Atuagagdliutit - 12.05.1966, Blaðsíða 12

150 år gammel uddannelse ændres
I stedet for fødselshjælpersker uddannes der for fremtiden sundheds-
medhjælpere, der lærer mere og får højere løn.
En 150 år gammel og for Grønland særegen uddannelse og stilling, nemlig
fødseishjælperskens, vil nu blive nedlagt. I fødselshjælperskernes sted skal
sundhedsmedhjælperne træde — grønlandske kvinder med kortere og mere
effektiv uddannelse, der vil være i stand til at varetage flere og mere kvalifi-
cerede opgaver og opnå højere løn.
En læges initiativ
Vi har bedt landslæge, dr. med.
Viggo Bech fortælle os lidt om den
ændring, der nu sker inden for ud-
dannelsen af grønlandsk medicinal-
personale.
— Begrebet fødselshjælperske, der
betegner en i Grønland uddannet
jordemoder, kan føres tilbage til be-
gyndelsen af 1800-tallet, da en af de
navnkundigste læger i Grønlands
historie, kirurgen Johan Lerch, der
tiltrådte som læge i Godhavn 1801, på
eget initiativ begyndte uddannelsen
af grønlænderinder til jordemødre.
Senere skrev han bl. a. den første vej-
ledning for dem.
Den 15. maj 1839 blev det i de før-
ste instrukser for læger i Grønland
Der er et Helleeens
batten til ethveit formal
- og hvert eneste Hellesens batteri betyder
TIGERSTYRKE - til transistorradioer,
belysning, blitz, legetøj, motordrevne
filmkameraer og meget andet.
Fra Pol til Pol har man tillid til de velkendte
Hellesens batterier med den
uovertrufne ydeevne
og ekstra lange levetid.
lfe?1 1

Transistorradio
Filmkameraer
Barbermaskiner
Blitz
påbudt lægerne selv at oplære grøn-
landske jordemødre og sørge for, at
dertil egnede grønlandske kvinder
blev sendt til uddannelse ved Den
kgl. Fødselsstiftelse i København.
Baggrunden herfor var mangelen på
medicinalpersonale heroppe. Den før-
ste danske sygeplejerske kom først til
Grønland i 1904, og den næste kom
i 1906.
I 1910 var der fire grønlænderinder
med dansk jordemoderuddannelse,
mens der samtidig fandtes 80 grøn-
landske jordemødre med grønlandsk
uddannelse.
I 1963 var der 13 distriktsjordemød-
re med dansk uddannelse, heraf var
de 11 grønlandske. Samtidig var der
175 grønlandsk uddannede, de så-
kaldte fødselshjælpersker, ansat inden
for sundhedsvæsenet i Grønland, der-
af halvdelen på sygehusene og resten
på udsteder og bopladser. Det sidste
skyldes, at der siden 1850’eme har
været en bestemmelse om, at der på
pladser med 70 eller flere indbyggere
kunne ansættes en fødselshjælperske.
UDDANNELSE I DANMARK
FOR DE BEDST EGNEDE
I nyere tid er uddannelsen blevet
tilrettelagt som en 3-årig teoretisk og
praktisk uddannelse på lokale syge-
huse. Siden 1959 er denne uddannelse
blevet suppleret med et 4. uddannel-
sesår på landshospitalet i Godthåb,
hvor undervisningen hovedsageligt
varetages af en instruktionsjorde-
moder, en sygeplejelærerinde og sund-
hedsplejersken i Godthåb.
I de senere år har man også fore-
taget en udvælgelse af de bedst egne-
de fødselshjælperskeelever og sendt
dem til uddannelse på det nye syge-
hus i Egedesminde med henblik på
senere uddannelse i Danmark til
jordemødre og sygeplejersker. Af i alt
53 elever, ansat og uddannet ved Ege-
desminde sygehus efter denne plan,
er der i de første fem år — fra 1958
til 1963 — blevet sendt i alt 21 til
videre uddannelse i Danmark, mens
19 har afsluttet den almindelige fød-
selshjælperskeuddannelse. 10 elever
afbrød uddannelsen efter eget ønske,
og tre måtte afskediges.
GRØNTSAGER:
Ærter, fine.........
Ærter, mellemfine ...
Bønner, hele........
Gulerødder, terninger
Spinat, hakket .....
Spinat, hele blade ...
