Atuagagdliutit - 16.07.1964, Blaðsíða 28

kapisiligkaluaruvit iperar
aulisagkanik misigssuissut o-
Karput kigsautigineKarmat
kungne Kapisigdlit kuata ava-
tånitune suvfissartunik kapi-
sileKalernigssa.
ilisimaneKartutut Kalåtdlit-nu-
nåne aulisagkanik misigssuivfing-
mit kapisigdlit suait K’aKortup
Nuvdlo erKåne kungne 1950-it nå-
lerneråne tukerteriameKarput. er-
sserKigsumik ilisimaneKarpoK suait
tukersimassut, Kupinguatdlagtit-
sivdlunilo misigssuinerme aulisag-
kanik misigssuissut kapisiliarKa-
nik K’aKortup Nuvdlo erKåine
kungne tukertitsiniarfiussune suait
ikiorameKarnerinit ukioK atauseK
KångiutoK nåmagtorsiput.
ilimagineKarpoK kapisigdlit tai-
neKartut ilait sujorna kungne tu-
kerfingmingne suvfisimésassut,
cand. mag. S. A. Horsted Atua-
gagdliutinut OKarpoK. — kapisig-
dlit eKatdlutdlo amerdlanerit
kungnut tukerfigisimassamingnut
utertarput suvfinialerångamik.
måna tikitdlugo sule erssendgsu-
mik ugpernarsautigssaKångilaK
kapisigdlit kungnut tukerfing-
mingnut utertalersimanerånik. ta-
måna misigssorniardlugo angut
K’aKortup erKånitineKåsaoK. tåuna
tuperme kup ei'Kanguane najuga-
KåsaoK kuk putdlataussanik av-
ssersimåsavdlugo. kapisilingnik
putdlataussanut pulassoKarångat
ugtortåsavai majortutdlo kisisav-
dlugit KanoK amerdlatiginersut
påsiniardlugo.
-— Nup erKåne kungne mardlug-
sungne kapisilingnik tukertitsiviu-
ssune nåkutigdlissoKåsångilaK.
Kapisigdlit kuata avatåne kungnik
kapisileKarfingnik pilersitserusug-
kavta aulisartut Kinuvigiumaga-
luarpavut kapisilingnik pissaxara-
luarunik avalagterKerKuvdlugit. u-
kiune sujugdlerne kapisigdlit a-
kornusersorneKaratik erniorKår-
niåsagaluarput. aulisartutaoK Ki-
nuvigiumagaluarpavut kapisigdlit
iperartinagit tavtangnik misigssui-
nerme atugagssanik pérsissarKUv-
dlugit. tavtait mardlugsuit nåma-
Kaut, Katigåne sulugssugutaussap
erKånit sanerånilo titarniussap er-
Kånit. kapisigdlit pivdlugit nalu-
naerutigineKarsinaussut tamarmik
— tåssa kuit erKåine kungnilo Ka-
pisigdlit kuata avatåne pissarine-
Kartut —- tavtangnik misigssuiner-
me atortugssanik ilavdlugit Nung-
me aulisagkanik misigssuivfing-
mut nalunaerutigineKåsåput. ilisi-
marusugkaluarparput sume Ka-
ngalo kapisigdlit pissarineKarsi-
magaluarnersut iperarneKarsima-
nersutdlo — Kanordlo angitigissut.
— kapisigdlit amerdlanårdlutik
tukerfigisimassamingnut uternig-
ssåt nautsorssutigaiuk?
— tugdlutisagaluaKaugut tuker-
tunit 1000-init atauseK utertara-
luarpat. Janus.
sårugdligtat sule
ikigtuararssuput
julip autdlarKautå tikitdlugo Ka-
låtdlit-nunåne sårugdligtarineKartut
nautsorssorneråne påsissat Kåumatine
sujugdlerne påsissatutdle nikatdlor-
nartigiput. ukiup agfåne sujugdlerme
sårugdlit tunissat tissåtut nautsor-
ssugkat 3379 tonsiuput sujorna tai-
mailinerane 5923 tonsiugamik. tai-
maingmat 2544 tonsinik kinguariar-
neKarpoK. ilisimaneKartutut sujorna
sårugdlit pissarineKartut ikileriaru-
jugssuarput, ukiordlo måna julime
augustimilo sårugdligpagssuit pissa-
rineKångigpata kalåtdlit aulisartue
iluanårutigssaKangårnaviångitdlat.
