Atuagagdliutit - 16.09.1965, Blaðsíða 26

Gid vore børn havde det
Sagde grønlandske kvinder om danske børneinsfitufioner.
— Vi glædede os meget allesam-
men til at få talt med ministeren
og de folk, der sidder i ministeriet,
om de mange problemer, vi har.
Det var en stor skuffelse for os, at
det blev der ikke lejlighed til. Hver
gang vi pressede på med vores
spørgsmål, blev der travlt og set
på klokken og så skulle vi videre,
siger fru Hansine Holm fra Godt-
håb bl. a. om sine indtryk fra
Dansk Kvindesamfunds kursus for
grønlandske kvinder.
En snes grønlandske kvinder, der
alle deltager i kommunalpolitisk ar-
bejde på en eller anden måde, har i
tre uger som DKs gæster i Danmark
set på børneinstitutioner, mødrehjælp,
fabrikker, hørt om familieplanlægning
og ungdomsarbejde, talt med sogne-
rådsformænd og ministre og kommer
allesammen hjem med eet stort ønske:
Bare vi kunne få det lige sådan hos os.
VI HAR DA GRØNLANDSK
ARBEJDSKRAFT
— Vi blev allesammen lidt misunde-
lige, siger Hansine Holm, når vi så
de dejlige børneinstitutioner og det er
en virkelig sorg for os, at vi ikke kan
skabe de samme betingelser for vore
børn. Man fortalte os ganske vist, at
100.000 bakterier
Bakterier findes overalt og i al mad,
men det lyder nu ikke appetitvækken-
de, at der i over 60 procent af en por-
tion salater, som forbrugerbladet
TÆNK har undersøgt, fandtes 100.000
bakterier i 100 gram salat. I nogle af
de undersøgte produkter fandtes også
colibakterier. Mærket Steff, der også
forhandles på Grønland, opnåede dog
en af de bedste bedømmelser.
Danmark har lignende børneforsorgs-
problemer, men det er nu ikke helt
rigtig. Vores baggrund er en anden.
Det er vanskeligt at få materialer her-
op til at bygge for, og penge har vi
ingen af, Vi får hele tiden at vide, at
det må vente lidt endnu. Men hvad
skal vi stille op imens? Vort største
ønske er flere børnehjem og hjem for
unge gravide. Ministeren var meget
venlig og yderst forstående, men kun-
ne ikke love os noget bestemt, og lej-
lighed til at gennemdrøfte tingene
blev der altså ikke.
Talte vi om det nødvendige byggeri
af børneinstitutioner, fik vi at vide,
at GTO er overbebyrdet med arbejde.
Jamen, vi har da grønlandsk arbejds-
kraft — og så blev der set på klokken.
Vores program var og måtte være me-
get stramt, men vi synes sommetider,
vi er så alene heroppe med vores
problemer og vi har aldrig mulighed
for at kunne få drøftet alt det, vi
trænger til at få gjort. Nu var der
endelig en lejlighed til det — og så
var der ikke tid. Der var såmænd
heller ikke tid til at gå i byen, men
alligevel------.
— Men det var en god og opmunt-
rende oplevelse for os alle at være i
Danmark. Nogle af deltagerne havde
ikke været der før og for dem var det
helt overvældende trods sprogvanske-
lighederne. Vi blev modtaget med me-
gen hjertelighed og gæstfrihed og fik
også talt med vore danske værtsfolk
om mange ting, og mange gode råd
fik vi med hjem, det eneste vi altså
ikke fik, var penge til at udføre dem
for.
— Vil man prøve at danne en kreds
af DK her?
