Atuagagdliutit - 22.05.1963, Page 29

sikukut Kagssusersornerme
Kamutit atorneKarsinaussut
Kamutit sikup atågortitagkat Amerikap avangnarpasigsuane ta-
serujugssuarne ukiup ilarssua sikusimassartune atorneKartarput
Danmarkime ukiordlunerane sikut-
hlarmat Hundested Motorfabrikime
driftsingeniørip J. Højsgaardip, erKai-
sirnavai Kamutit Amerikame avang-
hardlerme taserujugssuarne atorne-
Kartartut. Kamutit sikup atågut ag-
dlunaussamik ingerdlåssitineKartar-
Put, taimailiornikut ardlaligssuarnik
siko putortariaKartarane.
sikukut agdlulioråine Kamutit atait
Kagdlingordlugit sikup atånut mangu-
tariaKartarput. Kamutitåine igdlu-
Smgne titartagkame nr. 1-imik nalu-
haerKutserneKarsimassune sisangnik
kigutaussalingnik ikusimassoKarpoK,
Kamutit sujumut ingerdlavdluarsi-
nauvdlutik kingumutdle ingerdlaneK
saperdlutik kigutaussat plssutigalugit.
taliussame nr. 4-mik nalunaencut-
sersimassume agdlunaussaK Kilerfe-
KarpoK, agdlunaussardlo Kilerusima-
ssok nusukåine taliussaK agssakåssor-
talik 4-mik normulik kaujatdlaimi-
ssarpoK, ajoringujuitsussardlo 3-mik
oormulerneKartoK tasitardlune. ag-
dlunaussaK sukasimajungnaeråine a-
loringujuitsussaK eKitarpoK Kamutit-
dlo agssakåssup kigutaussai iluaKuti-
Salugit sujumut autdlariartardlutik.
agdlunaussaK nusoKåtårdlugulo Kaso-
Kåtåråine Kamutit sikup atåtigut i-
PgerdlatitariaKarput ingerdlatinere
nåmagileråine aitsåt unigtitariaKar-
dlutik. Kamutit kigdligfiagut agdlu-
Horiardlune Kamutit sikumut KaKineK
ajornångitdlat Kagssutit ningitagkat-
dlQnit ningineKarsmaulertardlutik.
ajoringujuitsoK mikissoK 6-imik
normulerneKarsimassoK sånerutdlo
akselimik 7-imik normulerneKarsi-
massumik mangutsivigisimassoK tå-
ssauginarput kåvigtumik kigutaussa-
lingmik sikup atånut agtumatitsissug-
ssat. tåuko pingitsoratik Kamutit si-
kumut agtumatitagssarait.
ajoraluartumik Kamutit pisataitdlo
KanoK agtiginersut titartarnerine er-
sserKigsumik OKautigineK saperpåka,
erKaimassåinåka maligdlugit titartai-
gama. angutivdle agssagssutdlandg-
sup ajornartorsiorane Kamutit sana-
sinauvai. kigutaussagdlit tåssausinåu-
put pilagtutikut, ajoringujuitsutdlo
cyklit bilitdlunit gummertakuinik av-
dlanigdlunit tasissartunik taorserne-
Karsinåuput. Kamutit pugtalassussa-
riaKarput, sordlo simiminernik avdla-
nigdlunit pugtatdlarigsunik ilaKarti-
tariaKardlutik.
tatsit Kamutit atorneKartarfé erKar-
torneKartut ukiup ilarujugssua siku-
simassarput. tåukunanilo aulisartar-
tut Kamutit motorigdlit agssakåssu-
ssarssuagdlit aulisariutigissarpait.
„snow weasels“inik taineKartartut.
J. Højsgaard.
Torskefiskeriet
KGH meddeler, at der pr. 1. maj i år
været en total tilbagegang på 654 tons
i indhandlingen af torsk i forhold til
samme tidspunkt sidste år. Der er til
saltning indhandlet 224 tons, en til-
bagegang på 365 tons. Til tørring er
der indhandlet 470 tons, en nedgang
på 329 tons. Indhandlingen til filete-
ring udgør 412 tons, en fremgang på
40 tons.
Indhandlingen i de forskellige di-
strikter ser således ud:
Nanortalik
Julianehåb
NarssaK .....
