Atuagagdliutit - 25.03.1964, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement .......... kr. 25,00
Løssalgspris ............... kr. 1,00
pissartagaKarneK uk......... kr. 25,00
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
Nungme sinerissap
kujatdliup nauiteriviane
nauitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Efter landsrådsmødet
kilisaut 4 miil. kr-lik
landsrådip pisiariniarpå
J. F. Det hidtil vigtigste møde i
landsrådets historie fik en dramatisk
afslutning. Der kom ingen åben de-
bat i landsrådet om et yderst vigtigt
spørgsmål, som i høj grad optager sin-
dene i Grønland. Som sædvanlig blev
forslagene fra G-60 kørt igennem
landsrådet. Forklaringens store betyd-
ning manifesterede sig endnu engang.
Medlemmerne fik forklaret, hvad for-
slagene gik ud på, og de var for-
nuftige nok til ikke at komme med
indsigelser.
Vore folkevalgte repræsentanter har
nu endnu engang vedtaget, at der for
fremtiden skal gælde to forskellige
lønsystemer i Grønland, et for dansk-
fødte og et for grønlandskfødte. Det
er den mest retfærdige løsning i dag,
og der findes intet andet alternativ.
Vælgerne fik en gang for alle under-
streget, at det ikke kan nytte noget
at modsætte sig forskelsbehandlingen
mellem danske og grønlændere. Det er
grønlænderne, der skal være solida-
riske med hinanden. Grønlændere og
danske er to vidt forskellige folk, og
det samme gælder landene, Grønland
og Danmark. Der må altid findes kri-
terier, som understreger denne forskel.
Det er forkert at have synspunkter,
der afviger fra G-60’s udstukne linier
for Grønlands udvikling.
Man må ikke sabotere den rette
udvikling. Grønlænderne må være
villige; til at give ofre. Hvis fødesteds-
kriteriet bortfalder, vil det betyde øde-
læggelse af Grønlands økonomi. Det
vil slå grunden bort under erhvervs-
livet.
Nu har landsrådet talt. Vælgerne
må bøje sig i ydmyghed. Vore ærede
repræsentanter ønsker den rette ud-
vikling. Det må vi forstå og handle
derefter.
inugtai 18—20 Savalingmiunit nunanitdlo aulisarnermik inu-
tigssarsiutilingnit avdlanit pissusåput, kalåtdlit arfinigdlit ili-
niartugssat ama ilåusavdlutik ^ ukiumut uvdlut 300 aulisar-
tåsaoK, taimaingmat atortugssai piarersimajuåsavdlutik erni-
nardlo iluarsameKarsmåusavdlune asule uningarKunago
kilisautit pivdlugit udvalge landsrådip sujorna atautsiminerane pilersi-
neKartOK landsrådip ingmikut atautsiminerane nalunaeruminik sujugdler-
mik sarKumiussaKarpoK. udvalgip inåssutigå landsråde norgimiut kilisau-
tånik 450 tonsilingmik aKumigutdlo kilisåuminik kaligtarfilingmik pisisa-
ssok. kilisaut 4 miil. kr. migssiliordlugit akeiråsaoK ikånerssuarne angner-
tumik aulisautigineKarsinåusavdlune. taima inåssuteKarnigssane udvalgip
aulajangersimavå ardlalingnik isumaKateKarniarnerme kingorna.
atautsiminerup kingornagut
J. F. landsrådip oicalugtuarissåune-
rane månamut atautsiminerit pingår-
nerssåt imåinåungitsumik naggaser-
neKarpoK. landsrådime angmassumik
atautsimitoKångilaK aperKut pingåKi-
ssok nunavtinilo soKUtigineKaKissoK
pivdlugo. kingumunåsit G-60-ip su-
junersutai landsrådime ingerdlati-
nardlugit akuerineKarput. sule Små-
lo navsuiåuneKarnerup pingåruteicar-
nerujugssua ersserpoK. ilaussortat
navsuiauneKarput sujunersutit Ka-
noK sujunertaKarnerånik, silatussu-
sertigdlo takutipåt akerdliussoKangi-
namik.
