Atuagagdliutit - 18.07.1968, Síða 4

Stor teknisk udviklin
et stort socialt behov
Et enormt behov søges afhjulpet med den ny familievejlederuddannelse
Sidste fredag afsluttedes første del
af grundkursus for socialmedhjælpe-
re i Grønland på Mødre- og Svangre-
hjemmet i Godthåb. Uddannelsen
strækker sig over to år og omfatter
to teoretiske kurser hvert strækkende
sig over seks uger. Det første af disse
kurser er netop afsluttet. I den mel-
lemliggende tid sker den praktiske ud-
dannelse „i marken". Det er anden
gang, der indledes et kursus for so-
cialmedhjælpere eller familievejlede-
re, som man i fremtiden vil søge fa-
gets udøvere navngivet. Holdet om-
fatter 24 elever fra Nanortalik til
UmånaK, begge steder inklusive, samt
Angmagssalik.
I 1966 uddannedes de første social-
medhjælpere i Grønland, og dermed
indledtes bestræbelserne på at af-
hjælpe et enormt behov, som flere
grønlandspolitiske kommentatorer u-
standseligt har påpeget, siden den tek-
niske udvikling indledte sin eksplo-
sive karriere. Gang på gang under-
stregedes det, at materiel fremgang
ikke er nok. Initiativet, i 1966 kom
sent, men så meget des bedre er det,
at man nu driver et intenst arbejde
på at løse problemerne på det sociale
område.
Men kurset i 1966 var ikke så om-
fattende som nu, hvor man sigter på
en mere grundig uddannelse, og for
at følge de første kursisters praktiske
og teoretiske viden op afholdtes sidste
år et suppleringskursus i Holsteins-
borg og i år et i Egedesminde.
BAGGRUND
Socialkonsulent Oluf Græm, Ar-
bejds- og Socialdirektoratet, svarer
på spørgsmål fra Grønlandsposten:
— Hvilken baggrund skal eleverne
have for at blive optaget på kursus?
— Vi kan med rimelighed ikke for-
lange nogen bestemt skoleuddannelse,
idet de fleste elever ikke har haft de
samme gode skolemuligheder som i
dag. Det er kommunerne, der indstil-
ler de bedst kvalificerede til deltagel-
se i den efterhånden relativt omfat-
tende uddannelse. Vi håber imidler-
tid, at vi med tiden finder mulighed
for også at kunne kræve en teoretisk
baggrund som grundlag for optagelse
til uddannelsen.
— Hvor kommer eleverne fra?
— Fra de større områder, der er
inde i den kraftigste udvikling, og det
er netop primært, at der, hvor en
kraftig udvikling finder sted, er der
for det første flest mennesker og som
følge af udviklingens store kontraster
de største sociale problemer. Vi vil i
øvrig meget hellere kalde vore social-
medhjælpere for familievejledere, idet
det netop er det, de er, og i øvrigt er
deres uddannelse stort set den samme
som familievejledernes i Danmark.
Men i Danmark har familievejlederen
et team af specialister bag sig, så man
på en måde kan sige, at der stilles
større krav til den grønlandske fa-
milievejleder end til den danske.
DIREKTE KONTAKT
— Endvidere vil jeg gerne under-
strege den overordentlig store betyd-
ning, de grønlandske familievejledere
får i modsætning til f. eks. danske
socialrådgivere i Grønland. Det, vi
her opnår, er nemlig, at det sociale
væsen får en interesseret og direkte
kontakt med den grønlandske befolk-
Plads søges 1. oktober
To jydske piger 17V2 og 19 år søger plads i huset el. på institution hvor
oprejse betales og hjemrejse efter 1 års ansættelse (helst Egedesminde).
Oplysninger og løntilbud bedes sendt til!
MARIANNE TANG SØRENSEN OG HANNE JACOBSEN
Balle Ungdomsskole, Pr. Bredten 7182, Vejle
De ny Fond traktorer
rykker frem!
Uovertrufne...
