Atuagagdliutit - 25.03.1964, Blaðsíða 27

— kisame pujorfigssarput tamåt nuisikaseKår-
put. Pingo åma nuismiaraluarniartigo . . .
— Endelig fik vi da skorstenen fri. Nu må
vi se at få Pingo frem i dagens lys, det bliver
nok lidt lettere — nu!
— kuk-kuk — Pingo! tupingnaKaoK orpiup suv-
dluanmgingmat, sumitormitauvauna?
— Kuk — kuk — Pingo! Det er underligt, han er
ikke inde i stammen, hvor kan han dog være?
— tåssauna orpiup kanårtå Kånginardlugo
suvdluliorssuårtoK, unigtitariaKarparput taimai-
liunglkuvta nunarssuaK akimut putunialeKå!
— Nåh, han fortsætter med at hule ud. Næh,
nu må han stoppes, ellers får vi bare vrøvl med
kineserne!
— Hallo, Pingo, agdlunaussaK auna,
tigoriardlugo KaKiniarit!
— Halløj, Pingo, grib fat i båndet
og kom op til dine venner!
— tusåkatavigpara, Klump, månalo
takuslnångorpara!
— Jeg har hørt ham længe,
Klump, og nu kan jeg også se
ham!
— å, kåxaunga, ilisimåsavarsime
suliara OKitsuinåungingmat taimåi-
tariaKarama.
— Ih, hvor er jeg sulten. Det var
et drøjt stykke arbejde, kan I tro!
— måna suvdlulioréravta imaKa
atorf igssaKartisinåusavarput pu j or-
figssarput nåipatdlåsagpat.
— Nu, da vi har hullet, kan vi må-
ske bruge noget af det, hvis skor-
stenen er for kort!
— ukorsé, utarKigatdlaritse pujorfigsså ikuterKå-
ratdlåsavarput. kåkåk OKimåikame, nåparteriartigo.
— Stop alle mand, vi sætter skorstenen her et
øjeblik. Puha, hvor er den tung, op på højkant
med kalorius!
— ajungitdluinarpoK, tåssane napa- — hurrå, kisame isumangnaerparput, Pingo sujug-
gatdlamiaratdlardle pujorfmgornigssa- dlerpauvdlune nerissagssaminik pisaoK akigssarsiara-
minut sungiusardlune. lugo.
— Det gik jo fint. Nu kan den stå her — Hurra, biksen er færdig. Pingo skal have lov
og vænne sig til at være skorsten! til at få først i dag. Ih, hvor er han heldig — alle
kartoflerne ligger øverst!
— kisalunguarme’åsit Kårsitdlardluta nereicaugut —
sivneKartortitdlardlugitdlo. Knalle månittigpat Skæg
errugagssaKåsångikaluarpoK.
— Så blev vi dejlig mætte igen — og der er endda
en god portion tilbage. Havde Knalle været her, var
du blevet sparet for opvasken, kære Skæg!
— inerune kussanagssamåssusia,
Pingo. Kulå angusinaujungnaertor-
para åle putuguinavnik tutisimaga-
luardlunga.
— Hvor bliver den pæn, når barken
kommer af, Pingo, men nu kan jeg
ikke nå højere, selv om jeg står på
tæerne!
— taimåitoKarslnåungilaK — ila avdlåungivigput
Knallep niukasé sivsangassut. åma KanoK ilivdlune
tarKamunga isisagame?
— Nej — det er umuligt — men det ligner fuld-
stændig Knalles skæve ben. Hvordan er han dog
kommet derind?
pisiarikit
nerissagssat mamartut
M AM ARTAK'AOK'
åma portugkat iluine méricanut
frimærkinik navssågssaicarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 ■ KØBENHAVN K
Samuelip agdlagai
kap. 13 — versit 11—22
atåtannerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
Tekst: professor dr. phil Søren Holm.
Tegninger: Jahn-Nielsen.
1. Samuelsbog
Kap. 13 — Vers 11—22
tauva Saulip angutitane 600 migssåinltut sorssungnigssamut
piarérsartilerpai. Saul tangmårsimavOK Gebame Benjamip
nunåne, filisteritdle tangmårsimavfeKardlutik Mikmasime,
israelikutdlo ajugaunigssåt ilimanauteKarpatdlångilaic.
Da mønstrede Saul de folk, han havde hos sig, ca. 600
mand. Saul havde sin lejr i Geba i Benjamins land, medens
filistrene havde deres lejr i Mikmas, og situationen var alt
andet end gunstig for israeliterne.
filisterit katdlangaisilerput, såkutumigdlo ingmikfirtortait
pingasut autdlartitdlugit ujajaiartortitdlugit. såkutoicatigit
ardlait Ofrap tungfinut autdlarput, ardlait Bet-Horonip tu-
ngånut pingajuilo Kagtorngup inoKajuitsup erKånltup tungå-
nut.
Filistrene blev overmodige og sendte tre afdelinger af de-
res hær ud for at plyndre. Den ene afdeling drog i ret-
ning af Ofra, den anden mod Bet-Horon, og den tredie drog
mod en høj, som lå i nærheden af ørkenen.
ajoraluartumik israelikut sagfiortokångitdlat såkugssior-
tugssanik, tamåname filisterit inerterKutigisimangmåssuk.
avdlatut ajornartumik israelikut filisterinukartariakarput
agssatdlagterutitik ulimautitigdlo akilivdlutik ipigsartiku-
mavdlugit. uvdloK akiuvfigssaK nagdliungmat Saul erneralo
Jonatan israelikunit kisimik panaicardlutigdlo Kalugiairarput.
Israeliterne havde desværre ingen smede til at gøre vå-
ben, thi det havde filistrene forbudt. Israeliterne måtte
endog drage til filistrene for at få deres plovjern, hakker
og økser slebet mod betaling. Da kampens dag kom, var
Saul og hans søn Jonatan faktisk de eneste af israeliterne,
der ejede sværd og spyd.
27