niuvertoKarfit pigissaitdlo ardlauå-
ngitsut sujornarnit tunissaKarfiune-
rulårput. Sisimiune pigissånilo 123
tonsinik sujuariarneKarpoK, Nungmilo
sulivfigssuarmut tunineuartut iléngu-
kåine Nup pigissåne tunissat 100 ton-
sit migssiliordlugit amerdleriarput.
Angmagssagdlip pigissåne tunissat 21
tonsinik amerdleriarsimåput. igdlo-
Karfit kujatdlerpåt pingasut pigissait-
dlo kinguariamerpåuput, K’aKortoK
1268 tonsinik (1909 tonsinit), NarssaK
385 tonsinik (556 tonsinit) Nanortalig-
dlo 303 tonsinik (388 tonsinit). På-
miune erKånilo tunissat 260 tonsinik
ikileriarsimåput Manitsumilo (erKå-
nilo) 139 tonsinik.
Fanger De skællaks,
så sæt dem ud igen
siger fiskeribiologerne, fordi man ønsker af skaffe en fast bestand i
elvene udover lakseelven i Kapisigdlit
Som bekendt udsatte Grønlands
Fiskeriundersøgelser skællakseæg i
elve i Julianehåb- og i Godthåb
distrikter i slutningen af 1950-erne.
Man ved med sikkerhed, at æggene
blev udklækket, og ved elektrofi-
skeri sporede fiskeribiologerne lak-
seynglen i udklækningselvene både
i Julianehåb- og Godthåb-distrikt
året efter.
Teoretisk havde nogle af disse
skællaks ynglet sidste år i de elve,
hvor de blev udklækket, siger cand.
mag. S. A. Horsted til Grønlands-
posten. Som regel går laksen til-
bage til den elv, den er blevet ud-
klækket i, når den skal gyde. Hid-
til har man dog ingen sikre beviser
for, at der er skabt bestande af
skællaks i udklækningselvene. For
at undersøge dette er en mand ud-
stationeret ved Julianehåb. Ved-
kommende skal bo i et telt ved
elven, og skal afspærre elven med
ruser. Kommer der nogle skællaks
i ruserne, skal manden måle lak-
sene og kontrollere, hvor mange,
der går op i elven.
— Der bliver ikke stationeret en
mand ved Godthåb-distrikt, hvor
der blev udklækket skællaksæg i
et par elve. Da vi er interesseret
i at danne en fast bestand i elvene
udover lakseelven i Kapisigdlit, vil
vi gerne henstille til fiskerne om at
slippe skællaksene ud igen, hvis de
skulle fange nogle. Laksene skulle
gerne have lov til at yngle i fred
og ro de første par år. Og vi vil
gerne bede fiskerne om at tage
skælprøver, inden de slipper dem
ud igen. Det er nok med et par
skæl, der har siddet i nærheden
af rygfinnen og sidelinien. Alle op-
lysninger om skællaks, der fanges
ved eller i elve udenfor Kapisigdlit,
sendes sammen med skælprøver
til Fiskeribiologisk Laboratorium,
Godthåb. Vi er interesserede i at
vide, hvor og hvornår laksen er
fanget og sluppet løs igen samt
hvor store de er.
— Regner De med, at der vender
mange skællaks tilbage til de elve,
hvor de er blevet udklækket?
— Vi vil være lykkelige, hvis
blot en promille af dem vender til-
bage.
Janus.
/ ' s.
ssuaK
agdlagtoK
HERMAN MELVILLE
(nangitax)
umiarssuarmiut sinimissålerugtor-
tut tåssångåinaK agssangmit nalunar-
tumit itertineKartutut iliput ulåputi-
lerdlutigdlo. nipit åssigingitsut ing-
mingnut akuleruput nipilo ilisarnar-
tOK ersserKareKalune tutsiupoK:
„ninginiarsigik!“ Akab suaorpoK.