Flere hestekræfter, lettere betjening,
længere levetid samt moderne og
funktionel formgivning er kendetegn
på den ny Ford traktorlinie.
Ford linien med fire modeller byder
nu ,på valg mellem 37,47,60 og 75 hk
og dermed en traktorstørrelse for et-
hvert landbrug eller til ethvert formål.
På mange områder anvendes nu mere
moderne og avancerede løsninger på
konstruktionsmæssige detailler, som
er udviklet og gennemprøvet i praksis
for at gøre Fords nye traktorer endnu
mere effektive og driftssikre.
Vi glæder os til at vise Dem vore nye
moderne, brugsrigtige traktorer og
De er derfor velkommen til at aflægge
besøg hos en Ford forhandler eller
aftal en demonstration på Deres gård.
uovertruffen
i marken
ning. Det er en af de betingelser, vi
stiller de vordende familievejledere,
at de under alle omstændigheder skal
være grønlandsk-sprogede.
— Er det sociale behov imødekom-
met for sent?
— Jeg er overbevist om, at hvis den
sociale udvikling indledtes allerede
med den tekniske, ville den sociale
situation næppe være så ringe, som
den er i den overvejende del af Grøn-
land. Befolkningens hele livsmønster
Socialkonsulent Oluf Græm underviser.
ikiorsissarnlkut sujunersuissartoK Oluf
Græm atuartitsissoK.
kunne have være anderledes, og den
øjeblikkelige halten bag efter teknik-
ken er en klar fejl, som vi imidlertid
ikke kan rette i en håndevending.
— Men jeg vil gerne benytte lej-
ligheden til at nævne lidt om vor un-
dervisningsform, der naturligvis er
forskellig fra lærer til lærer. Lærerne
er jo fagfolk fra de forskellige fag-
grupper, undervisningen omfatter.
GRUPPEDISKUSSION
Anledningen til denne bemærkning
er, at jeg tidligere er blevet advaret
imod at stille for store forventninger
til gruppediskussioner om de forskel-
lige emner. Det er nemlig en under-
visningsform, som jeg har haft gode
erfaringer med i Danmark. Til min
glædelige overraskelse blev mine er-
faringer trods advarslen særdeles op-
muntrende, og jeg vil med dette kur-
sus oven i købet tilføje, at gruppedi-
skussionerne med deltagernes glim-
rende viden fra de forskellige steder i
Grønland har givet anledning til at
se problemerne fra særdeles inter-
essantesynsvinkler — og ofte ukendte.
Tilføjelsen skal endda betyde, at man
i Danmark kunne lære en hel del af
denne grønlandske form for gruppe-
diskussioner.
De vordende familievejledere kun-
ne ikke til Grønlandsposten generelt
sige, hvar der havde været mest in-
teressant på kurset. Alt i alt mente
man, at faget var spændende som hel-
hed. Imidlertid erklærede man, at det
ved det efterfølgende kursus langt
bedre lader sig gøre at besvare spørgs-
mål angående faget og dets mange-
artede arbejdsfelter.
Fra kurset rejste eleverne til deres
respektive kommuner for at prøve de-
res nyerhvervede viden i praktisk ar-
bejde. Og rundt om i Grønland er der
nok af nye opgaver til nye folk.
-den.
Indregistrering for 35 pct.
atlGrønlands biler
tø
— Spiritusbilisterne håner lov og samfund, siger politiassistent Rosendahl
Nielsen, Godthåb
I Godthåb, hvor en trediedel af
samtlige grønlandske motorkøretøjer
— ca. 550 — befinder sig, har man i
et lokalblad indrykket en bekendtgø-
relse vedrørende registrering af mo-
torkøretøjer i Godthåb. Bekendtgørel-
sen redegør for fremgangsmetoden ved
registreringen.
Fra 15. august — hedder det i be-
kendtgørelsen — skal enhver bil eller
motorcykel, inden den tages i brug,
registreres hos politiet og forsynes
med nummerplader. Køretøjer der er
taget i brug inden 15. august, skal så
hurtigt som muligt — og inden 1. ok-
tober i år— være registreret og for-
synet med nummerplader.
