Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 06.07.1967, Qupperneq 17

Atuagagdliutit - 06.07.1967, Qupperneq 17
Brandkorpsene i Grønland Byernes vækst stiller brandkorpsene overfor nye problemer — og medfører behov for materielanskaffelser og udbygning af brandstationerne. I det sidste nummer af GTO Orien- tering har J. A. Schmidt skrevet en artikel om brandkorpsene i Grønland, som vi her gengiver uforkortet med det billedmateriale, der var anvendt i artiklen. Efter sidste verdenskrig er der ble- vet sat kraftigt ind for at gøre nybyg- geriet i Grønland brandsikkert, og byggeriet opfylder i dag alle rimelige krav til sikkerhed mod brand. Lige- ledes er der i de grønlandske byer blevet opbygget effektive og velud- styrede brandkorps baseret på frivil- ligt mandskab. I takt med byernes hastige vækst er kravene til brandkorpsene stigende. En del af det tidligere anskaffede ma- ieriel må derfor i de kommende år ud- skiftes med materiel af mere moderne iype, ligesom der må ske udvidelse af brandstationerne, der i næsten alle byer efterhånden er for små. Ee klimatiske forhold i Grønland byder brandkorpsene mange vanske- ligheder. Et grønlandsk bysamfund på 1000- •1000 indbyggere har sædvanligvis rå- dighed over en regulær brandstation med udrykningskøretøjer, pumper, sti- ger osv., medens man normalt i byer af tilsvarende størrelse i det øvrige Danmark — udover beskedent første- hjælpsudstyr — ofte må klare sig med nabohjælp fra nærmeste købstad, hvorfra køretiden kan være 15 til 20 minutter. Da sejltiden mellem grønlandske na- bobyer i heldigste tilfælde er flere ti- mer, må man imidlertid konstatere, at begrebet „nabohjælp” ikke har nogen realitet i Grønland. De geografiske forhold påtvinger så- ledes brandkorpsene den hårde, men også inspirerende grundlov: „Hvad du selv kan udrette er alt afgørende”. Også de klimatiske forhold stiller brandkorpsene overfor problemer, der er særegne for Grønland. Den almindeligt udbredte forvent- ning om fremskridt på alle teknikkens områder har forledt mange til at tro, at nye opreklamerede slukningsmidler bar gjort vand „umoderne” og delvist overflødigt som slukningsmiddel — og da især i Grønland med den strenge frost. Desværre er disse forventninger al- deles ubegrundede, idet vand er og formentlig vil forblive at være det i betydning alt overskyggende sluk- ningsmiddel, der kun i særlige tilfælde ban suppleres med eller erstattes af et specialslukningsmiddel. Brandfolk i Drønland må således indstille sig på den hårde realitet, at hovedsluknings- midlet ved lave temperaturer bliver aldeles umedgørligt. Hvad dette forhold medfører af van- skeligheder for brandkorpsene ved vintertide med 20-30° frost, kan enhver vist forestille sig. Også sneen stiller brandkorpsene overfor betydelige problemer. Ofte vil effektiv snerydning være en betingel- se for hurtig udrykning. Brandvæsenet må imidlertid kalkulere med, at ryd- ningen ikke altid kan være gennem- ført — ja, at sneen visse steder slet ikke bliver fjernet — og må derfor ved siden af moderne udrykningskøre- tøjer disponere over let bærbart ma- teriel, der kan sættes ind, når køre- tøjerne ikke kan nå frem. ledelsen af brandvæsenet OVERGIK I 1950 TIL GTO En gennemgang af ældre kundgørel- ser og tjenestemeddelelser viser, at man tidligere lagde hovedvægten på forebyggende foranstaltninger (passivt brandværn) og indgående instruerede °m forsigtighed ved omgang med ild °g lys samt krudt og brandfarlige stoffer. De brandslukkende foranstalt- ninger (aktivt brandværn) omfattede bl. a. udsendelse af ildslukkende bom- ber og lignende ikke særlig effektive ting. I 1929 udsendte Grønlands Styrelse imidlertid sit endnu i dag gældende "Reglement angående