Atuagagdliutit - 14.03.1963, Blaðsíða 3

an?°-rtUltraK iS'fodsilik nåparutaisa agdlunaussartai mernualo
u*ajangerfigdlit, sujorna’tungå lculissan motorialo pulik.
{?k 18 fods motorbåd med pullert og lille halvdæk foran samt
nasse over motor.
pujortulerKat 20 fodsigdlit amerdlanertigut sananenartarput na-
leKartinagit motorile ponartitdlugit. una ingmikut piniagauvoK
sujunermigut initånguaKardlune.
En 20 fods båd leveres normalt åben med kasse over motor.
Båden her er bestilt specielt med en lille kahyt foran.
iJJJortuig^K 20 fodsilik KalenångitsoK motoria initåralik. tåuna
en a. 22 fodsiligtut ilusilerdlugo sananenarsinauvoK italilerdlu-
tnr mitalerdlugo matulingmik lastilerdlugo, angmassumik ma-
jtl‘’Kassumigdlunlt anugtarfilerdlugo auutålo kåvititagkamik ipi-
ceruserdlugo.
eiiH 20 fod åben båd med motorruf. Denne kan leveres i udse-
luki som22 fods håden, med dæk, skansebeklædning, kahyt,
kket last og åben eller lukket styrehus med ratstyring.
tåssa pujortuleraK 22 fodsilik tamåkerdlune Kalilik matuling-
mik anugtarfilik aKutålo kåvititagkamik ipiterutilik.
I
Her er en 22 fods heldæksbåd af Holsteinsborg-type med rat-
styring og lukket styrehus.
landskassip umiatsialiorfia...
(Klip. nangitau).
ssunik sanassarnigssaK. uvdlumikut
lrugssaKångikatdlarpugut angneru-
ssunik sanåsavdluta.
sanassartagkase KanoK akeKar-
Pat?
. akiklpatdlårujugssuaKaugut,
i els Olsen onarpoK. akkordimut su-
lssoKartarpoK. sujornagut nal. aku-
nermusiaK 5 kr-ugaluarpoK månale
KagfagpoK 8 kr-ngordlune. åmale pri-
vatimik piniagkat atortuisa aké ta-
tTlarniik 25 pct-imik ilångarneKartar-
Put-- __ tamatumunåkut aningaussat i-
JgtungeKissut landskassip tunissuti-
Sisimavai.
atortut ukiune kingugdlerne 25
Pct-imik Kagfagsimåput atortug-
ssatdlo angatdlåneKarnerat akit-
sorsimaKalune. sanågssat Dan-
■Parkimit tikisitagkavta angatdlå-
PeKarnerat måna kubikfodimut
6—7 kr-mik akeKarpoK. taimåika-
luartordle sule umiatsialiorsinau-
vugut Danmarkime sananeKartar-
tunit akikinerussunik.
assersutitut taineKåsaoK pujortulé-
raK 18 fodsilik 4/5 hestilingmik moto-
l l*ik inivigdlugo sanåK 9.800 kr-nik a-
CKarmat. pujortuléraK 20 fodsilik
5 hestilingmik motorilik 14.500 kr-
ParP°K» angeKatåle Kalilik 5/9 hesti-
lngmik motorilik akeKardlune 17.000
s r'Pik. pujortulerKat 22 fodsigdlit
anassartagkavut åssigingitsut pinga-
®PPut tamarmik Kaligdlit. 22 fodsilik
9 hestilingmik motorilik 21.500 kr-
KarpoK. angerKatå 6/12 hestilingmik
jPotorilik akeKarpoK 23.000 kr-inik,
lr*gugdlerdle 10/12 hestilingmik mo-
0rilik 30.500 kr-Kardlune. pujortulér-
8at sanassartagkavta motoré amer-
anertigut tåssaussarput „Sabb Hun-
ested“, OKautigisinauvarputdle pisi-
*Sugssap kigsautigisså .nåpertordlugo
apia avdlanik * motorilisinaugavta..
