Atuagagdliutit - 06.07.1967, Qupperneq 17

Brandkorpsene i Grønland
Byernes vækst stiller brandkorpsene overfor nye problemer — og medfører
behov for materielanskaffelser og udbygning af brandstationerne.
I det sidste nummer af GTO Orien-
tering har J. A. Schmidt skrevet en
artikel om brandkorpsene i Grønland,
som vi her gengiver uforkortet med
det billedmateriale, der var anvendt i
artiklen.
Efter sidste verdenskrig er der ble-
vet sat kraftigt ind for at gøre nybyg-
geriet i Grønland brandsikkert, og
byggeriet opfylder i dag alle rimelige
krav til sikkerhed mod brand. Lige-
ledes er der i de grønlandske byer
blevet opbygget effektive og velud-
styrede brandkorps baseret på frivil-
ligt mandskab.
I takt med byernes hastige vækst er
kravene til brandkorpsene stigende.
En del af det tidligere anskaffede ma-
ieriel må derfor i de kommende år ud-
skiftes med materiel af mere moderne
iype, ligesom der må ske udvidelse af
brandstationerne, der i næsten alle
byer efterhånden er for små.
Ee klimatiske forhold i Grønland
byder brandkorpsene mange vanske-
ligheder.
Et grønlandsk bysamfund på 1000-
•1000 indbyggere har sædvanligvis rå-
dighed over en regulær brandstation
med udrykningskøretøjer, pumper, sti-
ger osv., medens man normalt i byer
af tilsvarende størrelse i det øvrige
Danmark — udover beskedent første-
hjælpsudstyr — ofte må klare sig med
nabohjælp fra nærmeste købstad,
hvorfra køretiden kan være 15 til 20
minutter.
Da sejltiden mellem grønlandske na-
bobyer i heldigste tilfælde er flere ti-
mer, må man imidlertid konstatere, at
begrebet „nabohjælp” ikke har nogen
realitet i Grønland.
De geografiske forhold påtvinger så-
ledes brandkorpsene den hårde, men
også inspirerende grundlov: „Hvad du
selv kan udrette er alt afgørende”.
Også de klimatiske forhold stiller
brandkorpsene overfor problemer, der
er særegne for Grønland.
Den almindeligt udbredte forvent-
ning om fremskridt på alle teknikkens
områder har forledt mange til at tro,
at nye opreklamerede slukningsmidler
bar gjort vand „umoderne” og delvist
overflødigt som slukningsmiddel — og
da især i Grønland med den strenge
frost.
Desværre er disse forventninger al-
deles ubegrundede, idet vand er og
formentlig vil forblive at være det i
betydning alt overskyggende sluk-
ningsmiddel, der kun i særlige tilfælde
ban suppleres med eller erstattes af
et specialslukningsmiddel. Brandfolk i
Drønland må således indstille sig på
den hårde realitet, at hovedsluknings-
midlet ved lave temperaturer bliver
aldeles umedgørligt.
Hvad dette forhold medfører af van-
skeligheder for brandkorpsene ved
vintertide med 20-30° frost, kan enhver
vist forestille sig.
Også sneen stiller brandkorpsene
overfor betydelige problemer. Ofte vil
effektiv snerydning være en betingel-
se for hurtig udrykning. Brandvæsenet
må imidlertid kalkulere med, at ryd-
ningen ikke altid kan være gennem-
ført — ja, at sneen visse steder slet
ikke bliver fjernet — og må derfor
ved siden af moderne udrykningskøre-
tøjer disponere over let bærbart ma-
teriel, der kan sættes ind, når køre-
tøjerne ikke kan nå frem.
ledelsen af brandvæsenet
OVERGIK I 1950 TIL GTO
En gennemgang af ældre kundgørel-
ser og tjenestemeddelelser viser, at
man tidligere lagde hovedvægten på
forebyggende foranstaltninger (passivt
brandværn) og indgående instruerede
°m forsigtighed ved omgang med ild
°g lys samt krudt og brandfarlige
stoffer. De brandslukkende foranstalt-
ninger (aktivt brandværn) omfattede
bl. a. udsendelse af ildslukkende bom-
ber og lignende ikke særlig effektive
ting.
