Atuagagdliutit - 18.07.1968, Side 11

GRØN LANDS POSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
Ansvarlig for dette nr. — normumut Qnga akiss.: Hans Janussen
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
....... kr. 37,50
Årsabonnement ..........
Løssalgspris ............... kr. 1,50
pissartagaKarneK uk......... kr. 37,50
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI
Nungme sinenssap
kujatdliup na.Kiterivia.ne
naKitigkat
GODTHÅB
Radio-jubilæet
H. J. Da Grønland fik en ny radiofoni
for ti år siden, var det et stort frem-
skridt, der blev opnået. Fra en lille
sender og et lille bitte studie, hvor
Programmedarbejderen som regel og-
så skulle være studietekniker sprang
rnan over til et teknisk vidunder. Ra-
diohusets pladsforhold var i begyndel-
sen som et helt lille slots. Begejstrin-
gen for det nye masse-medium var
stor til at begynde med. I Midtgrøn-
land især. Nu kunne man høre „rig-
tig" radio. Men forventningerne blev
ikke indfriet hverken i den nordligste,
sydligste eller østligste del af Grøn-
land. Yderdistrikterne kunne ikke
høre Grønlands Radio. Selv om der er
blevet installeret nye kortbølge-sende-
re i de senere år for at hjælpe lytte-
forholdene i yderdistrikterne, kniber
det stadig med at høre udsendelserne.
Det er vel også derfor, at vi i Grøn-
land ikke betaler radiolicens.
Man stillede meget store forvent-
ningerne til Grønlands Radio. Spørgs-
målet er, om de er blevet indfriet.
Man kan sige, at de blev det til dels.
Radiofoniens få medarbejdere har ud-
ført et meget stort og beundringsvær-
digt arbejde i de første ti år, men det
er som om arbejdsindsatsen er slæk-
ket noget af i de seneste år. De man-
ge genudsendelser taler sit tydelige
sprog. Derfor er det med glæde man
hører, at radiofonibygningen skal ud-
vides. Men det er ikke nok at udvide
selve arbejdspladsen. De nye medar-
R- J. Kalåtdlit-nunåta radiortåva u-
kiut Kulit matuma sujornagut ator-
KårtineKarmat angussatigut sujuari-
arneK angexaoK. autdlakåtitsissutérå-
Pguamit inérånguamitdlo autdlakåtit-
sissarfingmit, autdlakåtitagssiortup a-
merdlanertigut nangminérdlune tek-
Mkimut tungassutigut atortut påriti-
gissarnerinit, teknikimut tungassuti-
gut atortoK pitsaungårame tupingnåi-
nartoK piginexalerpoK. radiup igdlutå
anginårnarnermit autdlancåumut ig-
dldssårssuårKatut ipoK. inugpagssuar-
nut atautsikut suniuteKarsinaussoK
autdlarKåumut agsut alutorineicarpoK.
radiortåK nunavta Kerxane agsut nuå-
PårutigineKarpoK, radiumik „iluamér-
sumik" tusåssoKarsinaulermat. nunav-
tale avangnåne, kujatåne Tunumilo
Pajugagdlit pakatsiput, tamåkunane
radio tusarneK saperamiko. nauk uki-
uPe kingugdlerne kortbølgikut aut-
dlakåtitsissutit nutåt atuleraluartut
alimasingnerussune najugagdlit nå-
laorniarnerat pitsaunerulersiniardlugo
sule autdlakåtitat iluamik tusånexar-
sipéungitdlat. taména pissutigigunar-
dlugo ingmikut nunavtine akilerne-
Karneic ajorpoit.
Kalåtdlit-nunåta Radiua atulisang-
mat agsut isumavdluarfigineKarpoK.
aperjcutauvoK isumavdlualugsinarsi-
manersugut. OKartoKarsinauvoK ilåti-
Sut isumavdlualugsinångitsugut. ra-
diofonime sulissut taima ikigtigalu-
tik angnertoKissumik nersortariaKar-
lumigdlo ukiune sujugdlerne Kuline
suliput, sordluliuna ukiune kingug-
dlerpåne sulineK kigåinerulersoK.
