Atuagagdliutit - 06.07.1967, Qupperneq 11

G RØN LANDSPOSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............... kr. 37,50
. Nungme sinenssap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk..........kr. 37,50
naKitigkat
pisiarineKarnerane .......... kr. 1,50
TRYK: SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Typisk for administrationen
J- P. Det er typisk for administratio-
nen af Grønland. En lov fra 1897, som
for syv år siden kom til at gælde for
Grønland, har nu sat en stopper for
bestræbelser fra privat side for at op-
rette TV i Grønland. Der skal jo ikke
gøres forskel, også i modsat fortegn.
Det forstår man såre godt.
Men her drejer det sig om et sær-
tilfælde. Det er måske værd at over-
vfie> om det ikke er rigtigt at give
dispensation. Hvis en del af Danmark
har brug for TV, så er det Grønland.
Her har TV virkelig en mission. Der
er ingen tvivl om, at TV heroppe kan
blive en faktor i oplysningens tjene-
ste af uoverskuelig betydning.
Det var sikkert også i erkendelsen
heraf, at statsminister Krag under sit
besøg i Grønland for et år siden lo-
vede landet fjernsyn. Men der er des-
værre lange udsigter til, at et stats-
drevet TV kan blive en realitet. For-
udsætningerne herfor vil være tilstede
allertidligst om fire år, når den plan-
lagte VHF-kæde er færdigudbygget.
Til den tid vil man også for første
Sang opnå en tilfredsstillende radio-
dækning af Grønland.
Fire år er imidlertid en lang tid, når
det drejer sig om et samfund, der er i
så eksplosiv udvikling som det grøn-
landske. Folkeoplysningen og dermed
den åndelige udvikling sakker agter-
ud midt i den rivende materielle ud-
vikling. Det er en kendsgerning, som
man ikke længere kan se igennem
fingre med. Der må nu for alvor gøres
noget for at skabe balance i udviklin-
gen.
Mens vi drømmer om grønlandsk
TV, kommer canadierne os nu i for-
købet. Efter hvad man erfarer, vil Tv-
udsendelser til arktisk Canada blive
etableret om to år via en satellit, og
disse udsendelser vil kunne opfanges
i Vestgrønland.
Det er måske en nærliggende tanke,
at landsrådet undersøger mulighederne
for samarbejde med de canadiske
myndigheder på dette område. Sprog-
forskellen er jo ikke større, end at
begge parter kan få et godt udbytte af
udsendelserne. Her ligger i hvert fald
en mulighed for samarbejde, som er
værd at undersøge nærmere.
I adskillige år har amerikanerne på
baserne i Grønland haft lokalt fjern-
syn. Amerikanerne har bevist, at der
intet er i vejen for at oprette lokalt
fjernsyn i Grønland. Skal det derfor
absolut være nødvendigt, at en lov fra
1897 spærrer vejen for bestræbelser
fra privat side? Man hører ellers om,
at man netop i Grønland ofte savner
privat initiativ.
kérmiåsit administratione
J-F. nunavtine ingerdlatsinerme pi-
ssuseic ilisarnardluinaKaoråsit. inatsit
1897-imingånérsoK, ukiut arfineK mar-
hluk matuma sujorna nunavtine atu-
lersoK akornutaussugssångorpoK pri-
vatit tungånit nunavtine fjernsyneica-
lersitsiniardlune norKainiarnermut. å-
SsigingisitsineKåsångilarme åma nu-
bavtinut tungatitdlugo. tamåna påsi-
neK ajornångeKaoK.
tamånaliuna nunavtinut tungatit-
hlugo ingmikut issigissariairartoK, i-
baaitalo ajunginåsagaluartoK isuma-
liorKutigisagåine nunavtinut tungatit-
hlugo inatsimik atungitsutitsinigssaK.
fjernsynip suliagsså nunavtine ang-
bertoKaoK. KularissariaKångilaK fjern-
syne måne Kåumarsainerme agsoru-
lugssuaK pingåruteKalersugssaussoK.