Frederikshåb
Godthåb .....
Sukkertoppen
Holsteinsborg
Angmagssalik
92
605
100
72
71
38
0
128
-4- 47
4- 79
+ 30
4- 366
4- 210
4- 73
4- 6
+ 97
Ialt 1.106 4- 654
Den totale indhandling sidste år pr.
første maj var på 1.760 tons.
milo Kamutit takissusisa silissusisalo
erssersineKarnerat.
de- og breddetorhold.
Slæde der kan føre en line lang strækning
under isen ved fiskeri
sårugdlit tunissat
handele nalunaerpoK ukioK rnåna
hiajip autdlarKautå tikitdlugo sårug-
dlit tunissat kinguariarsimassut 654
tonsinik sujorna taimailinerane tuni-
ssanut nalerKiutdlugit. tarajortigag-
ssångordlugit tunineKarsimåput 224
tons, kinguariarneKardlune 365 tonsi-
nih. panersigagssångordlugit tunine-
Karsimåput 470 tons nåkariarneKar-
hlune 329 tonsinik. nerpiliagssångor-
^tugit tunineKarsimåput 412 tons, su-
luariarneKardlune 40 tonsinik.
igdloKarfingne åssiglngitsune erxåi-
n*lo tunissat imåiput:
En sådan slædekonstruktion bruges på de store nordamerikanske soer,
som er dækket af is lang tid af året
greb i isen drive hele slæden et stykke
fremover. Når man altså skiftevis
trækker og slækker linen, vandrer
slæden så langt, man ønsker det, ind
under isen, man kan så hugge et hul
i passende afstand fra det første, fi-
ske slæden op og trække sine garn
eller kroge ud imellem de 2 huller.
tons tons
Nanortalik .... 92 47
N’aKortoK .... 605 -1- 79
NarssaK 100 + 30
Nåmiut 72 366
Nåk . 71 210
ManftsoK 38 73
Sisimiut 0 6
Angmagssalik 128 -i- 97
1.106 654
Den strenge vinter i Danmark har
fået driftsingeniøren på Hundested
Motorfabrik, J. Højsgaard, til at tæn-
ke på en slags slæde, der på de store
søer i Nordamerika anvendes til at
føre en line en lang strækning ind un-
der isen, således at den besværlige
operation med en række huller und-
gås.
Man hugger et hul, og slæden føres
ind under isen med bunden i vejret.
På oversiden af de to vanger på teg-
ningen mærke nummer 1, er fastgjort
en stålskinne med skrå tænder, såle-
des at slæden let kan glide fremover,
men ikke tilbage.
I øjet på armen nummer 4 er fast-
gjort en line, når man trækker i den-
ne, drejer tandhjulet nummer 4 sig,
og fjederen nummer 3 spændes. Når
man igen slækker linen, drejer fjede-
ren tilbage i udgangsstillingen, og
slæden vil på grund af tandhjulets
ler automobilslange. At slæden skal
have en vis opdrift og derfor forsynes
med kork- eller skumplasticplader, si-
ger sig selv.
Da de omtalte søer er dækket af is
lang tid af året, anvender fiskerne
„snow weasels", det vil sige motor-
slæder med larvefødder, i stedet for
både, når de skal ud på fangst.
J. Højsgaard.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmétaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
Den lille fjeder nummer 6 og den
bevægelige gaffel, der drejer sig om
akslen nummer 7, tjener kun til at
presse tandhjulet om imod isen, såle-
des at en god kontakt altid opnås.
Desværre kan jeg ikke give nogen
målsat arbejdstegning af hele meka-
nikken, da jeg kun har den efter hu-
kommelsen. En fingernem mand vil
selv let kunne fremstille grejet. Tand-
stængerne foroven vil udmærket kun-
ne laves af en gammel bloksavklinge,
og fjederen kan erstattes af gummi-
bånd, f. eks. fra en gammel cykel- el-
Slæbejolle KELLO 1
kalitaK
sujorna majip autdlar-Kautåne så-
rugdlit tunissat katitdlutik 1,760
tonsiusimåput.
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
ATUKIT!