foranstaltninger til sikring mod ildsvåde i Grønland”, °g heri fastsloges, at hver større koloni skal være forsynet med en brand- sprøjte med nødvendigt tilbehør, og at der under kolonibestyrerens ansvar og ledelse 2 gange om året skal afholdes øvelser med brandmandskab, der ud- vælges blandt koloniens faste mand- skab. Det fastslås, at de ved øvelserne konstaterede mangler uopholdeligt skal afhjælpes. Selvom grundlaget for regulære brandkorps med slagkraftigt materiel således forelå allerede i 1929, skulle der gå mere end 20 år, før en egent- lig løsning af problemet blev iværk- sat. 1 1949 udsendtes overingeniør B. Thomasen fra Dansk Brandværnskom- mité på den første af sine ialt 7 in- spektionsrejser, hvorunder konstatere- des, dels et næsten totalt forfald af det bestående materiel, dels utallige over- trædelser af de sparsomme brandfore- byggende bygningsbestemmelser. — Overingeniør Thomasens rejserappor- ter gav stødet til etablering af egent- lige brandkorps i byerne i Grønland. GTO fik ved sin oprettelse i 1950 overdraget ansvaret for brandvæsenet og benyttede i en række år brand- værnskomiteen som konsulent. I 1958 blev GTO’s brandsektion oprettet og fik til opgave at varetage det passive brandværn i Grønland og ledelsen af brandkorpsene. BRANDKORPSENES SLUKNINGS- PLIGT OMFATTER KUN BYOMRÅDERNE Medens brandkorpsenes opgaver i det øvrige Danmark er fastlagt i 2 brandlove, findes der endnu ikke brandlovgivning gældende for Grøn- land. Omfanget af det ansvar, som Grønlands Styrelse i 1929 pålagde ko- lonibestyrerne, og som GTO i 1950 overtog, er således ikke formelt fast- lagt, men der administreres således, at bybrandkorpsenes slukningspligt omfatter de respektive byområder samt sådanne nærliggende områder, hvorfra en eventuel fladebrand vil kunne brede sig til byområdet. Omfanget af de opgaver af red- ningsmæssig art, som brandkorpsene udfører i byerne, er heller ikke for- melt fastlagt, men da sådanne opgaver praktisk kan kombineres med korpse- nes slukningsopgaver, regner man med, at de også fremtidig skal løses af brandkorpsene. Forebyggende (passivt) brandværn forestås normalt af byggelederen, men for særligt brandfarligt arbejde — så- som benzin- og petroleumslosning — er opgaven pålagt brandfogeden, der i øvrigt også skal sørge for udarbej- delse af evakueringsplaner, instruk- tion og afholdelse af brandøvelser på sygehuse, alderdomshjem, børnehjem, skoler, hoteller o. 1. institutioner. Brandfogeden har desuden en ræk- ke opgaver i forbindelse med instruk- tion og inspektion af udstedsbrand- korpsene og tilsyn med materiel på udsteder. DER FINDES I DAG BRANDKORPS I SAMTLIGE BYER Der findes i dag brandkorps i alle byerne i Grønland — 16 i alt. Lederen af brandkorpset i en by er brandfogeden, der på brandstedet er den højeste myndighed. For at under- strege brandfogedens særlige stilling skal han beskikkes af landshøvdingen, der har overdraget politimesteren i Godthåb det praktiske arbejde i den forbindelse. Næstkommanderende i brandkorpset er brandassistenten, der i brandfoge- dens fravær leder udrykningerne. For at sikre, at der altid er en udryknings- klar leder, er der pålagt brandfogeder og brandassistenter hjemmepligt på skift. Hvert bybrandkorps består i øvrigt af 2-4 brandmestre og 12-25 brand- mænd. For dem alle gælder, at der er tale om frivilligt mandskab. Der er indført hjemmepligtsvagt for brand- mestre, chauffører og røgdykkere, kort sagt for den del af korpset, som er Jeg søger en veninde Så er det her det foregår. Jeg er en ung matros på 23, 165 cm høj. Jeg savner en pige på samme alder, til at brevveksle med. Mine interesser: musik, dans, frimærker m. m. Helst foto i første brev. Hilsen: Agsut tuave: Matros Kåleran