Atuagagdliutit - 22.05.1963, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)8611 99
Årsabonnement .............. kr. 25,00 NUngme sinertssap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk......... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
Et betydningsfuldt dyr
J. F. Om en uges tid standser ind-
handlingen af spæk og lever, og pro-
duktionen i fangerdistrikterne omlæg-
ges dermed fuldstændig. Nye tider ude
1 den store verden har medført, at
man ikke længere kan finde afsæt-
ning for Grønlands ældste produkter.
Et enigt landsråd accepterede KGH’s
forslag om, „at nu skal pengene ikke
Isengere flyde ud af kassen til ingen
nytte“ som følge af stigende under-
skud ved olieproduktionen.
Efter hvad man erfarer, behøver
nian ikke at græde over standsningen
nf olieproduktionen hverken af senti-
mentale grunde eller økonomiske år-
sager. Fangerne får rigelig kompensa-
tion. Knap en halv million kroner i
merindtægt om året, som prisstignin-
gen på sælskind betyder, er ikke at
foragte. Til held for fangerbefolknin-
gen har skindpriserne holdt sig pænt
på verdensmarkedet i de senere år.
Skind er det eneste, der giver rimeligt
overskud af produktionen i Grønland.
Prisstigningen på skind er både af
det gode og onde for fangerne og be-
folkningen i fangerdistrikterne. Skind
or vanskeligt at erstatte med synteti-
ske stoffer i de kolde distrikter nord-
på og i Østgrønland. Efter stigningen
bliver det endnu sværere at anskaffe
sig skind til privat brug. Der bliver
rift om skind, når det nu er fangernes
vigtigste og eneste indtægtsmulighed.
Spørgsmålet er, om sælbestanden hol-
der sig. Man har jo ikke spurgt sælen
selv, som Hendrik Abeisen siger. Fo-
rekomsten af sæler er ikke konstant.
Det samme er tilfældet med torsken.
Uanset afsætningsvanskeligheder på
verdensmarkedet er og bliver sælen et
betydningsfuldt dyr for Grønland. —
Landet er ikke noget for vegetarer.
Kød og spæk behøver vi i den daglige
husholdning heroppe, så længe det
sner i slutningen af maj måned, som
det er tilfældet i øjeblikket. I mange
år har det været sådan, at man har
haft overflod af kød og spæk i nord-
distrikterne, mens de folkerige egne
længere sydpå skriger efter disse va-
rer. Grønland er nu engang Grønland.
Man kan ikke afsende fødevarer med
kølevogn fra dag til dag.
Landsrådets udtalelse om, at man
skal fremskynde salget af grønlandsk
proviant, må man derfor hilse vel-
kommen. KGH vil nu prøve på at op-
rette fryserier i norddistrikterne. Man
kan ikke tro andet, end at det bliver
en god forretning, især med henblik
på mattak, som absolut er det dyreste
grønlandske produkt på hjemmemar-
kedet. Folk i sydligere distrikter beta-
ler gladelig 10 kr. for et kilo mattak.
Man har i adskillige år råbt på fry-
serier i fangerdistrikteme. Andelsfry-
serier er uden tvivl løsningen på det
spørgsmål, men hvis folk ikke har
midler til på egen hånd at etablere
fryserier, må staten træde hjælpende
til i starten. Det kan ikke vare mange
år, før de private overtager og orga-
niserer handelen med grønlandsk
proviant.
Det er glædeligt, at KGH virkelig
har gjort noget for at finde udveje til
erstatning for den tabte fortjeneste,
som fangerne lider ved standsningen
af olieproduktionen. Man kan ikke
godtage dette som indirekte forsøg på
at affolke fangerdistrikterne.
I kriminallovens ånd
J. F. Den livlige diskussion om kri-
biinallovens muligheder for anbrin-
gelse af de dømte resulterer nu i, at
der til næste år opføres en isoleret
anstalt. Politiet i Grønland er gået i
samarbejde med Dansk Forsorgssel-
skab. Nu bliver det lettere at anbrin-
ge lovovertrædere. Det vil betyde et
stort fremskridt i de efterhånden næ-
sten håbløse tilstande, som politiet og
dommerne heroppe kæmper med.
