Atuagagdliutit - 18.07.1968, Síða 14

Lars Dalager og hans
indsats på Grønland
For omkring halvtredie hundrede år siden fødtes grønlandspioneren Lars
Dalager, hvis navn er indskrevet i landets historie for hans virketrang og
energiske foretagsomhed til såvel handelens fremme som den indfødte
befolknings vel.
Lars Dalager var søn af jævne folk
og stammede fra Lolland, men hvor-
når han er født vides ikke med be-
stemthed, idet nogle kilder opgiver
hans fødsel til 1715 i Dragsminde, Rød-
by udhavn, andre til omkring 1719 i
København og igen andre til 1771 i
Rødby som søn af toldbetjent, visitør
Jens Laursen Dalager, men at han i
hvert fald har tilbragt meget af sin
barndom på Lolland synes højst sand-
synligt, idet en yngre broder vides at
være født her.
Selv fortæller han, at han indtil sit
15. år gik i skole, men ikke lærte an-
det end „den borgerlige christendoms
kundskab og noget lidet at skrive og
regne", og efter endt skolegang kom
han ud „at tiene sit brød ved grovt og
strengt arbejde". Sandsynligvis har
dette været på hans fætter og senere
svoger, købmand Jacob Severins grøn-
landske skibsværft og oplagsplads ved
Hals, hvor han lærte „at brase et sejl
og at ro en åre, samt at vænne sig til
at „rode i beeg og tran".
Herfra sendtes han, vistnok allere-
de i 1739, af Severin, der da havde
monopolhandelen på Grønland, herop,
hvor han fra 1742 var assistent ved
handelen i Frederikshåb og sammen
med købmanden forestod koloniens
anlæggelse. Allerede fra året efter be-
styrede han selv handelen som køb-
mand, og det skyldtes hans eneståen-
de energiske virksomhed, at denne ko-
loni, hvis besejling i de første år vold-
te store vanskeligheder, ikke blev op-
givet.
Han forlod Frederikshåb i 1748, men
vendte to år senere tilbage hertil efter
at være trådt i tjeneste hos Det al-
mindelige oktrojerede Handelskom-
pagni, der havde overtaget handelen
på Grønland efter at Jacob Severin
havde måttet give op. Kolonien var
under hans fravær sygnet hen, men
ved energisk indsats lykkedes det
Lars Dalager i løbet af et par år at
bringe den til ny blomstring, hvilket
nok for en del også skyldtes hans evne
til på en frisk og djærv måde at om-
gås befolkningen, hvis sprog han ef-
terhånden havde lært sig.
Det var også under opholdet i Fre-
derikshåb, at han foretog sin berømte
færd ind over indlandsisen. Man hav-
de dengang den opfattelse, at nord-
boernes østerbygd lå på østsiden af
Grønland, der efter kortene skulle væ-
re forholdsvis smalt her, og alle un-
dersøgelser af landet gik på det tids-
punkt ud på at finde østerbygden. Da
Dalager derfor i efteråret 1751 hørte
en grønlænder fortælle, at denne på
en jagttur havde set land toninger hin-
sides „den store is", besluttede Dala-
ger sig til sammen nogle indfødte at
foretage en ekspedition derind i den
tanke, at det kunne være „Østerbyg-
dens Fjelde". Han og hans ledsagere
nåede også ind til det omtalte „land",
der imidlertid viste sig at være en
gruppe 13—1600 m høje fjelde, om-
givne af indlandsisen og liggende tæt
inden for Frederikshåb isbræ. Ekspe-
ditionen vendte derefter tilbage, men
Lars Dalager blev den første euro-
pæer, der var trængt ind på indlands-
isen, og de fundne fjelde fik med rette
navnet „Dalagers Nunatakker" til
minde om hans indsats.
Fra handelens side anerkendtes han
snart for sin dygtighed, hvilket havde
til følge, at han i 1754 blev forflyttet
til Godthåb, hvor det dog kom til at
gå ham mindre godt.
Han gik også her straks med sin
vanlige energi i gang med ved siden
af handelens fremme at varetage grøn-
lændernes egne interesser. Der var bl.
a. i årenes løb, især gennem hollæn-
dernes handlen, blevet solgt grønlæn-
derne en del dårlige skydevåben, med
hvilke de til stadighed gik på jagt ind
over de vidstrakte områder, men der-
ved forsømte de til liden gavn for sig
selv de store sæltræk og fik ikke sam-
let vinterforråd og skind nok, ligesom
også Handelen led afbræk ved, at der
ikke blev indhandlet tilstrækkeligt
med spæk og skind. Lars Dalager for-
stod, at sælfangsten var grønlænder-
nes bærende erhverv og af ikke min-
dre betydning for Handelen, hvorfor
det ville være en katastrofe, hvis den
forsømtes og kom i tilbagegang. Han
opkøbte derfor de dårlige skydevåben
og forsøgte på forskellige måder at
føre grønlænderne tilbage til deres
oprindelige erhverv, sælfangsten, hvil-
ket dog kun delvis lykkedes for ham,
men under alle omstændigheder steg
indhandlingen af spæk i Godthåb i
hans tid. Han fik også handelskom-
pagniet til at oprette en loge som mel-
lemstation for de lange søtogter mel-
lem Godthåb og Frederikshåb; logen
anlagdes i den fiskerige Søndre Fiske-
fjord og fik navnet Fiskenæsset.
