Atuagagdliutit - 18.07.1968, Page 20

Fire brødre, der fisker i fællesskab
Køberne af KGH’s iineskib „Jacob Hei!mann“ på 104 tons startede som
ganske unge med at fiske fra en robåd — Her fortæller de om deres livs-
historie som fiskere
Tekst og foto: Hans Janussen
To af de næststørste lineskibe i Grønland, „Jacob Heilmann“ og „David Ol-
sen“, er endelig solgt af KGH til private. Vi har ganske vist hørt flere rygter
om, at kutterne var solgt — for „Jacob Heilmann“s vedkommende allerede for-
rige år, men salget er først nu en kendsgerning. Rygterne er imidlertid bevis
for, at det ikke er en let sag at sælge statens kuttere til private, fordi statens
krav til private købere har været meget strenge, så strenge, at brødrene Heil-
mann i Sukkertoppen har ventet i et års tid med at akceptere kravene på kon-
trakten, siger køberne af „Jakob Heilmann“ til Grønlandsposten.
De fire brødre: Niels Carlo, Mikael,
Albrecht og Daniel Heilmann startede
et interessentskab i 1961 og købte to
20 tons fiskekuttere, og nu har brød-
rene købt „Jacob Heilmann" i fælles-
skab. De har ikke planer om at sælge
deres 20 tons kuttere, heller ikke en
24 fods motorbåd, de anskaffede sig i
1949.
STAMFADEREN
Faderen til brødrene, der er i fuld
vigør trods alderen og som ordner en
stor del af arbejdet på land, fortæller
til Grønlandsposten, at han blev for-
ældreløs i 11-års-alderen. Som 16-årig
fik han en kajak. Det var hans far-
bror, der skaffede den, fordi han var
den ældste af en søskendeflok og skul-
le forsørge sine søskende. Han fortalte,
at de fik en god fortjeneste, da KGH
etablerede et forsøgsfiskeri efter helle-
flynderfiskeri i 1917, og dette gode fi-
skeri foregik lige til 1926. Dette før-
ste forsøgsfiskeri ude på bankerne
viste, at der fandtes masser af helle-
flyndere, og derudover blev der fanget
mange havkatte, der blev smidt væk.
Hans Heilmann fortæller, at han i
1923 fik en robåd og fortsætter: —
Og i 1932 fik jeg en motorbåd på 25
fod, „Erling", som vi først kom af med
i 1954. Jeg var ikke den første, der
anskaffede sig en motorbåd i Sukker-
toppen, for Jens Lyberth købte en
brugt motorbåd allerede i 1928 som
den første grønlænder i byen — ko-
lonien. Dengang fangede vi torsk og
fjeldørreder om sommeren og i resten
af året havlarke. Vi saltede fjeldør-
reden og solgte den til KGH. Til at
begynde med solgte vi 25 tønder, og
igennem årene øgedes antallet af dem
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSRET, OVER HELE
VERDEN
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
og kom op over 100 stykker, da vi
sluttede denne form for fiskeri i 1948.
FRA ROBÅD TIL TO 20 TONS
KUTTERE
Hans Heilmann har ni børn, syv
mænd og to kvinder. De tre ældste
af mændene begyndte som store dren-
ge at fiske fra en robåd, og i 1949
købte de en 24 fods motorbåd, der
blev suppleret med en 20 fods båd i
1952. 20 fods båden blev solgt senere,
og en 30 fods motorbåd, der blev an-
skaffet i 1955, blev også solgt, da de
skulle købe to 20 tons kuttere. Der
var masser af torsk dengang, og selv
om fjordene frøs til i vinteren 48—49,
viste torsken sig i store mængder, lige
så snart isen var væk.
Niels Carlo og Daniel Heilmann
fortæller følgende: — I begyndelsen
af 1950-erne fandt der et meget stort
havkatfiskeri sted på bankerne udfor
Sukkertoppen. Vi fangede f. eks. et
år 210 tons fisk med en 24 fods mo-
torbåd. Det var rekordfangst med den
lille båd. De første år, vi havde mo-
torbåden, blev der kun solgt torsk til
saltning, og indhandlingen plejede at
standse ved udgangen af oktober. Da
havkatindhandlingen startede, kunne
vi kun sælge skindene, som blev sal-
tet og videresendt til Danmark. Claus
Sørensen opførte et fryseri i 1950—51,
og dermed begyndte filetproduktio-
nen. I de første år var der kun hav-
katfilletter og helleflyndere, der blev
lynfrosset. Senere kom torskefilletter-
ne til.
