Atuagagdliutit - 18.07.1968, Qupperneq 3

savautigdlit .. .
(xup. sufugdl. nangitax)
dleriarujugssuarumårput! ajunårner-
ssuaK pingitsiartoK savårxat 24.400
toxunexaraluarmata — aitsåt taima
amerdlatigissunik tunissaKaraluaravta
—- akigititaussut avdlångungitdlat. su-
liartortitat-uko uvagut umatitavut a-
merdlavatdlårtut.
savårautitårdluartut
— ukioK måna savårautitårdluar-
Pise?
r— ukiorigsårtorujugssugavta, lands-
radip taplssutai nerisitsinivtine agsut
duaxutigigavtigik upernardluaxing-
matdlo neriugpunga ukiaro savaerni-
ardluarumårtugut. savårKat xavsiu-
nersut generalforsamlingexarértinata
oxautiginex ajornåsaoK, isumaxarpu-
ogale 8000—10.000 ukiaro toxorarne-
Karumårtut — ivsaK Radio-avisikut
OKautigineKaraluarpoK 26.000 toxo-
rarnexarumårtut; taimåitoKångilaK.
— ajunårnerssup kingorna isuma-
Kartoxaleraluarpox savautiligpagssuit
avdlanik inutigssarsiutitårtorumårtut;
taimale pissoKångilaK. savautigdlit-
uko maigtut. ajunårnermit taima ag-
tigissumit nalåuneKaraluaramik inu-
tigssarsiutimingnik sule ingerdlatsi-
Piarput, neriusaugutdlo misiligtagka-
vut najoi-Kutaralugit Kanganit pitsau-
nerussumik kalåleKativtinut takutitsi-
sinaujumårtugut.
— sujorna ernumalernerigaluarse
sukanerussumik Kångisangalerpisiuk?
— någga. sule nautsorssutigårput
ukiut tatdlimat Kångiugpata aitsåt a-
junårnerssup sujornagut pivdluardlu-
ta inunerput angorKigkumårigput.
— savat amé mei'Kuilo Danmarki-
mut nagsiussornagit nunavtine sulia-
rtnexartariaKaraluartut erxainexar-
tarpoK. savautigdlit KanoK isumaxar-
Pat?
— tamatumunga isumaKatåuput.
emarsaut piviussungortinexarnigssa-
.rne tungånut umajuartugssaugunar-
P°k. sulivfigssarsiussissarnex ikiui-
ssarnerdlo pivdlugit sujunersuissartu-
nut savauteKarnermik påsisimassa-
dgtut atautsiméxataujartorama tai-
ssama ilagåt savat amé merKuilo nu-
navtine suliarineKartaleraluarpata nu-
navta kommunine kujatdlerne pinga-
sune: Nanortagdlip, K’aKortup Nar-
ssavdlo kommunine sulivfigssailexi-
ssarnex mingnerulisagaluartOK.
Hans Janussen
Fårebestandene...
(Fortsat fra forsiden).
mange udsendte, der lever på bekost-
nmg af os.
Har fået mange lam
'— Har fåreholderne fået mange lam
i år?
— Vi oplevede en ualmindelig fin
vinter, og vi fik megen glæde af lands-
rådets fodertilskud. Da foråret også
blev godt, håber jeg, at vi vil sælge
mange flere lam, end vi oprindeligt
havde regnet med. Først under fåre-
holdernes generalforsamling kan vi få
at vide, hvor mange lam, der skal
sælges til efteråret, men jeg tror, at
tallet kommer til at ligge mellem 8000
°g 10.000. For ikke så længe siden
blev der meldt i Radio-avisen, at der
skal slagtes 26.000 lam i år, men det
er ikke rigtigt.
'— Efter katastrofen troede mange,
at en del fåreholdere ville opgive de-
res erhverv, men det skete ikke. Få-
reholderne er et sejglivet folkefærd.
Til trods for, at de blev ramt af en
katastrofe, besluttede de sig til at
fortsætte med deres erhverv, og vi
håber, at vi kan vise bedre resultater
for vore landsmænd, når vi har lært
af vore dyrekøbte erfaringer.
—- Vil det sige, at pessimismen fra
sidste år er vendt til optimisme?
~~ Nej. Endnu regner vi med, at det
fager fem år, før vi kan få lov til at
overvinde vanskelighederne efter ka-
tastrofen og leve lige så godt, som
f0r „de magre år“ indtrådte.