I 1929 udsendte Grønlands Styrelse
imidlertid sit endnu i dag gældende
"Reglement angående foranstaltninger
til sikring mod ildsvåde i Grønland”,
°g heri fastsloges, at hver større koloni
skal være forsynet med en brand-
sprøjte med nødvendigt tilbehør, og at
der under kolonibestyrerens ansvar og
ledelse 2 gange om året skal afholdes
øvelser med brandmandskab, der ud-
vælges blandt koloniens faste mand-
skab. Det fastslås, at de ved øvelserne
konstaterede mangler uopholdeligt
skal afhjælpes.
Selvom grundlaget for regulære
brandkorps med slagkraftigt materiel
således forelå allerede i 1929, skulle
der gå mere end 20 år, før en egent-
lig løsning af problemet blev iværk-
sat.
1 1949 udsendtes overingeniør B.
Thomasen fra Dansk Brandværnskom-
mité på den første af sine ialt 7 in-
spektionsrejser, hvorunder konstatere-
des, dels et næsten totalt forfald af det
bestående materiel, dels utallige over-
trædelser af de sparsomme brandfore-
byggende bygningsbestemmelser. —
Overingeniør Thomasens rejserappor-
ter gav stødet til etablering af egent-
lige brandkorps i byerne i Grønland.
GTO fik ved sin oprettelse i 1950
overdraget ansvaret for brandvæsenet
og benyttede i en række år brand-
værnskomiteen som konsulent. I 1958
blev GTO’s brandsektion oprettet og
fik til opgave at varetage det passive
brandværn i Grønland og ledelsen af
brandkorpsene.
BRANDKORPSENES SLUKNINGS-
PLIGT OMFATTER KUN
BYOMRÅDERNE
Medens brandkorpsenes opgaver i
det øvrige Danmark er fastlagt i 2
brandlove, findes der endnu ikke
brandlovgivning gældende for Grøn-
land. Omfanget af det ansvar, som
Grønlands Styrelse i 1929 pålagde ko-
lonibestyrerne, og som GTO i 1950
overtog, er således ikke formelt fast-
lagt, men der administreres således,
at bybrandkorpsenes slukningspligt
omfatter de respektive byområder
samt sådanne nærliggende områder,
hvorfra en eventuel fladebrand vil
kunne brede sig til byområdet.
Omfanget af de opgaver af red-
ningsmæssig art, som brandkorpsene
udfører i byerne, er heller ikke for-
melt fastlagt, men da sådanne opgaver
praktisk kan kombineres med korpse-
nes slukningsopgaver, regner man
med, at de også fremtidig skal løses
af brandkorpsene.
Forebyggende (passivt) brandværn
forestås normalt af byggelederen, men
for særligt brandfarligt arbejde — så-
som benzin- og petroleumslosning —
er opgaven pålagt brandfogeden, der
i øvrigt også skal sørge for udarbej-
delse af evakueringsplaner, instruk-
tion og afholdelse af brandøvelser på
sygehuse, alderdomshjem, børnehjem,
skoler, hoteller o. 1. institutioner.
Brandfogeden har desuden en ræk-
ke opgaver i forbindelse med instruk-
tion og inspektion af udstedsbrand-
korpsene og tilsyn med materiel på
udsteder.
DER FINDES I DAG BRANDKORPS
I SAMTLIGE BYER
Der findes i dag brandkorps i alle
byerne i Grønland — 16 i alt.
Lederen af brandkorpset i en by er
brandfogeden, der på brandstedet er
den højeste myndighed. For at under-
strege brandfogedens særlige stilling
skal han beskikkes af landshøvdingen,
der har overdraget politimesteren i
Godthåb det praktiske arbejde i den
forbindelse.
Næstkommanderende i brandkorpset
er brandassistenten, der i brandfoge-
dens fravær leder udrykningerne. For
at sikre, at der altid er en udryknings-
klar leder, er der pålagt brandfogeder
og brandassistenter hjemmepligt på
skift.
Hvert bybrandkorps består i øvrigt
af 2-4 brandmestre og 12-25 brand-
mænd. For dem alle gælder, at der er
tale om frivilligt mandskab. Der er
indført hjemmepligtsvagt for brand-
mestre, chauffører og røgdykkere, kort
sagt for den del af korpset, som er
Jeg søger en veninde
Så er det her det foregår. Jeg er en ung matros på 23, 165 cm høj. Jeg
savner en pige på samme alder, til at brevveksle med. Mine interesser:
musik, dans, frimærker m. m. Helst foto i første brev. Hilsen: Agsut tuave:
Matros Kåleran J. Levisen.
m/t Gunvor Mærsk, rederiet A. P. Møller,
Kongens Nytorv 8, København K, Danmark.
uundværlig for udrykning og sluk-
ningsarbejde.
