Atuagagdliutit - 25.03.1964, Qupperneq 17

frimærker på deres korrespondance,
skrev adresser eller læste breve af dr.
Zamenhof og professor Cart, en frem-
ragende fransk esperantist. Hodler
blev senere en af grundlæggerne til
den internationale esperantoorganisa-
tion og Privat en af de mest betyden-
de esperanto-forfattere. Han forfatte-
de bl. a. den første biografi om Zamen-
hof, fra hvilken også nogle enkelt-
heder af nærværende artikelserie er
taget.
SPROGFORVIRRINGEN BESEJRET
Enkelte esperantister havde allerede
i det 19. århundrede besøgt hinanden
over landenes grænser, men man hav-
de endnu aldrig mødtes i større grup-
per. Men i 1904 arrangerede 200 en-
gelske og franske esperatister et møde
i Dover og Calais. Begejstringen over
de gode erfaringer i det mundtlige
samkvem og den hjertelige stemning
blandt deltagerne var så stor, at man
besluttede at arrangere en rigtig stor
kongres. I august 1905 skulle vove-
stykket finde sted i Boulogne-sur-mer,
en fransk havneby ved den engelske
kanal. Et vovestykke var det, for man
havde ingen erfaringer at bygge på.
Men det lykkedes over al forventning
— kongressen blev en uhyre sukces.
Zamenhof og hans kone havde mod-
taget invitationen til kongressen, og
for første gang rejste den beskedne
læge fra Warszawa ud i verden. Yder-
ligere 700 deltagere fra hele Europa
mødtes til denne første store inter-
nationale kongres. Mange, der indtil
nu i årevis kun havde brugt sproget
skriftlig, var selv overraskede over,
hvor let der kunne slås bro over til
fremmede, hvis modersmål de intet
kendte til. Stemningen var høj, alle
deltagerne følte det, som om de nu
var med til, at den babelske sprog-
forvirrings forbandelse skulle tages
fra dem.
Dr. Zamenhofs åbningstale dannede
kongressens højdepunkt. Da han be-
strådte salen af byens teater, udbrød
kongresdeltagerne, af hvilke de fleste
så ham for første gang, i en storm af
begejstring. Det varede en halv time,
før han kunne få ordet til en tale, som
vi end i dag ikke kan læse uden at
blive grebet:
„Mi salutas vin, karaj samideanoj,
fratoj kaj fratinoj el la granda tut-
monda homa familio.......Jeg hilser
jer, kære meningsfæller, brødre og
søstre af den store menneskefamilie
fra hele verden, I som er kommet, her
fra nære og fjerne lande for at tage
hinanden ved hånden optaget af den
store idé, der forener os alle. Hellig
er denne dag for os, selv om ingen
ministre og statsoverhoveder er for-
samlede her, og telegrafen ikke bærer
vores ord ud i den vide verden — og
dog gennemstrømmes denne sal af
mystiske svingninger, der godt nok
ikke kan fornemmes af øret, men hvis
nærværelse kan føles af enhver mod-
tagelig sjæl. De er tegn på noget stort,
der nu fødes, det er billeder af frem-
tiden, af den nye tid. De vil spredes
ud i verden, tage form og blive stærke,
og vore børn og børnebørn vil se dem,
føle dem og få glæde af dem“.
V
Vr — hver dåse er fyldt ||
r med friskplukkede
C-vltamlnrlge ærter ||
<&.
— KlvdlertOssat tamarmlk
értanlk C-vitamineKardluar-
tunik nunlangnlutå aicer-
dlortlgaussunlk ImaKarput
lllii
llllill
lillll
iillli
Han fremhævede så forskellen mel-
lem denne kongres og andre interna-
tionale møder, hvor der enten findes
sprogligt foretrukne eller handikap-
pede, mens alle her havde den samme
ret og den samme nytte og derfor den
ene i den anden kun så medmenne-
sket:
„Efter århundreder af døvstumhed
og kampe begynder i dag i Boulogne i
større målestok den gensidige forståel-
se og forbrødring af menneskehedens
vidt forskellige folkeslag. Efter nu at
være begyndt vil den ikke standse
mere, men skride stadig stærkere
fremad, indtil skyggerne af fortidens
mørke vil være forsvundet for stedse".