— Det tror jeg ikke rigtig, der er ba-
sis for — endnu. I det hele taget er

Kernesundt dansk smør og ost
Hårdt legemligt arbejde kræver fornuftig kost. Det
er derfor, jeg spiser smør og ost hver dag!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaritisitsut
timikut sulerulugtartoK suliaminut nalerKutunik
nerissaKartariaKarpoK. tamåna pivdlugo uvanga uv-
dlut tamaisa punersortardlungalo imugssuartortar-
punga!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
Hansine Holm
vi grønlandske kvinder endnu ikke
modne nok til at tage andre, navnlig
kommunalpolitiske, opgaver op ud
over vore egne hjemlige. Dertil kræ-
ves et overskud af kræfter, tid og
penge. Mange kvinder er nødt til at
arbejde uden for hjemmet, lønnen er
knap; og tit har hun mange børn,
alt det tager hendes tid. Men en dag
kommer det vel altsammen — også de
fornødne pengemidler til at arbejde
videre for. Selvom man engang imel-
lem må sige til sig selv: hvad nytter
det at kæmpe, vi kommer jo ingen
vegne — så bliver man jo alligevel
ved. kd.
De stakkels ben
En tysk lægeundersøgelse har ifølge
„Stof og Saks" godtgjort, at blandt
kvinder med lidelser i benene er
ekspeditricer hårdest ramt. En tredie-
del af 400 adspurgte oplyste, at de i
deres arbejdstid ingen mulighed havde
for at sætte sig ned blot et øjeblik og
hvile benene. Selvom der var stole og
taburetter i forretningen, måtte de
ikke benytte dem. 15 pct. af ekspedi-
tricerne i pålægs- og slagterbutikker
havde lidelser i benene, blandt bager-
ekspeditricer 14,5 pct., damefrisører
12,6 pct. og i andre brancher 12,4 pct.,
husassistenter 10 pct. og kontorper-
sonale kun 2 pct.
De smager bedre
Dybfrosne varer er nu ikke altid lige
spændende. De mister i både smag og
farve ved nedfrysningsprocessen —
hvad så end eksperter siger. Men nu
er et firma, A/S Dansk Fryse-Tørring,
begyndt at fryse-tørre forskellige fø-
devarer, og ved denne proces skulle
produkterne beholde deres oprindelige
friske smag. Produktet bliver frosset
og derefter anbragt i et lufttomt rum,
hvor der tilføres varme. Isen fordam-
per uden at smelte og dette skulle alt-
så bevirke, at hverken smag, farve eller
form forandres. Når det meste af
vandindholdet er fordampet, pakkes
det i lufttæt emballage og kan ved
normal stuetemperatur holde sig tem-
melig længe. Når det skal bruges, læg-
ges det i vand nogle minutter for at
opsuge den fugtighed, det har mistet,
og er derefter klar til brug.
Firmaet vil, ifølge „Frivagten" indtil
videre kun fremstille fryse-tørrede
champignons, men senere er det tan-
ken at udvide produktionen til andre
produkter, hvoraf en stor del skal eks-
porteres.
På indkøb om aftenen
&
Aftenåbning i forretningerne har
været diskuteret flere år ikke blot i
Danmark, men også andre lande og
nu er Sverige nået så vidt, at en ny
lukkelov bliver en realitet i løbet af
et års tid. Mange forretninger har
allerede forsøgsvis fået tilladelse til
aftenåbning og resultaterne har været
så gunstige, at et lovforslag, baseret
på en nylig udsendt betænkning, er
under udarbejdelse.
Efterhånden som det bliver mere og
mere almindeligt i familien, at både
mand og kone arbejder, er der behov
for at kunne gøre indkøb i aftentimer-
ne. Familien kan planlægge og købe
ind i fællesskab i stedet for nu, hvor
de fleste udearbejdende husmødre må
styrte af sted fra fabrik eller kontor
for at nå at gøre alt for tilfældige og
tit alt for dyre indkøb, fordi tiden er
så knap.
Forbrugerens situation er en helt
anden i dag end for bare en halv snes
år siden, så mon man ikke også snart
i Danmark kunne komme et par skridt
videre i retning af en mere smidig
lukkelov.
Karry ragout. (5 pers.)
Vi kg hvalkød.
Salt.
25 gr. margarine.
1 løg.
2 tskf. karry.
30 gr. mel.
4 æbler eller udblødte tørrede æbleringe.
