Atuagagdliutit - 22.05.1963, Síða 6

»Noona Dan«-ekspeditionen
har givet store resultater
Universitetslektor, cand. mag. Torben Wolffs kronik i „Berlingske Tiden-
de" om „Noona Dan"-ekspeditionen og dens resultater er blevet offent-
liggjort igen som særtryk i „Frivagten", i. Lauritzen-rederiets blad. Vi
tillader os at gengive den her:
„Noona Dan“-ekspeditionen var den
første naturvidenskabelige ekspedition
der betjente sig af et skib, men som
ikke samtidig var en marin-ekspedi-
tion, altså beskæftigede sig med havets
plante- og dyreverden. Den planlag-
des og gennemførtes som en ren land-
og ferskvandsekspedition, og den om-
stændighed, at man havde et skib til
rådighed, gjorde det muligt fortrins-
vis at koncentrere sig om små og van-
skeligt tilgængelige øer i den philip-
pinske øverden.
I begge disse områder er de tilbage-
,iNoona Dan "s fører Jørgen Narup
„Noona Dan"ip nålagå
værende øer rester af større fastlande
fra tidligere jordperioder, og iagtta-
gelser over faunaens og floraens sam-
mensætning på de enkelte øer og en
sammenligning fra ø til ø vil, når det
indsamlede materiale er bestemt, og de
utvivlsomt mange nye arter er beskre-
vet, give rige muligheder for at belyse
gamle fauna- og floraelementers over-
leven og nye elementers indvandring
andet steds fra og deres udspaltning
på den pågældende ø eller øgruppe.
På småøer er specielt faunaen langt
mere særpræget end inden for små-
områder på fastlandet. Dette særpræg
retter sig efter graden af isolation,
øens særlige geologiske opbygning og
plantevækst samt faunaens sammen-
sætning, der igen betinger den efter-
stræbelse og næringskonkurrence, den
enkelte art er udsat for og det bytte,
der står til dens rådighed.
Af hensyn til belysning af disse og
andre problemstillinger inden for mo-
derne biologisk forskning har de vi-
denskabeligt trænede ekspeditionsdel-
tagere under indsamlinger af både dyr
og planter lagt vægt på — jævnsides
med en omhyggelig konservering — at
give en grundig beskrivelse af bioto-
perne, d.v.s. de lokaliteter, hvorfra dyr
og planter stammer, støttet af talrige
fotografier i sort-hvidt eller farve. For
ferskvandsundersøgelsernes vedkom-
mende er der tillige foretaget måling
af temperatur og indsamling af vand-
prøver til senere bestemmelse af van-
dets kemiske sammensætning m.m.
Endelig er der udarbejdet farvebe-
skrivelser eller farvefotos af dyr, der
ved konservering vil miste farverne,
og visse steder lavet båndoptagelser af
fuglestemmer og insektlyde.
Rent bortset fra det væld af nyt
stof — i form af hidtil ukendte arter,
slægter og måske endog familier, ud-
bredelsen af tidligere kendte arter og
de mange andre oplysninger, som er
berørt i det foregående — vil tilstede-
værelsen af „Noona Dan“s samlinger
i Zoologisk og Botanisk Museum være
af største betydning også på længere
sigt. Et videnskabeligt arbejdende
museums vigtigste aktiv er magasin-
samlingerne, der står til rådighed for
fagfolk i ind- og udland og flittigt
bruges som sammenligningsmateriale.
I talrige tilfælde gælder det, at fuld
sikkerhed om en arts identitet kun
kan opnås ved sammenligning med
nærtstående former. Indtil nu har ho-
vedparten af selv de almindeligste
planter og dyr fra det indo-australske
område været dårligt repræsenteret i
de to museer.
Inden for zoologien, som var ekspe-
ditionens hovedfelt, blev der for hvir-
veldyrenes vedkommende lagt mest
vægt på fuglene. Da denne dyregruppe
er den eneste, hvor man på forhånd
har et tilstrækkeligt indgående kend-
skab til forholdsvis hurtigt at kunne
slå ned på nye ting, er det naturligt,
at allerede nu publicerede afhandlin-
ger („Noona Dan Papers 1 og 2“) inde-
holder bl. a. beskrivelse af en ny fug-
leart og nye racer fra øen Palawan i
Philippinerne. En tredie afhandling
om adskillige nye racer på øen Dyaul
i Bismarck-øgruppen er i trykken. —
Skønt denne ø kun er adskilt fra den
langt større ø New Hannover ved et
smalt stræde, har det vist sig, at den
har en meget særpræget fuglefauna.
