Atuagagdliutit - 22.05.1963, Side 8

Det er ikke kriminalloven,
det er galt med; bevillingerne
er derimod for små
Delegation fra Dansk Forsorgsselskab og fængselsvæsenet i Danmark
skal undersøge, hvorledes man bedst kan behandle lovovertrædere
Politimester Erik Hesselbjergs tjenesterejse til Danmark resulterede blandt
andet i, at politiet i Grønland nu er gået i samarbejde med Dansk Forsorgssel-
skab. En delegation fra Forsorgsselskabet og fængselsvæsenet i Danmark er nu
på orienteringsrejse i Grønland. Under delegationens ophold i Godthåb arran-
gerede politimesteren en sammenkomst på Hotel Godthåb for deltagerne i rej-
sen, repræsentanter for politiet, kredsretten i Godthåb og landsretten. „Grøn-
landsposten" var også indbudt.
— Vi er ikke kommet med patent-
løsninger, udtalte lederen af Dansk
Forsorgsselskab, kontorchef P. Am-
mundsen i sin redegørelse. Vi skal
kigge på forholdene og prøve at dan-
ne vort indtryk om, hvad der skal gø-
res i Grønland med henblik på en ud-
bygning af privat anbringelse af lov-
overtrædere.
BETINGEDE STRAFFE
Straffeloven i Danmark blev æn-
dret i 1961, fortsatte kontorchef Am-
mundsen. Man gik over til oftere at
benytte betingede domme og prøver
på at undgå fængselsstraffe. Ændrin-
gen betyder en tilnærmelse til krimi-
nalloven i Grønland. For ti år siden
ophævede man i Danmark institutio-
ner, der beskæftigede sig med betin-
get dømte. I de forløbne år har vi ud-
bygget Dansk Forsorgsselskab. Selska-
bet er privat organiseret, men staten
refunderer alle udgifterne, ca. 4 mili.
kr. om året. Desuden får vi midler fra
filantropiske virksomheder og fra
tipsmidlerne. I Danmark er der i dag
ca. 4000 personer under tilsyn, alle
under Forsorgsselskabet, undtaget er
psykopatfanger.
Ved straffelovsændringen i 1961 har
man tilsigtet et smidigere apparat. —
Før den tid var det sådan, at de be-
tinget dømte straffedes ubetinget ved
gentaget lovovertrædelse. Men For-
sorgsselskabet tager sig nu af betin-
get dømte. Vi har uddannede social-
rådgivere, og hver af disse er ansvar-
lige for 150 sager, der omfatter både
prøveløsladte og betinget dømte. Vi
har også et stort antal private tilsyns-
førende af alle mulige erhverv. På
landet er det præster, læger og land-
betjente, der udfører tilsynsar-
bejdet mod et symbolsk honorar. Vi
prøver på at opbygge et billede af den
sigtede ved henvendelser til den sig-
tedes pårørende, arbejdskammerater
og arbejdsplads. Undersøgelsens re-
sultater afleveres til retten, som kon-
kluderer, hvorvidt man kan anbefale,
at den sigtede får en betinget dom.
UNDERSØGELSER PÅ STEDET
Fra ministeriets side er Forsorgs-
selskabet anmodet om at kigge på
forholdene i Grønland. Vi vil meget
gerne prøve at finde ud af, hvor me-
get der kan gøres heroppe. Kriminal-
forsorgen i frihed besørges af politiet
i Grønland. Politiet heroppe har imid-
lertid store opgaver, og det er umu-
ligt at tage sig af de enkelte tilfælde.
Nu får .afdelingsleder N. Terbild den
I forbindelse med opførelsen af den
isolerede ansfalf blev udsfedef Nar-
ssaK også nævnt som en mulighed.
Der er planer om at nedlægge ud-
stedet, men endelig afgørelse herom
er endnu ikke truffet.
opgave at finde ud af mulighederne
for privat anbringelse.
MULIGHEDERNE FRA TIDLIGERE
TID FORSVINDER
Landsdommer Simony: Kriminallo-
ven er bygget på traditioner fra sys-
selmandstiden. Dengang spillede pen-
geøkonomien ikke så stor en rolle som
nu. Mulighederne fra tidligere tid er
nu næsten forsvundet. I dag har de
private ikke tid til personlig at påvir-
ke de dømte. Nu om stunder kan man
ikke tænke sig den mulighed, at en
fåreholder tager sig gratis af en lov-
overtræder.
Kontorchef Ammundsen: For 25 år
siden udnyttede landmændene i Dan-
mark de straffede personer, gav dem
dårlig løn og dårlige boligforhold. Det-
te modvirker man fra Forsorgsselska-
bet.
Landsdommer Simony: Arbejdsgi-
vere og dommere i Grønland var sam-
me person i gamle dage, men det er
ikke tilfældet mere. I dag vil arbejds-
pladserne ikke tage dømte personer.
