Atuagagdliutit - 22.05.1963, Síða 19

Hvad med baserne?
Ved forskellige lejligheder har
spørgsmålet om kirkelig betjening af
de danske, som arbejder på de ame-
rikanske baser i Søndre Strømfjord,
Thule og på andre lignende steder,
været rejst, blandt andet på det sid-
ste præstekonvent.
Når man inden for den grønlandske
kirke har taget spørgsmålet op, må
det ses som en anerkendelse af, at
disse danske „kolonier" på de ameri-
kanske baser i Grønland hører med
til det grønlandske helhedsbillede.
Der er året rundt tilsammen mindst
13—1400 danske i Sdr. Strømfjord og
Thule, som indtil for et års tid siden
har været fuldstændig uden betjening
fra den danske folkekirkes side.
Nogen vil måske undrende spørge,
om der dog er brug for, at kirken gør
n°get på disse steder. Man må vel for-
vente, at de folk, der rejser derop, er
indforstået med at skulle undvære
visse goder af materiel, kulturel og
anden art — herunder sådan noget
som dansk kirkelig betjening.
Sådan kan man godt se på det. Og
meningen med disse linier er da heller
ikke at puste sagen mere op, end den
fortjener.
På den anden side må man i al stil-
færdighed have lov at hævde, at der
er brug for en eller anden kirkelig
indsats blandt disse danske. (For Sdr.
Strømfjords og NarssarssuaK’s ved-
kommende er der også tale om et lille
antal grønlændere), der arbejder på
baserne.
Der har nu i det sidste år været
holdt dansk gudstjeneste med visse
mellemrum i base-kapellet i Sdr.
Strømfjord, som er nemmere at kom-
me til end Thule, dels af en præst fra
kysten, dels af præster udsendt fra
Holmens kirke i København. De sidst-
nævnte københavnske præster har
også besøgt Thule, stationerne på
indlandsisen og Narssarssuan.
Dette er en begyndelse, som må hil-
ses med glæde. De præster, som har
haft lejlighed til at gøre disse besøg,
har alle gjort den erfaring, at deres
arbejde i høj grad er blevet påskøn-
net af de pågældende danske „kolo-
nier". Imidlertid kan kirkens opgave
på baserne ikke dermed siges at være
løst. En dansk gudstjeneste i ny og næ
kan være meget godt, men bedre ville
det være, om man på en eller anden
måde fandt mulighed for at anbringe
en folkekirkepræst i Thule, hvor der
så vidt vides til stadighed befinder sig
ca. 1000 danske, og en kirkelig ud-
sendt „altmuligmand" (noget i retning
af, hvad man har i Grønnedal), som
ikke nødvendigvis behøvede at være
præst, i Sdr. Strømfjord, evt. i Nar-
ssarssuaK.
Hovedopgaven må være, at folke-
kirken bliver repræsenteret af jaste
folk, hvis personlige egenskaber gør
dem egnede til et „sjælesørgerisk" ar-
bejde blandt de danske og grønlæn-
dere, som arbejder for amerikanerne,
og hvis „hårde" og afsondrede tilvæ-
relse skaber mange personlige proble-
mer. Præstebesøgene fra kysten og fra
København er et skridt i den rigtige
retning, men man må håbe, at de i en
ikke for fjern fremtid kan overflødig-
gøres gennem ansættelse af faste folk.
Især må man håbe, at problemet
snart løser sig for Thules vedkom-
mende. Sker dette ikke, har den dan-
ske folkekirke på en måde, der ikke
tjener den til ære, svigtet en nærlig-
gende opgave.
lum.
såkutoKarfit KanoK piniarpat?
Kavdlunåt amerikamiut såkutoKar-
fine Kangerdlugssuarme Thuleme å-
ssinginilo itut ilagit tungågut suliv-
tigineKarnigssåt pivdlugo aperKut å-
ssiglngitsutigut agtomeKartarpoK ilå-
tigut palasit atautsimineråne kingug-
dlerme.
ilagit kalåtdlit iluåne aperKut so-
’KutigineKartarmat pissutauvoK ame-
i'ikamiut såkutoKarfine „Kavdlunår-
taussut" tåukua Kalåtdlit-nunåta i-
nuinut nautsorssussaoKataussutut ing-
mata.
ukioK kaujatdlagdlugo Kavdlunåt
Kangerdlugssuarmilo Thulemilo ftut
mingnerpåmik 13—1400 migssSnltar-
Put ukioK ikingugdleK tikitdlugo dan-
skit folkekirkeata tungånit sulivfigi-
neKarsimångivigdlutik.