„agssumutdlo sanguteritse", tåssalo
sule axugtune iterdluarsimångitsutut
itdlune sule KanoK iliorniariångitsoK
Kangale ipigtaut tigorérpå umiarssu-
ardlo agssumut sangutitdlugo.
kisiåne umiarssuarmiut itivdlimi-
ssåjutigigunardlugo suaortéunerånit
arfex kalerrisimagunarpoK, tåssalume
umiatsiarssuit sule imånut toriéngit-
sutdlunit arferssuaK sujumut autdlar-
poK atarKinarpalugdlunilo arritsor-
ssuarmik ingerdlalerdlune agdlåt i-
maK sagdlerulatingingajagdluinardlu-
go. kisiåne Akab isumaKarsimavdlu-
ne arfeK sule imaKa kalerrineKångit-
sok perKussivoK iputit atorneKåså-
ngitsut nipitumigdlo OKartOKarane.
tåssalume umiatsiarssuit sinåinut pi-
ortupugut indiånertutdlo sorssugia-
lersutut tamaviånguat anguvfaserdlu-
ta, tåssame anore pissutigalugo ti-
ngerdlautit atorsinåunginavtigik. ki-
siåne taimatut ingerdlavdluatålerug-
tortugut arferssup sarpigssuane
isangnerit Kulit inornagit Kumut
erfagiupai taimalo ingerdlåinardlune
morssugdlune, sordlume napassuliar-
ssuaK imånut kivinatdlartoK.
„morssoKaoK!" suaortoKarpoK. na-
lunaerutdlo tamåna ilagsineKarpoK
erninardluinaK axugtoruseK Stubb
pujortausersulermat ikitsigamilo pu-
juatdlaKåtålerdlune. tåssame ilima-
narpoK sivisuatsiåmik utarKissariaKa-
lersugut. arferssuaK ancarsimarér-
dlune nuerxigpoK aKugtorutsivdlo pu-
juatdlagdluartaKissup sujuningåtsiåi-
nénguatigut nuerKingmat xularnå-
ngilaK Stubb isumavdlualivigsimåsa-
ssok pissarissugssångordlugo. måna
arferup malerssorneKarnine misigisi-
malerå KularutigssaerupoK. taimai-
singmatdlo anguartutivut umiatsiap
iluanut nalupavut nipaersårungnai-
vigdlutalo ipusersulerdluta. Stubb ar-
fermut KaningnerpaussoK pujortau-
sitdlardlune nikugterpoK anguartini-
lo agsororxuvdlugit suaortardlugit.
måna arferssuaK avdlångordluinar-
poK. Kularnångitsumik månåkut på-
sivdluinarpå KanoK navianartorsior-
tigilernine, tåssalume sujumut aut-
dlarpoK niaxorssuane sanimut Kumut
malaumisitdlugo, tåssalo tamatumuna
sujunerssuane mångertox sileKissor-
dlo kineKutigiumanago. (erKumigine-
KarsinaugaluarpoK, kisiåne tåssa ilu-
morpoK kigutiligssup kauarsiata ang-
nersså mångertuinarssugaluardlune
taimåitoK orssussorujugssuvoK arfe-
ruvdlo pisataisa ilainit tamanit pug-
tatdlaringnerssauvdlune. tamånalo
pivdlugo pugsinardlune imap xåtigut
ingerdlalerångame malerssorneKaler-
dlunilo sukanerujumatdlerångame ni-
axorssuane malartitarpå taimalo ag-
dlerxune amineroxissut umiatsiåp su-
juatut atordlugit imaK siginavigdlugo
ingerdlasinaulersardlune).
taimaisissoK takuvdlugo Stubb ni-
kugterpoK aKunilo ipiatdlagdlugo.
tauva Tashtego suaorpå anguvigar-
ssuaK kiverKuvdlugo, tamatumunga-
lo maligtlnardlugo anguartine suaor-
tarpai ilåtigut isuvssussåinartardlune
agsororKuvdlugit, tåssalume pujor-
téune oriåsanago.