I løbet af nogle dage afgøres det,
hvor den isolerede anstalt opføres. Der
er mange faktorer, der taler for, at
den bliver placeret i Godthåbs nær-
bed. En delegation fra Danmark og
repræsentanter for politiet har beset
forholdene i Godthåb distrikt, og der
er næppe tvivl om, at valget falder
på K’orKut, det skønneste sted i
Godthåbs opland.
Godthåb vokser med formidabel
hast efter forholdene. Om føje år bli-
ver det nødvendigt, at byen får et
åndehul. Man kan ikke finde et bedre
sted end K’orKut til dette formål, men
nu skal dette paradis være forbeholdt
lovovertrædere.
Man skal ikke fornægte lovovertræ-
derne det bedste af det bedste. Det er
jo helt i kriminallovens ånd at forvi-
se lovovertræderne til „paradiset".
Foruden mennesket kan disse dyr få inuk umassutdlo uko frikineicalersi-
frikinose. nåuput.
ulkinettAtu
umassoK nunavtine pingåruteicardluartoK
J. F. sapåtip akunera migssiliordlu-
go Kångiugpat orssut tinguitdlo tuni-
ssaunerat unigtineKåsaoK, taimalo pi-
niartosarfiussune niorKutigssiorneK
avdlångortineKardluinåsavdlune. si-
larssuarme uvdlut nutåt nagsatarisså-
nik nunavtine niorKutit pisoKauner-
ssait tunitsivigssaileirissuneKalersi-
måput. landsrådip isumaKatigigdlune
akuerå handelimit sujunersut „ani-
ngaussat iluaKutåungitsumik ania-
jungnåisassut" uliamik niorKutigssi-
ornerup amigartorutau j artuinarnera
pissutigalugo.
påsissat nåpertordlugit oliamik ni-
oi'Kutigssiornerup unigtitaunigsså u-
pitariaKångilaK, misigissutsinut ani-
ngaussanutdlunit tungassut pissutiga-
lugit. ipiniartut angnertumik taorsiv-
figineKartugssauput. ukiumut ani-
ngaussarsiat ilåssutigssait kronit mil-
liunit agfait migssigissåimtut sugdlu-
gissagssåungitdlat. piniartunut Kuja-
nartumik åmit silarssuanme niorKuti-
gineKarnermingne ukiune kingugdler-
ne akigigsårdluarsimåput, åmitdlo tå-
ssauvdlutik nunavtine niorKutigssior-
nerme iluanårutaussartutuaussut.
åmit akitsornigssåt piniartoKarfiu-
ssut inuinut iluardlunilo ajorpoK. å-
mit taorseruminaeKaut kuminik ati-
ssagssianigdlo nutålianik, pingårtu-
mik avangnarpasingnerussumitune
Tunumilo. åmit akitsorpata inuinar-
nut pigssarsiarinigssåt sule ajornaku-
sornerulersugssauvoK. åmit piumåne-
KalisaKaut, piniartut angnerussumik
inutigssarsiutigilerpatigik. aperKutau-
vok puissøKåssusia taimaiginåsaner-
sok puissime nangmingneK aperine-
Karsimångitdlat, sordlo Hendrik A-
belsen oKartoK. puissit tåkutarnerat
åssigingilaK, sårugdligtutdle itdlutik.
silarssuarmile niorKuteKarfiusinau-
ssut aperxutiginagit puissit nunavti-
ne pingåruteKardluarput taimåituå-
savdlutigdlo. nunarput naussuinarnik
inussutilingnut piukunångilaK. neice
orssordlo pissariaicarpavut sordlo må-
nåkut majip nålernerane apissarat-
dlartitdlugo. ukiorpagssuångortut a-
vangnarpasingnerussunitune neKinik
orssunigdlo sipissartorssuput, uvfa
kujasingnerussune inugtunerussunl-
tut tamåkugssaileKiussårtut, nunar-
pume Kimugtuitsunik nigdlatårtitsivi-
lingnik nerissagssanik nagsiussivig-
ssåungilaic.
