Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.07.1968, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 18.07.1968, Blaðsíða 12
TOBAK Tekst: S. Andersen, billedstof: S. Mulvad. H. L. Lumbard fandt i et materiale på 1040 mænd og 141 kvinder, at der er meget stor risiko for lungekræft, når man har røget 18,250 pakker ciga- retter eller mere og mindre risiko, hvis man har røget 9,125 pakker eller derunder. I England har man beregnet, at mænd, der er fyldt 35 år, har 67% chance for at blive 65 år, når de er storrrygere, medens 85% har samme chance, hvis de er ikkerygere. Endvidere fandt man, at ikkerygere mellem 45 og 54 år har tre gange så store chancer for at overleve de næ- ste ti år, som rygere har. Endelig slog man ved undersøgelsen fast, at 80 til 90% af dødsfald grundet lungekræft var forbundet med stærk rygning. J. Rakower fra staten Israel har fundet, at kæderygere har 81 gange så store chancer for at få lungekræft som ikkerygere. P. Zivy fra Frankrig skriver, at ci- garetter er meget farlige. Cigaret- røgen frembringes ved meget høj god KAFFE gennem generationer CHRISTGAU ukiorparu- jugssuarne kavfimik pitsanssui- narcuik niorKnteKar- tarsimavugut! 1 ■lllllr BLACKST0NE HJÆLPEAGGREGATER Luft- eller vandkølede dieselmotorer leveres sammen- bygget med jævnstrømsdynamoer eller vekselstrøms- generatorer, ballastpumper, startluftkompressorer, re- servesmøreoliepumper etc. Forlang nærmere oplysninger og prospekt. PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S Telegramadresse: Marinedtesel Brønderslev: Telf. (08) 82 02 55 - Telex: 9749 København, Herler: Sønderlundvej 218 - Telf. (01) 94 70 66 - Telex: 5565 temperatur og har et betydeligt større indhold af det kræftfremkaldende stof Benzpyren end piberøg. Cigaretrøg inhaleres, hvilket giver en øgning af absorptionsfladen på 5 til 10 tusinde gange. Ved at ryge 10 cigaretter daglig og inhalere, løber man samme risiko som ved at ryge 20 cigaretter daglig uden at inhalere. Personer, som ryger pibe og ciga- retter, har mindre chance for at få lungekræft end personer, som ryger cigaretter alene. Man mener, dette skyldes, at piberygere sjældent inha- lerer. Personer, som ryger 40 cigaretter om dagen, har 65 gange så store chan- cer for at få lungekræft som personer, der ikke ryger. Symptomer på lungekræft: Følgende symptomer på lungekræft kan nævnes. De forekommer i hyppig- hed i nævnte rækkefølge. Hoste Vægttab Brystsmerter Blodopspyt Kortåndethed Tab af kræfter Feber Nattes ved Hæshed. Ved eventuel vedholdenhed af et eller flere af disse symptomer bør man lade sig undersøge hos lægen. Det anbefales af forfatterne, at alle /Storrygere undersøges mindst to gange årligt. Undersøgelser: Man tager røntgenbillede af lunger- ne, hvorved eventuel lungekræft af- sløres. Opspyttet bliver undersøgt, og i mange tilfælde vil denne undersøgelse afsløre, om man har lungekræft. Behandling af lungekræft: Desværre er det sådan, at behand- ling af lungekræft endnu er vanske- ligt og mulighederne meget små. Eneste behandlingsmulighed er ope- ration med delvis eller total fjernelse af lungen. SKAL DE BYGGE PÅ GRØNLAND ER Stran-Steel DET MEST ØKONOMISKE Stran-Steel systemet er ideelt tu fabriks- og lagerhaller, magasiner, sportshaUer, han- garer udstillingslokaler etc. Fri spændvidde uden støtte- pUler gør det muligt at ud- nytte hele gulvarealet. Æn- dringer og tilbygninger fore- tages nemt og biUigt. Katalog og referencelister fremsendes. Konsulent I Godthåb: civilingeniør Randrup. H.JHMSEM På Ochsners klinik i New Orleans opererede man 875 patienter, og over- levelsestiden var følgende: ■levelse i tid Antal i % 6 md. 42% 1 år 24% 2 år 10% 3 år 8% 4 år 7% 5 år 6,5 % En opgørelse fra England af R. Big- nald omfattende lungekræfttilfælde i London viste, at 2/3 af operationspa- tienterne var døde inden 1 år var for- løbet efter operationen, og at kun 6% levede mere end 6 år. Det er en meget farlig sygdom. Tuberculose, tyfus og mange andre sygdomme er for intet at regne ved siden af lungekræft. Det er sundhedsvæsenets pligt at gøre opmærksom på den store fare, man udsætter sig for ved at ryge og særlig ved at ryge mange cigaretter. Engelske læger har taget konsek- vensen af disse undersøgelser derved, at ikkerygere blandt engelske læger i årene 1951 til 1960 steg fra 35 til 60 %. Pengemæssige side af sagen: I England røg man i 1959 for 82,600.000 pund Sterling. Samme år døde 21,063 personer