J. Levisen. m/t Gunvor Mærsk, rederiet A. P. Møller, Kongens Nytorv 8, København K, Danmark. uundværlig for udrykning og sluk- ningsarbejde. BRANDKORPSENE DISPONERER DE FLESTE STEDER IKKE OVER EGENTLIGE SLUKNINGSKØRETØJER Da GTO overtog slukningspligten i de grønlandske byer i 1950, stod det klart, at den hidtidige praksis, efter hvilken det udsendte hånddrevne ma- teriel stod opbevaret i forhåndenvæ- rende pakhuse eller andre af KGH’s bygninger, ikke slog til. Der måtte derfor opføres brandsta- tioner i de største byer, og der blev udsendt motordrevet materiel, dels som tunge påhængssprøjter, dels som påhængstanksprøjter. I enkelte tilfælde overtog man fra de nedlagte amerikanske baser kraf- tige terrængående køretøjer, der om- byggedes til brandbiler og først nu står foran udskiftning. Bortset fra disse brandbiler var brandkorpsene henvist til at rykke ud med byggetje- nestens lastbiler, der først ved brand- alarm fik slukningsmateliellet pålæs- set. For at formindske de forsinkelser, som denne procedure uundgåeligt medførte, konstruerede man særlige brandmateriellad, der anbragtes op- hængt i taljer under brandstationens loft og hurtigt forvandledes den først ankommende lastbil til brandbil. De først udsendte tunge påhængs- sprøjter er som standard senere er- stattet af en letere kør- og bærbar sprøjte, der er specielt indrettet til an- vendelse under arktiske forhold. I løbet af 1966 er bygget en proto- type af det fremtidige store sluknings- køretøj, som brandkorpsene i alle de større byer skal forsynes med, efter- hånden som udbygningen af brand- stationerne muliggør dette. Køretøjet medfører i en glasfiberarmeret pla- stiktank 2700 1 elopvarmet vand til forsyning af 2 højtrykspistoler. Det medbringer endvidere transportabelt elværk og nødbelysningsudstyr samt et nyudviklet skumslukningsudstyr med stor kapacitet. DE OPRINDELIG OPFØRTE BRANDSTATIONER SLÅR IKKE MERE TIL Den udbygning, der foregår i Grøn- land i disse år, har medført en hidtil ukendt koncentration af mennesker og materielle værdier i byerne. Medens hovedparten af boligbyggeriet tidli- gere var ret spredt bebyggelse, har kravet om tekniske faciliteter og hen- synet til den bedst mulige udnyttelse af de begrænsede byggearealer med- ført, at en væsentlig del af dette byg- geri koncentreres i boligblokke med 4-5 eller flere etager. Uanset disse koncentrationebestræbelser, vokser by- erne imidlertid stærkt i udstrækning. De nævnte forhold, samt ønsket om at udnytte de nye og mere effektive muligheder, som udviklingen af sluk- ningsteknikken åbner, nødvendiggør, at brandkorpsene udrustes med køre- Christianshåbs gamle brandsprøjte star- tede sin glorværdige karriere i Nykø- bing Mors i 1904 og har gjort 20—30 års brandtjeneste i Danmark og ca. 20 års tjeneste i Grønland, før den over- gik til børnehavens legeplads, hvor den er midtpunktet i mange fantasifulde børnelege. (Foto: B. Thomasen). stiger og selvkørende kraftigt mate- riel, der ikke kan rummes i de hid- tidige brandstationer. Der må derfor i de kommende år ske betydelige ud- bygninger af brandkorpsenes bygnin- ger og materiel. I den foreliggende udbygningsplan vedrørende udbygning af brandværn i Grønland i perioden 1966-75 forudsættes det, at der i løbet af 10-året sker udvidelse af de eksi- sterende brandstationer eller opførelse af nye stationer i alle de større byer i Grønland. Der regnes endvidere med ret betydelige materielanskaffelser, først og fremmest anskaffelser af egentlige brandkøretøjer, som nævnt ovenfor, og snegående materiel, som kan anvendes i tilfælde, hvor brand- korpsets normale materiel ikke kan rykke ud på grund af manglende sne- rydning. Samtidig med disse udbyg- ninger er det tanken at etablere