Atuagagdliutit - 18.07.1968, Page 8

Møg
Vi tillader os at citere et læserind-
læg i Christianshåb lokalblad
„K’dKarssuaK“, mærket: naa:
Gad vist, om det ikke går mange,
som det går undertegnede: hvert for-
år, når sneen smelter, dukker alle
ens vinterlige forsømmelser ubøn-
hørligt og anklagende op. Dér kommer
den hammer, som du har ledt efter
hele vinteren. Dér ligger de brædder,
som du skulle have stablet i efter-
året. Dér er mindsandten ungernes
trækvogn — fik du heller ikke den
kørt i hus, inden sneen kom? Ak ja.
Men samtidig dukker også andre ting
op. Rundt omkring skraldespanden
kan man med arkæologisk præcision
aflæse i lagene af møg, hvormange
gange det i vinterens løb er lykkedes
en hund at vælte spanden.
Det er ikke noget kønt syn.
I forårets ildelugtende optønings-
proces kommer også andre ting for
dagen — ting, som man må skamme
sig over på byens vegne. Her skal
kun nævnes et enkelt eksempel, men
det er til gengæld også tanke- og
gruopvækkende:
Kære medborger i denne by, skulle
din søndagsspadseretur føre dig op
i nærheden af fritidshjemmet, så vend
om! Vend om, hvis du ikke ønsker at
få dit fodtøj skåret itu af tusinder af
flaskeskår. Vend om, hvis du ikke
ønsker at gå til anklerne i en stor
stinkende mødding. Men har du inter-
esse i at undersøge det grønlandske
samfunds affaldsprodukter anno 1968,
så er dette det rigtige sted! — og der
er for den sags skyld også møg fra
-67, -66 o. s. v.. Byens unge har i
vinterens løb afleveret studiemate-
riale til kommende historikeres ud-
gravningsarbejde. Om 1000 år vil en
eller anden lærd historiker skrive
efter sine grønlandske studier: „Ud-
gravningerne ved Christianshåb vi-
ser, at befolkningen, som levede her
omkring slutningen af ... det 20. år-
hundrede, stod på et meget lavst stade
i hygiegnisk henseende.
Grønland sætter i disse år sine for-
håbninger til ungdommen.
Det er de unge, som skal bygge
landet op.
Men det står ingen steder skrevet,
at de skal bygge det op af flaskeskår
og møg!
SHEID VIBRATIONSTROMLE type 25.3
er udstyret med en luftkølet Deutz dieselmotor, der udvikler 22 hk ved
2000 o/m. Vibrator: Lodret rettede svingninger. Vægt med vandballast: 5000
kg. Kørehastigheder frem og bak: Indtil 8 km/t. Udvendig venderadius: 4,5 m.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
EN ROBUST MEDARBEJDER
Scheid pitsåussutsip tungåtigut avdlanit sagdliuvoK,
pingårtumigdlo pitsaoKutigalugit mångersaivdluarsi-
naunine, ingerdlavdluartamine atuinikfninilo. suliv-
figssuarmik tåussumfnga avKusfniQtinik tusåmassåu-
ssuteKartumik suleKateKarnivtigut avKusiniortut trom-
linik tamanut nalerKutunik pigssaKartipavtigit.
Scheid er foran i kvalitet og udmærker sig især ved
fremragende tromleegenskaber, stor driftssikkerhed
og god økonomi. Gennem et nært samarbejde med
dette verdenskendte specialfirma for fremstilling af
vejtromler er vi i stand ti! at levere tromler til et-
hvert formål.
FORLANG TILBUD OG PROSPEKT
KBHVN. Herlev: (01) 94 70 66
Sønderlundsvej 218
Telegramadr.:
CEMENTINDUSTRI
Telex: 5565
K’utdligssat rømmes helt
Grønlandsrådet har under sit sidste
møde besluttet, at K’utdligssat røm-
mes helt i 1972. Når man har boet i
byen igennem mange år og blev
underrettet om dødsdommen igennem
radioen, bliver man chokeret. Derfor
har jeg besluttet at fremkomme med
kommentarer i Grønlandsposten.
Grunden til, at beboerne i K’ut-
dligssat skal flyttes til andre byer,
er, at kulbruddet har givet et under-
skud på flere miil. kr. gennem flere
år. Det er vist umuligt at fortsætte
en sådan produktion, selv om stedet
ligger indenfor Danmarks grænse.
Medvirkende til det store underskud
er, at en del af det dyre materiel,
man får udefra, ikke bliver benyttet.
Lad mig fremkomme med et eksem-
pel: En stor maskine til knap 200.000
kr. blev benyttet i minegang C i kun
få måneder og havnede ude i det fri.
Denne maskine har igennem to år
ligget ude i det fri og ruster op. Det
drejer sig om en elektrisk drevet
maskine. Den fejlede ikke noget og
kunne vil også benyttes under last-
ning af skibe. Der findes noget andet
materiel, der også ruster op ude i det
fri, men for at spare plads nævner
jeg kun den ene maskine.
Selv om bruddets drift bliver ledet
af udenlandske eksperter, burde man
have kontrolleret, om det meget dyre
materiel, der hentes fra udlandet,
virkelig kan benyttes i kulbrydningen
— og en sådan kontrol burde være
sket, inden materiellet blev indkøbt
og sendt til Grønland.