frnaKa tupigusugdlune aperiuma-
ssoKarsinauvoK ilagit tungågut KanoK
iliornigssaK tåukunane atorfigssaitar-
tineKarnersoK. ilimagineKarsinaung-
irnat inuit tåvunga autdlartugssat på-
serérsimasinéusagåt Kagdlikut kultu-
nkutdlo atugagssamik ajungitsut i-
låinik pingisagssaKartariaKåsavdlutik
tåssungåtaoK ilångutdlugo ilagissut-
sip tungågut kivfartuneKarnikut.
taima issigineKarsinaugaluarpoK,
agdlagardlo .måna tamatumuna pissa-
riaKartoK sivnerdlugo iliorniarneru-
ngilaK.
igdluatigutdle oKauserpagssuaKångi-
kaluardlune erssersinerearsmauvoic i-
lagissutsikut suliniut sussordlunit
Kavdlunåt tåukua (åmalo Kanger-
dlugssuarme Narssarssuarmilo kalå-
lerpånguit) såkutoKarfingne sulisså-
ssut akornéne atorfigssaKartineKarsi-
■laugaluartoK. ukioK kingugdleK aku-
likikénersumik Kavdlunåtut nålagiar-
titsineKartarpoK Kangerdlugssup så-
kutoKarfiata oKalugfiane Thulemi-
ugarnit tikineK ajornånginerussume,
ilåtigut sinerissame palaseKarfingne
Palasiussut ilåtigutdlo Københavni-
^it Holmens kirkeimit palasit autdlar-
Utat atordlugit. kingugdlit taissat pa-
lasit Københavnimingånérsut amå-
taoK Thule såkutoKarfitdlo sermer-
ssuarme Narssarssuarmilo itut anga-
lavfigait.
itamåna autdlarKausineruvoK nuå-
nårutigissariaKartoK. palasit tåukuni-
nga suliartorfeKarsimassut 'tamarmik
misigissaKarput sulinertik agsut ku-
jaruneKartoK såkutoKarfit „«avdlu-
nårtåinit". taimåikaluaK ilagit såku-
toKarfingne suliagssåt taimailivdlune
i-nårneKarsimångifaK. sukut tamauna
Kavdlunåtut nålagiartineKartarneK i-
luaKutauvdluarsinauvoK, pitsauneru-
sagaluaKaordle Kanordlunit ilivdlune
folkekirkerne palasiussumik Thuleme
ivertitsissoKarsinautitsiniåsagaluaråi-
ne ilisimaneKartume maligdlugit tå-
ssane Kavdlunåt 1000 migssinge au-
låukaunerussumik najugaKartuarsi-
mangmata. åmalo ilagit tungånit aut-
dlartitamik „tamanut atutugssamik"
(Grønnedalimltup åssinganik) palasiu-
ngikaluarunilunit (palasingortitausi-
mångikaluarune) soKutéungitsumik
Kangerdlugssuarme imaKalo Narssar-
ssuarme peKartariaKaraluarpoK.
suliagssaK pingårnøK tåssaussaria-
KarpoK folkekirke autdlartitaKåsassoK
inungnik aulajangersimassunik pigi-
nåussuitsitik nåpertordlugit „tarninik
isumagingnigtutut" Kavdlunåt kalåt-
dlitdlo amerikamiunut sulissussut a-
kornåne sulissugssanik. tåukua „su-
kangnersumik" avingarusimassumig-
dlo inunerisa ajornartorsiutit tåuku-
nane pilersitarmatigik. palasit Kalårt-
dlit-nunånit Københavnimitdlo suli-
artortut iliornerat ajungitsup tungå-
gut avdloriarneruvoK. neriugtariaKå-
saordle ungasigpatdlårtorssungitsukut
taimailiortuåinarneK pissariaerutiti-
neKarsimåsassoK aulajangersumik su-
livfeKartugssanik ivertitsinfkut.
pingårtumik neriugtariaKarpoK a-
jornartorsiut Thulep tungågut erni-
naK ikiorserneKarsimåsassoK. taimåi-
tOKångigpat danskit folkekirkeata su-
liagssarisinaussaralue atarKinautig-
ssaringisaminik maungåinartisimåsa-
vå. lum.
sorme mikissunguit angisuliutigineKåsåpat?