anguartai pingitsoKarata Stubbip ar-
fagkalugtualerneranik tamatumingalo
nuénårutigingningneranik sunerne-
Karpugut, tåssame kapississugssarput
Tashtego indiånertut erinarssordlune
agpinarpoK aKugtorput pisangaKalu-
ne maligtiminutdlo Kigsimigtarnié-
nguardlune arKorigsåxissoK Kiviar-
tardlugo. sivitsungitsoK indiåneKatå
Daggoo oxautsit avdlat atordlugit å-
ma nivdliumissålerpoK, iputine nu-
sorulortarniånguardlugit Kungujugsi-
mangåramilo kigussue KaKOKissut er-
sserKeKigamik sordlume tigererssuax
ungaluliap iluane aniniaraluardlune
ersaKåtåginartoK.
sivisuatsiåmik iporssuterérsugut u-
miatsiarssuitdlo avdlat sule angoriå-
ngikåtigut årime unåriarfigssamut pi-
ssutinaKårput, nipilume tutsiupoK ta-
mavta utarKisimassarput: „Tashtego,
Kå nikugteraluarit! Kå, kapississar-
nigtut kapiuk!" unårssuaK någkiune-
KarpoK. „tamarmik uteriardlik!" ta-
mavta uteriarujugssuartugut aler-
ssuaK siagdlune autdlartipoK tåssalo
axugtuvta alerssup sukavatdlålerdlu-
ne unagtornigsså piumanago sule aut-
dlartitdluångitsoK agdlunaussamik
avdlamik atdleKutserpå, tåssalo ar-
dlup siagdlune pujuatdlagtarnera
nangmineK pujortautåta pujuanut a-
kuliutarpoK.
„aleK kuerarsiuk, aleK imermik
kuerarsiuk!" Stubb suaorpoK imai-
siatdlåinardlo angutitaisa ilåt Kaning-
neK Kangale nasaerérpoK alerdlo nat-
saminik xatdluserdlune kueralerdlu-
go. alerssuaK ardlalingnik kuineKar-
dlunilo aitsåt pissusigssamisut tipi-
nigpox nipaKånginerussumigdlo sia-
lerdlune. månåkut umiatsiarssuaK
xapugtuinéngordlune Kimugutitiler-
poK sordlume exalugssuaK angutine
tamaisa atordlugit KimårssuatårtoK.
Stubb åmalo Tashtego inimingnik ni-
kitarput, tåssa åipå aKuanukartoK åi-
på sujuanukartardlune. kisiåne u-
miatsiarssuaK taima sukalissårtiging-
mat tamåna ajornaitsuinaugunångi-
kaluarpoK.
måna alerssuaK sukarugtorsimaler-
poK sordlume tåssa kukilagtariarssup
noKartå sukangnigssane tamåkerdlu-
go sukagsimassoK. sujorput pavungar-
ssuax maliarssunigsimavoK kinguner-
putdlo Kapugtuinarssuvdlune xalalia-
lerpoK. umiatsiarput måna orrarigsi-
ngårame sordlume tatdlivutdlunit au-
lariartinardlugitdlo kinguinåsassugut.
tamavta igsorKamut igsiavigissavti-
nut Kilerssorsimassutut itdluta ata-
niarssuarpugut niarKuvutdlunit sani-
mut såtingåtsiarneK saperdlugit, tå-
ssa kingoratarsinaunerput tamåinav-
ta kajumigiungnaerdluinaravtigo. tai-
maitdlutame imarpigssuaK tamåt sa-
nerKukasugilitdlardlugo arferssuaK
KasukariartulerpoK alerdlo Kangatut
sukangatigiungnaerdlune.