autdlakåterKitarpagssuit tamåna er-
ssersipåt. taimaingmat nuånårutigi-
ParpoK tusardlugo radiup igdlutå ag-
dlineKartugssångortOK. sulivfiuvdle
agdlinigsså kisime nåmångilaK. ukiut
fatdlimat migssiliortut Kångiugpata
suleKataulersugssat pitsaunerpåmik i-
liniarsimassuniésagaluarput. radiukut
autdlakåtitagssiortartut månamut su-
lissut tusagagssaicartitdluartarpåtigut,
nalaortartutdle piumassait nåpertor-
^lugit autdlakåtitagssiortåsagåine i-
Puit ingmikut sangmissaKartut suli-
ssorissariaKaraluarput. radiofonime
sulissut ardlanångitsut amerdlaner-
Ssait, månamut iliniartitsissuput. tu-
PipgnarunångikaluarpoK tåuko radiu-
kut autdlakåtitagssiortugssatut ator-
finigtineKartarmata tåssaugamik nu-
Pavtine iliniagaKarnerpaussut ilait, i-
luaKutåusagaluaKaordle avisiliortut i-
bejdere, der kommer til om ca. fem
år, skal gerne have gennemgået den
bedste uddannelse, der kan fås. Vi har
megen glæde af de hidtil ansatte pro-
grammedarbejdere, men hvis man skal
opfylde lytternes krav, skal man ger-
ne have folk, der er specialister i de-
res fag. Af radiofoniens lille stab har
lærerne domineret indtil nu. Det er
måske ikke mærkeligt, at de bliver
antaget til at lave radioudsendelser,
for det er nogle af de få, der i Grøn-
land har en virkelig god uddannelse.
Men det ville unægtelig være en for-
del, hvis man kan ansætte flere jour-
nalistuddannede medarbejdere.
Når den nye radioforbindelseskæde
bliver etableret, bliver lytteforholdene
forbedret på den største del af Vest-
kysten, men så er det stadigvæk Øst-
og Nordgrønland, der ikke får radio-
dækning. Som bekendt arbejder et in-
ternationalt hold med at løse gåden
om det såkaldte black-out, der fore-
kommer mest om sommeren og når
solpletterne er størst. Fra grønlandsk
side må vi beklage, at regeringen hav-
de afvist amerikanske og danske vi-
denskabsmænds andragende om at
affyre raketter fra Thule. Hvis disse
forsøg kunne medvirke til, at viden-
skabsmændene finder frem til meto-
der, der kan afskaffe de „døde" pe-
rioder i radioaflytningen, ville meget
være nået — også med hensyn til af-
lytningen af Grønlands Radios ud-
sendelser.
liniarsimassut amerdlanerussut sule-
KatautineKaleraluarpata.
radiukut atåssuteKaut nutåK atuler-
pat nunavta kimut sineriåta angner-
ssåne nålaorniarneK pitsångoriartug-
ssauvoK, sulile Tuno Avangnålo ra-
diukut autdlakåtitatigut iluamik isu-
magineKarsinåusångitdlat. ilisimane-
Kartutut inuiaKatigit tamalåt suliput
radiukut nålaorniarfilugsivigtarnera,
aussame seKinerdlo milaitardluarå-
ngat angnermik pissartOK, sumik pat-
siseKarnersoK påsiniardlugo. uvagut
kalåtdlit ajussårutigissariaKarparput
amerikamiut danskitdlo ilisimatuisa
raketinik Thulemit autdlartitsiniar-
dlutik KinuteKarnerat nålagkersuissu-
nit någgårneKarmat. OKåtårinigssati-
gut ilisimatut påsisagaluarpåssuk ra-
diukut nålaorniarfilugsissarnerane
KanoK iliortariaKarnersoK angussat
angnertusagaluaKaut — åmåtaoK Ka-
låtdlit-nunåta Radiuata autdlakåtita-
gaisa tusåniarnerat erKarsautigalugo.
Scoresbysundime
pississartoKatigit
sujugdlermik pingasungormat Sco-
resbysundime pisissartoKatigit piler-
sineKarsimassut Radio-avisip tusagag-
ssiortua Kap Tobinimit nalunaerpoK.
Scoresbysundime akigititat nutåt na-
magigtaitdliutigineKarmata pisissartut
pexatigigfiat pilersineKarpoK, ilåtigut
isumagissagssaralugo Kingmit neri-
ssagssåinik amerdlasunik Danmarki-
mit pisissarnigssaK. akigititat nutåt
Scoresbysundime piniartut pexatigig-
fiånit ningiutdlo pexatigigfiånit aula-
jangemeKarsimåput, tåukulo malig-
dlugit nerissagssat avguaxatigigdlutik
40 pct-imik akitsoriarput, merssugkat,
åmit suliarinere sanalugkatdlo av-
guaKatigigdlutik 1966-imit 18 pct-imik,
akitsoriarput.
puissit neKait Kingminut neruvkau-
tigssat angnermik akitsorput. tamå-
nalo pisissartoKatigit pilersineKarne-
rånut angnermik pissutauvoK. peKa-
tigigfigtåp akigititat angnerpaugånga-
mik KanoK agtigissarnigssait agdlag-
toriardlugit piniartut peKatigigfiånut
sarKumiuniarpait, tamatumalo sania-
tigut Kingmit nerissagssait akikineru-
ssut nåmagtutdlo amerdlasorssuångor-
dlugit Danmarkimit piniarniarpait.