A-tuagagdliutine normume kingug-
dlerme atuagagssauvoK agdlagaK er-
sserKigsumik atsiorneKångitsøK: „ila-
git pissaunerat inuitdlo atausiåkåt
kivfåungissusiat". atuartartut Kavsit
isumaKaraluarput Jehovap nalunaiai-
ssuinit agdlagarisoralugo. agdlagtup
iiagissutsimik ajuvigsumik „kivfainig-
dlo“ ajuvigsunik ilåtigut panamik i-
kuatdlaissarnermigdlo såkoKardlutik
(mumititeritigalutigdlo) kristumiut a-
sangningnermik naluniautånik siaru-
arterissunik ugperissavdlo tungågut
inugpagssuit atautsimut ilaorKuneri-
narmit sianinårissutit atordlugit su-
nigauneratigut inuit atausiåkåt kiv-
fåungissusiånik Kunutitsiniartunik
agdlagaussutigut----------ilagit suju-
lerssortåinut (Kalåtdlit-nunåne „pa-
lasiuneK" ilångutdlugo) såssussiner-
nut sualugtunut taimåitunut nipit
séktinit palasingersunit pissartut er-
Kainarilersimagaluaramfkik. agdlag-
kavdle kristumiutut inunerme inup
nangmineK ugpertutut pissusiata pi-
ngåruteKåssusianik erssersitsinera i-
luatingnartoK takutitaKarpoK agdlau-
tigingnigtoK Jehovap nalunaiaissuinit
kussanarnerussumik ersersitaKarniar-
tOK.
pissuserigaluarpara agdlagkat er-
sserKigsumik atsiorneKångitsut aki-
ssarnagit. akuerineKarsimagamale er-
ssersisavdlugo agdlagaK Kåumarsai-
nerme ipissortamit (oplysningskonsu-
lent) Marius Abelsenimit agdlagausi-
massoK, akissuteKarfigilåsavara.
Marius Abelsenimut isumaKatiging-
ningissutiginerussara unauvoK: isu-
maKarpat inuit Gutimut pissusiat tå-
ssåinaussoK atausiåkåt privatimik ki-
simitdlutik pissusiat (tåssa ima påsiv-
dlugo Gutilo uvangalo kisivta sussag-
ssaKarfigårput), tauva påsingilara kui-
ssut susagigput. kuissut ilagingnut i-
sertitsiviuvoK, tåssa avdlanik peKati-
gingningnermut, nålagauvfingmut ki-
alunit ingminuinaK nåmagivfigingi-
sånut isertitsiviuvdlune. isumaKaråine
kristumiut nalunaiautåt ilagingnik
pilersitsiniarfiungitsoK kuissut isuma-
Kångitsutut isagaluarpoK, tåssame er-
Kumitsumik tupingnartumik isuma-
minik suniniligtut påsissariaKénging-
mat.
ajoKersuissup Nåsaråmiup inuiait
Israelikut nutåt ingminut katerssor-
niarpai, imaiginarane ajoKersuissuv-
dlune jutiussoK inungnut ugperissap
tungågut soKutigissalingnut atausiå-
kånuinaK ardlaKartunut ajoKersui-
ssumiartoK. Marius Abeisen kigsaute-
Karfigåra bibilip åssersutigissartagai
naluneKångeKissut Gutip inuitdlo a-
kornåne pissutsinik åssiliartalissut
erKarsautigericuvdlugit sordlo: pår-
ssissoK savautiminik katerssuissoK,
vineKut avaleKutit åtaviat, Kristuse
tøKerKugssauvdlune ujaraulersoK Gu-
tip igdluata nutåp tungavigisså, ima-
lunit erKailarput Kristuse ilagingnut
timiussumut niaKussoK. Gutip inuit-
dlo akornéne pissusigssamik imåiso-
ringningneK avdlanit ingmfkortitdlu-
ne nangmineK kisime Gutip pissuse-
KartugssausorineK isumaga nåpertor-
dlugo testamentitåmut akerdliusorå-
ra.
kristumio peKatigingnermut erKu-
ssauvoK. tamåna pivoK kuisinikut tai-
måitumik tåussuma (kuissutip) inig-
sså erKortoK ilagit nålagiarneranitug-
ssauvoK. tamatuminga pingitsuiniar-
neK atuagagssiame ilångussavne „Kui-i
anaitsumik" (tugdluångitsumik) taiva-
ra. Kåumarsainermut pissortap (op-
lysningskonsulentip) tåssunga -tunga-
titdlugit ilagit OKalugtuarissauneråne
pisimassut nuéninginerssait sarKu-
miussai åmalo inugpagssuit ugperi-
ssap tungågut atautsimut ilaorKune-
rinarmit sunigaunerånik (massesug-
gestion) erKarsautai uvavnut ingassa-
ginartuput. ’tingmiårKanik Kamutiling-
mik igssussinertut inginerdlutik? (mi-
kissunguit angisuliutigineKarneringi-
nerdlugo?)