Kinigkat sivnissuvta åmårdlutik a-
kueråt nunavtine sujunigssame mar-
dlrmgnik åssigingitsunik akigssaute-
KartoKåsassoK, kalåtdlinut Kavdlunå-
nutdlo tungassunik. tåssa uvdlumikut
SrKinigssaK nåpertuivdluarnerpåK,
avdlamigdlo KinigagssaKångilaK. Ki-
nersissut KagdlerKigtariaKångitsumik
ersserKigsaivfigineKarput iluaKutau-
naviångitsoK Kavdlunåt kalåtdlitdlo
akomåne åssigingisitsineK akerdliuv-
figisavdlugo. tamatumane kalåtdlit
peicatigigtugssåuput. kalåtdlit uav-
dlunåtdlo inuiåuput mardluk åssigi-
ngitdluinartut, taimatutaoK iput
Danmark nunarputdlo. åssigingissut-
sip tamatuma ersserKigsaivfigineKar-
figssainik tamatigut peKartariaKar-
poK. kukuneruvoK, nunavtine ineri-
»Iklngutigit«
kalåtdlit Jyllandip avangnånitut
Ålborgime peKatigigfeKalerput. su-
jugdlermik atautsiminivtine ukiortåp
autdlartilårnerane alianaitsumik u-
nugsioKatigigpugut.
isumaK fru Petrine Bødkerimit pi-
lersineKarpoK, unugdlo iluagtitdlua-
riarmat katisimassut ilanit John I
Petersenimit Ålborgime najugaicar-
tumit sujunersutigineKarpoK taimatut
katisimårtalemigssaK.
peKatigigfingmik autdlarnissumik
•atautsimineKarpoK februarip Kencane.
Kavdlunåt åma ilaussortauvfigisinau-
våt.
peKatigigfiup sujunertarå:
1. kalåtdlit Ålborgimitut Jyllandivdlo
avangnånitut alianaitsumik katisi-
mårtalernigssåt.
2 Kavdlunåt kalåtdlitdlo ikingutiging-
nerat angnertusarniardlugo.
3. kalåleKatinik tikencånik ajomar-
torsiuteKarsinaussunik ikiuissar-
• nigssaK.
sujuligtaissutut KinemeKartut ila-
gåt nunavtine Kavdlunåt ilisarine-
Kardluartut ilåt fru Elisabeth Chri-
stensen niuvertup Binzerip sivisumik
nunavtinisimassup pania, Kavdlunåt
kalåtdlisut OKatdlorigsut ilåt. for-
manditut fru Petrine Bødker Kiner-
neKarpoK, kassereritutdlo fru Atsa
Louise Sørensen, tamarmik Ålborgi-
mérsut. Karl-Peter Andersen
artorneK pivdlugo G-60-ip pilersså-
rutainut, akerdliussunik isumaKésa-
gåine.
ineriartorneK iluamérsoK aserorter-
niarneKåsångilaK. kalåtdlit pigdliute-
Karnigssamut akuerssortariaKarput.
sume inungorsimaneK maligdlugo a-
kigssausemeKartarnigssaK pisagalu-
arpat, tamatumuna aserorneKartug-
ssauvoK, nunavtine aningaussarsior-
neK. inutigssarsiornerup tungavigisså
pérneKartugssauvoK taimailissoKåsag-
pat.
mana landsråde oKauseKarérpoK.
Kinersissut nikanartitdlutik sikitaria-
Karput. sivnissuvta atarKinartut kig-
sautigåt ineriartorneK iluamérsoK. ta-
måna påsissariaKarparput maligdlu-
gulo iliomiardluta.
OKaloKatigineKarsimassut ilagait
Ebbe Groes, fuldmægtig Anker Knud-
sen, aulisarneK pivdlugo G-60-ip ud-
valgianut ilaussortaK, amalo Nungme
sulivfigssuarme pissortaK Munch El-
lingsen. suliap ingerdlaterKingneKar-
nigssånut landsrådip forretningsud-
valgia autdlarKåumut 100.000 kr-nik
atugagssaKartitauvoK, landsrådivdlo
aussaro atautsimmigssåne kilisautit
pivdlugit udvalge suliaminut tunga-
ssunik sarKumiussagssaKarKigkumår-
simavoK. kiliséumik pigissaKalernig-
ssaK landsrådimut ilaussortat tamar-
mik ilalerpåt.