''°i'dlo taisinauvara pujortuléraliorsi-
^agavta 22 fodsilingmik 22 hestiling-
Bukhimik motorilerdlugo, ing-
Patdlagissamik Kutdlilingmik initalik,
PiotoreKarfianilo pujorsiutålo Kutdli-
Pgmik. ipujortuléraK taimåitoK sipilé
* aPgutdlugit uvdlumikut akeKarpoK
• 4-000 kr. migssiliordlugit.
pkilersinaungajalersoK
sulissut KanoK amerdlaligaut?
mana sulissut 33-uput, sagfior-
tut
Kulingiluat, sagfiornermut iliniar-
P1 tatdlimat, sanassut arfineK mar-
uh, sanassumut iliniartut arfinig-
h, agdlagfingmiut pingasut, nukag-
PiaraK åtsissartoK lejetdlo mardluk.
sulissutdle nåmångitdlat. aussaunera-
ne sulivfigput sivisussaKaoK, amerdla-
nertigut nal. akunere 10—12 uvdlor-
mut .sulivfigissardlutigik. amutsivik
kalålmangajavingnik sulissoKarpoK,
månale sanassunik umiarssualiortu-
nik mardlungnik aggersitanik Sisimi-
unit pissugssauvugut.
sulissut amerdlisiniaraluarpavut
månamutdle akingmivfigissarsima-
varput sulissunut inigssaileKineK. ili-
niartunut igdluteKaraluarpugut tåu-
nale mikivatdlåKaoK.
— umiatsialiorfik aningaussatigut
KanoK ingerdlava?
— autdlarKåumut amigartorute-
Kartåinarpugut, månale ilimanar-
sivoK nautsorssutit ingmingnut
matusinaulernigssåt. taimatut ili-
magårput 1962-ime sivnerutOKa-
ngåtsiarnigsså.
— naggatåtigut torKardlutit aperi-
lavkit. umiatsiait plastikit Kanoic i-
sumaKarfigaigit?
— issertuarnanga erKortumik oKå-
saguma isumaKarpunga umiatsiait
plastikit Kalåtdlit-nunåne inerterKU-
tigineKartariaKartut. umiatsiaK plas-
tike putussusagaluarpat — tamånalu-
me Kalåtdlit-nunåne nautsorssutigi-
ssariaKarpoK — tåssa aso, inuvdlua-
ritse. ajunginerungårpoK umiatsiait
Kissuit Kangatut sanåt atuinaråine.
Julut
Nungmut nugterniartut...
(Ktlp. 1-mit nangitau).
merdlanerssait åipågo aitsåt iner-
tugssåusåput. tåukunane najuga-
Karniartut 100 erKånilerérput, su-
lilo ilatertuardlutik.
— ukioK måna uvavtinut atugag-
ssatut akuerssissutigineKartut ing-
mikut ilaneKarsimagaluartut bolig-
støtteudvalge ilisimatisimavarput ig-
dlutårniartut KanoK amerdlatigineri-
nik. inalungikaluarparput boligstøtte-
mit taorsigagssarsiarineKarsinaussut
ilangåtdlugssue pissagssarigivut, ig-
dlutårniatdle taima amerdlatigititdlu-
git namagtunik inigssaKartitsilerna-
viångilagut, kommunalbestyrelsime
sujuligtaissoK oKarpoK, imalo nangig-
dlune: — niuvertoruseKarfingnit K’e-
Kertarssuatsiait kisimik ukioK måna
boligstøttemit taorsigagssarsivdlune
sisamanik igdluliorfigineKåsåput, ki-
ngorna agdlilerneKartugssaugamik.
niuvertoruseKarfingne avdlane nutå-
nik igdlutårnigssaK pissariaKartine-
KångilaK.
nugtertut amerdlanerit
avangnanit pissussarput
— kikut-uko maunga nugtertartut?
— nugtertut amerdlanerit avang-
narpasingnerussumérput. nugterniar-
tut ardlagdlit Kangåtsiap kommunia-
nérput, Cmånamit K’utdligssanitdlo.
K’utdligssanit nugterniartut ardlaKar-
tut K’eKertarssuatsiainut nugterusug-
dlutik nalunaernikuput. ^
— inigssarserKårsimångitsunik nug-
tertoKartarpa?
— åp, ajoraluartumik taimailiorto-
KartarpoK. tåuko inigssarsinigssåt a-
jornardluinartarpoK. taimatut nug-
tertartut amerdlanerit tåssa Dronning
Ingridip nåparsimaviane uningassu-
nik ilaKutagdlit tikerårsimassut. tåu-
ko Nungmut uningnialerångata ig-
dlugssarsiniartarnerat ajornavigdlune
ajornartarpoK. nugterniardlutik måu-
ngarnøK ajoraluarput, måningåtsiarå-
ngamigdle unigkusulertardlutik.
Dronning Ingridip nåparsimaviane
perKigsarsimassut ajorungnaertut ilait
åma Nungmigmarnigssamingnik -kig-
sauteKartarput. måne atuarfit pitsau-
nerungmata, sulivfigssaKarnarne-
rungmat inussutigssatigutdlo ajorna-
kusoruteKånginerungmat Nungmigi-
narnigssamik kigsauteKalertarput.
— igdlugssat amerdlanerussut Ka-
noK iliornikut pineKarsinåupat?