egent- lige brandmeldeanlæg, der muliggør stedfæstelse af indgåede brandmeldin- ger, idet det har vist sig, at den hidtil benyttede sirenevarsling, efterhånden som byerne vokser i udstrækning, ikke mere slår til. Det er håbet, at man, efterhånden som der opføres nye brandstationer, vil få mulighed for at opføre mand- skabsboliger i stationernes umiddel- bare nærhed, idet udrykningstiden, især uden for normal arbejdstid, er helt afhængig af placeringen af brand- mandskabets boliger. De samlede investeringer er i ud- bygningsplanen beregnet til ca. 25 miil. kr. i 10-året 1966-75. BRANDKORPSENE I GRØNLAND GØR EN BEUNDRINGSVÆRDIG INDSATS Antallet af brandudrykninger, der i perioden 1953-1959 var i gennemsnit 30 pr. år, er i kraftig stigning. I 1964- 1965 har brandkorpsene måttet rykke ud godt 120 gange pr. år, medens korp- sene i 1966 er blevet alarmeret i 145 tilfælde. Brandhyppigheden er således stigende i takt med byernes udbyg- ning. K’asigiånguit KavterutitoKåt 1904-me Nykøbingime MorsimTtume atorKårtfne- KarsimavoK ukiunilo 20—30-ne Danmar- kime atorneKarsimavdlune, aitsåtdlo ukiut 20-t migssinge Kalåtdlit-nunåne atorneKarérame børnehavip pfnguartar- fianut tuniuneKarsimavoK, tåssanilo mérKat plnguarneråne alutorissauv- dluartarpoK. (åss.: B. Thomasen). Det frivillige mandskab i de grøn- landske brandkorps har i mange situa- tioner bevist deres effektivitet, og korpsene har ofte gjort en beundrings- værdig indsats under vanskelige vilkår. Dette forhold, sammen med det nyere byggeris højere standard, også set ud fra et brandteknisk synspunkt, kom- mer til udtryk ved, at antallet af større brande er faldende, idet man i de fle- ste tilfælde når at begrænse brande- nes udbredelse. De større brande ud- gjorde dog i 1966 mere end 1/3 af samtlige brande. I den brandfarlige ældre bygnings- masse udvikler brande sig ofte med eksplosiv hast. Først og fremmest af denne grund er antallet af personer, der omkommer ved brande i Grønland, forholdsvis langt større end i Dan- mark. I årene 1964-1966 er der i alt omkommet 16 personer, heraf 13 børn under den skolepligtige alder, ved brande i Grønland. I de første måne- der af 1967 har antallet af omkomne været 6, hvoraf 3 mindreårige børn. Hertil kommer, at det i de senere år i en række tilfælde er lykkedes brand- og redningskorpsene at redde personer ud af brændende bygninger i aller- sidste øjeblik. De nævnte tal svarer til, at der i Grønland omkommer ca. 20 personer pr. år pr. 100.000 indbyggere ved bran- de, medens det tilsvarende tal i det øvrige Danmark er ca. 1 person pr. år pr. 100.000 indbyggere. Brandkorpsene har under de givne forhold og med de til rådighed stående midler ikke haft mulighed for at for- hindre de nævnte alvorlige brand- ulykker — ja, i adskillige tilfælde ville selv det bedst udstyrede brandkorps formentlig ikke have kunnet stille no- get op. Der er derfor al mulig grund til at afslutte denne artikel med en opfordring til i Grønland — i endnu højere grad end andre steder — at ud- vise forsigtighed og omtanke ved om- gangen med ild og brandfarlige stof- fer. J. A. Schmidt. BOSCH på Grønland Som den sidste del af landet har også Grønland fået BOSCH servicestation En servicestation er et værksted der efter bestemte normer på- tager sig salg, levering, eftersyn og reparation af alle de artik- ler somBOSCH fører. - - Vi er leveringsdygtige til såvel for- retninger, firmaer som private BOSCH er kendetegnet for kvalitet — ikke dyrere men bedre Der findes en BOSCH artikel inden for alt. BOSCH har det hele Skriv eller ring til GODTHÅB ELEKTROVÆRKSTED v. M TROLLE . POSTBOX 38 . GODTHÅB . TELEFON 1062 Telegramadresse: ELTROLD 17

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.