Atuagagdliutit - 22.05.1963, Page 22

■Brok so fra Holmeganrd • er robust | brug | Gtegant og praktik for rncf.tf
Brokso-aen>n fås »3 farver - klar> blå og smoka * det gør hverdaggfeord.4f :
fesliigl og så er det forbløffende billigt Se Brokso^serført ho& Dåres
glaé- og porcefænshandtcr <oaqc<.k^hppicvskanpb« aftuNOusruag
MOI M EUAARD©
**.U..mm •• imuu
WM
*ÉLLES£#
unite
tårtitdlugo Pas på i mørket
mianerssorit tænd lys * W«"
HESS
Nånup
kfssarssQtå
Bjørneovn
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
, Bredgade 20
København K.
KéumartarfoK Ikerlånguarukl
KåumarKutitsialak tigumiartariaK
tårtume iluaKutaoicissoK. taimaing-
mat KåumartartoKarit — pexångiku-
vitdlunit nutåmik pisigit. Kéumar-
tartoK mikissunguaK akikeKaoK, pi-
farve. Billedhuggeren Jean Arp: —
En rensning ville være til skade for
kirkens skulpturer, der hører til vore
nationale skatte. Og filmmanden Rene
Clair: — Kirken skal renses. Storby-
skidt har ikke noget med patina at
gøre.
Claus Seiden.
1514 spejdere
i Grønland
Hvert år indsender samtlige spej-
dertroppe i Grønland deres styrketal
til Grønlands Spejderråd i Godthåb,
og det viser sig, at der i vinter var
1514 spejdere, ulveunger, blåmejser og
grønsmutter i Grønland. Det er en
fremgang på 71 siden nytår 1962. For
de enkelte korps ser tallene således
ud:
KFUM-spejderne 540 medlemmer,
heraf 145 ulve (en fremgang på 8 med-
lemmer), KFUK-spejderne 268 med-
lemmer, heraf 24 grønsmutter (en til-
bagegang på 1 medlem), Det danske
Spejderkorps 288 medlemmer, heraf
53 ulve (fremgang på 23 medlemmer)
og Det danske Pigespejderkorps 418
medlemmer, heraf 96 blåmejser (en
fremgang på 41 medlemmer).
get 7.500 fiskere med stor aktivitet,
men antallet er 2.000 færre end i fjor
og 10.000 færre end normalt.
En anden årsag til nedgangen i fi-
skeriet menes at være, at der såvel
i fjor som i år har været meget store
forekomster af store og gamle torsk,
som vanskeligt lader sig fange med de
anvendte redskaber. De fanges for-
trinsvis af trawlere, når disse fiske-
forekomster er ved at forlade Lofo-
ten.
De norske fiskere er af den opfat-
telse, som i øvrigt støttes af norske
havforskere, at fiskeri med not ingen
skade forvolder, og at denne fiskeri-
måde er at foretrække fremfor fiskeri
med redskaber som pilk og nylon-
garn.
I Lofot-fiskeriet har i år kun delta-
get en forsøgsbåd, som har fisket med
not. Et af dette fartøjs resultater var
på 100 tons i løbet af 4—5 uger.
Man er tilbøjelig til at tro, at den
ringere deltagelse i Lofot-fiskeriet og
de erfaringer, man har indhøstet de
sidste 3—4 sæsoner med stærkt be-
grænset notfiskeri, vil medføre lem-
pelser af forbudet mod benyttelse af
not allerede i den næste sæson.
Lofot-fiskeriet har kort sagt i år
været en stor skuffelse for de norske
fiskere. sic.
Klart lys lige ved hånden gi-
ver Dem tryghed og sikker-
hed. Tag derfor lygten frem —
eller køb Dem en ny. En lille
lygte koster kun en bagatel,
og når der er et HELLESENS
batteri indeni, er De sikker på,
at lygten virker hver gang.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
Notre Dame fylder 800 år
og trues med afvaskning
beren af boulevarderne, Georges
Haussmann, fik nemlig også til opgave
at sørge for, at Notre Dame-kirken
fik „værdige omgivelser". Det gjorde
han ved at rydde ud omkring den.
Gamle huse, der lænede sig op til kir-
ken, blev saneret, og en stor åben
plads skabt. Arkitektonisk set var det
ikke heldigt: Kirken var tænkt midt
i et snævert bymiljø med lave huse
ikke som et fritliggende monument.
Frankrigs berømte kirke blev alt for brutalt restaureret i forrige århun-
drede, og det vil man søge af bøde på
Pariser-atmosfære, det er metroens
buldren, de råbende, nystrøgne børn
i parkerne, den stadige gadelarm —
og den uendelige ro i Notre Dame.
I år har dette gotikkens pragtværk
næst efter Peterskirken i Rom vel
verdens berømteste kirkebygning, væ-
ret Paris’ midtpunkt i 800 år. Jubilæet
fejres på behørig vis med udstillinger,
voldsomme diskussioner om, hvad
man kan gøre for at genoprette de
skader, kirken led under forrige år-
hundredes misforståede restaurerings-
arbejder, og endnu voldsommere de-
batter om, hvorvidt den ærværdige
kirke skal vaskes ren for de otte år-
hundreders patina, lige som andre
kendte bygninger i de Gaulles Paris
er blevet det.