I GAS-overenskomsten fra 1967
står der bl. a., at man så vidt muligt
skal undgå overarbejde. Denne be-
stemmelse benyttes ikke af minear-
bejderne. Arbejderne har mange over-
arbejdstimer hver uge. Det er ud-
mærket, fordi det viser, hvor flittige
arbejderne er. Men overarbejdstimer-
nes antal stiger til store højder i lø-
bet af året, og hvis man vil nedbringe
det store underskud, må man også
reducere overtiden.
Når jeg går og ser på al det mate-
riel, som endnu godt kan benyttes,
men ligger og flyder hist og her som
kasserede ting, tænker jeg tit, at
disse ting, der repræsenterer en så
stor værdi, må være for tunge at
bære for en by, hvis fremtid er i al-
vorlig fare.
Vi hørte, at Grønlandsrådet har
bedt Folketinget om en særbevilling
på 10 mili. kr., der skal benyttes til
opførelse af boliger for K’utdligssats
befolkning i andre byer. Mon alle
ca. 1400 mennesker kan flytte i løbet
af kun fire år? Kan man skaffe dem
en god levevej i de såkaldte åbent-
vands-byer? Da torskefiskeriet er
gået så meget tilbage selv i åbent-
vands-området, er det tvivlsomt, at
alle tilflytere kan fa helarsbeskæftti-
gelse som fiskere og fabriksarbejdere.
Jeg selv er blevet en aldrende
mand, og ifølge mine erfaringer fra
min barndom og indtil nu, tror jeg,
at torskefiskeriet får et opsving igen
først om 25—30 år. Flere tilflyttere
fra Nord- til Sydgrønland er gennem
årene vendt tilbage til deres gamle
hjem, og dette beviser, at Sydgrøn-
land ikke er det eneste sted, der eg-
ner sig for tilflyttere.
Der er måske nogen, der siger, at
olie og gas er renligere at fyre med
end kul. Der er noget om snakken.
Selv om det ikke var så længe siden
oliefyret blev indført, er mange huse
brændt ned til grunden. Brandsikrin-
gerne for oliefyrede huse er meget
fordyrende. Hvor skal vi i øvrigt få
både olie og gas, hvis der udbryder
en ny verdenskrig? Hvorfor skal vi
ikke længere benytte kul fra vort
eget land og hente kullene fra andre
lande?
Beboerne i K’utdligssat er blevet
alt for mange. Deri ligger hele misé-
ren. Kulbrydningen kan ikke længere
brødføde alle de mange mennesker.
En stor del af bruddets befolkning
kan godt undværes, uden at det kan
ses på resultaterne af kulbrydningen.
Hvis man i første omgang flytter de
mest ustabile arbejdere, ville man
uden tvivl have bragt omkostninger-
ne langt ned.
Der er rigeligt med kul i K’utdlig-
ssat, og hvis bruddet bliver ledet
klogt og med omtanke, kan der skaf-
fes en god levevej for 500—600 men-
nesker, uden at have ret meget under-
skud. Jeg tror bestemt, at man kunne
have reddet K’utdligssat, hvis pro-
blemet var blevet behandlet mere
grundigt både i landsrådet og i kom-
munalbestyrelsen.
Hvad vil man stille op med alle
de mange huse, maskiner, minen og
materiel, der findes i byen? Det bliver
vel ikke bare forladt. Man kan
simpelthen ikke sige farvel til ting,
der repræsenterer millionværdier.
Hvor mange penge bruger man mon
til afmontering, lastning og losning
af tingene?
Jeg har en mistanke om, at Grøn-
landsrådet ikke har behandlet pro-
blemende, jeg her har berørt, grundigt.
Det er ikke en nem sag at affolke
K’utdligssat fuldstændigt. Men hele
operationen kommer til at koste
mange penge, og man vil støde på
mange vanskeligheder. Derfor burde
man tage hele spørgsmålet op til en
ny drøftelse sammen med folk, der
har boet her længe og ikke med folk,
der kun har deres viden fra andre
mennesker.
Gedion L. Jensen,
K’utdligssat.
16 V2 fods Cabinebåd .......................................... Kr. 8695,00
16 Vj fods m. fordæk og vindspejl ............................. Kr. 6500,00
Seeman Sport længde 4,00 m. luxus Speedbåd polstrede sæder
og kaleche .....................................................Kr. 4800,00
Silverstar Speedbåd længde 3,66 m. polstrede sæder, giver let
en fart af 25 knob med en 20 HK motor.......................... Kr. 3555,00
SKÆLSKØR BÅDUDLEJNING
Frits Christiansen . Lodshusvej . Skælskør . Tlf (03) 59 42 54
<?
'03

.^Wnip''6'5.
ut nip«"* ^
FRAMUS
GIBSON
___ ARTIA
ff \ -verdenskendte
w J guitarer
i topklasse
guitårit silarssuarme
tamarme ilisimassaussut
pitsaunerpåt
Se og prøv dem hos:
ukunane takuvdlugitdlo Okåtakit
Burnæs
RADIO OG FJERNSYN
EGEDESMINDE
IjMusikhuset
GODTHÅB
8