Atuagagdliutit - 18.07.1968, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
•ikiut 108-at sisamångorneK 18. juli 1968
savautigdlit pigissait kigdli-
lerneKartallsassut
sujorna ajunårnerssuartut pissoKarnerKunago savautenarnerup
isumangnaitdlisarneKarnigssånik sujunersusiortut suliartik
ineråt — sujunersut landsrådimit oKatdlisigineKarérune inatsi-
singortineKåsagunartoK
nunavta kujatdne savautigdlit sujorna ajundrujugssuarnermik kingoma ing-
mikut atautsimititaliorput savauteuarnerup sujumut autdlariaruingnigssåne
maligtarissagssaliortugssanik. atautsimititaliat sujunersuteKarnermikut angu-
niagagssaråt ukiune aggersune taimarssuax ajutårningnigssap pingitsortiniar-
nigsså.
Nr. 15

WU
Grønlands Radio holder 10 års jubilæum på søndag. I denne anledning har Grøn-
landsposten talt med radiofonichef Frederik Nielsen. Se side 24.
Kalåtdlit-nunåta Radiua sapåtiugpat Kulinik ukioKallsaoK. tamåna pfssutigalugo ra-
diume pissortaK Frederik Nielsen Atuagagdliutine suleKataussut ilånit oKaloKati-
gineKarpoK. Klip. 25-me agdlautigissaK atuarKuvarput.
Fårebestandene skal indskrænkes
For ikke at gentage katastrofen fra forrige år, har katastrofeudvalget ud-
arbejdet regler for fremtidig fåreavl — Forslagene skal drøftes i landsrådet,
og man regner med, at de ophøjes til lov
Fåreholderne i Sydgrønland nedsatte sidste år et såkaldt katastrofeudvalg.
Udvalget skulle lave forslag til regler eller lov, der skal medvirke til, at fåre-
holderne undgår flere katastrofer i fremtiden.
atautsimititanut ilaussortaussoK sa-
vautigdlitdlo peicatigigfiåne ukiorpag-
ssuarne sujuligtaissusimassoK Peter
Motzfeldt, Igalikume najugalik, ivsåi-
naK Nungmitsiarmat påsivarput a-
tautsimititaliat suliartik inersimagåt,
suliartigdlo pivdlugo Peter Motzfeldt
ima OKalugtuarpoK:
landskassip tapissutai
agsut iluaKutigineKartut
— ukiut ingerdlaneråne savautig-
dlit ajunårnernik ardlalingnik misi-
gissaKartarput, sujorna ajunårujug-
ssuarneK — ajunårtarnerit månamut
angnerssåt — savauteKarnerup nu-
navtine autdlarnerneranit ajunårnerit
arfiniligssaringuatsiarpåt. ajunårnerup
kingoma savautigdlit peKatigit ing-
mikut KinigaKarput, Kinerneicartut
suleKatigigdlutik anguniåsavdlugo sa-
vauteKarnerup sujunigssame isumang-
nåinerussumik ingerdlåneKarnigsså.
ama ukiarme landsrådimut autdlar-
titaKarpoK: Jens Simonsen, Hanning
Høegh, savauteKarfiup nålagånut siv-
nissussoK Holger Bjerre uvangalo. a-
junårnerssuaK OKatdlisigårput lands-
rådimitdlo agsut pitsaussumik ilagsi-
neKarpugut. savat amerdlilertornig-
ssåt sujunertaralugo savåmat uma-
titagssat landskassemit tapivfigine-
Karmata — atauseic 40-nik — taimai-
liorneK ukioK savanik nerisitsinivti-
nut agsut iluaKutigårput. sordlo aitsåt
påsigigput savautivut nunavtinérsui-
nåungitsunik avdlanigtaoK kimigtunik
nerdlersortariaKartut.
kigdlilinigssat
— ingmikut atautsimititaliat suju-
nersutigissaisa ilåinik taissaKarsinau-
vit?
— ajunårnerssuaK pivdlugo ingmi-
kut atautsimititaliat månamut suliu-
arput, savauteKamermilo suleKati-
gingnigssaK sujunertaralugo ingmikut
atautsimititaliane Kanigtunguåkut au-
lajangerparput savauteKarneK Kalåt-
dlit-nunavtine ernumanaitsumik i-
ngerdlåneKåsagpat inatsisitigut ig-
dlersortariaKartoK. sujunersutigissa-
vut savautigdlit peKatigit sujulerssui-
ssuinut nalunaerutigineKarput. angu-
ssarineKartut tåukunånga namagisi-
mårneKarput savautigdlitdlo general-
forsamlingeKarneråne sujunersutit
sarKumiuneKåsåput, tåssane OKatdlisi-
gineKarérpata landsrådimut nagsiu-
neKåsavdlutik. neriusaugut ukioK a-
nigorpatdlangitsoK savautigdlit ma-
ligtarissagssåt tåkukumårtOK. savau-
teKarneK nunavtine ingerdlåneKåinå-
sagpat aulajangersagkanik najoncuta-
Kartitdlugo ingerdlåneKartariaKarpoK.