kalåtdlit nerissagssautainik nionKu-
teKarnerup sujuarsarne«arnigssånik
landsrådip oKauserisså taimaingmat
nuånårutigissariaKarpoK. handelip
måna misilingnialerpå avangnarpa-
singnerussune KerititsiviliornigssaK.
ilimanavigpoK tamåna ingminut aki-
lersinauvdluarumårtOK, pingårtumik
J. F. inatsisinik uniorKutitsissunut
pinerdlungnermik inatsisit såriarfig-
ssarititåinik oKatdlinerup kinguneri-
ssånik åipågumut sananeKartugsså-
ngorpoK isertitsivigssaK avingarusi-
massumitoK. nunavtine politit måna
suleKatigilerpåt Dansk Forsorgssel-
skab. måna ajornånginerulisaoK inat-
sisinik uniorKutitsissut inigssivfig-
ssarsiunigssåt. tamåna sujuariåtdlang-
nerujugssuarmik kinguneitartugssau-
vooc, politit erKartussissutdlo suliåne
neriutigssaKångiussartume.
uvdlune tugdlerne aulajangivfigine-
KåsaoK isertitsivigssaK avingarusima-
ssumitugssaK sume sananeKåsanersoK.
åssigingitsut pissutigalugit ilimanar-
poK tåuna Nup encåne inigssineKåsa-
ssok. Danmarkimit autdlartitat poli-
måtak erKarsautigigåine, nerissag-
ssautivta nunavtine niorKutigineKar-
tut akisunerssåt. kujasingnerussunitu-
rne piumåumeriardlutik måtak kilu-
mut 10 kr.-lertarpåt.
ukiut Kavsingortut niputigineKarsi-
mavoK piniartoKarfiussune Kerititsi-
veKalernigssaK. atautsimordlune i-
ngerdlatat Kerititsivit KularnångilaK
avKutigssauvdluåsassut, inuitdle
nangminérdlutik autdlaminigssamut
akigssaKångigpata nålagauvfik ikiu-
tariaKarpoK autdlamåumut. ukior-
pagssunaviångitdlat privatit inger-
dlatsilernigssånut kalåtdlit nerissag-
ssautåinik niorKuteKarnermik.
nuånerpoK handele avKutigssarsiu-
ssiniarsimangmat orssut tinguitdlo tu-
nissaujungnaerneratigut piniartut å-
naissagssait taorsivfiginiardlugit. ta-
måna issiginøKarsinåungilaK tålutsiut-
dlugo piniartoKarfingnik inuerusaini-
arnertut.
titdlo sivnissuisa Nup erKåne pissut-
sit misigssuatårsimavait xularissaria-
Karunångilardlo K’omut Nup encåne
alianåinerpårtaussut KinerneKåsassut.
Nuk avdlanut nalerKiutdlugo agdli-
artoKaoK. ukiut ardlaxångitsut Kå-
ngiuneråne pissariaKalisaoK asiardlu-
ne arngajuerserfexalernigssaK, tama-
tumungalo K’oncunit piukunarneru-
ssoKångila«. måna paradise tåuna,
sordlume alianaitdluinartut Kavdlunåt
pissarait, inatsisinik uniorKutitsissu-
nit inimingnerneKartugssångorpoK.
inatsisinik uniorKutitsissut pitsau-
nerpånik erdligutariaKångitdlat, pi-
nerdlungnermik inatsisit nåpertuinar-
dlugit iliortoKartugssaungmat inatsi-
nik uniorKutitsissut „paradisi“mut
autdlartineKåsagpata.
inatsisit nåpertordlugit
Sundhedsvæsenet genudsender
pjecen om faren for trikinose
Trikinose kan undgås ved ganske enkle forholdsregler
66 procent af slædehunde, 28 procent af isbjørne og 1—2 procent af
hvalrosser, polarræve, remmesæler og ringsæler har frlkinose
Med års mellemrum dukker der tri-
kinose-epidemier op i Grønland, og
for at forebygge sygdommen udgav
sundhedsvæsenet i Grønland i 1950 en
lille pjece på grønlandsk med vejled-
ninger til befolkningen. Denne pjece,
der er forsynet med en række dejlige
tegninger af Jens Rosing, er nu blevet
genoptrykt og sendt ud langs kysten.
