Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.03.1964, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 25.03.1964, Blaðsíða 17
frimærker på deres korrespondance, skrev adresser eller læste breve af dr. Zamenhof og professor Cart, en frem- ragende fransk esperantist. Hodler blev senere en af grundlæggerne til den internationale esperantoorganisa- tion og Privat en af de mest betyden- de esperanto-forfattere. Han forfatte- de bl. a. den første biografi om Zamen- hof, fra hvilken også nogle enkelt- heder af nærværende artikelserie er taget. SPROGFORVIRRINGEN BESEJRET Enkelte esperantister havde allerede i det 19. århundrede besøgt hinanden over landenes grænser, men man hav- de endnu aldrig mødtes i større grup- per. Men i 1904 arrangerede 200 en- gelske og franske esperatister et møde i Dover og Calais. Begejstringen over de gode erfaringer i det mundtlige samkvem og den hjertelige stemning blandt deltagerne var så stor, at man besluttede at arrangere en rigtig stor kongres. I august 1905 skulle vove- stykket finde sted i Boulogne-sur-mer, en fransk havneby ved den engelske kanal. Et vovestykke var det, for man havde ingen erfaringer at bygge på. Men det lykkedes over al forventning — kongressen blev en uhyre sukces. Zamenhof og hans kone havde mod- taget invitationen til kongressen, og for første gang rejste den beskedne læge fra Warszawa ud i verden. Yder- ligere 700 deltagere fra hele Europa mødtes til denne første store inter- nationale kongres. Mange, der indtil nu i årevis kun havde brugt sproget skriftlig, var selv overraskede over, hvor let der kunne slås bro over til fremmede, hvis modersmål de intet kendte til. Stemningen var høj, alle deltagerne følte det, som om de nu var med til, at den babelske sprog- forvirrings forbandelse skulle tages fra dem. Dr. Zamenhofs åbningstale dannede kongressens højdepunkt. Da han be- strådte salen af byens teater, udbrød kongresdeltagerne, af hvilke de fleste så ham for første gang, i en storm af begejstring. Det varede en halv time, før han kunne få ordet til en tale, som vi end i dag ikke kan læse uden at blive grebet: „Mi salutas vin, karaj samideanoj, fratoj kaj fratinoj el la granda tut- monda homa familio.......Jeg hilser jer, kære meningsfæller, brødre og søstre af den store menneskefamilie fra hele verden, I som er kommet, her fra nære og fjerne lande for at tage hinanden ved hånden optaget af den store idé, der forener os alle. Hellig er denne dag for os, selv om ingen ministre og statsoverhoveder er for- samlede her, og telegrafen ikke bærer vores ord ud i den vide verden — og dog gennemstrømmes denne sal af mystiske svingninger, der godt nok ikke kan fornemmes af øret, men hvis nærværelse kan føles af enhver mod- tagelig sjæl. De er tegn på noget stort, der nu fødes, det er billeder af frem- tiden, af den nye tid. De vil spredes ud i verden, tage form og blive stærke, og vore børn og børnebørn vil se dem, føle dem og få glæde af dem“. V Vr — hver dåse er fyldt || r med friskplukkede C-vltamlnrlge ærter || <&. — KlvdlertOssat tamarmlk értanlk C-vitamineKardluar- tunik nunlangnlutå aicer- dlortlgaussunlk ImaKarput lllii llllill lillll iillli Han fremhævede så forskellen mel- lem denne kongres og andre interna- tionale møder, hvor der enten findes sprogligt foretrukne eller handikap- pede, mens alle her havde den samme ret og den samme nytte og derfor den ene i den anden kun så medmenne- sket: „Efter århundreder af døvstumhed og kampe begynder i dag i Boulogne i større målestok den gensidige forståel- se og forbrødring af menneskehedens vidt forskellige folkeslag. Efter nu at være begyndt vil den ikke standse mere, men skride stadig stærkere fremad, indtil skyggerne af fortidens mørke vil være forsvundet for stedse". Hvilken fortrøstning og tro på frem- tiden lyste der ikke af disse ord, som i dag vækker bitre tanker i os, når vi tænker på de frygtelige katastrofer, gennem hvilke menneskeheden efter Boulogne og på trods af Boulogne, måtte skride. Men de af Zamenhof ytrede ord har derved ikke mistet de- res værdi — hans tanker er kun ble- vet indtrængende og aktuelle, og fler- tallet af menneskene har også erkendt det. Hvilket formål skulle ellers grund- læggelsen af FN tjene til, hvis ikke for at tjene freden og for at opdrage folkene til at leve side om side i kraft af en overordnet retfærdighed? Kongressen var en triumf for det internationale sprog. Fra nu af var det umulig for et menneske, der ikke ville afsløre sin uvidenhed, at påstå, at Esperanto ikke var sin opgave vok- sen og at man på dette sprog ikke kunne gøre sig forståelig og bruge det til ethvert formål. HOLDER KONGRES HVERT ÅR Efter sukcessen fra Boulogne-sur- mer blev knogresserne en fast tradi- tion. De bidrog meget til esperantister- nes indbyrdes sammenhold og til at øge deres anseelse ude i verden. Kun under verdenskrigene kunne kongres- serne ikke finde sted — ellers har de indtil i dag fundet sted hvert år uden undtagelse. Der udviklede sig også snart en særlig stil ved disse forsam- linger. Zamenhof plejede at hoide åb- ningstalen, det blev sædvane at synge den af den franske komponist Felix Menu de Ménil komponerede esperan- to-hymne, og det manglede heller