— angussarineKartutut pingårneru-
ssutut suna taisinauviuk?
— savautinik amerdlileriniarpat-
dlårtarnerup taimaitineKarnigsså.
nunavta kujatdne umassuteKarfik
nunap ildnut nalerniutdlugo miki-
ssunguvoK. tairndikaluartoK savau-
tigdlit i lait 1000 anguvdlugit ag-
dldt savautenartarput. inusugtut
piumåssuseKardluartut taimatutaon
angussaKarnialisagpata sujunigssaK
takordlulerdngavko ernumassarpu-
nga. isumanarpunga inatsisigssap
aulajangerumarå inuk atausen Ka-
non amerdlatigissunik savautenar-
tdsassoK. savautiligssuit agdlåt sa-
vautimingnik ikililerissariandsagu-
narput. ukiune aggersune savat i-
sumavdlutigiudsaguvtigik uvdlui-
narne mangiarfé Kdnat nerissag-
ssaerutdluindsångigpata amerdla-
vatdldrssuarnik savautenartaria-
KdngilaK.
tunissat akitsusassut
— savautigineKartartut ikilisagpa-
ta savautigdlit aningaussarsiarissar-
tagait ikileriåsåpat?
— inatsisigssatut sujunersutigissar-
put atortineKalisagaluarpat igdlua tu-
ngeKartitariaKarpoK tunissagssiavta
akisa pitsångoriarnerinik. savat Ka-
nga pigissanit ikingnerussut pigilisa-
galuaråine — nunavtine umatisinau-
ssat — månamut pigssarsiarissartag-
kavtinit angnertunerussunik aningau-
ssarsissutigissariaKarpavut. taima pi-
ssoKåsagpat savauteKarneK KaKUgor-
ssuarmut atåsassoK Kularingilara.
— soK-una savautigdlit nangmineri-
ssamingnik toKoraivigtårumångitsut
Islandime savautigdlit issuardlugit?
— nangminerissamik tOKoraivigtår-
sinauneK savautilingnit erKarsautigi-
neKartuarpoK, periarfigssatdle akung-
nagtorpatdlåKingmata — inutigssar-
siutitårniat taorsigagssarsiniartarfiat
nålagauvfigdlunit tapineK sapermata
— månamut tOKoraivigtångilagut. ne-
riusaungale sule umavdlunga tamåna
anguneKarumårtoK. Kangale ima o-
KartOKartarpoK: — savårKat toKune-
Kartartut 12.000-ngorpata savautigdlit
tunissaKarnermingne akigititait ag-
(Kup. 3-me nangisaon)
Et medlem af katastrofeudvalget og
forhenværende formand for fårehol-
derne igennem mange år, Peter Motz-
feldt, Igaliko, var i Godthåb for nogen
tid siden. Han fortalte, at udvalget
har afsluttet sit arbejde.
LANDSKASSENS TILSKUD
HJALP GEVALDIGT
— Igennem årene havde de grøn-
landske fåreholdere oplevet flere ka-
tastrofer, og katastrofen forrige vin-
ter — den hidtil største — var vistnok
den sjette, siden fåreavlen startede i
Grønland. Efter katastrofen blev der
af fåreholderforeningen nedsat et ud-
valg, siger Peter Motzfeldt og fort-
sætter: — Udvalget skulle prøve på at
finde frem til regler eller en lov, der
skal sikre fåreavlens fremtid. Følger
man reglerne, skulle man kunne drive
fåreavl uden alt for store tab. Jens
Simonsen, Hanning Høegh, den fun-
gerende leder af statens forsøgssta-
tion i Upernaviarssuk, Holger Bjerre
og jeg mødtes med medlemmer af et
landsrådsudvalg. Resultatet af mødet
blev, at vi fik en meget fin støtte fra
landskassen. For at få fårebestanden
op så hurtigt som muligt fik vi et
tilskud fra landskassen på 40 kr. pr.
lam, der fik lov at redde livet i stedet
for at blive solgt til fabrikken i Nar-
ssaK som slagtelam. Pengene blev an-
vendt til køb af foder, og det er som
om, at vi først nu opdager, hvor vig-
tigt det er at fodre fårene ikke alene
med foder, der kan skaffes fra Grøn-
land, men også med forskelligt kraft-
foder.