— „aulisartut igdlOKarfiåne“ amer-
dlanerussunik igdluliortoKarumårnig-
sså neriutigårput, kæmner OKarpoK
nangigdlunilo: — aningaussatdle aku-
erssissutigineKartartut amerdliniar-
nerat ajornakusoKaoK. erKaimassaria-
icarpordlo igdluliornigssamut ani-
ngaussaliuneKartugssat KanoK amer-
dlatigissut pineKarsinaunerat kisime
aperKutauncK ajormat. sanaortorner-
me nåkutigdlissugssat, teknikerit,
pigssarsiarineKarsinaussut tamarmik
månitineKarput, sanaortornerdlo ag-
dleriarKisagpat teknikerit amerdlane-
russut nunalisitariaKasavavut, ami-
gautigincKartitdlugitdle mane igdlo-
Karfingme igdloKarniarnikut ajornar-
torsiutit anigorneKarnigssåt ilimanar-
patdlångilaK.
Landskassens
(Fortsat fra forsiden).
der, og de er forsynet med årer, fang-
line, anker og andet tilbehør. Spanter
og udvendig ror er af eg. Bådene er
kravelbyggede, og klædningen er af
lærk eller kalmarfyr. Motorfunda-
mentet er af eg, mens tofter, dørk og
skodder er af fyr. Alle både med und-
tagelse af 18 fods-båden leveres med
mast, sejl, rigning, redningsmateriel,
lanterner med tilhørende stativer og
beslag i henhold til gældende bestem-
melser.
VI ER FOR BILLIGE
I 1961 byggede vi 18 motorbåde, en
vandbåd og to joller, der er bestilt af
private gennem erhvervsstøtten. Des-
uden byggede vi otte 12 fods joller og
tre 10 fods joller til KGH, og vi har
fra KGH 2 lossepramme på 18 fod i
bestilling. Når vi får den nye bed-
ding, er det meningen at bygge større
både. Sådan som forholdene er i dag,
har vi ingen mulighed for at bygge
større bådtyper.
— Hvordan er priserne?
— Vi er for billige, fortæller Niels
Olsen. Hele arbejdet udføres på ak-
kord. Satsen var 5 kr. i timen før, men
nu er den steget til 8 kr. Desuden gi-
ves der 25 procent rabat på materia-
ler på alle private bestillinger. Det er
således ikke små beløb, som lands-
kassen har foræret bort i form af ma-
terialrabatter.
Materialerne er steget med 25
procent i de senere år, og der har
fundet en kolossal stigning sted
for fragtens vedkommende. Frag-
ten på de materialer, vi får fra
Danmark, er nu oppe på 6—7 kr.
pr. kubikfod. Men til trods herfor
kan vi fortsat levere billigere både
end dem, der bygges i Danmark.
Vi kan f. eks. nævne, at en båd på
18 fod forsynet med 4/5 HK motor
koster 9.800 kr. leveret fra bådeværf-
tet. En 20 fods åben båd med 4/5 HK
motor fås for 14.500 kr., mens- en til-
svarende båd med dæk og 5/9 HK
motor koster 17.000 kr. Vi har tre for-
bådebyggeri..
skellige 22 fods typer, som alle er
dæksbåde. Prisen på en 22 fods båd
med 5/9 HK motor er 21.500 ler. En
tilsvarende båd med 6/12 HK motor
koster 23.000 kr., mens den sidste ty-
pe med 10/12 HK motor leveres for
30.500 kr. Motorerne er som regel
„Sabb Hundested", men vi kan oply-
se, at vi kan installere motorer efter
køberens ønske af andre fabrikater.
Vi har f. eks. leveret en 22 fods mo-
torbåd med 22 HK Bukh motor og
med elektrisk lys installeret i kahyt
og motorrum samt kompaslampe. Pri-
sen for en sådan båd, incl. linespil bli-
ver i dag ca. 34.000 kr.
NU BALANCE I REGNSKABET
— Hvor stort er personalet?
— Personalet tæller i øjeblikket 33
mand. Der er 9 smede, 5 smedelærlin-
ge, 7 tømrere, 6 tømrerlærlinge, 3 kon-
torfolk, en bydreng og 2 lejede. Men
arbejdskraften slår ikke til. Vi har en
lang arbejdsdag i sommermånederne.
Normalt strækker arbejdsdagen sig
over 10—12 timer. Værftet drives med
næsten udelukkende grønlandsk ar-
bejdskraft, men vi får nu to udsendte
skibstømrere fra Holsteinsborg.