„amuarsiuk! Kå, amorratåraluariar-
siuk!“ Stubb suaorpoK umiarssuar-
miutdlo tamaviånguat amorraserpu-
gut. arferssuaK unåriarfigssamut pi-
ssutinarigput téunaKame Stubb någ-
kiartuatsiångorpoK nålagkissarniå-
nguardlunilo. uvagutdlume issaerut-
dluta siutéinaKalerpugut kapuissuvta
sujumut kingumutdlo taimatutdlo ar-
ferup sup tungånut sangunerinik su-
aortarnere arajutsinavérsårdlugit. ar-
feruvme issaisa sangmissånut pina-
vérsårtariaKarpugut suminerput ta-
kusångingmago.
arferup sanerai månåkut tamarmik
aunårtuinarssuångorput, sordlume
kuararssuit Kåxanit korussåginat-
dlartut. imaK meterit 80—100 anguv-
dlugit tamarme auginarssuångorpoK,
arferuvdlo agssakaluassarneratigut
pavungarssuaK tivfutarpox. arferup
anertikarnera akulikitdliartuinarpoK
akornatigut pavungarssuaK ailartitsi-
ssardlune anersårdloriatdlarångame.
Stubbip kaputine akeKångitsoK aler-
taligdle kåputdlugulo amuapatdlagta-
rå kingumutdlo kåputendgtardlugo.
„sule KanigdlerKigdlugo!" sujugtor-
put suaorpoK tåssa takugamiuk arfe-
rup aulanere unigkiartulersut. „talig"
figisiuk!" tauva Stubb sujumut or-
dlertiterpoK anguvigarssuardlo kivi-
kamiuk sumik ujagaKartutut arfeK
saneråtigut umerulerdlugo, sordlume
imaxa nalunaerKutårax kultiussoK
katagsimassane nigserialerå aserorna-
vårsåvigdlugo. kisiåne Stubbip tai-
matut kugssangajagdlune silugsima-
game ujagå tåssauvoK arferup inu-
nerata isua. tåssaliune unåriarpoK er-
Kordlugulo. arferssuaK naggatåmik
inuniardlune pikilerpoK niaKorssua-
nilo pissarnine maligdlugo nåpartit-
dlugo OKimåissuserssua sordlume ait-
såt malugilerdlugo ivsugtutuinångor-
dlugo. sordluisigut augssuaK pavu-
ngarssuaK tigssalugtarpoK arferuvdlo
avatånut månåkut Katsualassuinå-
ngortumut nåkåssardlune sordlume
tåssa rødvine.
(nangitagssaK)
Langbølge — Mellembølge —
Kortbølge — Fiskerbølger —
og med grammofon.
OKalugtartumutdlo.
COMBI-STAR ^
■fa Bedre transistor-modtager
til grønlandske forhold fin-
des ikke. ,
■fa Indbygget pladespiller til ^
EP-plader.
fa Rum til 10 EP-plader.
fa Et RADIONETTE produkt.
Kvalitet på
langdistance
UNGASIGSUNUT
NÅLAORNlUTlKUMINARTOK'
COMBI-STAR
nålaorutinit transistoriussunit tå-
ssånga Kalåtdlit-nunåne nalerxu-
nerussoKångilaK.
EP-pladenut (oxalugtartup nfitai-
nut) atorsinaussumik OKalugtartor-
talik.
EP-pladit Kulit KalerigsineKarsi-
nåuput.
RADIONETTEmit suliaK
Spørg hos Deres lokale radio-fagmand — eller skriv til os, så oplyser vi
om nærmeste forhandler.
radio-nik iluarsaissartorse aperiniaruk — imalunit uvavtinut agdlagit,
tauva nioncutilik KaningneK nalunaerutigisavarput.
RADI«HEnE
pineKarsinauvoK - en gros: EMIL NIELSEN A/S, Krystalgade 3, Kbh. K.
S0LSKINSREJ SER
Er vejret dårligt - humøret sløjt -
så flyv på ferie med Aero-Lloyd!
GARDASØEN fra 398
ØSTRIG
MALLORCA fra 595
RHODOS
KANARISKE ØER fra 845
SICILIEN
GRÆKENLAND fra 1360
NORDAFRIKA fra 1735
ÆGYPTEN fra 1750
GRØNLAND Få nærmere oplysninger hos fra 2200
/{éRo\ AERO-LLC IYD
Skf. Pederstr. 38, København K, Telefon Ml 4008 — Ml 3890
\ue«y Åbent 9—17, torsdag til 18, lørdag 9—14 og søndag 14—16 Medlem af Dansk Rejsebureau Forbund
28