af lungekræft, hvoraf 11,738 var mænd under 64 år. Staten har kæmpemæssige indtægter i form af told og forbrugsafgifter. En af forfatterne ser imidlertid helt bort fra denne side af sagen, idet han be- mærker, at de summer, som staten trækker ind ved beskatning af tobaks- VERDENS STØRSTE FABRIK FOR BÅNDOPTAGERE silarssuarme fabrikit imiussissutiliorfit angnerssåt TK 120 Moderne båndoptager i attraktivt formgivet kabinet - 2 spor 9,5 cm/sek. - Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle til- slutninger. TK 120 - [mitisslssut nutåliaussoK kajumingnartumik iluserigsumigdlo karser- talik - mardlungnik ImiOssivigssalik 9,6 cm/sek. - mono — SELEKTOMAT åta- taussamik atauslnarmik nikftautilik — tamanut atåssuserneKarsfnaussoK. ► TK 145 Elegant båndoptager i moderne kabinet - 4 spor 9,5 cm/sek. - Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle tilslutninger - Båndtæller - Særlig egnet til trickindspilningér. - Desuden med GRUNDIGS verdensberømte automatik, der sikrer en ensartet ind- spilningskvalitet. TK 145 - fmiåssfssut kussanartoK nutåliaussumik karsertalik - sisamanik Imitissivig- ssalik 9,5 cm/sek. — mono — SELEKTOMAT åtataussamik atauslnarmik nikftautilik — tamanut atåssuserneKarsfnaussoK — fmiussap takfssusianut nalunaerssQtilik — åssi- glngitsunik periusoKardlune fmiussfssutigssarKigsoK. klsalo GRUNDIG-ip silar- ssuarme tamarme tusåmassaussumik automatfkianik pilik, tåussumalo åssi- gingnerussumik Imiussinigssamik erKanaerutfsavåtit. 'war V. H. PRINS . SYDVESTVEJ 129 . GLOSTRUP KØBENHAVN. TELF. (01) 96 88 44 TELEGRAMADR.: »NORDCOMMERCE« varerne, i næste årtier skal bruges til bygning af hospitaler, hvor man kan behandle patienter med lunge- kræft. Beviser for sammenhæng mellem to- baksrygning og lungekræft: Statistiske opgørelser fra hele ver- den viser, at det først og fremmest er rygerne og særligt storrygerne, som får lungekræft. Undersøgelser af slim- hinderne i luftrørene hos døde pa- tienter viser, at man hos rygerne fin- der forandringer strækkende sig fra den allerspædeste begyndelse til kræft til allerede gennemvoksende svære tilfælde. Hos ikkerygere finder man yderst sjældent forandringer af denne slags. Kvinderne får ikke lungekræft i den grad som mændene. Når de be- gynder at ryge, kommer der øget an- tal tilfælde også blandt dem. Man har hævdet, at luftens indhold af røg bl. a. i storbyerne med de mange biler og skorstene skulle være en væsentlig årsag til lungekræften. Men også her gælder det, at kvinderne skulle få lungekræft lige så hyppigt som mæn- dene, hvad de ikke gør. Hos hunde, som sædvanligvis ikke får lungekræft, har man ved forsøg kunnet fremkalde lungekræft ved ci- garetrøg. Man har påvist de kræftfremkal- dende stoffer i tobaksrøgen, og man har i forsøg med rotter kunnet frem- kalde hudkræft hos disse ved at irri- tere huden med disse stoffer. Hvad kan der gøres?: Man kan holde op med at ryge. Det er vanskeligt for hvem, der har væn- net sig dertil gennem mange år. Man kan gå over til at ryge cerut- ter eller pibe, som ikke er nær så far- ligt. Ryger man cigaretter og bliver ved med det, er det tilrådeligt at skodde disse lange og ryge langsomt evt. lade være med at inhalere så stærkt. Man må forbyde børnene at ryge og forsøge på at få de unge til at lade være med at begynde. Overlæge Clemmesen, Kræftregiste- ret i København, foreslår, at der er en tydelig relation mellem cigaretrygning og lungekræft, og at relationen er proportional med cigaretforbruget. Han forudser, at der i 1980 vil ind- træffe den største katastrofe i medi- cinens historie, idet lungekræften da bl. a. i København vil være en ren epidemi. I 1960 døde i USA 35000 personer af lungekræft. Man har beregnet, at tallet i 1980 vil være 100000. De sam- me tal for hele verden var 1960 0,5 miil. og vil 1980 være 1,5 miil. Overlæge Clemmesen fastslår, at der gøres coordinerede, internationale studier over befolkninger med hen- holdsvis lav og høj hyppighed af lun- gekræft, idet man samtidig tager flest mulige årsagsfaktorer i betragtning. Et samarbejde mellem lovgivnings- magten, tobaksindustrien og sund- hedsvæsenet om at finde en udvej for at fjerne de kræftfremkaldende stof- fer i tobaksrøgen ville være en vej frem. I mellemtiden måtte man så gennem presse, radio og film søge at få folk til at ændre rygevaner i en retning, hvor faren for at få lunge- kræft er mindre. 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.