Vi vil gerne udvide personalet, men
bestræbelserne i den retning er hidtil
strandet på mangelen på boliger. Vi
har ganske vist et lærlingehjem, men
det er for lille.
— Hvad med værftets økonomi?
— Vi kørte i starten med under-
skud, men nu ser det ud til, at der
er ved at komme balance i regn-
skabet. Vi forventer således et
pænt overskud i 1962.
— Til sidst et personligt spørgsmål:
Hvad mener De om plasticbåde?
— Min uforbeholdne personlige
mening er, at man burde forbyde pla-
sticbåde til sejlads i de grønlandske
farvande. Hvis der går hul på en
plasticbåd — og den risiko må man
regne med i Grønland — så er man
færdig i løbet af nogle sekunder. Nej,
lad os holde os til de gode, gamle
træbåde. Julut.
Godthåbs nye fiskerianlæg
(Fortsat fra forsiden).
50 ANSØGERE TIL
32 LEJLIGHEDER
I kommunalbestyrelsens sidste møde
behandlede man bl. a. et halvt hun-
drede ansøgninger til 32 lejligheder.
De fleste af de heldige er tilflyttere,
som skal ind i de 32 lejligheder fra
1962-bevillingerne, der er under byg-
ning.
Fra forrige års bevillinger er det
kun en del af de 24 lejligheder fra
„Fiskerbyen", der endnu ikke er ud-
lejet. Kæmner Poul Orla-Pedersen
mener, at fiskere med store kuttere
har været tilbageholdende med at
melde sig. De vil nok først se, hvordan
det går, når det nye fabriksanlæg
kommer i gang. Husene i „Fisker-
byen" er beregnet for fiskere, der kan
levere råvarer til fabrikken.
BOLIGSTØTTEUDVALGET
KENDER VANSKELIGHEDERNE
Bevillingerne fra boligstøttemidler-
ne for Godthåb by er så store i år, at
der skal bygges i alt 68 etagehuslej-
ligheder og dobbelthuse. De fleste af
dem bliver først færdige næste år. Til
dem er der allerede ca. 100 ansøgere,
og der kommer stadig flere til.
— Til trods for at vi har fået en
ekstra bevilling i år, har vi gjort bo-
ligstøtteudvalget opmærksom på de
mange ansøgere. Vi ved, at vi har fået
en stor del af boligstøttemidlerne, men
så længe der er så mange ansøgere, er
det umuligt at dække behovet, siger
kommunalbestyrelsesformanden og
fortsætter: — På udstederne er det
kun Fiskenæsset, der får fire bolig-
støttehuse fra bevillingerne i år. Der
„aulisartut igdlOKarfiånit" issikiviup ilå.
takuneKarsinaussut ilagait sulivfigssuar-
tågssaK umiarssualiviuvdlo ilarujugssua.
er intet behov for nye huse på de an-
dre udsteder.
DE FLESTE TILFLYTTERE
KOMMER FRA NORDGRØNLAND
— Hvem flytter hertil?
— De fleste tilflyttere kommer
nordfra. Der er f. eks. flere ansøgere
fra KangåtsiaK kommune, Umanak og
K’utdligssat. Der er i øvrigt flere til-
flyttere fra kulbruddet, der kunne
tænke sig at flytte til Fiskenæsset.
— Er der nogle der flytter uden at
sikre sig bolig?
— Ja, desværre. Og vi har ingen
chancer for at skaffe dem bolig. De
fleste, der flytter på den måde, er
folk, der har besøgt deres familiemed-
lemmer, som ligger på Dronning Ing-
rids Hospital. Det er en næsten ulø-
selig opgave for os at skaffe dem tag
over hovedet. Når de først har været
her et stykke tid, ønsker de at blive.
En del af de raskmeldte patienter på
Dronning Ingrids Hospital vil også
gerne blive i byen. Det er de bedre
skoleforhold, bedre beskæftigelsesmu-
ligheder og bedre ernæringsforhold,
der får dem til at tage en sådan be-
slutning.
— Hvad kan man gøre for at skaffe
flere boliger?
— Vi håber at få flere „Fiskerby"-
huse, siger kæmneren og fortsætter:
— Men det er svært at forhøje bevil-
lingerne. Man må også huske på, at
det ikke kun drejer sig om, hvor man-
ge penge man kan få til byggeriet.
Grænsen for den tekniske kapacitet
er også nået. Hvis vi skal udvide byg-
geriet, skal der flere teknikere til, og
så længe der er mangel på dem, har
vi ikke store chancer for at løse bo-
ligproblemet her i byen.
En del af udsigten fra „Fiskerbyen4*. Her-
fra kan man bl. a. se det nye fabriksanlæg
og det meste af havnen.
3