— Engang imellem dukker der nog-
le påstande op om, at vi burde be-
handle og forædle fåreskindene og
uldet heroppe, i stedet for at sende
det hele til viderebehandling i Dan-
mark.
Fåreholderne har også denne me-
P'ug, at forædlingen bør ske heroppe.
Jeg tror, at tanken ikke dør, før den
bliver ført ud i livet. Jeg kom til
Godthåb som sagkyndig indenfor få-
reavl under arbejdsmarkedsrådets mø-
derækker, og jeg nævnte bl. a., at ar-
bejdsløsheden i de tre sydligste kom-
muner: Nanortalik, Julianehåb og
Narssax kommuner, ville dale betyde-
ligt, hvis man kan oprette garverier
°g spinderier.
Hans Janussen.
Thuleme raketinik misilinigssamut
akerdliuneK aulajangiuneKåinarpoK
danskit amerikamiutdlo suletca-
tigigdlutik raketit atordlugit misi-
linigssåt sexernup milaisa nunar-
ssup sildinartånut xanox suniute-
Kartarnerånilc påsiniaiviussugssax
pivdlugo aulajanginex misilinig-
ssat Kalåtdlit-nunåta nunatåne i-
ngerdlånexarnigssånut nålagkersu-
issut itigartitsinerata kingorna av-
dldngorsimdngilax.
direktør Karl Andersenip nålagauv-
fiup silasiortitsivianérsup nalunaeru-
teKarnigsså ilisimatut pisangavdlutik
utarKisimavåt. Kalåtdlit-nunånut mi-
nistereKarfingme atautsimitoxarérne-
ragut Karl Andersen nunanut avdla-
nut ministerimit taima nalunaerute-
Karnigssamut kajumigsårnexarsima-
vok. taima kajumigsårissoxarsimane-
ranut pissutaussoK téssausimavoK
Thuleme raketit atordlugit misilinig-
ssamut nålagkersuissut itigartitsinera-
ta OKatdlisigineKarneranut atatitdlu-
go taima misilinigssatigut påsissutig-
ssatut pigssarsiarineKarsinaussut ang-
nerssait erKarsautigalugit ilisimatut
isumaKatiginginerat.
danskitdie nålagkersuissue aulaja-
ngernerénik avdlångortitsisiniardlugit
ilisimatut ilungersuagaluamerat ilu-
agtingitsorpoK. direktør Andersenip
nalunaerutå misigssuatårérdlugo nu-
nanut avdlanut ministere Poul Hart-
ling OKauseKarpoK nalunaerut tåuna
aulajangiussinermik avdlångortitsi-
nigssamut pissutausinaussunik imaxå-
ngitsoK.
Karl Andersenip nalunaerutåne
sangmineirartut tåssåuput taima misi-
linigssat ukiormåna åipågulunit inger-
dlåneKåsagunik pigssarsissutausinau-
nerisa åss.igmgissutait. direktør An-
dersenip navsuiautå isumat ardla-
rit åssigingeKissut akornånitutut o-
KautigissariaKarnerugunarpoK.
tåssa taimailivdlune ilisimatut ilu-
ngersuanerigaluat kingugdleK kingu-
nexångitsorpox, tamatumanilo tåssa
avdlamik pissoxarxisagunarane.
Ændrer ikke standpunkt
om forsøgene i Thule
Stillingen i sagen om de dansk-
amerikanske videnskabelige raket-
forsøg, der skal give klarhed over
solpletternes indflydelse på atmos-
færen, er ikke ændret, siden rege-
ringen for nogen tid siden sagde nej
til forsøgenes gennemførelse på
grønlandsk grund.
Med spænding afventede viden-
skabsmændene en erklæring fra di-
rektør Karl Andersen, Meteorologisk
Institut. Det var efter et møde i Mini-
steriet for Grønland, Karl Andersen
af udenrigsministeren blev opfordret
til at fremkomme med en sådan er-
klæring. Baggrunden for opfordringen
var, at der i forbindelse med diskus-
sionen om regeringens forbud mod ra-
ketforsøgene i Thule viste sig uenig-
hed mellem videnskabsmændene for
det største udbytte af forsøgene.
Men videnskabsmændenes energiske
bestræbelser på at få den danske re-
gering til at ændre sin beslutning kro-
nedes ikke med held. Efter at have
gennemgået direktør Andersens er-
klæring sagde udenrigsminister Poul
Hartling, at den intet indeholdt, der
begrunder, at regeringens standpunkt
ændres.