— Vi købte en 30 fods motorbåd i
1955, og med den fangede vi en me-
get stor mængde fisk hvert år. Vi be-
nyttede forskellige fiskeredskaber og
-metoder. I 1956 fik vi anskaffet os
bundgarn. I forvejen var der kun én
fisker her i byen, der havde disse fi-
skeredskaber. Havde der ikke været
for mange havkatte, havde vi nok an-
skaffet os bundgarn noget tidligere.
— Da vi købte „H. Heilmann" og
„Niels" i 1961, deltog vi i rejefiske-
riet i Diskobugten. Da vi kom hjem
fra Nordgrønland, begyndte vi at lede
efter nye rejefelter her i distriktet, f.
eks. i IsortOK, Evighedsfjorden og an-
dre steder. Fiskerne i Sukkertoppen
har selv fundet rejefelterne i distrik-
tet, da staten ikke lod foretage for-
søgsfiskeri efter rejer. Senere benyt-
tede vi kutteren mest til langline-
fiskeri til og med januar, ind i mellem
drev vi reje- og bundgarnsfiskeri, og
i de seneste år fiskede vi også efter
skællaks. Indtil nu driver vi et sådant
vekslende fiskeri. Det gør også de fle-
ste af byens fiskere. En sådan form
for fiskeri er meget tidsrøvende, og
man har mange udgifter, men økono-
misk kan det sagtens svare sig — selv
om 42 fods kutterne, der ejes i Midt-
marinemotorer
Luftkølede benzinmotorer 5 - 8 og 10 hk
A Vandkølet benzinmotor 5,5 hk
Luftkølede dieselmotorer 6 - 9 og 11 hk
Brochurer og prislister
k sendes på forlangende
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
Telegramadresse: Marlnediesel
Sønderlundvej 218, Herlev - Telf. (01) 94 70 66
Brønderslev - Telf. (08) 82 02 55
„Jacob Heilmann" ved fiskerikajen i Sukkertoppen. „Jacob Heilmann" Manttsume aulisagkanik nioraissarfingme
talerKassoK.
grønland, ikke er så vigtige som kut-
tere af samme størrelse, der er hjem-
mehørende i Nordgrønland. Nordgrøn-
lænderne tjener mange penge ved re-
jefiskeriet. I den sydligere del af Vest-
kysten daler fiskernes indtægter, for-
di torskefiskeriet ikke længere giver
så meget, som det gjorde før i tiden.
— Udgifterne i langlinefiskeriet
er meget store. Først og fremmest
bruger man store penge til agn, og
i de seneste år bliver mange liner
ødelagt af trawlerne, selv om man
prøver på at undgå dem. Som ek-
sempel kan vi nævne, at lineskibet
„Carl Egede" mistede ca. 80 stam-
per liner med tilhørende bøjer i
løbet af en måned. Vi vil ikke be-
nytte „Jacob Heilmann" udeluk-
kende til langlinefiskeri — ikke
mindst fordi vi bruger mange pen-
ge til agn, ca. 3000 kr. om ugen.
Under bundgarnssæsonen vil vi fi-
ske med bundgarn.
VENTEDE I ET ÅR
— I den første kontrakt i forbindel-
se med købet af lineskibet, der var
udfærdiget både fra Ministeriet for
Grønland og KGH, stod der bl. a., at
vi skulle benytte skibet udelukkende
til langlinefiskeri. Da der fandtes end-
nu andre bestemmelser, som vi ikke
kunne godkende, ville vi ikke skrive
under på kontrakten. Ved pinsetid er
der gået et års tid, siden vi begyndte
at vente på overtagelsen af skibet. Vi
ville ikke sige ja til et hvilket som
helst krav, også af hensyn til andre
fiskere, der må købe større fiskefar-
tøjer efter os.
— Et af de ønsker, vi havuc, /ar,
at vi rejser til Danmark i perioder,
hvor man ikke kan drive et rentabelt
fiskeri heroppe, for at fiske fra Dan-
mark, eller benytte skibet til fangst.
I den første kontrakt stod der bl. a.,
at vi skulle indhandle udelukkende til
KGH. Kontrakten blev lavet om, så-
ledes at vi kan levere vore fangster
til alle grønlandske produktionssteder,
men hvis vi skal til Danmark for at
fiske eller benytte fartøjet til fangst,
skal vi først indhente tilladelse hertil
hos erhvervsstøtten.