Til registreringen skal motorejerne
udfylde anmeldelsesblanket i to ek-
semplarer (kan afhentes hos politiet,
i KGH’s butikker og på posthuset) og
aflevere dem ved personlig henven-
delse senest 20. august i år. Motor-
ejerne, der ikke har udfyldt og afle-
veret anmeldelsesblanketter inden
denne dato, kan ikke påregne at kom-
me i betragtning ved det første syn,
hvorfor vognene må holde stille, ind-
til syn og godkendelse har fundet sted
ved en senere lejlighed.
VÆRKSTEDSKAPACITET
Grønlandsposten har talt med po-
litiassistent Rosendahl Nielsen Godt-
håb, der for øvrigt efter tre års tje-
neste i morgen tager afsked med
Godthåb og Grønland for at tiltræde
tjeneste hos kriminalpolitiet i Arhus.
— Har man forudset problemer i
forbindelse med indregistreringen?
— Vi nærer en begrundet tvivl om,
at værkstedskapaciteten er tilstræk-
kelig til at klare den hektiske travl-
hed, der bliver en indlysende kon-
sekvens af synet hos politiet. Men de
krav, vi nu stiller til køretøjerne er
ikke anderledes, end de har været
hidtil. Køretøjerne har altid skullet
være i orden (og er de det — hvad
man dog næppe skal vente — skulle
ingen særlige problemer kunne opstå.
— Hvilken nytte venter man sig af
nummerpladerne?
— At de forpligter bilisterne til at
køre efter færdselsloven — i modsæt-
ning til tidligere. Indtil nu har vi kun
haft meget små chancer for at iden-
tificere synderne. Det får vi bedre
mulighed for nu.
SPRITBILISTER
— Kan man gøre noget ved pro-
blemet med spiritusbilister?
— Også dem kan vi jo identificere
i langt højere grad end hidtil. Og no-
get skal der gøres ved problemet. Det
er jo en kendt sag, at antallet af spi-
ritusbilister stiger voldsomt. Det gør
antallet af biler ganske vist også, men
ikke tilsvarende. Hele 1965 var der
i alt 32 tilfælde af spirituskørsel, hele
sidste år 60 tilfælde og fra januar i år
til nu 37. Det er en mærkbar stigning.
Og ikke nok med det. Men promillen
ligger betydeligt over, hvad der er al-
mindeligt i Danmark. Ofte er den
over 2, men gennemsnitligt 1,60.
— Hvad sker der med spiritusbili-
ster i Grønland?
— Frakendelsen af førerbeviset gi-
ves efter de samme retningslinier som
i Danmark, men i stedet for hæfte-
straf giver vi bøder. For en første-
gangsforseelse er bøden 14 dages
bruttoløn. Men dommen falder jo kun,
hvis vi overhovedet kan få sagerne
afsluttet. I den forbindelse kan jeg
nævne, at vi sidste år havde en mand,
der ikke færre end tre gange — mens
sagen stod på — blev taget for spiri-
tuskørsel. Sådan noget trækker sagen
ud. Imidlertid blev han indblandet i
en del kriminelle forhold, og vi kunne
få mere hold på ham.
— Hans rekord er imidlertid alle-
rede slået i år, idet vi lige har taget
en mand i spirituskørsel for fjerde
gang, mens hans sag står på. De før-
ste tre gange var alkoholpromillen
over to, og intet tyder på, at fjerde
gang skulle være anderledes. Det er
en så enestående hån mod lov og sam-
fund, at man næppe fatter det.
-den.
Danmarkimut tikitdlutit ajornartorsiuteKallsagaluaruvit takor-
nariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit sågfiguk:
POK
Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed
St. Kannikestræde 10, København K.
angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 13—20. telf. BY 5160
kalåtdlinut ajornartorsiutilingnut sujunersuissarfik takornaria-
nutdlo agdlagfeicarfik.
4