Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.07.1964, Blaðsíða 28

Atuagagdliutit - 16.07.1964, Blaðsíða 28
kapisiligkaluaruvit iperar aulisagkanik misigssuissut o- Karput kigsautigineKarmat kungne Kapisigdlit kuata ava- tånitune suvfissartunik kapi- sileKalernigssa. ilisimaneKartutut Kalåtdlit-nu- nåne aulisagkanik misigssuivfing- mit kapisigdlit suait K’aKortup Nuvdlo erKåne kungne 1950-it nå- lerneråne tukerteriameKarput. er- sserKigsumik ilisimaneKarpoK suait tukersimassut, Kupinguatdlagtit- sivdlunilo misigssuinerme aulisag- kanik misigssuissut kapisiliarKa- nik K’aKortup Nuvdlo erKåine kungne tukertitsiniarfiussune suait ikiorameKarnerinit ukioK atauseK KångiutoK nåmagtorsiput. ilimagineKarpoK kapisigdlit tai- neKartut ilait sujorna kungne tu- kerfingmingne suvfisimésassut, cand. mag. S. A. Horsted Atua- gagdliutinut OKarpoK. — kapisig- dlit eKatdlutdlo amerdlanerit kungnut tukerfigisimassamingnut utertarput suvfinialerångamik. måna tikitdlugo sule erssendgsu- mik ugpernarsautigssaKångilaK kapisigdlit kungnut tukerfing- mingnut utertalersimanerånik. ta- måna misigssorniardlugo angut K’aKortup erKånitineKåsaoK. tåuna tuperme kup ei'Kanguane najuga- KåsaoK kuk putdlataussanik av- ssersimåsavdlugo. kapisilingnik putdlataussanut pulassoKarångat ugtortåsavai majortutdlo kisisav- dlugit KanoK amerdlatiginersut påsiniardlugo. -— Nup erKåne kungne mardlug- sungne kapisilingnik tukertitsiviu- ssune nåkutigdlissoKåsångilaK. Kapisigdlit kuata avatåne kungnik kapisileKarfingnik pilersitserusug- kavta aulisartut Kinuvigiumaga- luarpavut kapisilingnik pissaxara- luarunik avalagterKerKuvdlugit. u- kiune sujugdlerne kapisigdlit a- kornusersorneKaratik erniorKår- niåsagaluarput. aulisartutaoK Ki- nuvigiumagaluarpavut kapisigdlit iperartinagit tavtangnik misigssui- nerme atugagssanik pérsissarKUv- dlugit. tavtait mardlugsuit nåma- Kaut, Katigåne sulugssugutaussap erKånit sanerånilo titarniussap er- Kånit. kapisigdlit pivdlugit nalu- naerutigineKarsinaussut tamarmik — tåssa kuit erKåine kungnilo Ka- pisigdlit kuata avatåne pissarine- Kartut —- tavtangnik misigssuiner- me atortugssanik ilavdlugit Nung- me aulisagkanik misigssuivfing- mut nalunaerutigineKåsåput. ilisi- marusugkaluarparput sume Ka- ngalo kapisigdlit pissarineKarsi- magaluarnersut iperarneKarsima- nersutdlo — Kanordlo angitigissut. — kapisigdlit amerdlanårdlutik tukerfigisimassamingnut uternig- ssåt nautsorssutigaiuk? — tugdlutisagaluaKaugut tuker- tunit 1000-init atauseK utertara- luarpat. Janus. sårugdligtat sule ikigtuararssuput julip autdlarKautå tikitdlugo Ka- låtdlit-nunåne sårugdligtarineKartut nautsorssorneråne påsissat Kåumatine sujugdlerne påsissatutdle nikatdlor- nartigiput. ukiup agfåne sujugdlerme sårugdlit tunissat tissåtut nautsor- ssugkat 3379 tonsiuput sujorna tai- mailinerane 5923 tonsiugamik. tai- maingmat 2544 tonsinik