Godthåb, Grønlands største skolecen-
ter, kan ikke få skolelokaler nok. I for-
bindelse med skolebyggeriet er flere
af de gamle bygninger ved seminariet
truet. F. eks. er man blevet nødt til at
flytte den gamle gymnastiksal en snes
meter længere tilbage for at skaffe plads
til en nybygning. Seminariets hoved-
bygning har også været truet, men får
foreløbig lov til at stå — og „Økono-
mien" kommer nok i fare, når der skal
anlægges en ny vej. Her er man ved
at flytte den gamle gymnastiksal.
amerikamiut augtitagssarsiortitse-
Katigit danskinut pigingneKatigingnut
ilauvdlutik augtitagssamik kromimik
K’eKertarssuatsiait erKåne piaisitsi-
lernigssåt ilimanarsivdluarpoK, „Ber-
lingske Tidende" agdlagpoK nangig-
dlunilo: — Kalåtdlit-nunåta ministe-
reKarfiata amerikamiut augtitagssar-
siortitseKatigit Renzy Mine agdlagfi-
gisimavå K’eKertarssuatsiait erKåne
kromeKarfingnik påsiniaivdluarnig-
ssånut akuerineKartut ingmikut piu-
massarineKartut maligsinaugunikik.
ilisimaneKartutut nunavtine ujarag-
siortut ukiut ardlagdlit matuma su-
jornagut K’eKertarssuatsiait erKåne
„silåinarssuarmik“
misigssuineK nunatdlo
kinguarsimassut
Kåumataussiat såkortusaivigtut ator-
neKartut nunane kinguarsimassune
iliniartitsinermut angnertorujugssuar-
mik suniuteKarsinåuput. sordlo åssi-
lissanik sarssuatitanik atortOKardlune
atuartitsineK suniuteKarnerussumik i-
ngerdlåneKartilersinauvåt åmalo tai-
matut autdlakåtitsissarnerup angner-
tusarneKarnera ajornånginerussumik
nåmagsineKartisinauvdlugo sordlo ili-
niartitsissugssat nunane taimåitune
atorfigssaKartineKaKissut atuartine-
Karnerine iluaKutigineKartugssaK.
atuagårKame ungasingitsukut FN-
imit sarKumersineKartume oKautigi-
neKartut taineKartut ilagait. „silåi-
narssup" påsiniarneKarnigssåta sor-
ssungnerungitsumutdlo atorneKar-
nigssåta augustip 14-iénit 27-ånut
Wienime atautsiminigssame OKatdli-
sigineKarnigsså pissutigalugo atuagå-
raK sarKumersineKarpoK.
Køberforening ^
i Scoresbysund ;;
I Scoresbysund blev der forrige
onsdag dannet en køberforening, med-
deler Radio-avisens korrespondant i
Kap Tobin.
Køberforeningen er dannet dels som
modtræk til en ny lokal prisliste, dels
med det formål at indkøbe hundefo-
der i større mængder i Danmark. Den
lokale prisliste er udsendt af Scores-
bysund Fangerforening og Husmoder-
forening og betegner en stigning for
madvarerne på gennemsnitlig 40 pct.,
mens syning, skindtilberedning og
husflid er steget med 18 pct. i gen-
nemsnit siden 1966.
Men det er især en betydelig pris-
stigning for sæl-rest.er til hundefoder,
man har reageret imod. Den ny kø-
berforening vil nu dels fremlægge en
maksimalprisliste for Fangerforenin-
gen, dels søge at skaffe sig billigere
og tilstrækkelige mængder hundefo-
der ved stor-indkøb i Danmark.