UNDER BYGNING I
ÅRHUNDREDER
Det var kongemagtens stabilisering
i Frankrig, der dannede baggrund for
byggeriet af de store katedraler. I det
århundrede, da Valdemar den Store
herskede i Danmark, og de allerfleste
af de oprindelige danske landsbykir-
ker blev bygget, opstod gotikken i
Frankrig. Notre Dame-kirken blev
bygget lidt senere end katedralerne i
Amiens og Chartres — erfaringerne
derfra, kongedømmets støtte til den
nye kirke i byen, som capetingerne
havde gjort til deres hovedstad, og de
lokale håndværkeres dygtighed, har
gjort den til et af unggotikkens smuk-
keste bygningsværker.
Naturligvis blev Notre Dame ikke
færdig på én gang. Faktisk har der
været bygget på den lige til årene ef-
ter sidste krig, hvor den gennemgik
en ny og grundig istandsættelse. Men
den væsentligste del af byggeriet lå
trods alt i 1100- og 1200-årene.
BYGGERIET PÅBEGYNDT
I 1163
1163: Byggeriet blev påbegyndt un-
der ledelse af biskoppen Maurice de
Sully, der er kirkens egentlige ska-
ber — og formentlig med grundstens-
nedlæggelse i begyndelsen af maj, da
pave Alexander III besøgte Paris.
TILBAGE TIL GOTIKKEN
1864: Arkitekten Viollet-le-Duc af-
sluttede sin gennemgribende restau-
rering af kirken, efter at den havde
været lukket og brugt til verdsligt
formål under revolutionen, var blevet
forsynet med kor i regence-stil af
kong Louis XIV og udsmykket på
mange måder igennem århundreder.
Le-Dues motto var: Kirken skal føres
tilbage til sin oprindelige stil, gotik-
ken.
Denne restaurering er man i dag i
Frankrig enig om at betegne som no-
get nær vandalisme. Le-Duc fjernede
de marmorarkader, den klassicistisk
prægede arkitekt Robert de Cotte hav-
de anvendt for at tilsløre korets goti-
ske buer, men han konstruerede sig
samtidig til „hvordan det måtte have
været“ og var stort set al for voldsom
i sin udrensning og tilbageføring.
I vore dage ønsker man at bevare
kirkens gotiske præg — men ikke på
bekostning af dens præg af at være
benyttet og skattet gennem århundre-
derne. En kraftig diskussion går for
tiden, ikke så meget om kirkens in-
dre som om dens omgivelser.
TRÆER OM KIRKEN
Paris’ berømte byplanlægger, ska-
Man overvejer nu at afværge de
værste følger af Haussmanns indgri-
ben ved at omgive kirken med træer
i langt højere grad, end det nu er til-
fældet.
SKAL DEN NU VASKES!
Og yderligere et element er kom-
met til i diskussionerne. I anled-
ning af 800 årsdagen har man fore-
slået, at Notre Dame skulle renses,
som Institut de Franee, National-
forsamlingsbygningen og andre af
Paris’ monumentalbygninger er
blevet det. I stedet for den karak-
teristiske mørkegrå farve står de
nu i ganske lyse sten.
Blandt deltagerne i diskussionen har
været berømte personligheder som
maleren Jacques Villon: — Kirken må
have lov til at bevare sin smukke grå
Stor skuffelse over
norsk Lofot-fiskeri
En af de dårligste sæsoner i
Lofot-fiskeriets 105-årige historie
I norske fiskerikredse hersker der
stor skuffelse over Lofot-fiskeriets re-
sultat for den igangværende fiskesæ-
son.
På et tidspunkt, da man baseret på
erfaringer måtte regne med, at ca. to
trediedele af sæsonen var overstået,
meddeltes i bladet „Fiskaren", at sæ-
sonen vil blive en af de dårligste i
Lofot-fiskeriets 105-årige historie.
Fangsten androg ca. 4 uger før man
regner med at have nået sæsonens
afslutning, godt 20.000 tons, hvilket be-
tyder, at man netop har passeret
bundrekorden, der blev sat for 45 år
siden. Resultatet er 12.000 tons mindre
end i fjor og 52.000 tons mindre end
for 10 år siden. .
Det hedder i artiklen, at meget ty-
der på, at fiskebestanden tidligere end
normalt er på vej bort fra gydefelter-
ne, sådan at man i år ikke vil kunne
forvente det normale opsving i fang-
sterne, som plejer at præge Lofot-fi-
skeriets sidste uger.
I det norske Lofot-fiskeri har delta-
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATIONSARTIKLER
orpiup pinersautigssai sGt-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pine-
xarsinåuput. saniatigut piniartu-
nut niorKutexameK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
Kutexartartunut.
G. Ahrenkiel
Hvidovrevej 74,
Valby
ngårtumik HELLESENip batterianik
orssoKartikugko Kularisångilat Kåu-
martartoK pissusigssamisut ikumasi-
nåusassoK.
A/S
KØBENHAVN
22