kinguariar- neKarpoK. ilisimaneKartutut sujorna sårugdlit pissarineKartut ikileriaru- jugssuarput, ukiordlo måna julime augustimilo sårugdligpagssuit pissa- rineKångigpata kalåtdlit aulisartue iluanårutigssaKangårnaviångitdlat. niuvertoKarfit pigissaitdlo ardlauå- ngitsut sujornarnit tunissaKarfiune- rulårput. Sisimiune pigissånilo 123 tonsinik sujuariarneKarpoK, Nungmilo sulivfigssuarmut tunineuartut iléngu- kåine Nup pigissåne tunissat 100 ton- sit migssiliordlugit amerdleriarput. Angmagssagdlip pigissåne tunissat 21 tonsinik amerdleriarsimåput. igdlo- Karfit kujatdlerpåt pingasut pigissait- dlo kinguariamerpåuput, K’aKortoK 1268 tonsinik (1909 tonsinit), NarssaK 385 tonsinik (556 tonsinit) Nanortalig- dlo 303 tonsinik (388 tonsinit). På- miune erKånilo tunissat 260 tonsinik ikileriarsimåput Manitsumilo (erKå- nilo) 139 tonsinik. Fanger De skællaks, så sæt dem ud igen siger fiskeribiologerne, fordi man ønsker af skaffe en fast bestand i elvene udover lakseelven i Kapisigdlit Som bekendt udsatte Grønlands Fiskeriundersøgelser skællakseæg i elve i Julianehåb- og i Godthåb distrikter i slutningen af 1950-erne. Man ved med sikkerhed, at æggene blev udklækket, og ved elektrofi- skeri sporede fiskeribiologerne lak- seynglen i udklækningselvene både i Julianehåb- og Godthåb-distrikt året efter. Teoretisk havde nogle af disse skællaks ynglet sidste år i de elve, hvor de blev udklækket, siger cand. mag. S. A. Horsted til Grønlands- posten. Som regel går laksen til- bage til den elv, den er blevet ud- klækket i, når den skal gyde. Hid- til har man dog ingen sikre beviser for, at der er skabt bestande af skællaks i udklækningselvene. For at undersøge dette er en mand ud- stationeret ved Julianehåb. Ved- kommende skal bo i et telt ved elven, og skal afspærre elven med ruser. Kommer der nogle skællaks i ruserne, skal manden måle lak- sene og kontrollere, hvor mange, der går op i elven. — Der bliver ikke stationeret en mand ved Godthåb-distrikt, hvor der blev udklækket skællaksæg i et par elve. Da vi er interesseret i at danne en fast bestand i elvene udover lakseelven i Kapisigdlit, vil vi gerne henstille til fiskerne om at slippe skællaksene ud igen, hvis de skulle fange nogle. Laksene skulle gerne have lov til at yngle i fred og ro de første par år. Og vi vil gerne bede fiskerne om at tage skælprøver, inden de slipper dem ud igen. Det er nok med et par skæl, der har siddet i nærheden af rygfinnen og sidelinien. Alle op- lysninger om skællaks, der fanges ved eller i elve udenfor Kapisigdlit, sendes sammen med skælprøver til Fiskeribiologisk Laboratorium, Godthåb. Vi er interesserede i at vide, hvor og hvornår laksen er fanget og sluppet løs igen samt hvor store de er. — Regner De med, at der vender mange skællaks tilbage til de elve, hvor de er blevet udklækket? — Vi vil være lykkelige, hvis blot en promille af dem vender til- bage. Janus. / ' s. ssuaK agdlagtoK HERMAN MELVILLE (nangitax) umiarssuarmiut sinimissålerugtor- tut tåssångåinaK agssangmit nalunar- tumit itertineKartutut iliput ulåputi- lerdlutigdlo. nipit åssigingitsut ing- mingnut akuleruput nipilo ilisarnar- tOK ersserKareKalune tutsiupoK: „ninginiarsigik!