssyg-
domme opnået nogen immunitet, men
for børn og gæster fra andre steder
er risikoen i hvert fald åbenlys.
Nu venter man i K’ornoK spændt
på, om nyisen kommer tidligt nok til
at holde på kalvisen. Der har allerede
været nogen nyisdannelse i Kanger-
dlunguaK, men den seneste tids milde
vejr i forbindelse med springfloden
og en voldsom storm har fejet det
hele væk igen.
Noget andet er, at K’ornoK ikke er
ene om den slags problemer. Proble-
mer af denne art kendes i større og
mindre grad på mange udsteder langs
kysten. Men problemet føles nok tun-
gere, når man har været så nær ved
at se det løst i hvert fald for en be-
tydelig del af året, som tilfældet er
i K’ornoK.
Lotteri i Grønland?
Det er måske på tide, at man også
i Grønland indfører lotteri. Man kan
måske tænke sig, at landsrådet eller
større foreninger foranstalter lotteri.
Så vidt jeg ved, har man aldrig for-
søgt med lotteri i Grønland, og det
kunne være spændende at se, hvordan
det ville blive modtaget af befolknin-
gen heroppe.
Peter Joelsen,
Frederileshåb.
Laurits Møller
Amaliegade 48, København K.
Kolonial - Cigarer-Tobak
nerissagssat - sikat - tupat
fra det mindste
til det største
BOSCH
tændrør..
Deres motor skal også monteres med BOSCH tænd-
rør, der automatisk tilpasser sig de stærkt varierende
temperaturer i cylin
deren, så De undgår
tilsmudsning, tejltænding og krafttab.
tirermne/astfC
angisut mikissutdlo — mingnerpånit angnerpånut
ivdlit motorit Sma pilernekartariaKarpok BOSCH iki-
fautånik (tændrør) tåuna nangminérdlune cylinderip
iluane kiéssutsinuf avdlångorarforujugssuarnut naler-
Kutungorsartarpox taimalo pmgitsorttsavåtit paunig-
fornigssamut, autdlarnerdliornermuf såkukitdlisornig-
ssamutdlo.
Den kgl. grønlandske Handel avKutlgalugo
tuninexartarpoK
Leveres gennem Den kgl. grønlandske Handel
K. Poulsen.
Vandforsyningen i K’drnoic
Udstedets befolkning er stadig afhængig af Isen
Mobil
Oils
Hvis arbejdet skal gå fra hånden, og
fortjenesten stå i rimeligt forhold til
indsatsen, må motoren ikke volde van-
skeligheder af nogen art.
De verdenskendte Mobil Marine Oils,
anvendt i overensstemmelse med in-
struktionerne, beskytter alle motorens
bevægelige dele med 100 pct. effektiv
smøring.
suliagssaK ingerdlavdluåsagpat, ilua-
nårutigssatdlo atortunit angnerusag-
pata, motore sumigdlunit akornute-
KartariaKångilaK.
Gliat silarssuarme nalungisaussut, Mo-
bil Marine Oil, pissusigssamigsut ator-
neKarunik, motdrip angalassue tamai-
sa minitaKångivigdlutik Oliatersinau-
vait.
Mobil Oil Danmark A/s
10