Foruden disse allerede konstaterede
nye former er der indsamlet over 2000
eksemplarer, der repræsenterer i hun-
dredvis af arter fra lavland såvel som
bjergområder.
Der er tilvejebragt knap 600 patte-
dyr. Her har man koncentreret sig om
de små og dårligst kendte grupper,
især mus, rotter og flagermus, der i
stor udstrækning er fanget i net med
ganske tynde tråde, opstillet langs
stier o. 1., hvor flagermusene færdes i
tusmørket. Krybdyr og padder fore-
ligger i lignende antal, og også her er
det de små og uanselige former, der
vil vise sig mest interessante.
Antallet af fisk fra bække og små-
floder løber op i tusinder. Vi fandt
mange bizarre arter, tilpasset til at
leve i stærkt rindende vand (affladede,
med stive brystfinner eller med suge-
skive på bugen). Interessant har også
været påvisningen af adskillige ud-
prægede saltvandsformer i rent fersk-
vand.
Af verdens ca. 1 million dyrearter
tæller insekterne de 800.000. Denne
rigdom afspejles også i vore indsam-
linger. Der er hjembragt et par hun-
drede tusinde insekter, men antallet
af arter er det umuligt at gisne om.
Da der er lagt vægt på ved forskellige
moderne indsamlingsmetoder at sikre
sig også de mindste, kun millimeter-
store insekter, slår det næppe fejl, at
mindst 10—20 procent er nye arter.
Nogle af de nævnte indsamlingsmeto-
der har også givet en rig høst af jord-
bundens mikrofauna i øvrigt. De tal-
rige, af botanikere indsamlede, prø-
ver af jordbunden (til bestemmelse af
indholdet af organisk stof, mineraler
og den kemiske sammensætning) vil
sammen med kendskabet til den
nævnte mikrofauna tjene til at belyse
relationerne mellem dyrene, planterne
og jordbunden.
Nogle af de vigtigste dyr inden for
zoogeografi og evolution er myrer og
land- og ferskvandssnegle. Der er
derfor udfoldet særlige bestræbelser
for at skaffe et så arts- og individrigt
materiale til disse dyregrupper som
muligt. Også regnorme har i øvrigt
nydt vor bevågenhed.
Udover de ovenfor nævnte jord-
bundsprøver har botanikerne først og
fremmest indsamlet i tusindvis af her-
barieeksemplarer af planter og taget
i hundredvis af billeder. De største
vanskeligheder, der møder indsamle-
ren i troperne, er dels den omstæn-
dighed, at talrige af de uhyre mange
plantearter er træagtige og derfor
svært tilgængelige og så store, at de
kun med besvær lader sig presse ind
i et herbariums beskedne rammer,
dels det varme og fugtige klima. Hel-
digvis rådede ekspeditionen over et
fortrinligt hurtigtørringsapparat, hvis
varme leveredes ad elektrisk vej fra
en transportabel generator eller fra et
kosangasanlæg. Herved var det mu-
ligt i 100 procent luftfugtighed at tør-
re selv de saftigste planter på mindre
end et døgn. Særlig stort og repræsen-
tativt blev det botaniske udbytte på
øen Mussau, dels fordi ekspeditionen
under besøget her talte hele to bota-
nikere, dels på grund af det noget be-
grænsede artsantal som følge af øens
isolerede beliggenhed.
Tilstedeværelsen af en svampespe-
cialist på den sidste del af ekspeditio-
nen har resulteret i en lovende sam-
ling af denne, i troperne meget lidet
kendte plantegruppe.
Ekspeditionens geograf har hjem-
bragt et stort materiale vedrørende
terrassedannelser i Bismarck- og Sa-
lomon-øgrupperne — i form af opmå-
linger, billeder og stenprøver. En
jævnføring af disse terrasser kan give
vigtige oplysninger om ændringer af
land- og især havniveauet i tidligere
jordperioder. Desuden har han fra
skibsjollen og primitive udriggerka-
noer opmålt talrige laguner og en
geologisk interessant ferskvandssø ved
hjælp af det transportable ekkolod og
har gjort iagttagelser over forekom-
sten af den såkaldte beachrock — en
cementagtig sammenkittet koralkalk.
