Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.07.1964, Blaðsíða 31

Atuagagdliutit - 16.07.1964, Blaðsíða 31
— Hør, Pelle, tror du ikke, Pingo er søsyg? Se, hvor han — Han ser nu ellers meget normal ud siksakker med skivet, lad os gå op og kigge lidt på ham! — men hvad mon det er, han spejder så energisk efter? Pelle, Pingo meriångulersoringiliuk? takusuriartigo! — inugtå ajoKuteKarpasingivigpoK, su- nauna ama Kinerå? — Du må holde en pause med det vanderi, Klump, planterne er blevet alt for store — de tager hele udsigten fra mig! — naussut imerterKingniaKinagit, Klump, tagdlivatdlåleKaut, sujunigssara issigisinaujungnaerpara. — Jamen, Pingo, jeg kan da sagtens stå her og fortælle dig at du bare skal sejle ligeud! , — kisiånime Pingo-å, kisiånime OKarfigerér- pavkit sujumuinaK ingerdlasinaussutit avdlamut sangussamak. — Nu har I begge to gået og glædet jer til, at planterne skulle komme op — og så må jeg klippe dem ned! — naussut tagdlivatdlåleKingmata kivdlomiar- påka ilivse Kanordlunit kamagtigisagaluaruvse soKutiginago. — Det var dejligt, Pelle, nu kan jeg selv se, at vi bare skal sejle ligeud — lige til vi skal dreje! — årime, pitsånguatdlak, måna nardlumuinaK ingerdlasinångorKigpugut — sangunigssarput ti- kitdlugo. — Det er dejligt, vi sejler den vej, vi sejler, for der bor min tante, og hun har en masse børn — på min størrelse! — agsut KujanarpoK, tamatuma tungå- nut ingerdlagavta, tamatumame tungåne atsaga mérarpagssualik najugaKarpoK — uvavtut agtigissunik. — Hvad går der mon af Pingo? Han har lagt kursen om — vi sejler en hel anden vej nu. Nå, det har han vel nok en fornuftig forklaring på! — Pingo suleKissoK-una? takuvat avdlardluinarmut kisa sanguvugut, susa, ardlåningåsit navsuiautigssaKartisavå. — Og i den retning, vi sejler nu, har jeg tre tanter boende med mange flere børn. Ih, hvor bliver det sjovt at hilse på dem! — månåkut sanguvfigissavta nalånlput atsåka pingasut sule amerdlanerussunik Kitornagdlit uvavtut agtigissunik — kisiå- ne uvavnit nålånginerujugssuarnik. Kuja- naKaoK takusagika! — Der ligger en lille klat land, det ser skrupkedeligt ud, men derfor kan vi da godt kigge lidt på det! — Hør Klump, kan du nu passe på, at dit land ikke er en hval. der er i fuld gang med middagsluren. Jeg hører gan- ske vist ingen snorken — men alligevel! — Nej min gode Pelle, hvaler kender jeg efterhånden, det er bestemt ikke sådan en fyr, det er ægte land! — hår, åjinga nunaminårdlugssuaK — Klump, isumaKångilatit nunausorissat arfiusassoK, uv- — Pelle, uvanga arferit KanoK it&ssut ili- nuånerunångivigsoK, takuniartuguvtigo dloKerKardlune sinerussårtoK? Kånguineranik tusåssaKångi- kardluarérnikdvåka, una arfiunaviångilaK, Ke- imaKa ajoKutaunaviångitsoK.... kaluarpunga — taimåitordle! KertaK-una! Snak Der er nok til 11 dejlige stykker smørrebrød i et bæger SNAK. - Vælg HUMMER, REJER, CHAMPIGNON, SKINKE, eller DANA- BLU. SNAK imertarfiussamTtok igfianut kagdlcr- sugagssanut mamartunut 11-nut namagpok. kinikit HUMMER, REJER, CHAMPIG- NON, SKINKE, imalunit DANABLU. KRAFT] Hønsekødsuppe med grøntsager - Blom- kålsuppe - Tomatsuppe - Oksekødsuppe med grøntsager - Juliennesuppe - Aspar- gessuppe - Gule Ærter kogt på sprængt gås - Californisk Frugtsuppe - Blåbær- suppe og Blå Bånd Bouillon. e&u H blå band 3ES> U JjJP |j>39 tGP Samuelip agdlagai kap. 14, vers 38—4G atåtannerpånik oxalugtuat — Patriarkernes historie Tekst: professor dr. phil Søren Holm. Tegninger: Jahn-Nielsen. 1. Samuelsbog Kapitel 14, vers 38—46 Så trak Keniterne sig klogeligt tilbage, og Saul vandt en fuldstændig sejr over Amalekiterne og tog deres konge Agag levende til fange. Men Amalekiterne huggede han ned, fordi de var indviede som offer til Israels Gud. Derimod var Saul og hans israelitter enige om at skåne kong Agag og det bedste af småkvæget og det store horn- kvæg, for det var i hovedsagen fede og velnærede dyr, Kun det dårlige og værdiløse kvæg lagde han bånd på og huggede det ned. Da kom Herrens ord til Samuel: „Jeg angrer, at jeg gjorde Saul til konge, for han har vendt sig fra mig og holder ikke mine befalinger!" Da blev Samuel meget vred, og han råbte til herren hele natten, og den næste dag ville han gå til Saul. tauva Kenitit silatusårdlutik tunuarput Saulilo Amaleki- tinut ajugauvdluinarpoK kungiatdlo Agag umatitdlugo ti- gussaralugo. inugtaile toKorarpai Israelip Gtitianut pigdliu- tigssångortitaungmata. Saul israelikutdlo isumaKatigigput kunge Agag assagtu- kumavdlugo åmalo nerssutautit mikissut nerssussuitdlo pit- saunerssait, amerdlanerit pualas&ngmata. nerssutautit ajor- nerit kisisa toKorartipai. tauvale Nålagkap Samuel oicarfigå: perKigsimivunga Saul kungingortlkavko, alarmangame perKussutikalo nålangna- git! Samuel kamarujugssuarpoK unuardlo nåvdlugo Nålag- kamut suaortardlune aKagukut Saulimut ingerdlajumav- dlune. 31

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.