Kødet skæres i terninger. Koges nied
salt til det er mørt. Margarine, hakket løe
og karry svitses godt sammen, heri kom-
mes melet, og der opbages med supPe£
Æblerne småkoger i sovsen 5—6 min., hvor-
efter kødet blandes i og varmes godt igen- •
nem.
Lammekødsuppe
2 kg lammeforkød (bov, bryst).
3 1 vand.
1 spsk. salt.
3 gulerødder.
1 løg.
6 store kartofler.
50 g mel.
250 g grønærter.
1 spsk. hakket persille.
Kog suppen som til kødsuppe. Si og
for fedt. Pisk mel jævning i suppen og kog
10 minutter. Tilsæt ærter og ærtesupp -
Smag til og server med de udskårne urte
og friskhakket persille.
Hvem skal sidde
på katederet?
Dansk Kvindesamfund har over for
undervisningsminister K. B. Andersen
protesteret mod seminariernes skelnen
mellem kønnene ved optagelse af ele-
ver.
Det hedder i protesten bl. a.:
udelukkende de faglige og menneske-
lige kvalifikationer kan danne grund-
laget for en beslutning om, hvorvidt
en elev kan anses for egnet til opta-
gelse på seminarium eller ej“.
„Folkeskolen" kommenterer udta-
lelsen og skriver bl. a.:
„Der er mange enlige mødre med
børn, der har et stærkt faderbehov,
som de får en vis kompensation for
gennem mødet med en god og for-
stående lærer i børneskolen og som
udviklingen tegner sig med stadig
større tilgang på de ældste klassetrin,
vil både de ældste elever i en vanske-
lig alder og skolen som helhed komme
til at lide, hvis man ikke kan sætte
en mandlig arbejdskraft på katederet,
hvor man ønsker det.“
For 1700 kr. mælk til hvert barn
Den nye mælkeordning har tilbagevirkende kraft fra 1. juli.
Alle grønlandske børn kan nu ind-
til det fyldte 14. år gratis få udleveret
453 gr. mælkepulver ugentlig. Ord-
ningen, der trådte i kraft 1. juli, be-
gyndte først at fungere i løbet af au-
gust i byerne langs kysten og i Godt-
god KAFFE
gennem
generationer

ukiorparu-
jugssuame
kavfimik
pitsaussuf-
na rinik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
håb startede man i mandags. Mælke-
kortene, hvis værdi i penge for et
barns 13 første leveår bliver knap 170®
kr., udleveres hos kæmneren og afle-
veres i butikken, hvor de stemples,
inden dåserne udleveres.
Kostkonsulenten gør i den forbin-
delse opmærksom på,
at alt vand, der ikke kommer fra et
vandværk koges fem minutter, for
det bruges til mælkefremstilling,
at det af praktiske grunde er mest
hensigtsmæssigt at koge vandet
dagen før det skal bruges, så det
er koldt, når mælkepulveret skal
udrøres,
at mælken bør opbevares i en ren be-
holder, tildækket og køligt. Røre-
beholder, piskeris, mælkekande m.
v. må omhyggeligt afskylles i rent
koldt vand og afvaskes i rent vand
tilsat et fedtopløsende opvaskemid-
del (sulfonerede opvaskemidler),
at det er meget vigtigt med disse for-
holdsregler, fordi mælk er et glim-
rende nærings- og transportmiddel
for bakterier.
åp, uvdiai lamalsa FOSKA
savlmlneic, kalke, fosforilo pro
tein, Bi-vlfaminifdlo plssarla
Kagkafit imaralf! asulume FO
SKA mamaKalutlkl
Deres barn
skal have
det bedste
Plumrose børnemad giver den lille
ny den sundeste kost med tilskud af
uundværlige vitaminer og protein.
mérarse pitsaunerpånik
nerissakartariaKarpok!
PLUMROSE mérkanut mikissunut
nerissagssiai nerisltarugkit nålun-
giat nerissagssanik perkingnarner-
pånik åmalo vitaminenik protein-
inigdlo pingitsorneKarsinåungitsu-
nik akulingnik nerissakartisavat.
LEVERANDØR TIL DET KONGELIGE DANSKE HOF
PLUMROSE
26