Atuagagdliutit - 22.05.1963, Blaðsíða 21

Grønlandske fiskere
penge fra Danmark
Vi har bedt grønlandsminister Mikael Gam om at redegøre tor oprettel-
sen af en grønlandsafdeling i Kongeriget Danmarks Fiskeribank. Mini-
ster Gam svarer:
Under henvisning til Deres brev, i
hvilket De til brug for „Grønlandspo-
sten" udbeder Dem en redegørelse for
sagen om oprettelse af en grønlandsk
afdeling af Kongeriget Danmarks Fi-
skeribank, kan jeg meddele, at fiske-
riministeren den 15. marts 1963 i fol-
ketinget har fremsat et forslag til æn-
dring i loven om fiskeribanken, der
blandt andet vil medføre, at bankens
udlånsområde udstrækkes til at om-
fatte Grønland.
De pågældende bestemmelser, der
er optaget i lovforslaget efter forslag
fra Grønlandsudvalget af 1960, har
været drøftet mellem fiskeriministe-
riet, fiskeribanken og Ministeren for
Grønland.
Idet jeg understreger, at der er tale
orn et lovforslag, og at der ikke på
dette tidspunkt (i slutningen af marts
måned) kan siges noget om, hvorvidt
eller i hvilken form forslaget vil blive
vedtaget af folketinget, kan jeg gøre
følgende bemærkninger om den virk-
ning, forslaget i tilfælde af nogenlun-
de uændret vedtagelse vil få for det
grønlandske fiskerierhverv og den en-
kelte låntager.
Fiskeribankens formål er gennem
ydelse af lån at støtte fiskeriet samt
forarbejdningen og afsætningen af
fisk og fiskeriprodukter. For det grøn-
landske fiskeris vedkommende vil nok
det praktisk vigtigste være mulighe-
den for at få lån til køb af fiskerfar-
tøjer samt lån til etablering af fiske-
industrianlæg.
Lån til anskaffelse af et fiskerfar-
tøj sker mod sikkerhed i fartøjet og
vil normalt andrage 80 % af vurde-
ringssummen. Lånet skal i alminde-
lighed afdrages over 15 år.
Lån til industrianlæg gives ligele-
des mod pant i anlægget og vil nor-
malt andrage 50 °/o af anlægsudgiften
med en afdragsperiode på 10, even-
tuelt 12 år. Afdrag og forrentning af
lånene sker gennem halvårlige ter-
minsydelser.
Fiskeribanken fungerer i højere
grad som en kreditforening end som
en bank. Lånebeløbene udbetales så-
ledes kun undtagelsesvis i kontanter,
men normalt i af banken udstedte
kasseobligationer, som det påhviler
låntageren at afhænde til dagskursen.
Kursen svinger naturligvis, men vil
altid ligge under pari, således at der
opstår et vist kurstab, der må tages
kan låne
med i betragtning, når man skal vur-
dere lånefordelene.
For tiden ligger den effektive rente
af bankens lån på ca. 8%.
Det vil være nødvendigt for fiskeri-
banken at have lokal repræsentation
i Grønland, blandt andet til at vurde-
re om forudsætningerne for ydelse af
lån til et fartøj eller en virksomhed
er i orden og for at kunne føre tilsyn
med bankens panteobjekter under lå-
nenes løbetid. Hvorledes denne lokale
repræsentation nærmere skal ordnes,
vil senere blive taget op til drøftelse.
Endvidere må der senere gives visse
retningslinier for, hvorledes fiskeri-
bankens lånevirksomhed skal tilpasses
til de allerede eksisterende finansie-
ringsmuligheder gennem erhvervslå-
nefonden og erhvervsstøtteordningen.
Som eksempler på lån, som fiskeri-
banken vil kunne yde, men som ikke
dækkes af de bestående låneordnin-
r-------------------------------
Sild i en elv
I vinter har folk ved en elv
i Finmarken haft en betydelig
overraskelse ved at få store sild
i spandene, når de hentede vand
i elven, fortæller „Dansk Fiske-
ritidende". En sildestime var
gået ca. 1 km op i fjorden, for-
modentlig jaget derop af rov-
fisk. Sildene var udmærket
brugbare.
ger, kan jeg nævne, at en grønlandsk
fisker ved køb i Danmark af et brugt
fiskerfartøj, hvori der er fiskeribank-
lån, vil kunne overtage dette, hvad
han ikke ville kunne efter de gælden-
de regler. Der vil endvidere være mu-
lighed for at få lån til forskellige fi-
skeindustrivirksomheder, til andels-
frysehuse og måske også til f. eks. et
elværk på et udsted, hvis dette er
nødvendigt af hensyn til en fiskeri-
virksomhed.