Endelig har han — og i øvrigt også
flere af zoologerne — indsamlet etno-
grafica til Nationalmuseet, Forhisto-
risk Museum og Geografisk Institut i
Århus.
De humanistiske videnskaber blev
Får og torskelever
Under landsrådets ekstraordinære
møde oplyste medlemmerne fra fåre-
holderdistrikterne, at indhandlings-
stoppet for torskelever betyder en fare
for fåreholderne. Jakob Nielsen nævn-
te, at der døde 40 får i Igaliko sidste
år og 4 i K’agdlimiut nu i begyndelsen
af maj måned ved at æde torskelever,
der var drevet ind til stranden.
Direktør Hans C. Christiansen op-
lyste, at man undersøger sagen. Men
for at bevise den skadelige virkning,
torskeleveren har, er der brug for et
får, der er død af den nævnte grund.
Man kan indlevere fåret eller dets
indvolde til fabrikken i NarssaK, for
at det kan blive nedfrosset og sendt
til Danmark til dyrlægekontrol. Di-
rektøren lovede, at undersøgelserne
fremskyndes, så at der kan træffes
foranstaltninger.
Landsrådets udtalelse om skitseforslaget
Grønlands landsråd kan tilslutte
sig det at Grønlandsudvalget af
1960 vedtagne skitseforslag til ho-
vedlinier tor indkomstdannelsen og
erhvervspolitikken i Grønland, som
er forelagt af Ministeriet for Grøn-
land i henhold til landsrådslovens
§ 7 sfk. 3.
Landsrådet vil særlig fremhæve
skifseforslagets udtalelser om mål-
sætningen for Grønlands fremtid og
ønsker i denne forbindelse især af
understrege værdien af, at den
grønlandske befolkning gennem
øget medbestemmelsesret og med-
ansvar får stigende indflydelse på
udviklingen. Landsrådsudtalelsen fra
1959 gav også udtryk for dette
synspunkt.
Landsrådet ønsker i øvrigt at
fremsætte nedenstående bemærk-
ninger til forslaget.
Man har med tilfredshed bemær-
ket, at der udover de beløb, der er
afsat til en gennemsnitlig lønforhøj-
else, er afsaf ef betydeligf beløb til
yderligere forbedring af de lavesf-
lønnedes forhold.
Landsrådet har bemærket skitsens
forslag om, at man ved fremtidige
forhøjelser af lønninger og ind-
handlingspriser søger at gennemføre
dem i forskelligf omfang, afhængig
af stedets økonomi. Landsrådet skal
henstille, at man ved gennemførel-
sen af en sådan politik går lempe-
ligt frem over for udstederne, så
længe befolkningens muligheder for
at flytte til industribyerne navnlig på
grund af boligmangelen endnu er
så begrænsede, og så længe kun et
fåtal af byerne er forsynet med in-
dustrianlæg. Man må lægge vægt
på, at udbygningen af byerne med
boliger, industrianlæg, skoler og an-
dre offentlige anlæg fremmes mest
muligt.
Landsrådet kan tilslutte sig skit-
sens forslag om ydelse af et almin-
deligt børnetilskud indtil skoleplig-
tens ophør og skal henstille, at ord-
ningen søges gennemført allerede i
år. Det blev under forhandlingerne
fremhævet, at der også er et behov
for økonomisk tilskud til hjem, som
har unge under uddannelse. Lands-
rådet finder det imidlertid ikke rig-
tigt i den anledning at foreslå bør-
netilskudsordningen udvidet, men
har vedtaget at optage forslag om
ydelse at økonomisk støtte til unge
under uddannelse på landsrådets
kommende ordinære samling.
Landsrådet er endelig af den op-
fattelse, at skitseforslaget bør frem-
mes mest muligt og kan derfor til-
slutte sig, at de mest presserende
lovforslag forelægges folketinget
uden at den i landsrådslovens § 7,
stk. 2 forudsatte forelæggelse for
landsrådet har fundet sted.
imidlertid i første række tilgodeset af
ekspeditionens religionshistoriker og
sociolog, der tilbragte 2 måneder på
den lille afsides beliggende ø Bellona.