BRANDKORPSENE DISPONERER DE
FLESTE STEDER IKKE OVER
EGENTLIGE SLUKNINGSKØRETØJER
Da GTO overtog slukningspligten i
de grønlandske byer i 1950, stod det
klart, at den hidtidige praksis, efter
hvilken det udsendte hånddrevne ma-
teriel stod opbevaret i forhåndenvæ-
rende pakhuse eller andre af KGH’s
bygninger, ikke slog til.
Der måtte derfor opføres brandsta-
tioner i de største byer, og der blev
udsendt motordrevet materiel, dels
som tunge påhængssprøjter, dels som
påhængstanksprøjter.
I enkelte tilfælde overtog man fra
de nedlagte amerikanske baser kraf-
tige terrængående køretøjer, der om-
byggedes til brandbiler og først nu
står foran udskiftning. Bortset fra
disse brandbiler var brandkorpsene
henvist til at rykke ud med byggetje-
nestens lastbiler, der først ved brand-
alarm fik slukningsmateliellet pålæs-
set.
For at formindske de forsinkelser,
som denne procedure uundgåeligt
medførte, konstruerede man særlige
brandmateriellad, der anbragtes op-
hængt i taljer under brandstationens
loft og hurtigt forvandledes den først
ankommende lastbil til brandbil.
De først udsendte tunge påhængs-
sprøjter er som standard senere er-
stattet af en letere kør- og bærbar
sprøjte, der er specielt indrettet til an-
vendelse under arktiske forhold.
I løbet af 1966 er bygget en proto-
type af det fremtidige store sluknings-
køretøj, som brandkorpsene i alle de
større byer skal forsynes med, efter-
hånden som udbygningen af brand-
stationerne muliggør dette. Køretøjet
medfører i en glasfiberarmeret pla-
stiktank 2700 1 elopvarmet vand til
forsyning af 2 højtrykspistoler. Det
medbringer endvidere transportabelt
elværk og nødbelysningsudstyr samt
et nyudviklet skumslukningsudstyr
med stor kapacitet.
DE OPRINDELIG OPFØRTE
BRANDSTATIONER SLÅR
IKKE MERE TIL
Den udbygning, der foregår i Grøn-
land i disse år, har medført en hidtil
ukendt koncentration af mennesker og
materielle værdier i byerne. Medens
hovedparten af boligbyggeriet tidli-
gere var ret spredt bebyggelse, har
kravet om tekniske faciliteter og hen-
synet til den bedst mulige udnyttelse
af de begrænsede byggearealer med-
ført, at en væsentlig del af dette byg-
geri koncentreres i boligblokke med
4-5 eller flere etager. Uanset disse
koncentrationebestræbelser, vokser by-
erne imidlertid stærkt i udstrækning.
De nævnte forhold, samt ønsket om
at udnytte de nye og mere effektive
muligheder, som udviklingen af sluk-
ningsteknikken åbner, nødvendiggør,
at brandkorpsene udrustes med køre-
Christianshåbs gamle brandsprøjte star-
tede sin glorværdige karriere i Nykø-
bing Mors i 1904 og har gjort 20—30
års brandtjeneste i Danmark og ca. 20
års tjeneste i Grønland, før den over-
gik til børnehavens legeplads, hvor den
er midtpunktet i mange fantasifulde
børnelege. (Foto: B. Thomasen).
stiger og selvkørende kraftigt mate-
riel, der ikke kan rummes i de hid-
tidige brandstationer. Der må derfor
i de kommende år ske betydelige ud-
bygninger af brandkorpsenes bygnin-
ger og materiel. I den foreliggende
udbygningsplan vedrørende udbygning
af brandværn i Grønland i perioden
1966-75 forudsættes det, at der i løbet
af 10-året sker udvidelse af de eksi-
sterende brandstationer eller opførelse
af nye stationer i alle de større byer
i Grønland. Der regnes endvidere med
ret betydelige materielanskaffelser,
først og fremmest anskaffelser af
egentlige brandkøretøjer, som nævnt
ovenfor, og snegående materiel, som
kan anvendes i tilfælde, hvor brand-
korpsets normale materiel ikke kan
rykke ud på grund af manglende sne-
rydning. Samtidig med disse udbyg-
ninger er det tanken at etablere egent-
lige brandmeldeanlæg, der muliggør
stedfæstelse af indgåede brandmeldin-
ger, idet det har vist sig, at den hidtil
benyttede sirenevarsling, efterhånden
som byerne vokser i udstrækning, ikke
mere slår til.