Landshøvding N. O. Christensen:
Det er mærkeligt heroppe, hvor staten
driver de største virksomheder, at
man ikke kan klare dette problem.
Politimester Erik Hesselbjerg: Man
erkender princippet i kriminalloven,
at man skal påvirke lovovertrædere
isertifsivigssamut avlngarusimassumi-
fugssamut fungafitdlugo niuverforuse-
Karfik NarssaK åma faineKarpoK. niu-
verforuseKarfiup inuerunigsså piler-
ssårutigineKarpoK famånale sule au-
laja nglvfigineKavigsima nane.
ved behandling. Politiet magter imid-
lertid ikke denne opgave. På forhånd
er man kommet til den opfattelse, at
mulighederne for privat anbringelse
ikke er store nok. Folk vil ikke tage
sig af de dømte, og derfor kan man
ikke undgå anstalter. Man må også ta-
ge hensyn til offentlighedens reaktion.
På det punkt er jeg ikke helt uenig
med Jørgen Fleischer, selv om jeg
ikke er enig i alt, hvad han skrev.
Det gode ved kriminalloven får man
ikke mulighed for at udnytte, hvis
Snak
Der er nok ti] 11 dejlige stykker smørrebrød i
et bæger SNAK. - Vælg HUMMER, REJER,
CHAMPIGNON, SKINKE, eller DANA-
BLU.
SNAK imerlarfiussamTtok igbanut kagdlcr-
sugagssanut mamartunut 11-nut namagpok.
kinikit HUMMER, REJER, CHAMPIG-
NON, SKINKE, imalunft DANABLU.
Lederen af Dansk Forsorgsselskab,
kontorchef P. Ammundsen (med top-
hue og politimester Erik Hesselbjerg
på orienteringsrejsen om bord på po-
litibåden „Kimik".
man ikke tager det ekstreme. I dag
kan man ikke undgå anstalter, hvor
de dømte kan lære noget. Men det
skal understreges, at det ikke skal
være fængsler. I Danmark har man
flere strenge at spille på, men mulig-
hederne i Grønland er mindre, og det
er et problem at finde den form, der
passer til alle.
Landsdommer Simony: Da kriminal-
loven trådte i kraft var den allerede
forældet, idet man ikke kunne finde
anbringelsessteder. Ingen vil have
med lovovertrædere at gøre. Det er et
bevillingsspørgsmål, om man skal ha-
ve fængsler i Grønland. Ministeriet
bakkede ikke op for tanken herom,
fordi man vil vente samfundsforsk-
ningsudvalgets arbejde.
SAMFUNDSUNDERSØGELSER
HURTIGT FORÆLDEDE
Kontorchef H. Brøndsted: Sam-
fundsundersøgelserne er som regel
forældede, når resultaterne frem-
kommer. Det mærker man specielt
i Grønland, hvor udviklingen skri-
der så hastigt frem.
Kredsdommer Peter Nielsen: Som
kredsdommer har jeg en hel del erfa-
ringer med hensyn til de unge lov-
overtrædere. I mange tilfælde er
man nødt til at idømme de unge for-
anstaltninger, man ikke helt synes om
på grund af mangel på passende an-
bringelsessteder. Det er ikke kriminal-
loven, der er noget i vejen med, men
det er bevillingsspørgsmålet, det drej-
er sig om.
Inspektør A. Bentzen: Forholdene
var helt anderledes i Danmark, da jeg
begyndte ved fængselsvæsenet for 35
år siden. I dag hedder de ikke mere
fanger, og man prøver virkelig på at
påvirke lovovertræderne ved isolation
og pædagogisk indsats. Der kunne og-
så nås meget i Grønland på den mest
humane måde, men det er den finan-
sielle side af sagen, det kniber med.
Landsdommer Simony: Man kan
komme langt med ungdomspensioner
i Grønland. Men det er vanskeligt at
finde funktionærer. Embedsmændene
heroppe er belastet med kolossale op-
gaver.
Hospitalsinspektør Hansen: Når
lovovertrædere kommer på forva-
ringshjemmet er de ret primitive, men
de får en materiel start på forvarings-
hjemmet. Meget kunne nås, hvis ar-
bejdet med tilsynsordningen kan kom-
me i faste rammer. Når de indsatte
rejser fra forvaringshjemmet, mister
man kontakten med dem.
MISTER KONTAKTEN
Overbetjent A. Petersen: Man mi-
ster kontakten med de indsatte, når
de rejser fra forvaringshjemmet. Man
hjælper dem ikke med at finde et sted
at bo. Det er ikke underligt, at mange
får tilbagefald i løbet af ganske kort
tid.