Den har en stærkt isoleret, polynesisk
befolkning, der først for en menneske-
alder siden har opnået en — stadig
særdeles spinkel — kontakt med eu-
ropæisk civilisation. Undersøgelsen af
dette folks oprindelige kultur og sam-
fundsforhold er foretaget, inden det
om få år vil være uigenkaldeligt for
sent. I tilknytning til ekspeditionen
arbejdede også en berømt amerikansk
sprogforsker.
Som ved tidligere danske ekspedi-
tioner, senest Galathea, blev „Noona
Dan“s indsats muliggjort ved en lyk-
kelig kombination af statsmidler og
støtte fra privat side. Denne sidste
tegnede sig for rigeligt halvdelen af
den lille million kroner, ekspeditionen
har kostet. Helt afgørende var hjæl-
pen fra Rederiet J. Lauritzen, der frit
stillede det ombyggede skib og dets
besætning til rådighed. Et meget stort
beløb blev også ydet af BP Olie-Kom-
pagniet i form af gratis olie til hele
turen. Disse og talrige andre bidrag
fra fonds, pengeinstitutter og firmaer
har vist, at der er vilje til hjælp, også
når dansk videnskab anmoder om
støtte til løsning af opgaver fjernt fra
Danmark. Torben Wolff.
Lønningsbogholder
— Vi søger til snarest muligt tiltrædelse en dygtig og ædrue-
lig dobbeltsproget kontorassistent, der selvstændigt kan lede
vort omfattende lønningsregnskab. Skriftligt henvendelse til
GTO's regnskabskontor, Godthåb.
STORT UDVALG I
Joller. speedbåde . påhængsmotorer
I armerede plasticbåde har vi på lager 14 fods i farver
blå og hvid med mahognibeklædning samt 14 fods
speedbåde, hvide med rødt dæk monteret med vind-
spejl, rat, fire sæder samt ratwire.
Meget fordelagtige tilbud, da de er købt samlet.
Af påhængsmotorer fører vi MONARK og EVINRUDE
572 hk, 8 hk og 10 hk.
Gert Lauridsen Købmand . Christlanshåb

Fiskekutteren »Boy« af Æbeltoft
udbydes herved til salg for højeste bud. Kutteren, der er en spidsgattet
heldæksbåd med forlukaf og lukket styrehus, er kravelbygget af eg og
bøg. Dimensioner 10,35X3,82X1,60 meter. Bruttotonnage 11,97 tons.
Båden er bygget i 1944 og er en tidligere damkutter. Skroget er af Hol-
steinsborg Skibsværft vurderet til 22.000 kr. En del reparationer er nød-
vendige, før kutteren kan sejle igen. Den er forsynet med en 27 HK Dan-
motor, der kan hovedrepareres, men udskiftning anbefales. Yderligere
oplysninger om kutteren kan fås ved henvendelse til Holsteinsborg Skibs-
værft, hvor kutteren også kan beses. Der vil ikke kunne ydes erhvervs-
støttelån til køb eller istandsættelse af kutteren.
Interesserede bedes indgive tilbud inden 1. juli 1963 til
Kæmneren, Holsteinsborg.
pujortuléraK »Boy« tuniniarneKarpoK
angnerpåmik akiliumassumut. tåuna KaleKarpoK sujumigut initaKardlune
matulingmigdlo aKugtarfenardlune, agtortitigkanik ameicarpoK månger-
tuminernik Kissugssianigdlo. angissusia 10,35X3,82X1,60 meter, 11,97
tonsilik. 1944-me sanauvoK, umiatsiartålo Sisimiune amutsivingmit na-
lilerneicarsimavoK 22.000 kr.-nut. angatdlataoncilersinago iluarsartaria-
KangåtsiarpoK. Danimik 27 hestilingmik motoreKarpoK, iluarsartariaicaKi-
ssumik, inersussutigineKardlunile nutåmik taorserneicamigsså. pujortulé-
raK pivdlugo angnerussumik påsissaKartoKarsinauvoK Sisimiune amutsi-
vingmut sågfigingnissuteKamikut, tåssane ama pujortuléraK misigssua-
tårneKarsinauvdlune. pujortulérKap pisiarinigssånut iluarsåunigssånut-
dlQnit erhvervsstøttemit atugkissoKarsinåungilaK.
soKutigingnigtut KanoK akiliniarnermingnik nalunaerKuneKarput julip
autdlarKautå 1963 sujorKUtdlugo.
Sisimiune kæmnere.
6