Atuagagdliutit - 18.07.1968, Blaðsíða 12
TOBAK
Tekst: S. Andersen, billedstof: S. Mulvad.
H. L. Lumbard fandt i et materiale
på 1040 mænd og 141 kvinder, at der
er meget stor risiko for lungekræft,
når man har røget 18,250 pakker ciga-
retter eller mere og mindre risiko,
hvis man har røget 9,125 pakker eller
derunder.
I England har man beregnet, at
mænd, der er fyldt 35 år, har 67%
chance for at blive 65 år, når de er
storrrygere, medens 85% har samme
chance, hvis de er ikkerygere.
Endvidere fandt man, at ikkerygere
mellem 45 og 54 år har tre gange så
store chancer for at overleve de næ-
ste ti år, som rygere har. Endelig slog
man ved undersøgelsen fast, at 80 til
90% af dødsfald grundet lungekræft
var forbundet med stærk rygning.
J. Rakower fra staten Israel har
fundet, at kæderygere har 81 gange
så store chancer for at få lungekræft
som ikkerygere.
P. Zivy fra Frankrig skriver, at ci-
garetter er meget farlige. Cigaret-
røgen frembringes ved meget høj
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsanssui-
narcuik
niorKnteKar-
tarsimavugut!
1
■lllllr
BLACKST0NE
HJÆLPEAGGREGATER
Luft- eller vandkølede dieselmotorer leveres sammen-
bygget med jævnstrømsdynamoer eller vekselstrøms-
generatorer, ballastpumper, startluftkompressorer, re-
servesmøreoliepumper etc.
Forlang nærmere oplysninger og prospekt.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
Telegramadresse: Marinedtesel
Brønderslev: Telf. (08) 82 02 55 - Telex: 9749
København, Herler: Sønderlundvej 218 - Telf. (01) 94 70 66 - Telex: 5565
temperatur og har et betydeligt større
indhold af det kræftfremkaldende
stof Benzpyren end piberøg.
Cigaretrøg inhaleres, hvilket giver
en øgning af absorptionsfladen på 5
til 10 tusinde gange. Ved at ryge 10
cigaretter daglig og inhalere, løber
man samme risiko som ved at ryge 20
cigaretter daglig uden at inhalere.
Personer, som ryger pibe og ciga-
retter, har mindre chance for at få
lungekræft end personer, som ryger
cigaretter alene. Man mener, dette
skyldes, at piberygere sjældent inha-
lerer.
Personer, som ryger 40 cigaretter
om dagen, har 65 gange så store chan-
cer for at få lungekræft som personer,
der ikke ryger.
Symptomer på lungekræft:
Følgende symptomer på lungekræft
kan nævnes. De forekommer i hyppig-
hed i nævnte rækkefølge.
Hoste
Vægttab
Brystsmerter
Blodopspyt
Kortåndethed
Tab af kræfter
Feber
Nattes ved
Hæshed.
Ved eventuel vedholdenhed af et
eller flere af disse symptomer bør
man lade sig undersøge hos lægen.
Det anbefales af forfatterne, at alle
/Storrygere undersøges mindst to gange
årligt.
Undersøgelser:
Man tager røntgenbillede af lunger-
ne, hvorved eventuel lungekræft af-
sløres.
Opspyttet bliver undersøgt, og i
mange tilfælde vil denne undersøgelse
afsløre, om man har lungekræft.
Behandling af lungekræft:
Desværre er det sådan, at behand-
ling af lungekræft endnu er vanske-
ligt og mulighederne meget små.
Eneste behandlingsmulighed er ope-
ration med delvis eller total fjernelse
af lungen.
SKAL DE BYGGE
PÅ GRØNLAND
ER Stran-Steel
DET MEST
ØKONOMISKE
Stran-Steel systemet er ideelt
tu fabriks- og lagerhaller,
magasiner, sportshaUer, han-
garer udstillingslokaler etc.
Fri spændvidde uden støtte-
pUler gør det muligt at ud-
nytte hele gulvarealet. Æn-
dringer og tilbygninger fore-
tages nemt og biUigt.
Katalog og referencelister
fremsendes.
Konsulent I Godthåb:
civilingeniør Randrup.
H.JHMSEM
På Ochsners klinik i New Orleans
opererede man 875 patienter, og over-
levelsestiden var følgende:
■levelse i tid Antal i %
6 md. 42%
1 år 24%
2 år 10%
3 år 8%
4 år 7%
5 år 6,5 %
En opgørelse fra England af R. Big-
nald omfattende lungekræfttilfælde i
London viste, at 2/3 af operationspa-
tienterne var døde inden 1 år var for-
løbet efter operationen, og at kun 6%
levede mere end 6 år. Det er en meget
farlig sygdom. Tuberculose, tyfus og
mange andre sygdomme er for intet
at regne ved siden af lungekræft.
Det er sundhedsvæsenets pligt at
gøre opmærksom på den store fare,
man udsætter sig for ved at ryge og
særlig ved at ryge mange cigaretter.
Engelske læger har taget konsek-
vensen af disse undersøgelser derved,
at ikkerygere blandt engelske læger
i årene 1951 til 1960 steg fra 35 til
60 %.
Pengemæssige side af sagen:
I England røg man i 1959 for
82,600.000 pund Sterling. Samme år
døde 21,063 personer af lungekræft,
hvoraf 11,738 var mænd under 64 år.