Kørvel..............
Grønkål, hakket ....
Rosenkål.............
Rødkål...............
Broccoli ...........
Bl. suppeurter .....
Persille ...........
Agurkeskiver .......
Majskolber .........
Pommes frites ......
FRUGTER OG DESSERTER:
Jordbær med sukker.........
Jordbær uden sukker........
Hindbær ...................
Stikkelsbær ...............
Ribs uden sukker...........
Rabarber ..................
Solbær.....................
Ris a la mande.............
Forårsruller, 2 stk........
DIVERSE:
Rødspættefilet ...........
Torskefilet................
Sildefilet.................
Luksus kyllinger...........
Luksus høns ...............
Kød- og melboller .........
Ænder, store...............
Kalkuner ..................
Hamburgers, 4 stk..........
MÆLK OG FLØDE:
en har alt id
Netto- Pakker Pris
vægt pr. Pris pr.
gram karton karton
250 12 2,25 27,00
250 12 2,00 24,00
225 6 2,80 16,80
250 6 1,40 8,40
190 12 1,10 13,20
375 6 2,80 16,80
190 12 1,40 16,80
190 12 1,20 14,40
225 6 2,40 14,40
375 6 1,80 10,80
250 6 2,80 16,80
250 6 2,20 13,20
25 i efter ønske 0,70
250 12 1,70 20,40
350 6 2,80 16,80
225 6 2,30 13,80
400 6 3,25 19,50
250 6 2,80 16,80
250 6 3,25 19,50
250 6 2,30 13,80
250 6 2,40 14,40
250 6 1,75 10,50
250 6 3,00 18,00
375 6 3,00 18,00
180 8 2,25 18,00
300 efter ønske 4,10
300 efter ønske 3,00
300 6 2,20 13,20
800 7,25
1600 14,00
300 6 3,50 21,00
2200 24,50
3300 42,00
230 6 3,00 18,00
1/4 liter 2,75
1/2 n 4,75
1/2 1,20 i krt. m. 18
1/4 V 0,45
1/5 »> 0,90
1/2 H 4,50
Yogurt....................
Creme fraiche ............
Ovenstående varer leveres fragtfrit (minimum 15 kg) mod forudbetaling.
KONSERVES:
8 dåser HUNTS ferskner ....
8 dåser HUNTS abrikoser ....
8 dåser HUNTS pærer ....
FRUGTSAFT:
HORNBECHS FABRIKKER: BL saft,
ribs, kirsebær, hyldebær, hindbær og
rabarber.
å 850 g 1 Alle 24 dåser kr. 66,00
å 850 g > fragtfrit mod forudbeta-
å 850 g j ling på giro 57243.
A
f fr
) H
; \ 3/
J fi
karton med 2 flasker å
3/i liter af hver, kr. 54,50,
fragtfrit mod forudbet.
SPECIALTILBUD
fra Anton Nielsens
skibsproviant
B & O transisior Beolit
700, med 4 bølgeområ-
der, navigationsbånd.
Følsom, driftssikker,
økonomisk udsalgspris
kr. 625,-, HOS OS:
kr. 488,-
Fragtfrit mod forudbeta-
ling på giro nr. 57243.
KAFFE
Vi leverer
6 X 1 kg KAFFE i va-
kuum dåser med fragt
og afgift betalt for kun
kr. 96,-
mod forudbetaling til
giro 57243.
De verdenskendte
ARROW-SKJORTER
leveres fra frilager.
Den eleganfe model
DRAKE FC med bryst-
lomme og dobb. man-
chetter. Kun hvide
koster pr. stk. kr. 35,-
6 stk. kr. 192,-
12 stk. kr. 365,-
Opgiv flipnummer og
ærmelængde (alm. eller
ekstra lange). Leveres
fragtfrit mod forudbeta-
ling til giro 57243.
ANTON NIELSEN SKIBSPROVIANT . Amaliegade 48 . København K . Giro 57243
TELEGRAM ADR.: ANTONIL . KØBENHAVN
UUNDVÆRLIGE I GRØNLAND
Uddannelsen af fødselshjælpersker
er speciel for Grønland. Den findes
ingen andre steder. Den almindelige
retningslinje for uddannelse og stil-
linger i Grønland må naturligt være
at gøre dem identiske med uddannel-
ser og stillinger i Danmark, såfremt
der ikke gør sig noget ganske særligt
gældende.