INDSKRÆNKNINGERNE
— Kan De nævne nogle af udval-
gets forslag?
— Katastrofeudvalget har arbejdet
lige til nu, og i Samarbejdsudvalget
vedrørende Fåreavl besluttede vi for
ikke så lang tid siden, at fåreavlen
bør støttes ad lovgivningens vej, hvis
den grønlandske fåreavl skal drives
sikkert i fremtiden. Forslagene blev
sendt til fåreholderforeningens besty-
relse. Bestyrelsesmedlemmerne ud-
trykte deres glæde over de opnåede
resultater, og forslagene skal frem-
sættes under fåreholdernes general-
forsamling. Forslagene med fårehol-
dernes kommentarer skal videresen-
des til landsrådet. Vi håber, at reg-
lerne eller loven om den grønlandske
fåreavl træder i kraft om et års tid.
Hvis fåreavlen skal fortsætte herop-
pe, må den simpelthen beskyttes af
forordninger.
— Hvad anser De som det største
resultat af udvalgets arbejde?
— Hidtil har det været sådan, at
de fleste fåreholdere har prøvet på
at få så mange får som overhove-
det muligt. Denne tendens skal nu
standses, for vi har ikke ret megen
jord til vor rådighed. Nogle af få-
reholderne ejer indtil 1000 får, og
hvis ærgerige unge mænd vil have
ligeså mange, får jeg mareridt, når
jeg tænker på fremtiden. Jeg me-
ner, at reglerne eller loven må be-
stemme, hvormange får en enkelt
fåreholder må have lov til at have.
De største fåreholdere bliver nok
nødt til at komme af med en del
af deres får. Hvis vi skal blive
ved med at regne med fåreavl i
Grønland, må vi passe på, at vege-
tationen på fjeldene ikke bliver
fuldstændigt ædt op af alt for
mange får.
INDHANDLINGSPRISERNE STIGER
— Hvis fåreholdet mindskes betyder
det vel, at fåreholdernes indtægter
falder?
— Hvis vore forslag går igennem,
må alternativets anden mulighed væ-
re, at vi får bedre priser for vore pro-
dukter. Hvis fåreholdet skal reguleres
efter, hvor mange fåreholdere, der kan
„brødfødes" i Grønland, bliver vi nødt
til at forlange større priser end vi hid-
til har fået. Sker dette, kan fåreavlen
eksistere langt ind i fremtiden, tror
jeg.
— Hvorfor bygger fåreholderne ikke
selv et slagteri i lighed med, hvad is-
lændingene har gjort?
— Fåreholderne tænker stadigvæk
på at bygge et slagteri, men hidtil har
vi ikke haft mange chancer — hver-
ken erhvervsstøtten eller staten har
hidtil kunnet give tilskud til bygge-
riet. Derfor har vi ikke fået eget slag-
teri indtil nu. Jeg håber dog stadig-
væk at opleve at se et privat slagteri,
inden jeg dør. I mange år har man
sagt: — Når der kan slagtes 12.000
lam pr. år, stiger fåreholdernes ind-
tægter meget betydeligt! Lige før ka-
tastrofen solgte vi 24.400 lam til slagt-
ning — det er rekord — men priserne
(Fortsættes side 3)
Efter en række års „forsømmelse" og klager både fra landsrådet og de grønland-
ske folketingsmænd er GTO kommet i gang med at forskønne omgivelserne af de
mange etagehuse, der er opført i de senere år. To mænd fra et privat selskab i
Danmark er således i Grønland i disse dage for at så græs. Også børnene har
man tænkt på. Sådanne legepladser er opført bl. a. udfor blok P i Godthåb. Vi
henviser til artiklen side 27. (Foto: H. Janussen).
ukiune ardlalingne „sumiglnainerup" kisalo landsrådip inatsissartunutdlo ilaussor-
tavta målåruteKartarnerisa kingorna GTO ukiune kingugdlerne etagehusiliarpag-
ssuit erKåinik kussagsailerpoK. sbrdlo angutit mardluk Danmarkime ingerdlatseKa-
tigit nangminerssortut autdlartitait uvdlune måkunane nunavtfnTput ivigagssanik
siaruarterissut. mérKåtaoK erKarsautigineKarput. pinguartarfit Qmatut itut sdrdlo
NOngme blok P-p silatåne sananeKarput. Klip. 27-me agdlautigissaK atuarKuga-
luarparput.
Peter Motzfeldt