Kularnångilardluna tamåna eritar-
sautigisimavdlugo statsminister Krag
sujorna maunga tikerårnermine neri-
°rssuisimassoK nunavta fjernsynena-
lernigssånik. ajoraluartumigdle nåla-
gauvfiup ingerdlatånik nunavtine
fjernsyneKalernigssamut sule sivisu-
saKaoK. tamåna periarfigssineKaru-
baårpoK piårnerpåmik ukiut sisamat
bångiugpata. taimanikugssamut iner-
hlugo piorsaivfigineKarsimajumårpoK
t'adiukut atåssusinigssaK, taimanikug-
ssamutdlo aitsåt anguneKarsinauju-
mårpoK nunarput tamåkerdlugo ra-
hiukut nåmaginartumik nålaorsinau-
bigssaK.
ukiutdle sisamat sivisoKaut inoKati-
git månisut taima ineriartupilortigi-
ssut erKarsautigisagåine. timikut ine-
Hartornerssuarme KåumarsaineK tai-
bialo anersåkut ineriartorneK kingu-
ssausimavoK. tamåna issigingitsussår-
beKarsinaujungnaerpoK. måna pimo-
rutdlugo KanoK iliuseKartOKartariaKa-
MrpoK OKimaeKatigigsågkamik ineri-
artortitsinigssamut.
nunavtine fjernsyneKalernigssaK ta-
hordlorussårnialisagigput, måna cana-
hamiut ingiarniarpalulerpåtigut. tut-
Skattejagt i 60 lande
FN’s udviklingsprogram, UNDP, har
Sivet 280 mili. kr. til, hvad der beteg-
nes som „den største skattejagt i men-
neskehedens historie".
Formålet med FN-aktionen er at
hjælpe 60 udviklingslande til at finde
°S udnytte deres mineralrigdomme,
°g resultaterne er allerede begyndt at
Vise sig. De 48 projekter, der er i
Sang, har afsløret store kobberfore-
komster i syv områder af Argentina,
'0-80 millioner tons jernmalm i Mexico
°g betydelige guldforekomster i Tan-
zania.
siupoK ukiut mardluk Kångiugpata
KåumataussaK iluaKutigalugo Canadap
issigtortainut fjernsynikut autdlakå-
titsissoKartalisassoK, nunavta kitåni-
saoK issigingnåmeicarsinåusassunik.
anersa isumaliorKutigissariaKaraluå-
ngila landsrådip misigssusagå tama-
tuma tungåtigut Canadame pissortat
suleKatigineKarsinaunigssåt. tasamane
nagguvexativut uvagutdlo oxautsivut
nikingarujugssuångitdlat. kalåtdlisut
tasamanimiututdlunit OKalugtoxarpat
autdlakåtitat åssigingmik pigssarsivi-
gisinauvavut. tamatumunåkume peri-
arfigssaxalerpoK sulexatigingnigssa-
mut, KarssupinartariaKångitsumik.
ukiune ardlaxalersune nunavtine
såkutoKarfingne amerikamiut fjern-
synexarsimåput. amerikamiut ugper-
narsisimavåt nunavtine nunaxarfiku-
tårtunik fjernsyneKalersitsineK ajor-
nångitsoK. taimaingmat pissariaKavi-
sanerpa inatsit 1897-imingånérsoK a-
kornutåusavdlune tamatumuna priva-
tit tungånit norKainiarnermut? sor-
migOK OKartarneripat nunavtine pri-
vatit nangminérdlutik suliniångipat-
dlårtut?
Festblanketit
nagdliutorsiornerme telegramerfig-
ssiat 1966-ime nunavtine niorKutigi-
neKarnérånit isertineKarsimåput 6536
kr. tåuko tamåkerdlutik tuniuneKar-
put tuberkulosip akiorneKarnigsså piv-
dlugo kungikut aningaussauteKarfiå-
nut. nagdliutorsiornerme telegramer-
figssat nunavtine atulernerånit katit-
dlutik aningaussauteKarfingmut iser-
tineKarsimåput 36.876 kr.
