Atuagagdliutit - 18.07.1968, Page 16

KRONIK —
Spiritus
By efter by i Grønland markerer, at
vi er i et spiritus-år. I løbet af for-
året og forsommeren har der været
afholdt debatmøder om problemerne i
praktisk taget alle de større grønland-
ske samfund. Kulminationen på hele
aktiviteten nås formentlig tidligt på
efteråret, når de mange udsagn fra
kommunalbestyrelserne og den fore-
løbige betænkning fra landsrådets
ædruelighedskommission bliver arbej-
det sammen i landsrådets forslag til
en eller anden form for restriktioner
i det hidtil så frie spiritussalg.
Der er blevet sagt stærke ord om et
sådant indgreb i det, der betegnes
som den personlige frihed. Tilsynela-
dende er en meget stor gruppe sær-
deles tyndhudede overfor regler og
begrænsninger på netop dette områ-
de. Der argumenteres, som om spiri-
tusfriheden var den sidste skanse før
Af Ebbe Schiøler
det absolutte diktatur, og argumenter-
ne kommer ikke bare fra den gruppe
mennesker, der notorisk vil blive hår-
dest ramt af en indskrænkning. Det
almindelige indtryk fra debatterne i
Grønland er jo slet ikke, at vi går
mod forbudstider, men nye spillereg-
ler i omgangen med spiritus er tyde-
ligvis på vej, og det virker, som om
de fobitrede modstandere ikke har er-
kendt, hvor mange spilleregler, sam-
fundet allerede og nødvendigvis har
opstillet — selv i det forholdsvis
ubundne Grønland. Børnene er bun-
det af en 7-årig undervisningspligt,
håndværkerne af allehånde byggepa-
ragraffer, søfolkene af regler og for-
ordninger, butiksfolkene af sundheds-
myndighedernes bestemmelser. Stort
set har man stiltiende accepteret disse
krav, de fleste mærker dem vel kun
sjældent, og endda er der vel ikke no-
get principielt forskelligt mellem de
regler, motoriseringen har fremkaldt
og de overvejelser, samfundet nu plan-
læger omkring spiritusforbruget.
Modstandernes hårde ord overgås i
styrke kun af fortalernes voldsomme
— og oftere vel bekymrede og bedø-
vede — ord omkring det uafviselige
misbrug. Tal på tal og menneske-
skæbne på menneskeskæbne er deres
dokumentation, og så indgribende
spiritusmisbruget ytrer sig i Grønland
kan det næppe tilbagevises som et
privat problem: kriminalitet, arbejds-
svigt, familieopløsning, materiel øde-
læggelse, endda er den uhyggelige
række længere. Forestillede man sig,
at den samme anklage kunne rettes
mod nogen anden enkeltfaktor i det
grønlandske samfund, er det vanske-
ligt at tænke sig, at indgrebene ikke
ville blive gennemført radikalt og
hurtigt.
Naturligvis er det rimeligt at stille
sig skeptisk an, selv om man har er-
kendt, at problemet er stort og akut.
For hvem kan stille garanti for, at
indgreb hjælper noget?
Man må se på, hvem det er, man
vil hjælpe eller støtte med foranstalt-
ningerne. Det er velnok den store mid-
tergruppe, indgrebene skal gøres for.
De absolutte drankere står sikkert
ikke til at redde med de forholdsvis
beskedne indskrænkninger, der er på
tale, og det er ihvertfald slet ikke for
at pudse glorien på afholdsfolkene, at
man trækker en smule på deres ham-
mel. Men de mange, der alt for let og
alt for uovervejet uge efter uge afle-
verer en lønningspose i spiritusbutik-
kerne, kan have god brug for en stærk
mand til at følge dem hele vejen hjem,
før de når at komme frem til disken.