“ Akab suaorpoK. „agssumutdlo sanguteritse", tåssalo sule axugtune iterdluarsimångitsutut itdlune sule KanoK iliorniariångitsoK Kangale ipigtaut tigorérpå umiarssu- ardlo agssumut sangutitdlugo. kisiåne umiarssuarmiut itivdlimi- ssåjutigigunardlugo suaortéunerånit arfex kalerrisimagunarpoK, tåssalume umiatsiarssuit sule imånut toriéngit- sutdlunit arferssuaK sujumut autdlar- poK atarKinarpalugdlunilo arritsor- ssuarmik ingerdlalerdlune agdlåt i- maK sagdlerulatingingajagdluinardlu- go. kisiåne Akab isumaKarsimavdlu- ne arfeK sule imaKa kalerrineKångit- sok perKussivoK iputit atorneKåså- ngitsut nipitumigdlo OKartOKarane. tåssalume umiatsiarssuit sinåinut pi- ortupugut indiånertutdlo sorssugia- lersutut tamaviånguat anguvfaserdlu- ta, tåssame anore pissutigalugo ti- ngerdlautit atorsinåunginavtigik. ki- siåne taimatut ingerdlavdluatålerug- tortugut arferssup sarpigssuane isangnerit Kulit inornagit Kumut erfagiupai taimalo ingerdlåinardlune morssugdlune, sordlume napassuliar- ssuaK imånut kivinatdlartoK. „morssoKaoK!" suaortoKarpoK. na- lunaerutdlo tamåna ilagsineKarpoK erninardluinaK axugtoruseK Stubb pujortausersulermat ikitsigamilo pu- juatdlaKåtålerdlune. tåssame ilima- narpoK sivisuatsiåmik utarKissariaKa- lersugut. arferssuaK ancarsimarér- dlune nuerxigpoK aKugtorutsivdlo pu- juatdlagdluartaKissup sujuningåtsiåi- nénguatigut nuerKingmat xularnå- ngilaK Stubb isumavdlualivigsimåsa- ssok pissarissugssångordlugo. måna arferup malerssorneKarnine misigisi- malerå KularutigssaerupoK. taimai- singmatdlo anguartutivut umiatsiap iluanut nalupavut nipaersårungnai- vigdlutalo ipusersulerdluta. Stubb ar- fermut KaningnerpaussoK pujortau- sitdlardlune nikugterpoK anguartini- lo agsororxuvdlugit suaortardlugit. måna arferssuaK avdlångordluinar- poK. Kularnångitsumik månåkut på- sivdluinarpå KanoK navianartorsior- tigilernine, tåssalume sujumut aut- dlarpoK niaxorssuane sanimut Kumut malaumisitdlugo, tåssalo tamatumuna sujunerssuane mångertox sileKissor- dlo kineKutigiumanago. (erKumigine- KarsinaugaluarpoK, kisiåne tåssa ilu- morpoK kigutiligssup kauarsiata ang- nersså mångertuinarssugaluardlune taimåitoK orssussorujugssuvoK arfe- ruvdlo pisataisa ilainit tamanit pug- tatdlaringnerssauvdlune. tamånalo pivdlugo pugsinardlune imap xåtigut ingerdlalerångame malerssorneKaler- dlunilo sukanerujumatdlerångame ni- axorssuane malartitarpå taimalo ag- dlerxune amineroxissut umiatsiåp su- juatut atordlugit imaK siginavigdlugo ingerdlasinaulersardlune). taimaisissoK takuvdlugo Stubb ni- kugterpoK aKunilo ipiatdlagdlugo. tauva Tashtego suaorpå anguvigar- ssuaK