Hvilken fortrøstning og tro på frem-
tiden lyste der ikke af disse ord, som
i dag vækker bitre tanker i os, når vi
tænker på de frygtelige katastrofer,
gennem hvilke menneskeheden efter
Boulogne og på trods af Boulogne,
måtte skride. Men de af Zamenhof
ytrede ord har derved ikke mistet de-
res værdi — hans tanker er kun ble-
vet indtrængende og aktuelle, og fler-
tallet af menneskene har også erkendt
det. Hvilket formål skulle ellers grund-
læggelsen af FN tjene til, hvis ikke
for at tjene freden og for at opdrage
folkene til at leve side om side i kraft
af en overordnet retfærdighed?
Kongressen var en triumf for det
internationale sprog. Fra nu af var
det umulig for et menneske, der ikke
ville afsløre sin uvidenhed, at påstå,
at Esperanto ikke var sin opgave vok-
sen og at man på dette sprog ikke
kunne gøre sig forståelig og bruge det
til ethvert formål.
HOLDER KONGRES HVERT ÅR
Efter sukcessen fra Boulogne-sur-
mer blev knogresserne en fast tradi-
tion. De bidrog meget til esperantister-
nes indbyrdes sammenhold og til at
øge deres anseelse ude i verden. Kun
under verdenskrigene kunne kongres-
serne ikke finde sted — ellers har de
indtil i dag fundet sted hvert år uden
undtagelse. Der udviklede sig også
snart en særlig stil ved disse forsam-
linger. Zamenhof plejede at hoide åb-
ningstalen, det blev sædvane at synge
den af den franske komponist Felix
Menu de Ménil komponerede esperan-
to-hymne, og det manglede heller ikke
på faner med den femtakkede grønne
stjerne, der allerede i 1905 havde vun-
det indpas som esperanto-bevægelsens
kendetegn. De fem takker symbolise-
rer de fem verdensdele, og grøn er
håbets farve. Der herskede — og her-
sker også stadig i dag — ved disse
kongresser en ejendommelig stemning,
som ikke kan iagttages ved nogen an-
den international sammenkomst og
som også den nøgterne observatør al-
lerede den første dag bliver fascineret
af. Det fælles sprog og viljen til ikke
først og fremst i hver fremmed at
se repræsentanten af den ene eller den
anden nation, men medmennesket,
knytter som et forenende bånd kon-
gresdeltagerne til hinanden. Denne
ideelle kerne i esperanto-bevægelsen
skaffer det internationale sprog stadig
nye venner og er måske hovedgrunden
for dens livskraft.
Dr. Zamenhof hentydede i sine taler
til stadighed til, at de mange tusinder
esperantister, der under store person-
lige ofre arbejder for sproget, ikke
gør det for den praktiske nyttes skyld,
'som et verdenssprog uden tvivl fører
med sig, men fordi de deri ser et mid-
del til at nedrive de årtusinder gamle
mure blandt folkene og forsone dem.
ESPERANTO FORBUDT AF HITLER
Hvor levende følelsen af samhørig-
hed blandt esperantister også er i dag,
belyser en lille oplevelse, som den
tyske esperantist M. Ehbauer fra Miin-
chen fortæller om i et tidsskrift udgi-
vet af det internationale esperanto-
museum. Han beretter, hvordan Espe-
ranto var blevet forbudt af Hitler, for-
di denne jo netop ville forhindre, at
forskellige nationer skulle kunne for-
stå hinanden, og han fortæller så,
IÆKKERTØRSTIG ?