Karl Andersens erklæring benhand-
lede spørgsmålet om forskellen mel-
lem raketforsøgenes udbytte, hvis de
bliver foretaget enten i år eller næste
år. Direktør Andersens redegørelse
kan nærmest siges at ligge midt imel-
lem de stærkt afvigende standpunkter.
Således er videnskabsmændenes
sidste initiativ forgæves, og der vil
næppe komme nye momenter frem i
sagen.
„Politiken" skriver, at videnskabs-
gen usaglig, men det er heller ingen
hemmelighed, at aflysningen i år er
truffet alene af psykologiske grunde.
Ifølge Radioavisen i Grønland blev
den danske regerings nej til raketter
i Grønland kommenteret af nedrust-
ningsminister K. Helveg Petersen, da
han åbnede en konferense for viden-
skabsmænd fra Øst og Vest på Kroge-
rup Højskole.
Hel veg Petersen sagde:
— Når vi fornylig i Danmark har
haft en diskussion om et rumforsk-
ningsprojekt i Grønland, hvor man
fra regeringens side har stillet forsk-
ningen i bero, må det ses på baggrund
af den usikkerhed, der gør sig gæl-
dende overfor en række forsknings-
områder. Man er mistænksom og fryg-
ter for, at der sker en sammenblan-
ding af militære og civile opgaver.
Det er måske helt uberettiget i dette
tilfælde. Det drejer sig formentlig om
forsøg, der i så henseende er ubela-
stede, men det, der står fast, er, at
der i befolkningen er en følelse af, at
der kan være noget militært forbun-
det dermed.
Grønlandske frimærker
købes til højeste dagspriser — send hvad De har (frimærkerne må gerne
sidde på breve) vi afregner omgående.
Grønlands Frimærkehandel — Box 49 — 3900 Godthåb.
Kalåtdlit-nunåne frimærkit
pisiariumaneKarput uvdlormut akit angnerpårtånik akilerdlugit — pi-
gissaKaruvit nagsiutikit (frimærkit agdlagkane nipingåinarsinåuput) er-
ngerdluta akigssait nautsorssordlugit isumangnåisavavut.
Grønlands Frimærkehandel — Box 49 — 3900 Godthåb.
TIL SALG
Fabriksfornyede WV motorer og gearkasser sælges.
Motor, 30 HK ................................. kr. 1550,00
Motor, 34 HK ................................. kr. 1650,00
Gearkasser (bagtøj) personvogne ............. kr. 1150,00
Gearkasser (bagtøj) varevogne ............... kr. 1250,00
Ved tilbagelevering af gamle motorer eller gearkasser refunderes kr. 250,00
Bestilling på brugte vogne af alle typer modtages.
Motorgaarden
Kalundborgvej 65 . Slagelse . Tlf. 52 56 36.
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543
Telf. (01) 27 As. 4301
Tlg.adr. Flytterosendahl
- det gamle firma
Specialister i flytning
til og fra GRØNLAND
Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
„Politiken“ agdlagpoK nålagkersui-
ssut aulajanginerat ilisimatunit tu-
ngavilersordluagåungitsutut issigine-
KartoK, åmalume issertussåungilax u-
kiormåna misilinigssaugaluit taimaiti-
neKarnerat inuit ånilångalersinaune-
rat pitsailiorniåinavigdlugo aulaja-
ngigausimangmat.
Kalåtdlit-nunåne Radio-avisip o-
Kautigå raketit atordlugit Kalåtdlit-
nunåne misilinigssanut nålagkersui-
ssut itigartitsinerat såkugssakitdlisar-
nigssamut ministerip K. Helveg Peter -
senip ilisimatut nunanit kangigdler-
nérsut kitdlernérsutdlo Krogerupip
højskoleane atautsiminerat angmara-
miuk OKauseKarfigisimagå.
Hel veg Petersen ima oKarsimavoK:
— Kalåtdlit-nunåne „silåinarssuar-
mik“ misigssuilerssårneK pivdlugo xa-
nigtukut Danmarkime OKatdlinivti-
ne taima misigssuinigssat nålagker-
suissut tungånit unigtitsigatdlarner-
put ilisimatutut misigssuinerit åssi-
gingitsut ardlaKartut nalornissutigi-
nexarnerat erxarsautigalugo issigi-
ssariaxarpoK. suliagssat ilisimatussut-
simut åmalo såkutoKamermut tunga-
ssut ingmingnut akulerssunexaratar-
sinaunerat pasitsåusimavdlugulo er-
sissutigineKarpoK. imaxa pinexartu-
me matumane tamåna tungavigssa-
xångitdluinaraluarpox. xularutigssåu-
ngilax misilinigssat tamåkua taimatut
pasinexarsinåungitsut, avdlångortine-
xarsinåungitsordle tåssa tamatuma
sékutoxarnermut tungassunik akoxa-
ratarsinauneranik Kalåtdlit-nunåne
najugaxartut akomåne misigisima-
ssoxartoxarnera.