Staten har kæmpemæssige indtægter
i form af told og forbrugsafgifter. En
af forfatterne ser imidlertid helt bort
fra denne side af sagen, idet han be-
mærker, at de summer, som staten
trækker ind ved beskatning af tobaks-
VERDENS
STØRSTE
FABRIK
FOR
BÅNDOPTAGERE
silarssuarme fabrikit
imiussissutiliorfit
angnerssåt
TK 120
Moderne båndoptager i attraktivt formgivet kabinet - 2 spor 9,5
cm/sek. - Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle til-
slutninger.
TK 120 - [mitisslssut nutåliaussoK kajumingnartumik iluserigsumigdlo karser-
talik - mardlungnik ImiOssivigssalik 9,6 cm/sek. - mono — SELEKTOMAT åta-
taussamik atauslnarmik nikftautilik — tamanut atåssuserneKarsfnaussoK.
►
TK 145
Elegant båndoptager i moderne kabinet - 4 spor 9,5 cm/sek. -
Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle tilslutninger
- Båndtæller - Særlig egnet til trickindspilningér. - Desuden med
GRUNDIGS verdensberømte automatik, der sikrer en ensartet ind-
spilningskvalitet.
TK 145 - fmiåssfssut kussanartoK nutåliaussumik karsertalik - sisamanik Imitissivig-
ssalik 9,5 cm/sek. — mono — SELEKTOMAT åtataussamik atauslnarmik nikftautilik —
tamanut atåssuserneKarsfnaussoK — fmiussap takfssusianut nalunaerssQtilik — åssi-
glngitsunik periusoKardlune fmiussfssutigssarKigsoK. klsalo GRUNDIG-ip silar-
ssuarme tamarme tusåmassaussumik automatfkianik pilik, tåussumalo åssi-
gingnerussumik Imiussinigssamik erKanaerutfsavåtit. 'war
V. H. PRINS . SYDVESTVEJ 129 . GLOSTRUP
KØBENHAVN. TELF. (01) 96 88 44
TELEGRAMADR.: »NORDCOMMERCE«
varerne, i næste årtier skal bruges
til bygning af hospitaler, hvor man
kan behandle patienter med lunge-
kræft.
Beviser for sammenhæng mellem to-
baksrygning og lungekræft:
Statistiske opgørelser fra hele ver-
den viser, at det først og fremmest
er rygerne og særligt storrygerne, som
får lungekræft. Undersøgelser af slim-
hinderne i luftrørene hos døde pa-
tienter viser, at man hos rygerne fin-
der forandringer strækkende sig fra
den allerspædeste begyndelse til kræft
til allerede gennemvoksende svære
tilfælde.
Hos ikkerygere finder man yderst
sjældent forandringer af denne slags.
Kvinderne får ikke lungekræft i
den grad som mændene. Når de be-
gynder at ryge, kommer der øget an-
tal tilfælde også blandt dem. Man har
hævdet, at luftens indhold af røg bl.
a. i storbyerne med de mange biler
og skorstene skulle være en væsentlig
årsag til lungekræften. Men også her
gælder det, at kvinderne skulle få
lungekræft lige så hyppigt som mæn-
dene, hvad de ikke gør.
Hos hunde, som sædvanligvis ikke
får lungekræft, har man ved forsøg
kunnet fremkalde lungekræft ved ci-
garetrøg.
Man har påvist de kræftfremkal-
dende stoffer i tobaksrøgen, og man
har i forsøg med rotter kunnet frem-
kalde hudkræft hos disse ved at irri-
tere huden med disse stoffer.
Hvad kan der gøres?:
Man kan holde op med at ryge. Det
er vanskeligt for hvem, der har væn-
net sig dertil gennem mange år.
Man kan gå over til at ryge cerut-
ter eller pibe, som ikke er nær så far-
ligt.
Ryger man cigaretter og bliver ved
med det, er det tilrådeligt at skodde
disse lange og ryge langsomt evt. lade
være med at inhalere så stærkt.
Man må forbyde børnene at ryge og
forsøge på at få de unge til at lade
være med at begynde.
Overlæge Clemmesen, Kræftregiste-
ret i København, foreslår, at der er en
tydelig relation mellem cigaretrygning
og lungekræft, og at relationen er
proportional med cigaretforbruget.
Han forudser, at der i 1980 vil ind-
træffe den største katastrofe i medi-
cinens historie, idet lungekræften da
bl. a. i København vil være en ren
epidemi.
I 1960 døde i USA 35000 personer
af lungekræft. Man har beregnet, at
tallet i 1980 vil være 100000. De sam-
me tal for hele verden var 1960 0,5
miil. og vil 1980 være 1,5 miil.
Overlæge Clemmesen fastslår, at
der gøres coordinerede, internationale
studier over befolkninger med hen-
holdsvis lav og høj hyppighed af lun-
gekræft, idet man samtidig tager flest
mulige årsagsfaktorer i betragtning.
Et samarbejde mellem lovgivnings-
magten, tobaksindustrien og sund-
hedsvæsenet om at finde en udvej for
at fjerne de kræftfremkaldende stof-
fer i tobaksrøgen ville være en vej
frem. I mellemtiden måtte man så
gennem presse, radio og film søge at
få folk til at ændre rygevaner i en
retning, hvor faren for at få lunge-
kræft er mindre.
12