Radioaktivitets-
målingerne
De kostprøver, der er blevet ind-
samlet i Grønland til undersøgelse af
radioaktivt indhold, er blevet under-
søgt på helsefysisk afdeling på Risø,
og i en foreløbig udtalelse herfra hed-
der det, at den radioaktivitet, som den
grønlandske befolkning modtager gen-
nem kosten, vil være af samme stør-
relsesorden eller noget under det, der
er tilfældet i Danmark. Det vil sige,
at det ikke kan virke skadeligt for den
menneskelige organisme. Ved under-
søgelserne af luften, nedbøren og
drikkevandet er man kommet til det
samme resultat. Alle undersøgelserne
fortsætter.
Dansk Forsorgsselskabip sujulerssortå,
kontorchef P. Ammundsen (Kilerfiling-
mik nasalik) åma politimester Erik
Hesselbjerg påsiniaivdlutik angalaor-
fut politif umiarssuårånik.
Kommunefoged Peter Thaarup-
Høegh: Jeg har haft med børneforsor-
gen at gøre i de sidste fem år. I dag
misbruger vi børnehjemmet, fordi vi
ingen muligheder har for at anbringe
børn andre steder. Vi efterlyser en
anstalt til børn med en god forstan-
der.
Kontorchef H. Brøndsted: Man må
gøre sig klart, at principperne i kri-
minalloven er gode nok. Man kan
bare ikke gennemføre dem. Åbne an-
stalter er efterhånden nødvendige
heroppe af hensyn til retssikkerheden.
Bevillinger til retsvæsenet går mær-
keligt nok vanskeligere igennem end
bevillinger til andre institutioner.
BY CONTRA LAND
Bisidder Klaus Møller: Jeg har væ-
ret fast bisidder siden 1952 og har
vundet en del erfaringer. Sammenlig-
net med 1952 er forholdene i dag en
hel del forandrede. I starten var det
lettere at finde anbringelsessteder,
men nu er det meget vanskeligt.
Udviklingen har medført, at fåre-
holdere, der bor på isolerede steder,
ikke har fulgt med bylivet. Lovover-
trædere fra byer, der anbringes hos
fåreholdere, har svært ved at tage
miljøforandringen. Det samme gør
sig gældende for lovovertrædere fra
små steder, der anbringes i byer. De
kan som regel ikke modstå de mange
fristelser i byerne. Vi savner i dag
et trin mellem forvaringshjemmet og
privat anbringelse.
Julut.
Ansvarsmisbrug
Det var forfærdende at læse i A/G,
der udkom den 17. januar i år, at børn
fra 7- til 14 års alderen var blevet
smittet med gonorré.
Så mange børn i en enkelt by, der
har kønslig omgang med hinanden,
understreger, hvor vigtigt det er, at
vi holder øje med børnene med den
største varsomhed. Børn har ikke det
samme ansvar som de voksne, men de
må lære, at de skal værne om sig
selv.
En så forfærdende oplevelse, som
børnene har gennemgået, kan få me-
get uheldige virkninger senere hen i
livet. De kan ødelægge deres sunde,
glade og uskyldige barndom. Børnene
kan skabe store vanskeligheder for
hele samfundet, hvis de får en ulyk-
kelig start her i livet.
Forældrene er ansvarlige for deres
børn, indtil de er 18 år. I Grønland
hører man gang på gang, at forældre-
ne ikke er deres ansvar bevidst over
for børnene. De er alt for ligegyldige.
Det skyldes måske (her tænker jeg på
NarssaK) et industrianlæg, hvor begge
forældre har udearbejde, og børnene
er overladt til sig selv. Hvis det er til-
fældet, må samfundet på en eller an-
den måde være med til at træde i ste-
det for far og mor. Er det ikke på ti-
de at starte fritidshjem i Grønland,
hvor man kan beskæftige børnene
med forskellige hobbies, mens foræl-
drene passer deres arbejde?
Voksne mennesker, der misbruger
børn i seksuelt øjemed, bør have
strengere straffe. En sådan ødelæg-
gende handling går ikke alene ud over
barnet, men kan få de mest uheldige
følger for hele samfundet. Hvis vi
ikke kan passe vore børn på en or-
dentlig måde, kan hele samfundets
fremskridtsresultater forsvinde som
en drøm. Børnene er jo landets frem-
tid. Har de en lykkelig barndom, bli-
ver de til glæde for vort land og be-
folkningen, og de vil have en større
ballast til at føre slægten videre.
Karl-Peter Andersen,
Skolehjemmet „Undløse", pr. Tølløse.
Båd og motor
MUNSALA
RUNSALA
PENTALA
PIKKALA
JOLLER
umiatslåricaf
Båden, De sejler i
fra 12 til 23 fod
GULFIN
HEISALA
BAYFIN
SEAFIN
MOTORBÅDE
pujorfulérKaf
HANS LEHRMANN
Hellerupvej 67 . Telf. Hellerup 3533
Importør af »Vire” 6 HK indenbordsmotor
léhdjt^^so
ANGLI llugdleK pitsaussoK
8