Det gør der for fødselshjælpersker-
nes vedkommende. Det grønlandske
sundhedsvæsen kan ikke undvære
denne personalegruppe, hverken på
sygehusene eller — og det i særlig
grad — på udstederne. På udstederne
yder de fødselshjælp, lettere sygepleje,
de forvalter medicinaldepotet på ste-
det og kontakter lægen via radio og
telegraf om patientforhold. De skulle
derudover gerne kunne fungere som
tolke for lægen under besøg på stedet.
Og i fremtiden skulle de desuden
meget gerne kunne yde sundhedspleje
også.
Uddannelse til fødselshjælperske
har været den eneste praktiske mulig-
hed for at dække en stor mangel på
medicinalpersonale. Man kan ikke på
et udsted have både jordemoder, syge-
plejerske og sundhedsplejerske. Der-
for må der findes en gruppe, der
kombinerer alle tre egenskaber og kan
udfylde alle disse funktioner under
tilsyn af det dansk uddannede medi-
cinalpersonale i distrikternes hoved-
byer. En forsvarligt uddannet fødsels-
hjælperskestab skulle desuden kunne
medvirke til at reducere det udsendte
personale på sygehusene.
NY SKOLE TIL NY UDDANNELSE
Imidlertid har man ikke været helt
tilfreds med fødselshjælperskeuddan-
nelsen. Jeg indkaldte derfor en lang
række sagkyndige til møde i Godthåb
i april 1965, og her blev vi enige om,
at uddannelsen var unødvendig lang-
varig i forhold til det, eleverne fik ud
af det, og i betragtning af det store
ansvar, man pålagde de uddannede.
Desuden var lønningerne for lave til
at få en tilstrækkelig stor tilgang af
egnede kvinder. I praksis har det jo
også vist sig, at vi ikke har kunnet
skaffe det nødvendige antal elever
med tilfredsstillende evner.
Derfor har vi arbejdet intenst med
at forbedre uddannelsen. Resultatet af
vore anstrengelser er, at der nu eta-
bleres en sundhedsmedhjælperuddan-
nelse. Der er planer om i 1968 at på-
begynde opførelsen af en central-
skole ved landshospitalet i Godthåb
med undervisningslokaler og boliger
for 46 elever plus de nødvendige
lærerkræfter.
MULIGHED FOR SPECIAL-
UDDANNELSE
Tanken er at optage de nye elever
til to års grunduddannelse, fortrinsvis
i teori, hvorefter de skal fordeles til
kystens større sygehuse, hvor uddan-
nelsen fortsætter i et år med hoved-
vægten lagt på de praktiske færdig-
heder. De vil få en kombineret uddan-
nelse i fødsels- og sygehjælp samt i
sundhedspleje. I øvrigt vil eleverne i
uddannelsestiden blive underkastet
forskellige prøver og eksaminationer.
Når uddannelsen er overstået med
tilfredsstillende resultat, vil eleverne
få bevis som grønlandske sundheds-
medhjælpere og som danske syge-
medhjælpere, så uddannelsen kan an-
vendes direkte både i Grønland og i
Danmark.
Efter nogle års arbejde på et syge-
hus eller på et udsted vil der for de
særligt egnede sundhedsmedhjælpere
blive etableret specialkurser inden for
f. eks. operationsstuearbejde, arbejde
på røntgenafdelinger, speciel børne-
pleje og lignende. Det vil kvalificere
dem til en lang række opgaver, der
nu varetages af specielt uddannede
sygeplejersker fra Danmark.
Uddannelsen bliver kun 3-årig,
mens den nuværende fødselshjælper-
skeuddannelse er 4-årig. Imidlertid er
den meget koncentreret og intensiv,
hvorfor sundhedsmedhjælpernes af-
lønning alligevel bliver bedre end
fødselshjælperskernes. Sundhedsmed-
hjælperne vil i Grønland blive afløn-
net på linje med faglærte efter GAS-
overenskomsten, og i Danmark vil de
få løn som sygehjælpere.