Fiskenæsset tår
egen fiskefabrik
Godthåb Fiskeindustri vil i løbet af
to-tre måneder etablere et lille pro-
duktionsanlæg i Fiskenæsset, først og
fremmest til produktion af torske-
filet’er og dernæst af rejer og laks.
Fiskeindustrien har tidligere haft
planer om at købe fabriksskibet
„Sværdfisken" for at stationere det i
Fiskenæsset, men har nu opgivet tan-
ken, da det ikke ville være økonomisk
forsvarligt at gennemføre den.
I midten af august vil et præfabri-
keret frysehus på 160 kubikmeter blive
opstillet i Fiskenæsset, og dertil kom-
mer et nyt tunnel-fryseri og et el-
værk, der samtidig skal levere elek-
tricitet til bygdens befolkning.
nunavtinit Kaumataussat
ugtortailisassut
raket-inut ungasigsuliartartunut sumissusersiornerup nutåp
ineriartortmeKarneranut ilaussugssatut aussamut misigssuinig-
ssat
amerikamiut ilisimatut teknikeritdlo aussap ingerdlanerane Kalåtdlit-nunåta
kitåne misigssuissugssåuput raketit ungasigsuliartartut sumissusersiortarnerata
nutåp ineriartortineKarnerane misigssuinernut ilaussugssatut.
danskit OKartugssautitait isumaKa-
tigerKårdlugit amerikamiut sujugdler-
mik Upernavingme kingusingneru-
ssukutdlo Nungme angatdlåtagkamik
misigssuivfeKartugssåuput. misigssu-
ivfigssax Kangerdlugssuarmut ting-
missartuneKåsaoK amerikamiut ting-
missartuånik tåssångånitdlo Uperna-
vingmut umiartuneKåsavdlune, tåssa-
nilo julip KerKata erKåne ikussorne-
Kåsavdlune atorneKåsavdlunilo sapå-
tip akunere arfinigdlit migssiliordlu-
git. tauvalo Nungmut nagsiuneKåsaoK
tåssanilo taimatungajak sivisussusi-
lingmik misigssuineKåsavdlune.
misigssuinerit ingerdlåneKåsåput
Kåumataussat ikiortigalugit. 1960-ip
kingornatigut USA-p Kåumataussat 23
autdlartisimavai ugtortainigssanut å-
ssigingitsunut atugagssatut frekvensit
mardluk atordlugit radiukut kalerri-
såriuarneratigut. Kaumarnup, nipip
radiuvdlo malingisa frekvensertik av-
dlångortituartarmåssuk autdlakåtitsi-
ssutit tigorKåussutitdlo ingmingnut
nalerxiutdlutik angalalerångata, ti-
goncåussut aulajangersimassoK ilua-
Kutigalugo Kåumataussap ingerdlavia
sukåssusialo erKordluinarxigsårdlugit
nautsorssorneKarsinåuput. igdluatu-
ngåtigutdle Kåumataussap ingerdlavia
sukåssusialo nalungikåine tigoraiviup
sumissusia erKortorujugssuarmik
nautsorssorneKarsinauvoK, imalunit
tigoraivik uningåinartungigpat tåussu-
ma ingerdlavia sukåssusialo.
tamåna tungavigalugo USA-me i-
neriartortineKalersimavoK sumissu-
sersiortauseK nutåK periautsinit må-
na tikitdlugo atorneKartartunit erKor-
nerujugssuarmik sumissusersiorsinau-
nermik ajornarungnaersitsissoK, sujor-
natigut periautsine atorneKartarmata
landsrådip
atautsiminigsså
landsrådip agdlagtOKarfia nalunaer-
poK, landsrådip sujuligtaissua Erling
Høegh, ilaussortanik atautsimikiarKu-
ssisimassoK. landsrådip pissusigssåtut
atautsiminera ukioK måna angmarne-
KåsaoK mardlungornerme septemberip
5-iåne.