Med venlig hilsen M. Gam.
Den norske sælfangst
Den norske sælfangst på New
Foundland-feltet er naturligvis endnu
ikke gjort op, men ifølge det norske
blad „Fiskaren" viser de indløbne
rapporter følgende tal for en række
af de fartøjer, der har deltaget i fang-
sten:
Nordbjørn: 3.000, Polarcirkel: 2.500,
Asbjørn: 4.000, Harmoni: 6.000, Kvit-
fiell: 11.000, Polarbjørn: 3.500, Vesle-
kari: 10.000, Jan Mayen: 9.000, Polar-
star: 14.500, Polarhav: 6.300 og Mels-
horn: 9.000.
Fra Vestisen oplyses, at Heimen har
fanget 3.000 dyr.
Alt hvad De behøver
til opvarmning
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
SPAR
penge

SIPÅKIT
pivfigssax,
suliagssax
aningau-
ssatdlo
HEMPEL'S KUTTERMALING — den helt nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med — bå-
de indenbords og udenbords over vandlinien.
HEMPEL'S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold-
barhed, strækker langt — og er dertor uhyre økonomisk.
Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak,
sort.
Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males.
HEMPELip pujortulerårssuarnut Kalipautigssiå — KalipautigssiaK nutårdlulnaK pujortulérarssuang-
nut Kalipautigssat — iluanut avatånutdlo imap kigdlingata Kulånut.
HEMPELip pujortulérarssuarnut Kalipautigssiå paniassuvox tarnukuminardlune, kussanartumik
KivdlerneKardlune, piunertoKalune, aungnertoKalune — taimåitumigdlo ilevKårnartorujugssuv-
dlune. tunineKarfarpoK 1, 5 åma 10 literingordlugo portugauvdlune uko Kalipautigalugit, KaKor-
toK, ImungassoK, KassertoK, tungujortoK, tungujortoK-KaKortoK, Korsuk, augpalugtoK, tarrajug-
toK, KernertoK.
pinlaruk Hempelip pujortulérarssuarnut Kalipautigssiå tugdliane pujortulérKat Kalipangnialerugko
Hempel-ip umiarssuarnut Kalipautigssiai imame åtartoKaut
Ewald Steensen
Ekkolod, Asdic og radiotelefoner
HJØRRING ESBJERG
Parallelvej 41 Borgerg. 49
KØBENHAVN
Nørrebrogade 66c
DANMARK
Sildeasdic
Imap iluane tarrarssdt angisSK akisorssQ-
ngitsoK:
angmagssagssuarnut tarrarssflt angmag-
ssagssuarnlarnerme atortugssat pitsauner-
ssaråt.
tarrarssflt tåuna atordlugo aulisagkat 1500
m-itut angatdlat kaujatdlagdlugo ungasi-
ssuseKartut nanineKarsinåuput.
ujardlerneK tamåna ingminik ingerdlassu-
tut agssagssorlssatutdlfinit pislnauvoK.
aulisagkat påpiaramut nalunaerssorneKar-
tarput, tamatumalo sanlatigut akisuaneic
højttalerime telefonimilo tusåneKarsinau-
vok. aulisagkanut KanoK ungasigtigineK på-
piarame ingerdlåinartumik takuneicarsi-
nauvoK såkumilo sangmivik takuneKarsi-
nauvdlune.
såkilt ama ekkolodimut flgtOtitalingmik pi-
neKarsInauvOK, tåssungale atugagssamik
svingerisissariakardlune. talneKartut tå-
ssåuput SIMRAD sildeasdicip sumut ator-
neKarsInauneranik erssersitsiniutit naili-
sagkat, Klnuvigåvtigit sågfigencuvdluta ta-
matumdnåkut atorslnauvfé sukumlssumik
påsivdlugitdlo sdrdlo ikussorneKarnlgsså-
nut tiingassutigut illtsersGsinauniåsagavti-
git.