kisalo Kåumarsainermut pissortaK
aperingmat ilaKutarit kuissumut tu-
ngassumik nagdliutorsiornerat pala-
sip sussagssarinerå akiumavunga: su-
ssagssareKå. ivdlime nangmineK na-
lunginagko nagdliutorsiornerit KanoK
itut pigivka tåssa nuånåpilungnerit.
taimåitut ilaglssutsimut tungassumik
tungångitsumigdlunit pissuteKaralua-
rångamik nalericutingitsutut kristu-
miorpalungitsututdlo OKautigissaria-
Kartarput. taimalo OKartugssausinau-
soraunga.
ser.
inalungilara agdlagånut pissutaussoK
atuartunut Kavsinut påsiuminaitsoK
unåinångussoK Kanga Atuagagdliuti-
nut (A/G nr. 5) agdlagsimagama kui-
sitsineK pissutse nåpertordlugo ilagit
nålagiarnerånut atassoK. inuitdlo ila-
git nålagiarnerånut atåssuteKångitsu-
mik sordlo arfinrngornikut uvialikut
ingmikut kuisitsiniartarnerat „Kuia-
naitsussoK" (tugdluaitsåssoK). åmå-
taordle erssersiniarsimavara palase
kigsåumut taimåitumut akerdliuni-
narsinåungitsoK angajorKåt taimaili-
ornigssaK aulajangiusimagpåssuk.
agdlagkavne torKåmavigissåka (op-
lysningskonsulentip) Kåumarsainer-
mut pissortap påsingningnera nåper-
tordlugo atausiåkåt kivfåungissuse-
Karnerånik akornusersuinertut fput.
tåssauvdlutik inugpagssuit ilaorKune-
rinarmit sunivigissaunerat (masse-
suggestion). avdlatut isumalingnik a-
kårissaKångineK. „palasiunerup isu-
mat sungiusimassanit ingmfkoruteKar-
tut inigssaKartingingmagit.“ taima
Marius Abelsenip agdlagå påsisima-
vara. imalunit påsiinerdlungnerpara?
påsivdluarsimaguvko påsivdluarsimå-
ngfkuvkulunit taimåitoK agdlagtoK
„ilagit" KanoK påsineKamigssånik på-
singnigdluarsimasorfngilara. tåssa
Gutip inuvdlo akornéne pissuseK a-
tausinaorpalugdluinartumut tunga-
tingmago: kinalunit ingmine nåmag-
tOK. Gutip tungånut pissusia avdlap
susångikå, il. il. taima isumaKarto-
KardluarstnauvoK. isumaKångilangale
Jisuse Nåsaråmio taima påsingning-
nigssamut iluaKutiginiartariaKartoK.
oKautsit taima nalungisautigissut (nu-
ånarissautigissut) „ininguangnut ise-
rit“ kristumiussutsimik påsingning-
nermut inungnut atausiåkånuinaK
tungatitaussumut, iiagissutsimik på-
singningnermut akerdlilissumut ig-
dlersutitut atusavdlugit erKortungilaK.
OKautsit ataKatigingnerat Mat. 6-imi-
toK nåpertordlugo påsissagssaungmata
Kagdlinåkut Gutisiornermut akerdli-
utitatut. tåunalo (ilagingnit) avdlauv-
dluinarpoK.
danskit sulissarfuf unfrifigdlit amerika-
miut såkutoKarfine sulissorineKarput.
ilagiussutsip tungåtigut sulivfigineKar-
tariaKarpat?
Hvorfor skyde
med kanoner?
I sidste nummer af A/G stod at læ-
se en anonym artikel: „Kirkens magt
og individets frihed." Mange læsere
har troet, den er forfattet af Jehovas
Vidner. Forfatterens fremstilling af
den gruelige kirke og dens gruelige
„tjenere", som bl. a. med sværd og
bål udbreder (og altså samtidig for-
vansker) det kristne kærlighedsbud,
underkuer det enkelte menneskes fri-
hed med den religiøse massesugge-
stions fordummende midler — — —
disse voldsomme udfald mod kirkens
ledere (herunder Grønlands „ypper-
stepræst") minder da også i visse hen-
seender om de toner, der plejer at ly-
de fra denne præste-ædende sekt. Ar-
tiklens værdifulde understregning af
den personlige fromheds betydning i
kristenlivet viser dog, at forfatteren er
ude i et smukkere ærinde end Jeho-
vas Vidner.