Det er håbet, at man, efterhånden
som der opføres nye brandstationer,
vil få mulighed for at opføre mand-
skabsboliger i stationernes umiddel-
bare nærhed, idet udrykningstiden,
især uden for normal arbejdstid, er
helt afhængig af placeringen af brand-
mandskabets boliger.
De samlede investeringer er i ud-
bygningsplanen beregnet til ca. 25
miil. kr. i 10-året 1966-75.
BRANDKORPSENE I GRØNLAND
GØR EN BEUNDRINGSVÆRDIG
INDSATS
Antallet af brandudrykninger, der i
perioden 1953-1959 var i gennemsnit
30 pr. år, er i kraftig stigning. I 1964-
1965 har brandkorpsene måttet rykke
ud godt 120 gange pr. år, medens korp-
sene i 1966 er blevet alarmeret i 145
tilfælde. Brandhyppigheden er således
stigende i takt med byernes udbyg-
ning.
K’asigiånguit KavterutitoKåt 1904-me
Nykøbingime MorsimTtume atorKårtfne-
KarsimavoK ukiunilo 20—30-ne Danmar-
kime atorneKarsimavdlune, aitsåtdlo
ukiut 20-t migssinge Kalåtdlit-nunåne
atorneKarérame børnehavip pfnguartar-
fianut tuniuneKarsimavoK, tåssanilo
mérKat plnguarneråne alutorissauv-
dluartarpoK. (åss.: B. Thomasen).
Det frivillige mandskab i de grøn-
landske brandkorps har i mange situa-
tioner bevist deres effektivitet, og
korpsene har ofte gjort en beundrings-
værdig indsats under vanskelige vilkår.
Dette forhold, sammen med det nyere
byggeris højere standard, også set ud
fra et brandteknisk synspunkt, kom-
mer til udtryk ved, at antallet af større
brande er faldende, idet man i de fle-
ste tilfælde når at begrænse brande-
nes udbredelse. De større brande ud-
gjorde dog i 1966 mere end 1/3 af
samtlige brande.
I den brandfarlige ældre bygnings-
masse udvikler brande sig ofte med
eksplosiv hast. Først og fremmest af
denne grund er antallet af personer,
der omkommer ved brande i Grønland,
forholdsvis langt større end i Dan-
mark. I årene 1964-1966 er der i alt
omkommet 16 personer, heraf 13 børn
under den skolepligtige alder, ved
brande i Grønland. I de første måne-
der af 1967 har antallet af omkomne
været 6, hvoraf 3 mindreårige børn.
Hertil kommer, at det i de senere år
i en række tilfælde er lykkedes brand-
og redningskorpsene at redde personer
ud af brændende bygninger i aller-
sidste øjeblik.
De nævnte tal svarer til, at der i
Grønland omkommer ca. 20 personer
pr. år pr. 100.000 indbyggere ved bran-
de, medens det tilsvarende tal i det
øvrige Danmark er ca. 1 person pr. år
pr. 100.000 indbyggere.
Brandkorpsene har under de givne
forhold og med de til rådighed stående
midler ikke haft mulighed for at for-
hindre de nævnte alvorlige brand-
ulykker — ja, i adskillige tilfælde ville
selv det bedst udstyrede brandkorps
formentlig ikke have kunnet stille no-
get op. Der er derfor al mulig grund
til at afslutte denne artikel med en
opfordring til i Grønland — i endnu
højere grad end andre steder — at ud-
vise forsigtighed og omtanke ved om-
gangen med ild og brandfarlige stof-
fer.
J. A. Schmidt.
BOSCH på Grønland
Som den sidste del af landet har også
Grønland fået BOSCH servicestation
En servicestation er et værksted der efter bestemte normer på-
tager sig salg, levering, eftersyn og reparation af alle de artik-
ler somBOSCH fører. - - Vi er leveringsdygtige til såvel for-
retninger, firmaer som private
BOSCH er kendetegnet for kvalitet
— ikke dyrere men bedre
Der findes en BOSCH artikel inden for alt.
BOSCH har det hele Skriv eller ring til
GODTHÅB ELEKTROVÆRKSTED
v. M TROLLE . POSTBOX 38 . GODTHÅB . TELEFON 1062
Telegramadresse:
ELTROLD
17