Han arbejde ud fra de bedste mo-
tiver, grønlændernes vel og hande-
lens fremme, men på den anden side
lå han i stadig strid med den konge-
lige mission. Han var selv blevet til-
budt en bestalling som „missions-assi-
stent", men afslog tilbudet. I stedet
kom han i forbindelse med herrn-
huternes mission, som han ensidigt
tog parti for samtidig med, at han
ikke skyede noget middel, når det
gjaldt om at genere de kongelige mis-
sionærer. Han låste brønden, så de
ikke kunne få vand i selve kolonien,
men måtte hente det langvejs fra,
han nægtede at udlevere varer, med
hvilke de kunne tilbytte sig frisk pro-
viant, han lavede et øredøvende spek-
takel uden for kirken, når der var
gudstjeneste, og tilsidst gik han end-
og så vidt, at han ikke een, men fle-
re gange lagde hånd på præsten. Så-
ledes skriver kateket Rachlew i Godt-
håb til missionskollegiet, at „den 21.
juli 1766 efter skibets ankomst beha-
gede det seigneur Dalager at slå hr.
Biørn i næse og mund både i euro-
pæeres og grønlænderes nærværelse,
og samme confect lover han mig";
hr. Biørn var missionæren.
De efterhånden dårlige erhvervsfor-
hold gav Dalager også missionen skyl-
den for, idet han påstod at den sam-
menhobede grønlænderne og holdt
dem borte fra de gode fangstpladser
samt forledte dem til ledighed og tig-
geri, hvorimod han noget naivt roste
herrnhuterne, der dog i langt højere
grad og mere håndfast gjorde sig
skyldige i det samme.
Disse pinlige forhold mellem den
kongelige mission og Dalager tilspid-
sedes tilsidst i en sådan grad, at hans
forbliven i Grønland umuliggjordes.
I 1767 rejste han derfor til Danmark,
men blev kort efter antaget til tjene-
ste i Finmarkshandelen, der også sor-
terede under Det almindelige handels-
kompagni. Også her øvede han en be-
undringsværdig indsats og var først
købmand i Kjøllefjord og Tanen, hvor-
fra han i 1770 forflyttedes til Vadsø,
hvor han døde den 7. januar 1772 ef-
ter at hans energi og virketrang også
i Finmarken havde skaffet handelen
god fremgang, og hans klogt og vel
gennemtænkte foranstaltninger „til
almuens bedste" havde vundet hans
foresattes bifald.
Lars Dalager var en dygtig koloni-
bestyrer og en fremskuende mand
med en klar forståelse af de indfød-
tes tarv, måske nok en hård hals, men
på denne sad et lyst hoved, hvilket
bl. a. viste sig i let sprognemme; han
var dertil et hidsigt og kolerisk ge-
myt, hvilket som nævnt særlig gik ud
over missionen, men besjælet af en
aldrig hvilende energi til gavn for
grønlændernes bedste, og han var da
også elsket af disse, der anså det for
en fest, når han på sine handelstogter
kom til deres bopladser.
I de for Lars Dalager bedste år —
tiden i Frederikshåb — nedskrev han
sine „grønlandske relationer", med
hvilke hans navn også er gået over i
litteraturen. De indeholder oplysnin-
ger om grønlændernes liv og levner,
deres skikke og vedtægter m. m. til-
lige med nogle korte reflektioner over
missionen, og de viser Lars Dalager
som en fremragende iagttager og
skildrer af det primitive folkeliv, men
mod en udpræget agtelse for grøn-
lændernes traditionelle forestillinger,
og de danner på flere punkter et kor-
rigerende supplement til tidligere be-
retninger om Grønland og dets beboe-
re. Til relationerne er også knyttet en
betænkning om den grønlandske han-
dels fordele og forhindringer samt en
beretning om hans vandring ind over
indlandsisen; denne beretning er sær-
lig bemærkelsesværdig, fordi det er
den første, der gav verden noget
kendskab til den naturmærkværdig-
hed, som indlandsisen er. T „
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Den 18. juni 1968 er følgende optaget 1
aktieselskabsregistret:
„Nordisk Jern & Metal i Grønland A/S“,
hvis formål er at drive handel, derunder
særlig med jern- og metalaffald samt jern-
og metalprodukter. Selskabet har hoved-
kontor 1 Godthåb, Grønland, dets vedtæg-
ter er af 7. september 1967 og 10. maj 1968.