Pjecen er sendt til distriktslæger og
skoleledere i Thule, Angmagssalik,
Scoresbysund, Upernavik, Umanak,
K’utdligssat, Godhavn, Jakobshavn,
Christianshåb, Egedesminde, Hol-
steinsborg og Nanortalik samt husmo-
derskolerne i Egedesminde og Juliane-
håb og Knud Rasmussens Højskole i
Holsteinsborg.
Man har fra sundhedsvæsenets side
anmodet distriktslæger og skoleledere
om at sørge for, at det lille hefte bli-
ver delt ud til befolkningen og de
større skolebørn for på denne måde at
orientere hele befolkningen om trikin-
raturen holder sig konstant så
langt nede.
Man kan også dræbe trikinerne
ved at koge kødet. Her bruger man
i Grønland ofte at koge kødet i
store klumper med det resultat, at
det er rødt i midten. Man kan
først gå ud fra, at trikinerne er
dræbt, når kødet ved kogningen
har skiftet farve.
EPIDEMIER I GRØNLAND
Den første erkendte trikinose-epi-
demi i Grønland opstod i 1947 i Disko-
bugten, hvor mere end 300 personer
var syge, og 33 døde. I 1949 observe-
redes en epidemi i Egedesminde med
35 tilfælde og i Holsteinsborg med 25
tilfælde uden dødsfald. I 1953 opstod
der atter en epidemi i Egedesminde
med 11 syge og 4 dødsfald. I 1958 sås
4 tilfælde i Jakobshavn, 1 patient dø-
de. Alle disse tilfælde var forårsaget
af inficeret hvalroskød. I 1959 forår-
sagedes 8 tilfælde i Thule af inficeret
isbjørnekød. Endelig var der en epide-
mi i vinteren 1959—60 i Upernavik
forårsaget af inficeret hvalros og om-
fattende 56 personer. Der var ingen
dødsfald.
Man håber fra sundhedsvæsenets
side med det lille hefte at kunne
forebygge nye epidemier, og hvis
man ikke har fået heftet, vil det
kunne rekvireres gennem de sted-
lige distriktslæger.
— ma.
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
ilevKårnartoK
Økonomisk
isumangnaitsoK Driftsikker
akikitsoK Billig
7 — 25 HK Fra 7 til 25 Hl
SKAGEN
faren.
MANGE DYR ER INFICERET
Trikinosen har været og er stadig
i mange lande et stort problem. Såle-
des er 16 procent af den amerikanske
befolkning inficeret med trikiner, er-
hvervet fra svinekød.
tuberkulose akiornlardlugo suliniartuf tapersersukif
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
I selve Danmark forekommer
sygdommen ikke mere efter indfø-
relsen af den intense dyrlægekon-
trol, men i Grønland ser man fra
tid til anden epidemier af trikino-
se, idet mange af de dyr, der tje-
ner til menneskeføde, er inficeret
med trikiner.
En opgørelse viser, at 66 procent af
slædehunde, 28 procent af isbjørne og
1—2 procent af hvalrosser, polarræve,
remmesæler og ringsæler har triki-
nose.
KØDET SKAL DYBFRYSES ELLER
GENNEMKOGES
En af de vigtigste årsager til, at tri-
kinosen kan få et voldsomt forløb på
Grønland, er grønlændernes spiseva-
ner. Det anses for en stor delikatesse
at spise hvalroskød i frossen, rå til-
stand.
Det indebærer ingen risiko, hvis
blot kødet har været nedfrosset til
under minus 18 grader i mindst ét
døgn, men det er sjældent, tempe-
De rigtige
JOLLER — MOTORBÅDE —
MOTORER
for jagt og fiskeri i grønland-
ske farvande — stort udvalg
— alle størrelser —
mange både på lager.
Billige priser uden
oms. Johnson, Gale,
Scott, Crescent
påhængsmoto-
rer. Forlang
tilbud og
brochurer.

BÅDE
Greve Strand
9 fods plasticjolle
med 3 hk motor
bare 1789 kr
11