ABU 444
— verdensmesterhjulet — er det mest
populære fastspolehjul. Bygget med
en lang række finesser, som gør Deres
fiskeri mere effektivt. ABU 444 er
saltvandsbestandigt og egnet for al
slags fiskeri.
Spolen tager 220 m 0/35 mm PERLON
line.
silarssuarme tamarme sukisaersauti-
galugo aulisartartut pikoringnerssåta
atortagå piumaneKarnerpåmik agssakåssulik aulisautip imussarfianik au-
la jangersimassumik. sanavdluagaoKigame aulisautigkuminaKissoK. ABU
444 taratsumit avdlångortineKartugssåungilaK imåne, kungne tatsinilo
aulisautigineKarsinauvdlune. PERLONimik 0,35 mm-imik silissusilingmik
220 meteritut takitigissumik „agdlunaussartalerneKarsinauvoK“.
En gros: SIMON E. KNUDSEN & CO. A/S — KØBENHAVN
PRIS kr. 1.370.-
J emstærk brun og
s°rt box herresko
mjrfddn.tfoer og
£Te£r474285
90 dag*« garanti
Danmarks bedste sko til prisen
ProYlnsordrer pr. efterkrav med returret
SMALLKCADE 12-14 - KBH F
angutinut skut box-it Kernertut
kajortutdlo ningusorujugssuit
amernik ilupaKutigdlit såkututdlo
kamigpaisa alugissartagåinik
alugdlit.
Danmarkime skut pitsaunerssait
akimingnut nalernutut
I )ulmi:
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upi
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
Længde: 3,16 m (10’ 4”)
Bredde: 1,27 m
Vægt: 57 kg
„KELLO 1“ er den ideelle slæbe-
jolle — den er let, den er robust,
den kræver ingen vedligeholdelse,
og fremfor alt er den synkefri.
For alle fartøjer, som bruger slæ-
be joller, er disse faktorer af aller-
største betydning. Bådens ringe
vægt gør vandmodstanden mindre
og belaster derfor motoren mindst
muligt. For de større kuttere, som
kan have båden på dækket, er den
ringe vægt selvsagt af endnu større
betydning, tænk Dem engang —
kun 57 kg at løfte.
KELLO I slæbejolle er ligesom alle
de øvrige KELLO-både fremstil let
af 2 mm korrosionsfri, saltvands-
bestandig aluminium af enestående
styrke. Bådenes store robusthed
over for stød og slag gør dem vel-
egnede til grønlandske forhold,
herunder også til sejlads i isfyldt
farvand.
Løb ingen unødig risiko med De-
res slæbejolle — køb en KELLO!
takissusia: 3,16 m (10’ 4”)
silfssusia: 1,27 m
OKimåissusia: 57 kg
„KELLO 1“ kalitagauvoK pitsauv-
dlulnartoK — OKitsåvoK, Kajang-
naitsuvoK, aserfatdlagtailissariaKå-
ngilaK, pingårnerssauvordle kivi-
neK aj ormat.
angatdlatinut tamanut kalitaKar-
tartunut pinenartut tåuko pingå-
ruteKardluinartuput. umiatsiaup
oidssusiata kalikuminarttltlpå tai-
måitumigdlo motore agsorortine-
Kångmerpaussardlune. kutterinut-
dlo anginerussunut umiatsiamik
Kåmingnititsissugssanut OKlssusia
soruname sule pingåruteKarneru-
vok, erKarsautigeriaruk — 57 kg
kisiat kivitagssaralugo.
KELLO I kalitaK KELLO umiat-
siait avdlat åssigalugit sanauvoK 2
mm aluminiumik Kajangnaitsoru-
jugssuarmik,mångertornerneK ajor-
tumik imavdlo tarajuanik aseror-
neKarsinåungitsumik. umiatsiait a-
pornernut kagdlunernutdlo Ka-
jangnåissuserujugssuisa Kalåtdlit-
nunåne pissutsinut piukunardluar-
tungortipait, taimåtaoK sikulingme
ingerdlaornermut.
umiatsiårKat kalitat årdlerigissa-
riaKånglkugko — KELLO pisia-
riuk!
Alle oplysninger og brochurer fra
ukunånga pineKarsmåuput
KØBENHAVN ! GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbh. K.
29