Den tegnede aktiekapital udgør 50.000 kr.,
fordelt i aktier på 500. 1000 og 10.000 kr. Af
aktiekapitalen er Indbetalt 5000 kr., det re-
sterende beløb Indbetales senest 18. juni
1969. Hvert aktiebeløb på 500 kr. giver 1
stemme. Aktierne lyder på navn. Aktierne
er ikke opsætningspapirer. Der gælder ind-
skrænkninger i aktiernes omsættelighed,
jfr. vedtægternes § 3. Bekendtgørelse til
aktionærerne sker ved anbefalet brev. Sel-
skabets stiftere er: Svend Bergsøes Fond,
Hvisslngevej 100, Glostrup, kontorchef Ar-
vid Preben Klehn, Furesøvej 99, direktør
Henning Vagn Petersen, Snebærvænget 25,
begge af Virum. Bestyrelse: Nævnte Hen-
ning Vagn Petersen, Arvid Preben Klehn
samt underdirektør Arne Jonassen, Stok-
holmsvej 31, Espergærde. Selskabet tegnes
af to medlemmer af bestyrelsen i forening,
ved afhændelse og pantsætning af fast
ejendom af den samlede bestyrelse.
Politimesteren i Grønland,
Godthåb, den 27. juni 1968
M. N epper-Chrlstensen, kst.
FORD - SÅ SCAN I ADAM
- et udvalg, der sprænger selv indlandsisens rammer
Ford 12 M
2-dørs og 4-dørs Sedan
1500 cc/75 HK
fra kr. 9.482.-
x/1
5=1
Ford 12 M
Turnier
3-dørs Stationsvogn
1500 cc/75 HK
fra kr. 10.264,-
Ford 17 M
2-dørs og 4-dørs Sedan
1700 cc/85 HK
fra kr. 11.773.-

Ford 17 M
Turnier
3-dørs Stationsvogn
1700 cc/85 HK
fra kr. 12.725,-
8-14 personer
fra kr. 16.150,-
TRANSIT fflOH
BUSSER
Ford Cortina
Estate
5-dørs Stationsvogn
1300 cc/64 HK eller
1600 c c/7 7 HK
fra kr. 12.301.-
Ford 20 M
2-dørs og 4-dørs Sedan
2000 cc/113 HK
fra kr. 13.005.-
Ford
20MTS
2-dørs, 4-dørs,
2-dørs Hardtop
2300 cc/126 HK
fra kr. 14.128.-
Ford
Cortina
2-dørs. 4-dørs, 2-dørs GT
1300 cc/64 HK og
1600 cc/94 HK
fra kr. 10.206,-
TRANSIT
KASSEVOGN
fra kr. 13.885,-
TRANSIT
MED
STANDARD
LAD
fra kr. 13.885,-
Mester i sværvægt
FORD D-750
- Mest solgte lastvogn på Grønland
Skriv efter brochure, priser og nærmere op-
lysninger om de vogne i Fords store program,
De er interesseret i. De vil få omgående svar
på Deres henvendelse. Referér venligst til
herr repr. Kurt Molge. Vi sælger gerne med
35 % i udbetaling og resten over 18 måneder.
}CAfclADAM
~ DANMARKS STØRSTE F0RD-F0RHANDLING
H. C. ANDERSENS BOULEVARD, KBH. V, - TELEGRAMADR. SCANIADAM
FORD D-750 er lastvognen, der passer ideelt til grønlandske
forhold. Den 6-cyl. 115 HK dieselmotor med 5 trins gearkasse
giver den overskud af kraft. Vognen har single-speed bagtøj
og servostyring. Specifikationerne er iøvrigt:
Totalvægt....................................... 11.575 kg
Chassisbelastning .............................. 8.025 kg
Dæk............. 9.00 x 20 -14 ply; de 5 stk. er terrændæk.
Farve; Førerhus og lad er gråt - chassisramme og hjul er sorte.
Med tippelad - længde 4100 mm, bredde 2400 mm, forsmæk
700 mm, bagsmæk 600 mm, sider 500 mm - opbygget med
5 mm jernplade i bund samt strækforstærket chassis, forsynet
med 2 stk. sidestøtter samt skærme med gummikant og
skurtræk ................................... Kr. 45.368.-
Med tippelad i samme dimensioner som ovenfor, men helt i jern
med 5 mm dørkplade til sider, smække og bund Kr. 46.728.-
Priser er incl. levering Grønlandske Handels Plads, men excl.
fragt.
Til FORD D-750 kan tilbydes følgende udstyr til. merpris;
Kasket over førerhus............................. Kr. 1.200.-
2-delte sider.................................... Kr. 295.-
2 ekstra sidestøtter ............................ Kr. 290.-
Aftagelig hjørnepille i baghjørne............... Kr. 295.-
Stangåbning af bagsmæk........................... Kr. 250.-
Speciel farve efter ønske ....................... Kr. 850.-
Forhøjet kofangergitter (som på tegning)........ Kr. 650.-
14