nmgitagarssut
tunineicartoK
nmgitagarssut „Jacob Heilmann“
manitsormiunut xaténgutigingnut
igpagssåne pisiaritinexarpox. ta-
matumunga tungatitdlugo pisissut
erxaisitsissutigåt aulisariut 900.400
kr. migssiliortunik akexarmat, au-
lisarnermile atortugssamingnik å-
ma piniagaxarsimagamik nautsor-
ssutigåt inutigssarsiutitårniartut
taorsigagssarsiniartarfiånit taorsi-
gagssarsiatik katitdlugit 1 mili. kr.
sivnexarumårtut.
ningitagarssutip tuniunexamera-
ne afdelingsleder N. Duysenip Da-
niel Heilmann, angatdlat inermat-
dle nålagaussox, xutsavigå suliv-
dluarsimanera pivdlugo. Daniel
Heilmannip kalålinarnik inugta-
xardlune sujugdlerpåtut — angat-
dlatip Danmarkimit autdlarnera-
nit — månamut nmgitagarssut i-
ngerdlatarå tuninexarnera tikit-
dlugo — Manitsume xatånguti-
gingnut sisamanut.
Køb at linebåd
Lineskibet „Jacob Heilmann"
blev overdraget brødrene Heil-
mann, Sukkertoppen, i forgårs. I
den anledning gør brødrene op-
mærksom på, at kutteren blev købt
fo ca. 900.400 kr., men da de også
har bestilt redskaber med støtte
fra Erhvervsstøtten, regner de med,
at hele lånesummen kommer op på
lidt over 1 miil. kr.
Ved overdragelsen takkede iøv-
rigt afdelingsleder N. Duysen Da-
niel Heilmann, der har ført skibet,
siden det blev færdigbygget, for
hans indsats. Han drev skibet med
ren grønlandsk besætning — som
den første grønlænder — lige fra,
det afsejlede fra Danmark og ind-
til det blev solgt til de fire brødre
fra Sukkertoppen.
Island, rigest i Norden
Island er det rigeste land i Norden.
I hvert tilfælde gælder det for 1966.
FN’s nylig udkomne statistiske årbog
viser, at nationalindtægten pr. ind-
bygger i 1966 var 2.066 dollars i Island,
1.808 i Danmark, 1.554 i Norge og
1.475 i Finland. Her mangler oplys-
ning fra Sverige, men i statistikken
over bruttonationalproduktet både til
markeds- og produktionspris ligger
Island et skridt før Sverige.
Oe nordiske lande indtager dog ikke
den absolutte førsteplads. Hver ind-
bygger i Kuwait tjente 3.257 dollars
og hver amerikaner 3.153 dollars.
Langt nede i rækken ligger Indien
med en nationalindtægt på 79 dollars
per capita og Æthiopien med 44 dol-
lars. Gennemsnittet for hele verden
ligger på omkring 540 dollars.
Kirkeskat
Ifølge Radio-avisen er man i Hol-
steinsborg begyndt at opkræve „en
særlig kirkeskat". Men indbetalingen
er frivillig.
Det er menighedsrepræsentationen,
der har opfordret til indbetaling af et
årligt beløb på 10 kroner til brug for
forskelligt kirkeligt arbejde, og indtil
nu har 105 husstande reflekteret po-
sitivt på opfordringen.
Menighedsrepræsentationens for-
mand, højskoleforstander H. C. Peter-
sen, betegner tilslutningen til initiati-
vet som yderst tilfredsstillende.
PERSISKE TÆPPER
— en tillidssag
—i
Udvalg sendes uden forbindende
afgiftsfrit fra vort eksportiager
HOLGER JENSEN
Dag Hammerskjfilds Alle 36, København 0
TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
persiske
tæpper...
Skønhed
og kvalitet —
Vi har stort lager i Frihavnen,
og vore tæpper er derfor fri for told og omsætningsafgifter.
— Vi sender gerne i udvalg — skriv blot til os i hvilken
retning Deres ønsker går m. h. t. prislag, størrelse og farver.
Ootha
Gothersøade 43, København K.
Specialforretning for ægte tæpper.
3