Den stærke mand kan være en tirs-
dags-onsdags åbning af spiritussalget,
en sæsonbegrænsning, en personlig
rationeringsordning eller en „færø-
ordning", hvor samfundet tager sin
part af lønningsposen, før spiritus-
afdelingen vil sælge. Der er andre ve-
je at gå, og nogle af restriktionerne
kan måske kombineres. Men det sæt
regler, man vælger, skal i alle til-
fælde bare erstatte den stærke mand,
der kun er der for at støtte dem, der
ellers hver fredag må vakle hjem.
Men selv om man finder det rigtigt
at forsøge med restriktioner, kan det
være berettiget at spørge, om de for-
slag, der har været fremme i debat-
ten, nu også vil få den foreslåede
virkning. Det er nok den svageste del
af forsvarskæden hos fortalerne for
de nye regler. Og det kan meget nemt
blive der, modstanderne vil sætte
kraftigst ind, specielt da, hvis man
vedtager noget, der hurtigt viser sig
at være indlysende forkert. Man har
forskellige erfaringer fra forskellige
steder i Grønland, men rigtig holdbar
videnskab er det ikke ligefrem, og
det er nok i det hele taget svært at
stable noget rigtigt overbevisende tal-
materiale på benene ud fra de små
grønlandske samfundsenheder. Men
alligevel vil det nok være klogt at
lade de kommende restriktioner blive
baseret på så tilnærmelsesvis et „vi-
denskabeligt" grundlag som nu en-
gang gørligt. Frem for at samle det
omfattende materiale, debattere det og
derefter vælge en ud af fx. 3 fornuf-
tige løsninger, vil jeg finde det rig-
tigt, om man valgte at bruge dem alle
3 på en gang! Man kunne inddele
Grønland i 3 forskellige „spiritusre-
gioner" og lade dem arbejde med hver
sin ordning fx. i 2 år. Derefter ville
der begynde at være noget materiale
at rette sig efter. Den mest vellyk-
kede ordning kunne blive hele Grøn-
lands, og forsøgsperioden ville blive
overkommelig i tid. Alle de forslag,
der har været fremme i de mange
forsamlingshuse har haft en eller fle-
re rigtige sider, men hvem kan med
sikkerhed sortere sig frem til det
ideelle på nuværende tidspunkt? Skul-
le det vise sig, at ingen af de valgte
ordninger rækker til i praksis, står
man endda med en vigtig erfaring,
som det ellers ville tage måske 6 år
at finde frem til, hvis vi alle skulle
afprøve samme ordning på samme tid.
Jeg skal ikke prøve at vurdere de
forskellige arrangementer nærmere;
der vil ligge et stort materiale på
landsrådets bord, når sagen drøftes i
august-september. Men der er et for-
slag, som ikke rigtig er blevet gjort
til genstand for debat, til trods for
at det ret oplagt har indlysende kva-
liteter. I et interview i A/G for-
talte en canadisk gæst, at man i Ca-
nadas Nordvestterritorium havde for-
søgt sig frem til en ordning, hvor
bestilling og betaling af spiritus fore-
gik 2 dage før udleveringen fandt sted,
og man var på den måde nået ud
over det impulsive, arbejdsødelæggen-
de forbrug. Ordningen er et meget
mildt indgreb, men da det — ganske
vist under andre forhold — har vist
en vis effektivitet, bør det vel ind-
drages som et af de punkter, debat-
ten skal beskæftige sig med.
Den store aktivitet og de mange dis-
kussioner har haft den overmåde
gavnlige virkning, at man har væn-
net sig til tanken om, at spiritus in-
den længe bliver lidt mere besværlig
at skaffe i hus. For politikerne har
det været en byrde at skulle tage fat
på problemet, som rummer så mange
upopulære valg, og for dem skulle dis-
kussionerne også gerne virke som en
støtte og bakken op af de indgreb,
der kommer. Politikerens stilling er
ikke at misunde; han skal repræsen-
tere sin vælgergruppe men samtidig
også med sin hæderlighed stå inde
for, at løsningerne er truffet ud fra
hans bedste overbevisning. I denne
afgørende sag må man stærkt opfor-
dre politikerne til at være villig til at
træffe hårde og måske i første om-
gang kritisable afgørelser. Som en
deltager i Julianehåbs spiritusdebat
formulerede det: „Hvis man har er-
kendt, at samfundet er sygt, vil de
være umoralsk ikke at forsøge at hel-
brede patienten."