taorsigagssarsivfiusmaussut
OKautigineKarérsutut udvalge uki-
arme pilersineKarpoK, G-60-ile auli-
sarnermut tungassunik suliaKartug-
ssamik udvalgiliormat tåussuma su-
liåta inernigsså kilisautit udvalgiånit
utai’KineKarsimavoK. G-60-ip ud-
valgiata påsissai ardlagdlit landsrådip
udvalgianit iluaKutigineKarsimagu-
narput. kilisautit pivdlugit udvalgip
isumå maligdlugo ajornartorsiutit si-
samat ajugauvfiginiagagssat ukuput:
1. aningaussalinigssaK.
2. kilisautip inugtaKarnigsså.
3. aulisartut kalåtdlit kilisaume i-
liniartitaunigssåt.
4. kilisautip iluarsartarnigsså ator-
toKartinigssålo.
udvalgime isumaKatigissutigineKar-
simavoK kilisautit angisut Kalåtdlit-
nunåne pigineKartut sujugdlersåt
landsrådip pigissariaKarå. kilisautip
akia tamåkerdlugo landsrådimit aki-
lerneKarsinåusagaluartOK pitsauner-
pamik angussaxardlune taorsigag-
ssarsivfiusinaussut pfisiniatvigineKå-
teknikerigssaileKineK
kinguartorutaussarpoK
GTO 1963-ime ingerdlatsinerminut
tun'gassumik nalunaeruteKarpoK, tai-
neKartut ilagalugo ukioK måna suliag-
ssat ilait ardlagdlit inerfigssåitut isu-
maKatigissutigineKarsimassune iner-
neK ajornåsassut. tamatumunga pi-
ssutaussut ilagåt pilerssårusiortartut
pikorigsut amigautigineKarnerat.
GTO-me KutdlersaK Gunnar Rosen-
dahl nalunaerpoK teknikerit pikorig-
sut sulissorineKartut amerdlineK ajor-
nangajagdluinarsimassut, tamatumu-
nga pissutauvdlune danskit ingeniørit
peKatigigfiata ilaussortaminik atorfe-
Karfingnut nålagauvfingmit ingerdlå-
neKartunut atorfinerKUSsinginera. uv-
dlune kingugdlerne teknikerit sulissut
agdlåt ikileriarsimåput, soraertartut
taortigssaKartmeKångingmata. GTO-p
sulineranut akornutauvortaoK ukiut
tatdlimåkutårdlugit sujumut piler-
ssårusiat avdlångortitertuartariaKar-
nerat.
taineKarportaoK pilerssårusiorme
pivfigssaritineKartartoK angnikitsui-
naussartoK. ilimagingisamik pissoKar-
nerit tamaisa suliagssat inerfigssåitut
aula j angigkat KångertorneKartarput.
suliagssat pingårtut ardlagdlit ukioK
mana nåmagsissagssat sujorna må-
jime sanaortugagssat pivdlugit
Nungme atautsirmnerme aitsåt aula-
jangivigineKarput, sordlo atuarfiliag-
ssat amerdlaKissut boligstøttemitdlo
taorsigagssarsivdlune igdluliagssat
amerdlanerssait. OKautigineKarpor-
taoK ukioK måna aningaussat nåla-
gauvfiup atortitagssaisut sujunersuti-
gineKartut 20 mili. kr. migssiliortunik
ilångartariaKarsimassut helikopterit
nunitarfigssåinik sanaortorneK ukioK
måna autdlarnerneKarsinauniåsang-
mat. 1965-imit 1967-imut sanaortugag-
ssat pilerssårusiorneKarnerat tamåna
pissutigalugo årKigssuterKigtariaKaler-
poK.
ukiune Kuline sanaortugagssat pi-
lerssårusiorneKarnerat maligdlugo
1975-ip tungånut sanågssat to milliar-
der kr-nik akeKartugssåuput, ukiune
kingugdlerne sanaortugkanut a-
ningaussaliuneKartartut 70 procenti-
nik amerdlanerussunik. ukiutdle ku-
lit ingerdlaneråne aningaussaliune-
Kartartut amerdliartuårtineKåsåput,
nautsorssutigineKarpordlo atuarfit ig-
dlutdlo sanaortorneKartut åssigiåriar-
tuåsassut.