STARTER I EGEDESMINDE
Centralskolen i Godthåb ventes
færdig i 1969. Indtil da vil den nye
uddannelse foregå ved Egedesminde
sygehus, hvor man planlægger at
starte 1. oktober i år. Undervisnings-
planen omfatter 1160 teoritimer i de to
år, hvoraf de 600 timer omfatter un-
dervisning i bl. a. sygdomslære, syge-
pleje, sundhedslære, sundhedspleje,
fødselshjælp, barselpleje, bamepleje
og dertil knyttede fag. Resten af den
teoretiske undervisning omfatter mere
elementære fag som dansk, regning,
samfundslære, fysik og kemi.
Undervisningen i Egedesminde vil
blive ledet af oversygeplejerske Esther
Balle. Man lægger stor vægt på, at
der bliver tale om en egentlig skole,
så de unge piger som elever ikke an-
vendes til andet arbejde end det, som
skolens leder finder hensigtsmæssig.
I øvrigt vil en jordemoder, en sund-
hedsplejerske, kostkonsulenten og
nogle af skolelærerne fra Egedesmin-
de deltage i den teoretiske undervis-
ning.
ET KAPITEL ER SLUT —
ET ANDET ER INDLEDT
— Hvad med de nuværende fødsels-
hjælpersker?
— De nuværende fødselshjælper-
sker aflønnes med et vederlag, der er
fastsat på grundlag af uuddannede
handels- og kontormedhjælperes løn i
henhold til GAS-overenskomsten.
Denne indplacering i lønsystemet blev
i sin tid fastsat bl. a. fordi man måtte
tage hensyn til, at flertallet af fød-
selshjælperskerne ikke havde gen-
nemgået den 4-årige uddannelse.
De, der har gennemgået den 4-årige
uddannelse, vil vi efter indførelsen af
den nye uddannelse så vidt muligt
søge at få anerkendt som sundheds-
medhjælpere med tilsvarende løn. For
de andre fødselshjælperskers vedkom-
mende er det foreløbig hensigten at
arbejde henimod etableringen af sup-
pleringskurser, hvor de egnede vil
kunne opnå samme kvalifikationer
som sundhedsmedhjælperne, så de
også kan opnå samme løn.
Samtidig med etableringen af den
nye uddannelse vil man nu standse
modtagelsen af elever til fødselshjæl-
perskeuddannelsen. For de nuværen-
de elevers vedkommende vil uddan-
nelsen blive afsluttet, og dermed vil
et 150-årigt kapitel i det grønlandske
sundhedsvæsens historie være afslut-
tet. Men samtidig er et nyt og lige så
betydningsfuldt kapitel indledt.
10-årig spejderdreng hædret
for at redde kammerats liv
En anden Umanak-spejder, der kun er 9 år, fanger sæler og sætter lang-
liner efter faderens død.
Den kun 10-årige spejder Knud
Fleischer fra Umanak har fået Det
Dansk Spejderkorps’ udmærkelsestegn
i bronze for rask og modig optræden.
Spejderne fra Umanak var sidste
sommer på ferie i Julianehåb, hvor
de bl. a. tilbragte tiden med svømning.
En af patruljef ørerne, Jens, var efter
en lang svømmetur blevet så træt, at
han ikke magtede at nå land ved
egen hjælp. Da Knud Fleischer så det,
sprang han uden tøven i vandet og
reddede ham. Ellers var patruljeføre-
ren utvivlsomt omkommet.
Politibetjent Nikolaj Ludvigsen, der
er tropsfører i Umanak, sendte en be-
retning om Knud Fleischers dåd til
divisionschefen for Grønland, Erik
Duch i Nørresundby, med en tilføjelse
om, at Knud Fleischer efter hans me-
ning burde belønnes. Spejderkorpset
mente det samme, og nu har Knud
Fleischer fået tildelt Det Danske
Spejderkorps’ udmærkelsestegn i
bronze for rask og modig optræden.
I brevet til divisionschef Erik Duch
fortalte Nikolaj Ludvigsen i øvrigt
bl. a., at en kun 9-årig spejder, der
sammen med otte ukonfirmerede
søskende blev faderløs ved en våde-
skudsulykke — han så selv sin far
blive dræbt, da faderens bøsse ved et
uheld gik af — indtil marts havde
fanget ni sæler i sine egne garn og
solgt skindene. Han ejer fire hunde
og sætter også langliner ud. Samti-
dig passer han naturligvis sin skole-
gang.
„De fleste af vore spejdere er flit-
tige og hjælper deres forældre meget",
hedder det i brevet fra Nikolaj Lud-
vigsen.
12