kiverKuvdlugo, tamatumunga- lo maligtlnardlugo anguartine suaor- tarpai ilåtigut isuvssussåinartardlune agsororKuvdlugit, tåssalume pujor- téune oriåsanago. anguartai pingitsoKarata Stubbip ar- fagkalugtualerneranik tamatumingalo nuénårutigingningneranik sunerne- Karpugut, tåssame kapississugssarput Tashtego indiånertut erinarssordlune agpinarpoK aKugtorput pisangaKalu- ne maligtiminutdlo Kigsimigtarnié- nguardlune arKorigsåxissoK Kiviar- tardlugo. sivitsungitsoK indiåneKatå Daggoo oxautsit avdlat atordlugit å- ma nivdliumissålerpoK, iputine nu- sorulortarniånguardlugit Kungujugsi- mangåramilo kigussue KaKOKissut er- sserKeKigamik sordlume tigererssuax ungaluliap iluane aniniaraluardlune ersaKåtåginartoK. sivisuatsiåmik iporssuterérsugut u- miatsiarssuitdlo avdlat sule angoriå- ngikåtigut årime unåriarfigssamut pi- ssutinaKårput, nipilume tutsiupoK ta- mavta utarKisimassarput: „Tashtego, Kå nikugteraluarit! Kå, kapississar- nigtut kapiuk!" unårssuaK någkiune- KarpoK. „tamarmik uteriardlik!" ta- mavta uteriarujugssuartugut aler- ssuaK siagdlune autdlartipoK tåssalo axugtuvta alerssup sukavatdlålerdlu- ne unagtornigsså piumanago sule aut- dlartitdluångitsoK agdlunaussamik avdlamik atdleKutserpå, tåssalo ar- dlup siagdlune pujuatdlagtarnera nangmineK pujortautåta pujuanut a- kuliutarpoK. „aleK kuerarsiuk, aleK imermik kuerarsiuk!" Stubb suaorpoK imai- siatdlåinardlo angutitaisa ilåt Kaning- neK Kangale nasaerérpoK alerdlo nat- saminik xatdluserdlune kueralerdlu- go. alerssuaK ardlalingnik kuineKar- dlunilo aitsåt pissusigssamisut tipi- nigpox nipaKånginerussumigdlo sia- lerdlune. månåkut umiatsiarssuaK xapugtuinéngordlune Kimugutitiler- poK sordlume exalugssuaK angutine tamaisa atordlugit KimårssuatårtoK. Stubb åmalo Tashtego inimingnik ni- kitarput, tåssa åipå aKuanukartoK åi- på sujuanukartardlune. kisiåne u- miatsiarssuaK taima sukalissårtiging- mat tamåna ajornaitsuinaugunångi- kaluarpoK. måna alerssuaK sukarugtorsimaler- poK sordlume tåssa kukilagtariarssup noKartå sukangnigssane tamåkerdlu- go sukagsimassoK. sujorput pavungar- ssuax maliarssunigsimavoK kinguner- putdlo Kapugtuinarssuvdlune xalalia- lerpoK. umiatsiarput måna orrarigsi- ngårame sordlume tatdlivutdlunit au- lariartinardlugitdlo kinguinåsassugut. tamavta igsorKamut igsiavigissavti- nut Kilerssorsimassutut itdluta ata- niarssuarpugut niarKuvutdlunit sani- mut såtingåtsiarneK saperdlugit, tå- ssa kingoratarsinaunerput tamåinav- ta kajumigiungnaerdluinaravtigo. tai- maitdlutame imarpigssuaK tamåt sa- nerKukasugilitdlardlugo arferssuaK KasukariartulerpoK alerdlo Kangatut sukangatigiungnaerdlune. „amuarsiuk! Kå, amorratåraluariar- siuk!