— Vi har vilje og lyst til at drive
vort erhverv på bedste måde, og når
vi møder så mange vanskeligheder fra
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Helf red Larsen
„Lille Skagen"
ilevKåmartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
SKAGEN
modpartens side, må vi protestere, ikke
mindst fordi vi skal prøve på at drive
et så kostbart fartøj. Vi kan som ek-
sempel nævne, at Esbjerg-fiskerne
kan lande deres fangster i England.
Derfor synes vi, at de grønlandske
fiskere, der har anskaffet sig store
fartøjer og som kan, må få lov til at
sælge fisk også i Danmark.
FISKERI FRA KONTORER
GIVER UNDERSKUD
Daniel Heilmann blev fører af „Ja-
cob Heilmann" i 1965. Han har været
skipper, siden skibet, der som det ene-
ste større fiskefartøj i Grønland har
ren grønlandsk besætning, afsejlede
fra Danmark. Han førte også skibet
over Atlanten. 16. oktober 1965 tog de
ud på fiskeri første gang fra Sukker-
toppen. „Jacob Heilmann", der er på
104 tons og „Hans Mikael" — der ejes
af to yngre brødre til de fire, der har
købt „Jacob Heilmann" — på 45 tons,
afviger ikke ret meget med hensyn til
fangstresultaterne. „Jacob Heilmann"
er også i lighed med andre KGH-line-
skibe blevet drevet med ret stort un-
derskud. Derfor spurgte vi Niels Carlo
og Daniel Heilmann, om de på forhånd
ikke regner med, at „Jacob Heilmann"
fortsat ville være en underskudsfor-
retning. Daniel Heilmann svarer:
— Hidtil er alt blevet dirigeret fra
kontorerne. Derfor har vi haft under-
skud. For eksempel har vi ikke måttet
fiske med bundgarn. Forrige år bad vi
om at fiske med bundgarn, men fik
afslag. I foråret spurgte jeg, om vi
ikke måtte få lov til at fiske med tor-
skegarn. Jeg fik intet svar. Jeg spurg-
te, om vi ikke måtte fiske skællaks
med drivgarn, men Ministeriet for
Grønland svarede, at vi ikke måtte,
fordi denne form for fiskeri allerede
er blevet kritisere så meget. Vi fik
besked om at benytte udelukkende
langliner og sneiler.
KUTTEREN KOSTER OVER 1 MILL.
— Vi vil drive fiskeri på vor egen
måde — det gør også de fleste grøn-
landske fiskere. Selve fartøjet koster
over 1 miil. kr., og hvis erhvervsstøt-
ten siger ja til vort andragende om
lån til fiskeredskaber, kommer beløbet
endnu højere op. Det er ikke små be-
løb, vi kommer til at administrere. Vi
ved, at det ikke bliver nemt, men vi
ved også, at vi ikke opnår resultater,
hvis vi ikke vover noget. Ikke én pri-
vat grønlænder har prøvet på at drive
et så stort fartøj, og da man ikke kan
vide, hvilke resultater, man opnår, før
der er nogle, der har prøvet, ville det
glæde os, hvis vi kunne være med til
at bane vejen for vore grønlandske
kolleger.
Niels Carlo Heilmann mindedes den
store forandring, der er sket, siden
de begyndte at drive langline-fiskeri.
Det drejer sig trods alt kun om et lille
spand år. — Da vi begyndte, måtte vi
bjerge linerne ved hjælp af håndkraft,
og når der var søgang, fik vi ekstra
travlt, når vi kom ned i en bølgedal
og linerne slækkedes. Linerne var
meget tunge, ikke mindst, når der var
fisk på så godt som alle kroge. Da vi
fik installeret et spil i 1952, var det
en stor fremgang.
— Agter I at sælge et eller flere af
jeres fartøjer?
— Vi skal først se, hvordan det går.
Det er muligt, at vi sælger nogle af
dem — men ikke før, vi bliver nødt
til det.
— Hvem ejer „Jacob Heilmann"?
— Vi fire, ældste brødre. Vi vil
drive det nøjagtigt på samme måde,
som vi har gjort det med „Niels" og
„H. Heilmann".
To af brødrene Heilmann: Daniel (t. v.) Katångutigit Heilmannit ilait mardluk:
og Mikael. Daniel (såmerdlek) åma Mikael.
20