Landsrådsmøde
Landsrådets sekretariat meddeler, at
landsrådsformand Erling Høegh har
indkaldt landsrådet til ordinært møde,
der åbner tirsdag den 5. september.
uvdlorissat angalassut uningåinartut-
dlo sumissusé åma decca-nik åndg-
ssussineK.
sumissusersiortautsime nutåme pi-
satsersutit elektroniskiussut akisoru-
jugssuit pissariaKartugssåuput, tai-
måitumigdlo autdlarKautåne såkuto-
Karnermut tungassunut atorneKaru-
mårput, pingårtumik raket-inut ting-
missartunutdlo Kaertartorssutinut.
kisalo Kåumataussat Kaumanerup,
nipip radiuvdlo malingisa ingmingnut
pissuseKarnerat ikiortigalugo atorne-
KarsinåuputaoK misigssuinernut ilisi—
matusarnermut nunavdlo pissusinut
tungassutigut misigssuinernut.
tOKUSSOK
nunavtine sivisumik sulisimassut i-
låt ajoKe soraerningorsimalersoK A-
pollo Tobiassen junip ?-åne Umånap
nåparsimaviane tOKUvoK 78-inik ukio-
Kardlune. nalerKiisoråralo nunavta a-
visiatigut erKaineKåsagpat.
Apollo Kangerme Nup pigissåne i-
nungorsimavoK. iliniarfigssuarmit i-
nerame Kujatåne Avangnånilo nuna-
Karfingne ardlalingne ajoKitut atuar-
titsissututdlo sulisimavoK, ukiutdlo
kingugdlit 33-t NiaKornane Umånap
pigissåne najugaKardlune.
uvagut atuartitarisimassarpagssui-
nut ilaussugut OKarsinauvugut ardla-
ligtigut pigssarsivigisimavdlutigo, pi-
ngårtumik ilavut poKernerussut tai-
ma OKarsinaugunarput.
ilagingne sulinermine nunaKarfing-
ne najortagkamine OKalussissunerme
saniatigut tunissuteKartarsimavoK
taigdlanik erinanigdlo tusarnersunik
nagdliutorssuarne tugsiaKåtårutigiti-
tagkaminik. påtagissamut ilikarsima-
nerpåt ilagåt, taigdliornikutdlo pigi-
nåussuseKardluarpoK. naugdlo suliane
avåmut nivtarsautingikaluarai najor-
tarsimassaisa nuånaralugit tusarKor-
tuåsavait.
taimåitumik nalerxupoK Apollup ti-
måta iliveKarfingmut ilineKarnerane
taigdliaisa ilåt neriuteKarpaloKissoK
atorneKarsimangmat:
uvdlågssaK angingårtoK
aggerumårujoK.
KaulerneK KaumangårtoK
nuiumårujoK.
makikumårpuse
toKussut ilivernit
aggerpat Kristuse
nålangnangårdlune
ajugauvdlune.
Apollo Kujaniardluta encaissartuå-
savarput.
Jørgen Petersen.
Konference om folkekunst
På initiativ af foreningen „Grøn-
landsk Folkekunst" holdes i disse dage
på højskolen i Holsteinsborg en kon-
ference om grønlandsk folkekunst, der
er den første af sin art i Grønland. Der
er 28 deltagere fra så godt som alle
byer på vestkysten, fra Nanortalik
til Upernavik.
Kursets formål er at fremme og be-
vare de gamle grønlandske husflids-
arbejder i skind, ben, tand, drivtøm-
mer, vegsten samt græsfletning.
Emner med tilknytning til eskimoisk
kultur som eskimoisk kunstopfattelse,
mytologien og gammel og ny grøn-
landsk litteratur vil blive behandlet
i en række foredrag, hvorefter der vil
blive lejlighed til diskussion. Forfat-
teren, maleren og billedhuggeren Hans
Lynge, Godthåb, deltager i konferen-
cen som foredragsholder.
Derudover skal der arrangeres grup-
pearbejder, henholdsvis for kvinder
og for mænd. Gruppearbejderne vil
blandt andet omfatte fremstilling af og
brug af kajakredskaber, skindbroderi,
garvning af skind, græsfletning og
perlebroderi.