“ Stubb suaorpoK umiarssuar- miutdlo tamaviånguat amorraserpu- gut. arferssuaK unåriarfigssamut pi- ssutinarigput téunaKame Stubb någ- kiartuatsiångorpoK nålagkissarniå- nguardlunilo. uvagutdlume issaerut- dluta siutéinaKalerpugut kapuissuvta sujumut kingumutdlo taimatutdlo ar- ferup sup tungånut sangunerinik su- aortarnere arajutsinavérsårdlugit. ar- feruvme issaisa sangmissånut pina- vérsårtariaKarpugut suminerput ta- kusångingmago. arferup sanerai månåkut tamarmik aunårtuinarssuångorput, sordlume kuararssuit Kåxanit korussåginat- dlartut. imaK meterit 80—100 anguv- dlugit tamarme auginarssuångorpoK, arferuvdlo agssakaluassarneratigut pavungarssuaK tivfutarpox. arferup anertikarnera akulikitdliartuinarpoK akornatigut pavungarssuaK ailartitsi- ssardlune anersårdloriatdlarångame. Stubbip kaputine akeKångitsoK aler- taligdle kåputdlugulo amuapatdlagta- rå kingumutdlo kåputendgtardlugo. „sule KanigdlerKigdlugo!" sujugtor- put suaorpoK tåssa takugamiuk arfe- rup aulanere unigkiartulersut. „talig" figisiuk!" tauva Stubb sujumut or- dlertiterpoK anguvigarssuardlo kivi- kamiuk sumik ujagaKartutut arfeK saneråtigut umerulerdlugo, sordlume imaxa nalunaerKutårax kultiussoK katagsimassane nigserialerå aserorna- vårsåvigdlugo. kisiåne Stubbip tai- matut kugssangajagdlune silugsima- game ujagå tåssauvoK arferup inu- nerata isua. tåssaliune unåriarpoK er- Kordlugulo. arferssuaK naggatåmik inuniardlune pikilerpoK niaKorssua- nilo pissarnine maligdlugo nåpartit- dlugo OKimåissuserssua sordlume ait- såt malugilerdlugo ivsugtutuinångor- dlugo. sordluisigut augssuaK pavu- ngarssuaK tigssalugtarpoK arferuvdlo avatånut månåkut Katsualassuinå- ngortumut nåkåssardlune sordlume tåssa rødvine. (nangitagssaK) Langbølge — Mellembølge — Kortbølge — Fiskerbølger — og med grammofon. OKalugtartumutdlo. COMBI-STAR ^ ■fa Bedre transistor-modtager til grønlandske forhold fin- des ikke. , ■fa Indbygget pladespiller til ^ EP-plader. fa Rum til 10 EP-plader. fa Et RADIONETTE produkt. Kvalitet på langdistance UNGASIGSUNUT NÅLAORNlUTlKUMINARTOK' COMBI-STAR nålaorutinit transistoriussunit tå- ssånga Kalåtdlit-nunåne nalerxu- nerussoKångilaK. EP-pladenut (oxalugtartup nfitai- nut) atorsinaussumik OKalugtartor- talik. EP-pladit Kulit KalerigsineKarsi- nåuput. RADIONETTEmit suliaK Spørg hos Deres lokale radio-fagmand — eller skriv til os, så oplyser vi om nærmeste forhandler. radio-nik iluarsaissartorse aperiniaruk — imalunit uvavtinut agdlagit, tauva nioncutilik KaningneK nalunaerutigisavarput. RADI«HEnE pineKarsinauvoK - en gros: EMIL NIELSEN A/S, Krystalgade 3, Kbh. K. S0LSKINSREJ SER Er vejret dårligt - humøret sløjt - så flyv på ferie med Aero-Lloyd! GARDASØEN fra 398 ØSTRIG MALLORCA fra 595 RHODOS KANARISKE ØER fra 845 SICILIEN GRÆKENLAND fra 1360 NORDAFRIKA fra 1735 ÆGYPTEN fra 1750 GRØNLAND Få nærmere oplysninger hos fra 2200 /{éRo\ AERO-LLC IYD Skf. Pederstr. 38, København K, Telefon Ml 4008 — Ml 3890 \ue«y Åbent 9—17, torsdag til 18, lørdag 9—14 og søndag 14—16 Medlem af Dansk Rejsebureau Forbund 28

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.