Normalt svarer jeg ikke på anony-
me indlæg. Kun fordi jeg har fået lov
at oplyse, at artiklen er skrevet af op-
lysningskonsulent Marius Abeisen,
skal jeg kommentere den.
Anledningen til hans artikel, som
— ved jeg — forekommer mange læ-
sere at være svær at forstå, er den
såre beskedne, at jeg engang (A/G nr.
5) tillod mig at skrive, at barnedåb i
følge sin betydning hører hjemme ved
menighedens gudstjeneste, og at det
er en „uskik" at ville forlange privat
barnedåb uden sammenhæng med me-
nighedens gudstjeneste, f. eks. lørdag
eftermiddag. Jeg understregede i øv-
rigt, at præsten ikke kan modsætte
sig et sådant ønske, hvis forældrene
absolut fastholder det.
Hundreder af danske arbejder på de
amerikanske baser. Bør og kan kirken
gøre noget for dem?
kanariefugle
ifølge oplysningskonsulenten være et
eksempel på knægtelse af individets
frihed, massesuggestion, intolerance,
idet „ypperstepræsten" ikke gerne ser
afvigende meninger". Således har jeg
i hvert fald forstået Marius Abeisens
artikel. Eller skulle jeg have misfor-
stået den??? I alle tilfælde: artiklens
forfatter synes ikke at have forståelse
for, hvad „menighed" betyder, idet
forholdet mellem Gud og menneske
opfattes rent individualistisk: enhver
er sig selv nok. Hans forhold til Gud
vedkommer intet andet menneske,
o.s.v. Sådan kan man jo godt mene,
men jeg tror ikke, man kan tage Jesus
fra Nazareth til indtægt for denne op-
fattelse. Og at anføre de såre popu-
lære ord om „at gå ind i sit lønkam-
mer" som forsvar for en individuali-
stisk kristendomsopfattelse, i modsæt-
ning til en menighedsbetonet opfattel-
se, er forkert. Ifølge den sammen-
hæng, hvori ordene står (Mt. 6), skal
de forstås som en modsætning til ud-
vendig gudsdyrkelse. Men det er jo en
helt anden sag.
Min afgørende indvending mod Ma-
rius Abeisen: Hvis man mener, at
menneskers gudsforhold er af eksklu-
siv privat karakter (altså i den for-
stand, at det kun vedrører mig selv
og min Gud), forstår jeg ikke, hvad
man vil med dåben. Dåben fører ind
i menigheden, altså ind i et fællesskab
med andre, ind i et rige, hvor man
ikke får lov at være sig selv nok. Hvis
man mener, det kristne budskab ikke
er menighedsstiftende, må dåben blive
meningsløs, idet den jo f. eks. ikke er
at forstå som noget magisk virkende.
Mesteren fra Nazareth ville samle
et folk, det nye Israel, omkring sig,
og ikke bare være en jødisk rabbi for
en række religiøst interesserede en-
keltindivider. Jeg beder Marius Abei-
sen tænke på de velkendte bibelske
billeder (lignelser), der skal illustrere
forholdet mellem Gud og mennesker:
hyrden, der samler fårene; vintræet,
som bærer grenene. Kristus er hoved-
hjørnestenen, hvorpå Guds nye hus
opbygges. Eller tænk på billedet af
Kristus som hoved for menigheden,
som er hans legeme. En individuali-
stisk opfattelse af forholdet mellem
Gud og mennesker er efter min me-
ning imod Ny Testamente.
Den kristne er sat ind i et fælles-
skab. Det sker i dåben. Derfor er den-
nes rette placering menighedens guds-
tjeneste. Dette har jeg peget på i min
lille opsats: „En uskik". At oplysnings-
konsulenten i den anledning drager
de sørgeligste kapitler i kirkens histo-
rie frem og endvidere taler om mas-
sernes mekaniske religiøse forestillin-
ger, massesuggestion o.s.v., forekom-
mer mig at være stærkt. Er det ikke
at skyde kanariefugle med kanoner?
Når endelig oplysningskonsulenten
uskyldigt spørger, hvad en familiefest
i forbindelse med dåben vedkommer
præsten, vil jeg svare: det vedkom-
mer ham 100 procent. For De ved jo
udmærket, hvad det er for fester, jeg
sigter til, nemlig udskejelser. Hvad
enten disse sker med en kirkelig eller
borgerlig begivenhed som anledning,
er de at betegne som både uværdige
og ukristelige, og jeg forbeholder mig
ret til at sige det.
ser.
Min artikels synspunkter skulle
19