autdlartitat 577 kalåtdlitdlo suli-
ssartut 900 sujorna GTO-mit sulisso-
rineKarput, 100-nik 150-inigdlo amer-
dleriartut. aussaunerane kalåtdlit
nunaKarfigtik Kimatdlugo suliartortut
sujorna GTO-mit pigssarsiariniarne-
Karput, taimale sulissugssarsiorneK
kingusinårdlune autdlartingmat 70
migssiliuinartut pigssarsiarineKarput.
taimatut suliartortitat tamane ajori-
neKångitdlat, ilatdle angerdlarfigssar-
tik aulajangersimassoK sule nag-
dlingitsoK angerdlarput. ukioK måna
taimatut suliartortitagssat 150 åma
200 akornåne amerdlåssuseKartiniar-
neKarput.
såput. taimailiortoKarniarpoK kilisaut
kingusingnerussukut nangminerssor-
tunut pisiaritineKåsagpat aningaussa-
tigut ingerdlatsinigssaK ajornångine-
runiåsangmat.
aningaussalinigssame såriarfigssat
mardluput. sujugdlermik inutigssar-
siutitårniamerme taorsigagssarsiniar-
tarfik ingmikut akuerssissumik pini-
arfigineKarsinauvoK. taimailiortoKa-
raluarpat taorsigagssarsiat erniait
angnikitsuinéusagaluarput. åipagsså-
nik Danmarkime aulisartut taorsigag-
ssarsiniartarfiat atorniarfigineKarsi-
nauvoK, aningaussauteKarfiup tåu-
ssuma inatsisaisa avdlångornerisa ki-
ngorna 10 mili. kr. tikitdlugit Kalåt-
dlit-nunane aulisarnerme atugagssa-
nik taorsigagssarsivfigineKarsinauler-
nikungmat. tåsséngale taorsigagssar-
siat 7—8 procentimik erniaKartitau-
nigssåt landsrådip nautsorssutigissa-
riaKarpå, taorsigagssarsiatdlo ukiut
15 ingerdlaneråne akilersorneKåsåput
kilisautip pisiarinigssånut 3,4 mili. kr.
taorsigagssarsiarineK ajornarnaviå-
ngitdlat, taima pissoKésagpat lands-
rådip tigutsisigssamisut 600.000 kr. a-
kiliutigissariaKåsavdlugit. taineKar-
tOK kingugdleic atortineKåsagpat i-
ngerdlatsinerme aningaussartutit u-
kiumut 120.000 kr-nik ilaneKartåså-
put. taineKartut ardlåt sordleK ator-
tineKasanersoK aulaj angivigineKångi-
katdlåsaoK, ardlagdlitdlo sordlo mini-
steria taorsigagssarsinigssaK pivdlugo
OKaloKatigineKarKåratdlåsåput.
ingminut akilersinaussumik
ingerdlåneKartugsSaimiåsaoK
fuldmægtig Anker Knudsen å-
malo Nungme sulivfigssuarme pi-
ssortaussoK Munch Ellingsen OKar-
simåput pissariaKartoK kilisåumik
pigissaKarneK iluagtisagpat kili-
sautip ingminut akilersinaussumik
ingerdlåneKarnigsså kisime erKar-
sautigissariaKartoK. taimaingmat
autdlanraumut inugtarineKartug-
ssat amerdlanerssait Savalingmiu-
nit nunanitdlo avdlanit kilisauti-
nik aulisauteKarsimassunit pissu-
nigssat kigsautigineKarpoK, kig-
sautigissardlo tamåna udvalgimit
ilalerneKarpoK. kilisautivdle inug-
taisa .aKumiungitsut ilait kalåliu-
sinåusåput.
tamatuma saniatigut pilerssårutigi-
neKarpoK iliniartunik arfinilingnik ki-
lisåumik aulisarnermik tåsanilo sule-
riautsimik iliniartugssanik pigssarsi-
nigssaK. iliniartut kilisautip aningau-
ssarsiornikut ingerdlåneKarneranut
suniuteKartugssåusångitdlat, kilisåu-
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
ATUKIT!