ikke på faner med den femtakkede grønne stjerne, der allerede i 1905 havde vun- det indpas som esperanto-bevægelsens kendetegn. De fem takker symbolise- rer de fem verdensdele, og grøn er håbets farve. Der herskede — og her- sker også stadig i dag — ved disse kongresser en ejendommelig stemning, som ikke kan iagttages ved nogen an- den international sammenkomst og som også den nøgterne observatør al- lerede den første dag bliver fascineret af. Det fælles sprog og viljen til ikke først og fremst i hver fremmed at se repræsentanten af den ene eller den anden nation, men medmennesket, knytter som et forenende bånd kon- gresdeltagerne til hinanden. Denne ideelle kerne i esperanto-bevægelsen skaffer det internationale sprog stadig nye venner og er måske hovedgrunden for dens livskraft. Dr. Zamenhof hentydede i sine taler til stadighed til, at de mange tusinder esperantister, der under store person- lige ofre arbejder for sproget, ikke gør det for den praktiske nyttes skyld, 'som et verdenssprog uden tvivl fører med sig, men fordi de deri ser et mid- del til at nedrive de årtusinder gamle mure blandt folkene og forsone dem. ESPERANTO FORBUDT AF HITLER Hvor levende følelsen af samhørig- hed blandt esperantister også er i dag, belyser en lille oplevelse, som den tyske esperantist M. Ehbauer fra Miin- chen fortæller om i et tidsskrift udgi- vet af det internationale esperanto- museum. Han beretter, hvordan Espe- ranto var blevet forbudt af Hitler, for- di denne jo netop ville forhindre, at forskellige nationer skulle kunne for- stå hinanden, og han fortæller så, IÆKKERTØRSTIG ? LEM A\H FRISKER OG IÆSKER AKTIESELSKABET BEAUVAIS Kgl. Hofleverandør BEAUVAIS FORLOREN SKILDPADDE smager herligt, er billig og nem at tilberede — den kan hele familien lide! BEAUVAIS FORLOREN SKILDPADDE saunilussiat mamaicaut, akikeicalutik pissaréKalutigdlo — ilaxutarit tamavingmik mamarissaKait! KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN hvordan han i året 1945, da amerika- nerne netop havde erobret Miinchen, igen prøvede på at mødes med andre esperantister: „Omtrent 150 personer kom til vores forsamlingssted i gæst- giveriet „Schillerhof", og deriblandt var også en amerikansk officer i kvin- deligt selskab, begge i uniform. Vi troede først, at vores sammenkomst nu skulle forbydes. Men hvem kan forestille sig vores forbavselse, da de to tiltalte os med „kære meningsfæl- ler" og hilste på os på flydende Espe- ranto. Aldrig havde den samme følel- se besjælet os, hvis de havde henvendt sig til os på tysk, eller hvis vi havde forstået deres amerikansk". — Man må vide, at det dengang var strengt forbudt for soldater og officerer af be- sættelsesstyrken at omgås venskabe- ligt med tyskere — men Esperanto var stærkere end dette forbud og neutra- liserede den fjendtlige indstilling mel- lem sejrherrer og besejrede. For et fintfølende menneske som Zamenhof, der hele sit liv havde kæm- pet imod hadet folkene indbyrdes, var det et frygteligt slag, da den første verdenskrig brød ud. Han befandt sig netop på vej til Paris, hvor den 10. kongres skulle finde sted. Men sine tilmeldte 3739 deltagere ville den være blevet den største sympatitilkendegi- velse for sproget, som endnu havde fundet sted. Zamenhof måtte afbryde rejsen i Koln og på en møjsommelig måde over Sverige og Finland vende hjem igen. Myrderiet folkene indbyr- des deprimerede ham voldsomt, hans hjertelidelse forrværredes hurtigt, og endskønt hans søn efterhånden helt lettede ham for professionens byrder, døde Zamenhof den 14-4-1917 kun 58 år gammel. Tusinder af esperantister skulle ligesom han ikke opleve krigens afslutning; med våben i hånden måt- te de stå over for vennerne fra i går, enten for selv at dræbe, eller for at blive dræbt. Esperanto syntes tilintet- gjort; det var lige akkurat anvendelig nok til at tjene som sprog inden for propagandakrigen: i Tyskland og Frankrig publiceredes dengang rege- ringsblade på Esperanto, i hvilke hen- holdsvis det ene eller det andet stand- punkt blev forsvaret. Nylon fiskenet, umonteret 2000 kn. 12 ma. 100 mm 210/12 95,00 kr. 2000 - 12 - 130 mm 210/12 119,15 kr. 2000 - 19V2 - 100 mm 210/ 9 102,85 kr. 2000 - 19V2 - 95 mm 210/ 9 100,00 kr. 2000 - 16 - 80 mm 210/ 6 49,00 kr. 2000 - 15 - 60 mm 210/ 6 33,50 kr. 2000 - 18 - 55 mm 210/ 4 29,50 kr. Alt franco Grønland . — 5 <Vo casse pr. efterkrav. Lev. fra lager. Mellemsalg forbeholdt. Andre størrelser: Forlang tilbud og tid. JOHANNES DAHL & CO. Fiskeriartikler — Import — Eksport Postadresse: Fur — Telegr.adresse: Netdahl Den lækreste De kan tænke Dem! Dan- marks mest berømte chokolade. GULD BARRE igdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime suku- låte tusåmassaunerpåK '/emir - Lige hvad De trænger til. Toms Yan- kie Bar giver energi og godt humør. YANKIE BAR — tåssarpiaic pissariaxagkat. Toms Yankie Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi- ssarpoK. '/omT Alle holder aj Toms Holly Bar — den er med hele hasselnødder. HOLLY BAR GULDKARAMELLER Glæd hinanden med Toms Guld Karamel. nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik. TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hol. 17

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.