LEM A\H
FRISKER OG IÆSKER
AKTIESELSKABET
BEAUVAIS
Kgl. Hofleverandør
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
smager herligt, er billig og
nem at tilberede —
den kan hele familien lide!
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
saunilussiat
mamaicaut, akikeicalutik
pissaréKalutigdlo —
ilaxutarit tamavingmik
mamarissaKait!
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
hvordan han i året 1945, da amerika-
nerne netop havde erobret Miinchen,
igen prøvede på at mødes med andre
esperantister: „Omtrent 150 personer
kom til vores forsamlingssted i gæst-
giveriet „Schillerhof", og deriblandt
var også en amerikansk officer i kvin-
deligt selskab, begge i uniform. Vi
troede først, at vores sammenkomst
nu skulle forbydes. Men hvem kan
forestille sig vores forbavselse, da de
to tiltalte os med „kære meningsfæl-
ler" og hilste på os på flydende Espe-
ranto. Aldrig havde den samme følel-
se besjælet os, hvis de havde henvendt
sig til os på tysk, eller hvis vi havde
forstået deres amerikansk". — Man
må vide, at det dengang var strengt
forbudt for soldater og officerer af be-
sættelsesstyrken at omgås venskabe-
ligt med tyskere — men Esperanto var
stærkere end dette forbud og neutra-
liserede den fjendtlige indstilling mel-
lem sejrherrer og besejrede.
For et fintfølende menneske som
Zamenhof, der hele sit liv havde kæm-
pet imod hadet folkene indbyrdes, var
det et frygteligt slag, da den første
verdenskrig brød ud. Han befandt sig
netop på vej til Paris, hvor den 10.
kongres skulle finde sted. Men sine
tilmeldte 3739 deltagere ville den være
blevet den største sympatitilkendegi-
velse for sproget, som endnu havde
fundet sted. Zamenhof måtte afbryde
rejsen i Koln og på en møjsommelig
måde over Sverige og Finland vende
hjem igen. Myrderiet folkene indbyr-
des deprimerede ham voldsomt, hans
hjertelidelse forrværredes hurtigt, og
endskønt hans søn efterhånden helt
lettede ham for professionens byrder,
døde Zamenhof den 14-4-1917 kun 58
år gammel. Tusinder af esperantister
skulle ligesom han ikke opleve krigens
afslutning; med våben i hånden måt-
te de stå over for vennerne fra i går,
enten for selv at dræbe, eller for at
blive dræbt. Esperanto syntes tilintet-
gjort; det var lige akkurat anvendelig
nok til at tjene som sprog inden for
propagandakrigen: i Tyskland og
Frankrig publiceredes dengang rege-
ringsblade på Esperanto, i hvilke hen-
holdsvis det ene eller det andet stand-
punkt blev forsvaret.
Nylon fiskenet, umonteret
2000 kn. 12 ma. 100 mm 210/12 95,00 kr.
2000 - 12 - 130 mm 210/12 119,15 kr.
2000 - 19V2 - 100 mm 210/ 9 102,85 kr.
2000 - 19V2 - 95 mm 210/ 9 100,00 kr.
2000 - 16 - 80 mm 210/ 6 49,00 kr.
2000 - 15 - 60 mm 210/ 6 33,50 kr.
2000 - 18 - 55 mm 210/ 4 29,50 kr.
Alt franco Grønland . — 5 <Vo casse pr. efterkrav.
Lev. fra lager. Mellemsalg forbeholdt.
Andre størrelser: Forlang tilbud og tid.
JOHANNES DAHL & CO.
Fiskeriartikler — Import — Eksport
Postadresse: Fur — Telegr.adresse: Netdahl

Den lækreste De kan tænke Dem! Dan-
marks mest berømte chokolade.
GULD BARRE
igdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpåK
'/emir
- Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaic pissariaxagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
'/omT
Alle holder aj Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hol.
17