Karen Høegh fylder 80
Fru Karen Høegh — enke efter stut-
teribestyrer N. Høegh, tidligere Ny
Herrnhut ved Godthåb — fylder 80 år
den 27. juli.
Familien Høegh kom til Godthåb i
begyndelsen af 1920’erne — vist i
1923 — og rejste tilbage til København
i 1948, da stutteriet blev flyttet til Nar-
ssaK. Mange ældre, både nuværende
og tidligere godthåbere vil mindes den
meget gæstfri og venlige familie, og
det var utroligt, hvad fru Høegh kunne
overkomme, selv om man aldrig men-
te, hun havde travlt.
Fru Høegh bor nu i Dragør hos sin
ældste datter — som barn kaldet Tut
— og svigersøn.
J. M. Séhested,
Skrænten 14,
Birkerød.
selv
det er
lettere
end De
tror . . .
VI har alle populære musikinstrumenter 1
største udvalg — også brugte, V« års garanti
på alle instrumenter. Forlang vort store,
gratis, billedrige katalog.
nangminen nipilerssorit
ilimagissangnit ajornånginåsavat
nipilerssatit tamalårpagssuit nuånarlnekar-
tut pigåvut — åma atomlkut. nlpllerssdtlt
tamarmik uklup KerKanut Kularnavåntu-
slgåuput — tåssa uklup kerxa KånglngitsoK
aseroraluarpata akeKångltsumik iluarsar-
tlneKarslnåuput. agdlagtitsivigssauterput
angnertoK, akesångltsoK åsslliartaKaKlssor-
dlo Cnga pinlamiaruk:
290 ventende
passagerer
En ny rekord blev fornylig sat i
Søndre Strømfjord, hvor 290 menne-
sker ventede på dels at komme videre
til de grønlandske kystbyer, dels til
København. Det var det største antal
passagerer, der har været forsamlet
på hotellet i Søndre Strømfjord i år.
Ophobningen af passagerer skyldtes
den omstændighed, at Grønlandsfly nu
råder over en enkelt helikopter til pas-
sager- og postbefordring.
4 KVALITETSTILBUD
FRA DERES URMAGER
Schw.-uret med fagman-
dens garanti ........... kr. 85,00
Olympiade - uret, selvop-
træk ................... „ 145,00
KALENDER-automatic
25 stens luxus-kvalitet .. „ 145,00
14 karats massivt dame-
armbåndsur ............. „ 150,00
Fire reelle ur-tilbud fra DERES fag-
urmager I KØBENHAVN. Sæt X
ved det ønskede ur, vedlæg denne
annnonce, men:
HUSK DERES EGET NAVN OG
ADRESSE I BREVET
Axel Hansen
Vigerslev Alle 7, Valby, Kbh.
Foto -i- 10 •/•
Omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve- og sorthvid-film frem-
kaldes.
Folohuset, Box 210, Esbjerg
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Arhus C
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fr tV
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Produktionskonsulent
Har De lyst til at gå ind i et krævende job som tilsynsførende og råd-
givende driftstekniker ved vort produktionsanlæg, har vi en stilling, som
giver mulighed for at skabe en fremtid inden for alle grene af fiskeindu-
strien i Grønland.
Vi forestiller os, at De har et solidt kendskab til fiskeri og fiskeindustri,
er trænet i arbejdsledelse og har evne til at gennemføre rationalisering og
andre arbejdsbesparende foranstaltninger.
Stillingen er knyttet til produktionsafdelingen i København, men da
hovedopgaverne skal løses på Grønland, må der regnes med rejser i Grøn-
land i 8-9 måneder hvert år.
Der tilbydes en god gage, behageligt arbejdsklima og mulighed for vide-
reuddannelse på kursus etc.
Såfremt De mener at kunne honorere de stillede krav og iøvrigt er ind-
stillet på at rejse under primitive forhold og på det samarbejde, som er
nødvendigt i en stor organisation, bedes De sende skriftlig ansøgning med
gagekrav mærket „Produktionskonsulent" til:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Strandgade 29 — København K.
11