NYE BØGER
Eksotiske tugle
i tarver — 1-2
Tekst og udvalg: A. Rutgers og
K. A. Norris Farvefotografier: A.
Brooksbank, J. McCabe, H. Muller-
Schmidz.P. Ramaekers og P. Scott.
Dansk bearbejdelse: Gorg Møller.
Redaktion: Jørgen Lundø. Pris
(bd. 1—2): Indb. shirt. kr. 38,00.
POLITIKENS FORLAG.
Der er udkommet 2 bind i Politikens
Forlags farveserie bringer 265 ekso-
tiske fugle i naturtro farvefotografisk
gengivelse med en udførlig beskrivel-
se af hver enkelt art. Bind 1 omhand-
ler de små fugle, frø-, insekt-, frugt-
og honningæderne, bind 2 de større
fugle, fasan-, due-, ånde- og pape-
gøjefuglene.
Som indledning bringer hvert bind
desuden de almindelige regler for op-
dræt af eksotiske fugle, ligesom der
gives anvisninger på indretning af
såvel indendørs- og udendørsvolierer
som stuebure, indkøb af fugle, avl og
sygdomme og deres behandling. Hvert
bind afsluttes med et register over
fuglenes danske navne og deres vi-
denskabelige navne.
Den danske udgave er oversat og
bearbejdet efter den engelske origi-
naludgave „Handbook of Foreign Birds
in Colour" af dyrepsykologen, cand.
mag. Georg Møller. Dr. phil. Holger
Poulsen, Zoologisk Have, København,
har bistået med råd og vejledning un-
der udarbejdelsen.
Amerikansk minedrift
ved Fiskenæsset?
Der er gode muligheder for, at et
amerikansk selskab under et dansk
aktieselskab kan gå i gang med mine-
drift efter krom ved Fiskenæsset, skri-
ver „Berlingske Tidende" og fortsæt-
ter: — Ministeriet for Grønland har
skrevet til det amerikanske minesel-
skab Renzy Mine, at det på visse be-
tingelser kan få koncession på efter-
forskning i egnen omkring Fiskenæs-
set.
Som bekendt fandt Grønlands geo-
logiske Undersøgelse forekomster af
krom i området for nogle år siden.
Flere selskaber havde meldt sig som
interesserede bl. a. dansk-canadieren
Niels Ægidius Andersen, men han
havde trukket sin ansøgning om kon-
cession på efterforskning tilbage.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perxumau-
tigssatdlo aulisamermutdlo atortugssat tamaisa niorxutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo nexitagssat. iluarsagagssat tamarmik
iluarsarnexarsfnåuput. tmap itlssusianut Ogtortautit radaritdlo ilå-
ngutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant
og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radar-
anlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
I Anthon Berg's fornemme gaveæsker er hvert
enkelt stykke chokolade en udsøgt nydelse -
en kompliment til modtagerens gode smag...
ANTHON BERG
LEVERANDØR TIL DET <^> KONGELIGE DANSKE HOF
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Bjerringbrovej 110 København, Rødovre
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
Glade dage...huskes med
Kodak Instamatic kamera
Et Kodak Instamatic kamera har ingen overflødig mekanik. Læg blot
filmkassetten i - og tryk af. Så enkelt er det. Og indendørs sætter De
en blitzterning på og tager lige så let 4 billeder uden at skifte pære. -
Også De vil få varige glæder af verdens mest populære
kamera.
KODAK INSTAMATIC 104 .KLAR TIL BRUG SÆT“ KR. 81,00
POLAR-FOTO
ROSENBORGGADE 19 . KØBENHAVN K.
TELEFON (01)122179
TELEGRAM-ADRESSE: POLARROSE
16