NQk, nunavtine atuarfeKarfiunerpåK, a-
tuarfingnik amigauteKartuarpoK. atuar-
filiortiterneK pissutigalugo seminaria-
torKap igdlutai ardlagdlit navianartor-
siorput. sordlo eKaersårfitoKaK meterit
20 migssiliortunik tunuartltariaKarpoK
nutåmik igdluliortoKarnera pissutigalu-
go. seminariap igdlorssuartå åma pér-
neKagssamålersimagaluarpoK, atåina-
ratdlartitauvdlunile — åma „Økonomi"
navianartorsiulerumårsimavoK nutåmik
avKusIniortoKåsagpat. uvane takunexar-
sfnauvoK eKaersårfik nQleråt. (Foto,
åssil.: Hans Janussen).
kromeKartoK påsivåt. augtitagssarsi-
ortitseKatigit ardlagdlit soKutiging-
nigdlutik nalunaemikuput sordlo dan-
skeK Canadamut nunasineK Niels
Ægidius Andersen, tåussumale påsi-
niainigssamik KinuteKarnine kingor-
na atorungnaersipå.
ilagit akilerårtartut
Radio-avisip nalunaerutå maligdlu-
go Sisimiune „ilagit ingmikut akilerå-
rutåt" piniarneKartalersimavoK, piu-
massutdle kisimik akilissarput.
ilagit sivnissait kajumigsåruteKar-
simåput ukiumut 10 kr-nik akilisso-
KartarKuvdlugo, ilagit suliåinut åssi-
gingitsunut aningaussat atomeKartug-
ssauvdlutik. igdloKatigit 105-it akili-
ssarumavdlutik månamut nalunaersi-
måput.
ilagit sivnissaisa sujuligtaissuat høj-
skolime pissortaK H. C. Petersen oKar-
simavoK taima amerdlatigissut peKa-
taunerat agsut tugdlussutigigine.
Rumforskning
og u-lande
Kommunikationssatelliterne kan
blive til stor gavn for uddannelses-
virksomhed i u-landene. De kan med-
virke til at gøre visse former for TV-
undervisning mere effektive og lige-
ledes lette udbygningen af TV-nettet
f. eks. til brug for læreruddannelse,
som er overordentlig betydningsfuld
i disse lande.
Dette er en af mange iagttagelser
i en nylig udkommen brochure fra
FN i anledning af den konference om
udforskning og fredelig udnyttelse af
verdensrummet, der holdes i Wien
den 14.—27. august.
Nordmændene fanger
hvaler ved Grønland
Småhvalfangsten fra Norge drives
nu over et vidt område. Blandt de far-
tøjer, som kommer hjem efter fred-
ningen er indtrådt er mange, som har
drevet fangst ved Grønland. Det gæl-
der „Varhaug", som er kommet til
Ålesund med ca. 30 tons kød, skriver
„Fiskaren,, og fortsætter bl. a.:
Skipper Andreas Sandøy fortæller,
at „Varhaug" har gjort to ture før
fredningen 1. juli. På den første tur
var de i nærheden af Skjoldungen,
men der var så meget is, at de ikke
kunne komme til at drive fangst ved
kystbankerne.
På anden tur var „Varhaug" sam-
men med hvalbådene „Morsund" og
„Stålbjørn", denne gang ved Island.
Skipper Andreas Sandøy regner med,
at 13—14 norske både kommer til at
drive hvalfangst ved Island og i Dan-
marksstrædet, når fredningen bliver
ophævet.
norgemiut nunavta
erKåne arfangniat
Norgeme mikissunik arfangniarneK
nunagissaK Kimarujugssuardlugo i-
ngerdlåneKartalerpoK. arferit piniar-
Kussaujungnaemerisa kingorna tiki-
tugssat ardlaligssuput Kalåtdlit-nunå-
nåta erKåne arfangniarsimassut. tåu-
ko ilagåt „Varhaug" Ålesundimut ti-
kitOK neKinik 30 tonsit migssiliortu-
nik usivdlune, atuagagssiame „Fiska-
ren“ime agdlautigissåkut taineKarpoK,
agdlautigissardlo ilåtigut ima nangig-
Pok:
angatdlatip nålagå Andreas Sandøy
oKalugtuarpoK „Varhaug" arferit 1.
julimlt piniarKussaujungnaernerat
sujorKutdlugo mardloriardlune ar-
fangniarsimassoK. sujugdlerméramik
Skjoldungenip erKånisimåput, siko-
KarpatdlåKingmatdle Ikånerit nuna-
mut Kanigtut tikisinausimanagit.
åipagssånérnermingne arfangniutit
„Morsund" åma „Stålbjørn" angala-
Katigisimavait, tamatumunåkut Is-
landip erKånisimavdlutik. Andreas
Sandøyip nautsorssutigå arferit pini-
arneKarKigsinauleriarpata norgemiut
angatdlatait 13—14 Islandip erKåne
Danmarksstrædimilo arfangniarumår-
tut.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ^ ix RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia eller Morris de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De
kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede
til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på
grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor-
tine de Luxe kr 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra
12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels-
behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
radiup nagdliutorsiornera
amerikamiut augtitagssarsiusapat ?
ii