Standard sildeasdic (tamanut nautsorssQ-
ssaunerussoK) omformereKaråinile såkortii-
ssutslnut lunutdlQntt atåssuserneKarsinau-
VOK.
type 580-4, 24 voltinut, ilångut-
dlugit sakdtit, kingorårtigssat
il. il...................... kr. 42320,—
type 580-5, HVIDLINIElik. 24
voltimut ..................... kr. 43320,—
svingere 10X16 cm 30 kc/s („træ-
sko“ne) ...................... kr. 4350,—
omformere (aitsåt angatdlåme
24 volteKångigpat) migss......kr. 1600,—
EN STOR ASDIC TIL EN RIMELIG
PRIS:
Sildeasdic er det bedste hjælpemiddel I
sildefiskeriet.
Sildeasdic kan finde fisken hele vejen
rundt om båden, i en afstand helt op til
1500 m.
Denne afsøgning kan ske såvel helautoma-
tisk som manuelt.
Fiskene registreres på papiret, og desuden
kan man høre ekkoet i højttaler og hoved-
telefon. Afstanden til fisken aflæses direk-
te på papiret, og retningen ses på et instru-
ment.
Anlægget kan også leveres med måleområ-
der for ekkolod, og dertil må anskaffes en
ekstra svinger.
Dette er en kort oversigt over nogle af
SIMRAD sildeasdic funktioner, og vi beder
Dem kontakte os, da man derved bedst
kan informere Dem om alle muligheder,
og samtidig planlægge og vejlede med
hensyn til evt. installation.
Standard silde-asdic leveres til 24 volt
driftsspænding, men kan via en omformer
tilsluttes alle aktuelle spændinger.
Type 580-4, for 24 V, incl. bund-
udstyr, værktøj, reservedele., kr. 42320,—
Type 580-5, med HVIDLINIE, for
24 V, bundudstyr, værktøj, re-
servedele .................. hr. 43320,—
Ekstra 10X16 cm svinger for 30
kc/s (i „træsko") ........ kr. 4350,—
Omformer (kun hvis båden ikke
har 24 V ombord) ............ kr. 1600,—
HVAD ER „HVIDLINIE", OG HVIL-
KEN NYTTE HAR MAN AF DEN!
Når fisk står tæt ved bunden, kan man
vanskeligt afgøre om det er fisk, hvor
store mængder der er og hvordan bunden
er nedenunder.
Hvis man derfor har et SIMRAD hvidlinie-
lod, slår man hvidlinien til og straks skilles
fisken fra bunden, og samtidig kan man se
om der er mulighed for bundtrawling, idet
evt. klippespidser eller anden farlig bund
vil vise sig under og i hvidlinien.
„hvidlinie" sOva sukutdio iluaKutigi-
neKarsinauva!
aulisagkat natersiungajagsimagångata aula-
jangerneK ajornakusdrtarpoK aulisagauner-
sut. KanoK amerdlatiginersut Imavdlo nar-
Ka Kanon ItOnersOK.
SIMRAD hvidlinie-los pigigåine hvidlinie
ivertineKåsaoK taimalo aulisagkat imap
nancanit ingmikdlisåput, tamatumalo pe-
Katigissånik imap nanca kilisagfigineKarsi-
naunersoK påsineKarsinauvoK, tåssame
Kaersortat nue navianarsinaussutdlOnlt
imap narKanltut avdlat hvidliniep atåne
tåssanilo takuneKarsinaugamik.
akit taineKartut pissarianartineKåsagpat
ikussuinigssamik akilerårutauj ungnartu-
nigdlo ilaKångitdlat, danskitdie sutdlivinut
akigssaiautåungitsumik tuniuneKarsinauv-
dlutik.
Alle priser er eksklusive montage og evt.
told, men frit leveret på danske værfter.
akit tamarmik septemberip autdlarKautå-
nit 1962-ime atortOlersineKåsåput. avdlå-
ngdteicartitsineK pislnauvoK.
Prisansættelserne er pr. 1-9-1962. Ret til
ændringer forbeholdes.
atautsikut akilerdlugit akilinerme ilångau-
tinlk (rabat) ilaKångitsunik.
Netto kontant.
atortOK aserdsagaluarpat akeKångitsumik
iluarsaiumåussut: ukiOK 1 rdjorit aserusa-
galuarpat akeKångitsumik iluarsaiumåu-
ssut: ukiOK agfå.
Garanti på apparat: 1 år. Garanti på rør:
V« år.
SIMONSEN RADIO A/S . OSLO
21