Atuagagdliutit - 14.03.1963, Blaðsíða 8

Store forventninger til
fiskeriet i Sydgrønland
Men det er nødvendigt, siger produktionschef Malmquist fra Den kon-
gelige grønlandske Handel, af indskærpe betydningen af at behandle
fisken godt, hvis priserne skal holdes og prima kvalitet opnås
Der blev i hele Grønland i 1962 til
Handelens fiskeristationer indhandlet
36.300 tons torsk omsat til hel fisk.
Af disse gik 25.600 tons til saltning,
6.300 tons til fremstilling af frossen
filet til det amerikanske marked og
godt og vel 4.400 tons blev gennem
tørring til stokfisk.
Af saltfiskproduktionen er der solgt
3.800 tons til Grækenland, 700 tons til
Italien og 1500 tons til Spanien, og her
ud over er mindre partier gået til
sekundære markeder.
Filetproduktionen har i NarssaK gi-
vet 1.940.000 pounds torskefilet og i
Sukkertoppen godt 2.000.000 pounds.
Det er i det hele en mindre stigning
fra 1961, men for NarssaKS vedkom-
mende en stigning på 45 procent.
Også i Egedesminde har en filet-
produktion været i gang på Transit-
øen, hvor der er oparbejdet 340.000
pounds havkatfilet og 55.000 pounds
torskefilet.
I Den kongelige grønlandske Han-
del udtaler produktionschef A. Malm-
quist, at fiskeriet i 1962 absolut må
betegnes som godt, dog ikke helt så
godt, som man, inden mæslingeepide-
mien satte ind, følte sig berettiget til
at forvente. Stigningen blev ikke så
stor som håbet, men alligevel er der
god grund til at glæde sig over, at
man kunne gå ud af 1962 med et til-
fredsstillende resultat.
På spørgsmålet om, hvordan det
forholder sig med kvaliteten, oplyser
produktionschefen, at der, formentlig
baseret på de bestræbelser, man har
gjort sig fra Handelens side for at få
de grønlandske fiskere til at forstå
nødvendigheden af en omhyggelig be-
handling af råfisken, er sket gode
fremskridt, selv om der flere steder
er meget at ønske endnu.
— Det er, siger produktionschef
Malmquist, så absolut nødvendigt
at behandle fisken godt, hvis den
"/om?
Den lækreste De kan tænke Dem! Dan-
marks mest berømte chokolade.
»ULD BARRE
igdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpåK
'/om?
— Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaK pissarianagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.

HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — Kånor-
tarissanik ilivitsunik ilanarpoK.
'/om?

GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuanårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-imik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det Kgl. Danske Hof.
skal kunne sælges til en ordentlig
pris. Man har i snart mange år an-
modet fiskerne om at strubeskære
fisken straks efter, at den er kom-
met op af vandet. Det er stadig
nødvendigt at indskærpe dette,
fordi det betaler sig.
Jeg ved godt, at det desværre kan
være svært at gennemføre en til-
strækkelig god behandling af fisken
i alle produktionsled, ganske særlig
når et overvældende sæsonfiskeri
gør sig gældende. Årsagen må pri-
mært søges i vanskelighederne ved at
skaffe den fornødne arbejdskraft i
land. Det er jo sådan, at hvert eneste
kilo fisk, der ryger op på kajen, kræ-
ver en arbejdsindsats.
TO SALTERISKIBE
— Kan der siges noget om forbere-
delserne til den kommende sæson?
— På grund af det stærkt forøgede
antal bundgarn, der er blevet anskaf-
fet af grønlandske fiskere, regner vi i
Handelen med, at indhandlingen af
torsk i Lichtenau-fjorden vil stige
meget betydeligt i bundgarnssæsonen
1963. Vi frygter endog, at de store an-
læg ved Sydprøven og ved Sletten
ikke vil være tilstrækkeligt store til
at klare tilførslerne fra slutningen af
april til midt i juni. Derfor vil Den
kongelige grønlandske Handel placere
et større salteriskib fra Færøerne i
Lichtenaufjorden for på denne måde
i. CARL ENGHOLM
at etablere et tredie indhandlingssted
i området. På dette vil der blive pla-
ceret flækkemaskiner.
Skibets mandskab skal bestå af
færøske fiskeriarbejdere, der er vant
til at behandle torsk til saltfisk, og
dette mandskab skulle så suppleres
med et hold grønlandske arbejdere
fra distriktet.
Ud over dette er der planer om
at indsætte endnu et salteskib i Ju-
lianehåb distrikt, ligesom „Kaske-
lot" med samme funktion vil bli-
ve indsat som salteskib i bund-
garnssæsonen på Igalikof jorden,
sådan at de mange blandt andet
fåreholderne i området, der har
anskaffet bundgarn, også kan få
let adgang til at afsætte deres fisk
i denne periode.
— Kan „Kaskelot" da nu undværes
i Kungmiut?
— Ja, det store nye salterianlæg i
Kungmiut ved Angmagssalik ventes
taget i brug i løbet af sommeren 1963,
sådan at en placering af „Kaskelot"
her ikke mere bliver nødvendig. —
Kungmiuts beboere vil få rig lejlig-
hed til at fylde de mange tørrestil-
ladser, der er under rejsning på ste-
det, med torsk til tørring. Vi ved jo
alle, at velbehandlede tørfisk af pri-
ma kvalitet fra Grønland er en meget
efterspurgt vare blandt den vestafri-
kanske befolkning.
NY FILETPRODUKTION
I Holsteinsborg vil det store salteri-
anlæg blive udbygget i løbet af 1963
med en filetfabrikation på 40.000 fi-
letpounds, sådan at Holsteinsborg-fi-
skerne fra sæsonen 1964 kan levere
fisk til filetering og lynfrysning på
samme måde, som det sker i Sukker-
toppen og NarssaK.
— Hvordan med Frederikshåb?
— Her er planerne for opførelsen af
den store filetfabrik nu udarbejdet.
Sprængningerne for at skabe bygge-
plads er i gang på Tanknæsset i hav-
nen. Det hele skal være færdigt i 1965,
men også for Nanortalik og Umanak
arbejdes der med planer.
Udviklingshjælp er
et forældet begreb
Investeringer er det rigtige udtryk, siger chefen for FN's særfond
Pengene forrenter sig i enorme potentielle markeder
QRUNOLAOT ^0*^
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — ullgssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orssiit mångertOK
agdlunaussartagssat
(nokarutigssat).
Skibsinventar —Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
Tyve af de hundrede lande, som
omfattes af De forenede Nationers
udviklingstiår, skulle kunne klare sig
selv omkring 1970 og have en i hvert
fald nogenlunde acceptabel levestan-
dard, siger dr. Paul Hoffmann, den
tidligere Marshall-chef, som nu leder
FN’s særfond.
Fonden har haft ganske betyde-
lig succes, siden den blev etableret
for tre år siden. Den arbejder nu
i 70 lande og regner med en snarlig
udvidelse til 100. Dens hovedopga-
ve er kortlægning af ressourcer,
som er forudsætningen for at skaf-
fe fremmed kapital til de pågæl-
dende lande. Det er givet, siger dr.
Hoffman, at udenlandske investe-
ringer kommer af sig selv, når
først de enkelte lande har påvist,
at der virkelig er ressourcer at in-
vestere i.
17 MILLIONER FOR 230.000
Fonden har f. eks. netop gennem-
ført en undersøgelse af Mekong-flo-
den i Thailand, en undersøgelse, der
kostede 230.000 dollars, men som fore-
løbig har resulteret i et vesttysk lån
på 11 miil. dollars til en dæmning og
et kraftværk ved Nam Pong i det
EMIL NIELSEN
KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K. . TELEGRAMADR. „RADIOEMIL"
HOVEDFORHANDLING
PHILIPS
KOMPONENTER
„ØSTFOLD"
Transistorradio
Kun en gros
ARISTONA
PHILIGRAM
PHILISHAVE
E. N. SKIBSRADIO
PROTON
Båndoptagere
Kun en gros
nordøstlige Thailand og en tilsvarende
bevilling på 6 mili. dollars fra den
thailandske regering.
Af de 100 lande, der kan komme un-
der fondens hjælpeprogrammer, skul-
le i alt fald tyve kunne klare sig selv
i 1970, deriblandt Argentina, Mexico
og muligvis Indien. I 1980 skulle der
kunne føjes yderligere 30 til listen.
16.000 ANSATTE
Dr. Hoffman siger, at udtrykket
„fremmed hjælp" er forældet. Rigti-
gere ville det være at tale om inve-
steringer, når man blot tænker på de
markedsmuligheder i det fjerne Østen
Afrika og Latinamerika, der ligger i
investeringerne i disse områder.
FN’s særfond er en af de 14 sær-
lige FN-organisationer, der tager sig
af udviklingsproblemerne. I disse 14
organisationer er beskæftiget 16.000
mennesker, mens der i FN’s politiske
sektorer kun arbejder 2.000.
FN bruger i år mere end 125 mili.
dollars til de større hjælpeprogram-
mer. Særfonden fik 70 miil. dollars på
det årlige budgetmøde i november og
FN’s udvidede hjælpeprogram 50
millioner.
Særfonden begyndte sit arbejde i
januar 1959 og har indtil nu godkendt
projekter til et beløb af næsten 600
miil. dollars. De 40 procent heraf
skaffer fonden, resten dækker de en-
kelte modtagerlande selv ind. De fle-
ste projekter er langtidsprojekter. De
løber over fem-seks år i gennemsnit.
Indtil i dag er kun fire fuldt gen-
nemført. Det er en oversigt over el-
ressourcer i Argentina, en gennem-
gang af landets transportproblemer,
en undersøgelse af mulighederne for
en dæmning ved Niger i Nigeria og en
vandkraftundersøgelse på Formosa.
Sejl med

SOLO
2-TAKT, 1-CYL.
MOTORER
Type S-21 3 HK
v/1100 °/m
Type S-31 5 HK
v/ 1000 °/m
4-TAKT, 1-CYL.
MOTORER
H-22 4 HK
v/ 1500 °/m
H-42 6 HK
v/ 1200 °/m
H-62 8 HK
v/ 1000 °/m
4-TAKT, 2-CYL.
MOTORER
H-52 10 HK
v/ 1600 °/m
H-82 15 HK
v/1400 °/m
H-122 19 HK
v/1100 °/m
1-cyl., 2-cyl. og 4-cyl.
marinemotorer
Start på BENZIN
Kør på TRAKTOLIN
HUSK! ikke på lys-petroleum
BENZINamik autdlartautilik
TRAKTOLINimik ingerdlatilik
erKaimajuk! petroleum xaumassoK atoxinago
Kendte for lang levetid og stor trækkraft
sivisQmik piusinaunermikut nukigtussufsi-
mikutdlo ilisimaneKardluartut
fe En rigtig bådmotor
fe pujortulérnap motoria emortoK
fe Let start, let betjening
fe autdlartikuminartoK, påssukuminartoii
fe Termostat-kølesystem
fe Kerissugssåungitsumik nigdlusautilik
fx Effektiv tryksmøring med cirkulationspumpe
fe isumaminik kåunartumik oliatertoK
Koefoed-Meyer’s Eft.
AMALIEGADE 6 . KØBENHAVN K.
8