Atuagagdliutit - 16.07.1964, Qupperneq 31

— Hør, Pelle, tror du ikke, Pingo er søsyg? Se, hvor han — Han ser nu ellers meget normal ud
siksakker med skivet, lad os gå op og kigge lidt på ham! — men hvad mon det er, han spejder så
energisk efter?
Pelle, Pingo meriångulersoringiliuk? takusuriartigo!
— inugtå ajoKuteKarpasingivigpoK, su-
nauna ama Kinerå?
— Du må holde en pause med det
vanderi, Klump, planterne er blevet alt
for store — de tager hele udsigten fra
mig!
— naussut imerterKingniaKinagit,
Klump, tagdlivatdlåleKaut, sujunigssara
issigisinaujungnaerpara.
— Jamen, Pingo, jeg kan da sagtens stå her
og fortælle dig at du bare skal sejle ligeud! ,
— kisiånime Pingo-å, kisiånime OKarfigerér-
pavkit sujumuinaK ingerdlasinaussutit avdlamut
sangussamak.
— Nu har I begge to gået og glædet jer til,
at planterne skulle komme op — og så må jeg
klippe dem ned!
— naussut tagdlivatdlåleKingmata kivdlomiar-
påka ilivse Kanordlunit kamagtigisagaluaruvse
soKutiginago.
— Det var dejligt, Pelle, nu kan jeg selv se, at
vi bare skal sejle ligeud — lige til vi skal dreje!
— årime, pitsånguatdlak, måna nardlumuinaK
ingerdlasinångorKigpugut — sangunigssarput ti-
kitdlugo.
— Det er dejligt, vi sejler den vej, vi
sejler, for der bor min tante, og hun har
en masse børn — på min størrelse!
— agsut KujanarpoK, tamatuma tungå-
nut ingerdlagavta, tamatumame tungåne
atsaga mérarpagssualik najugaKarpoK —
uvavtut agtigissunik.
— Hvad går der mon af Pingo? Han har lagt kursen om —
vi sejler en hel anden vej nu. Nå, det har han vel nok
en fornuftig forklaring på!
— Pingo suleKissoK-una? takuvat avdlardluinarmut kisa
sanguvugut, susa, ardlåningåsit navsuiautigssaKartisavå.
— Og i den retning, vi sejler nu, har jeg
tre tanter boende med mange flere børn.
Ih, hvor bliver det sjovt at hilse på dem!
— månåkut sanguvfigissavta nalånlput
atsåka pingasut sule amerdlanerussunik
Kitornagdlit uvavtut agtigissunik — kisiå-
ne uvavnit nålånginerujugssuarnik. Kuja-
naKaoK takusagika!
— Der ligger en lille klat land, det
ser skrupkedeligt ud, men derfor kan
vi da godt kigge lidt på det!
— Hør Klump, kan du nu passe på, at dit land ikke er en
hval. der er i fuld gang med middagsluren. Jeg hører gan-
ske vist ingen snorken — men alligevel!
— Nej min gode Pelle, hvaler kender jeg
efterhånden, det er bestemt ikke sådan en
fyr, det er ægte land!
— hår, åjinga nunaminårdlugssuaK — Klump, isumaKångilatit nunausorissat arfiusassoK, uv- — Pelle, uvanga arferit KanoK it&ssut ili-
nuånerunångivigsoK, takuniartuguvtigo dloKerKardlune sinerussårtoK? Kånguineranik tusåssaKångi- kardluarérnikdvåka, una arfiunaviångilaK, Ke-
imaKa ajoKutaunaviångitsoK.... kaluarpunga — taimåitordle! KertaK-una!
Snak
Der er nok til 11 dejlige stykker smørrebrød i
et bæger SNAK. - Vælg HUMMER, REJER,
CHAMPIGNON, SKINKE, eller DANA-
BLU.
SNAK imertarfiussamTtok igfianut kagdlcr-
sugagssanut mamartunut 11-nut namagpok.
kinikit HUMMER, REJER, CHAMPIG-
NON, SKINKE, imalunit DANABLU.
KRAFT]
Hønsekødsuppe med grøntsager - Blom-
kålsuppe - Tomatsuppe - Oksekødsuppe
med grøntsager - Juliennesuppe - Aspar-
gessuppe - Gule Ærter kogt på sprængt
gås - Californisk Frugtsuppe - Blåbær-
suppe og Blå Bånd Bouillon.
e&u H
blå band
3ES> U JjJP |j>39 tGP
Samuelip agdlagai
kap. 14, vers 38—4G
atåtannerpånik oxalugtuat — Patriarkernes historie
Tekst: professor dr. phil Søren Holm.
Tegninger: Jahn-Nielsen.
1. Samuelsbog
Kapitel 14, vers 38—46
Så trak Keniterne sig klogeligt tilbage, og Saul vandt en
fuldstændig sejr over Amalekiterne og tog deres konge Agag
levende til fange. Men Amalekiterne huggede han ned,
fordi de var indviede som offer til Israels Gud.
Derimod var Saul og hans israelitter enige om at skåne
kong Agag og det bedste af småkvæget og det store horn-
kvæg, for det var i hovedsagen fede og velnærede dyr,
Kun det dårlige og værdiløse kvæg lagde han bånd på og
huggede det ned.
Da kom Herrens ord til Samuel: „Jeg angrer, at jeg
gjorde Saul til konge, for han har vendt sig fra mig og
holder ikke mine befalinger!" Da blev Samuel meget vred,
og han råbte til herren hele natten, og den næste dag ville
han gå til Saul.
tauva Kenitit silatusårdlutik tunuarput Saulilo Amaleki-
tinut ajugauvdluinarpoK kungiatdlo Agag umatitdlugo ti-
gussaralugo. inugtaile toKorarpai Israelip Gtitianut pigdliu-
tigssångortitaungmata.
Saul israelikutdlo isumaKatigigput kunge Agag assagtu-
kumavdlugo åmalo nerssutautit mikissut nerssussuitdlo pit-
saunerssait, amerdlanerit pualas&ngmata. nerssutautit ajor-
nerit kisisa toKorartipai.
tauvale Nålagkap Samuel oicarfigå: perKigsimivunga Saul
kungingortlkavko, alarmangame perKussutikalo nålangna-
git! Samuel kamarujugssuarpoK unuardlo nåvdlugo Nålag-
kamut suaortardlune aKagukut Saulimut ingerdlajumav-
dlune.
31