milo iliniartugssat iluamik iliniarti-
neKarnigssåt anguniarneKåsaoK; ma-
tuma kingorna kalåtdlit kilisaume a-
torfit angnerit agdlåt nangminérdlu-
tik atorfigilersinauniåsangmatigik.
taimatut iliniartitsinerme uddannel-
sesråde iliniartitaunerdlo pivdlugo
nålagauvfiup ingerdlatsivé avdlat a-
kuliuneKåsassut udvalgimit kigsauti-
gineKarpoK, kiliséume iliniartitsinig-
ssaK akisujåsaKingmat.
atortut iluarsaissarnerdlo
kilisautip sapingisamik angnerpå-
mik iluanårutauvdlune ingerdlåne-
Karnigsså anguniardlugo påsisima-
ssagdlit pissariaKamerarpåt kilisau-
tip tunissaKartarfigssåne imalunit tu-
nissaKartarfigssaine iluarsaissarfeKar-
nigssaK atortugssanigdlo peKartitsi-
nigssaK. anguniarneKarpoK kilisaut
ukiup atautsip ingerdlaneråne ikéner-
ssuarne uvdlut 300 aulisartåsassoK,
taménalo anguneKésagpat pivfigssa-
mik asule asiutitsinigssaK pingitsor-
niartariaKarpoK. kilisautip inugtai
niussutdlo avdlanik taorteKartisinau-
ssariaKarput misigssuissugssanik ilu-
arsaissugssanigdlo. tamatuma sania-
tigut kilisaut ukiumut atausiardlune
angnertumik misigssorneKartåsaoK,
tamatumalo Kalåtdlit-nunåne pisinau-
lernigssåta tungånut kilisaut nuname
avdlame sordlo Islandime amuneKar-
tariaKartåsaoK.
sujuligtaissoK oKarpoK erKartome-
KartoK kingugdleK piviussungortiniå-
sagåine ajornakususaKissoK, ajorna-
vingnaviaranile.
norgimiut kilisautåt aKumigut ka-
ligtarfilik erKartomeKartOK isigkanik
150-inik takissuseKarpoK motoré mar-
dluk katitdlutik 1400-nik hesteKar-
dlutik. kilisaut taimåitoK Norgime sa-
naneKartoK 31-nik inugtaKartineKar-
tarpoK, tarajortigagssanigdlo niorKU-
tigssiorfigssatut sananeKartarmat Ka-
låtdlit-nunåne atugagssamik sanåsa-
géine ilusilersorneKarnera avdlångor-
titariaKåsaoK. aulisagkanik nutautit-
dlugit Kalåtdlit-nunåne tunissaKar-
tåsangmat kilisaut 18—20-nik inugta-
KartariaKåsaoK. kilisautip aulisagar-
tai niaKuiagaussåsåput. aulisagkat ni-
aKue perdlukutdlo avdlat lastime ing-
mikut itume torKortarineKartåsavdlu-
tik aulisagkanik Kajussaussiagssatut
tunineKartésangmata.
nautsorssutigineKarpoK uvdlup u-
nuavdlo ingerdlaneråne kilisaut 10—
15 tonsinik pissauartåsassoic. kilisaut
ukiup atautsip ingerdlaneråne uvdlu-
ne 300-ne aulisartartugssautiniarne-
Karmat inugtaisa inait sapingisamik
pitsaussutiniarneKarput, kilisåumilo
taima angitigissume tamåna anguneK
ajornångilaK. norgimiut kilisautåt
pisiarincKartugssatut erKarsautigine-
KartOK piniarneKarnerminit Kåumatit
15 Kångiutut inersinauvoK.
Collier
Kraftige hvalpe med god ka-
rakter og anerkendt engelsk-
svensk afstamning sælges. Pris
— med stamtavle — kr. 250.
Fru D. Arnfred,_
Kennel Kallekær,
Lerte, pr. Sommersted,
Danmark.
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
„Lille Skagen"
ilevKårnartOK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK.
SKAGEN
».niciciamuKrø ^ mtK.rTrL',
FA DANSK CHOKOIAOLMAIK.ESBIERG.TIF. 3T#7
tuberkulose aklornlardlugo sullniartut tapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11