Atuagagdliutit - 18.07.1968, Side 23

Præsten, sprogforskeren og zoologen.
Professor, biskop Otto Fabricius
palase oKausilerissoK
umassulerissordlo
professor, biskop Otto Fabricius
Søndag den 14. juli blev Otto Fa-
bricius mindet af befolkningen i Fre-
derikshåb ved en smuk og enkel høj-
tidelighed. Efter gudstjenesten samle-
des man uden for kirken og kommu-
nalbestyrelsen lod nedlægge en krans
ved det kendte mindesmærke over den
mand, som vel er mest kendt i „kolo-
nien Frederikshåb“s historie.
Man ved ikke nøjagtig, på hvilken
dag Otto Fabricius gik i land som
missionær i Frederikshåb, men man
Ved, at det var midt om sommeren i
1768, så der har været al mulig grund
bl at vælge søndag den 14. juli til at
højtideligholde 200-året, ikke mindst
fordi man ved, at han holdt sin til-
trædelsesprædiken på 5. søndag efter
trinitatis, i år netop den 14. juli.
Jeg mener, der er god grund til, at
Otto Fabricius’s navn drages frem i
et blad, der læses også uden for Fre-
derikshåb. Hans navn bør påkalde sig
interesse over alt i Grønland. Otto
Fabricius er utvivlsomt — så kort
hans virke i Grønland i øvrigt var
(kun 5 år) — noget af det mest vær-
difulde, som dansk kirke, kultur og
videnskab har „afgivet" til Grønland.
I et mindeskrift, udgivet i hundred-
året for Otto Fabricius’s død, 1922,
skriver professor Ad. S. Jensen i en
artikel om sprogforskeren, etnografen
°g naturforskeren Otto Fabricius, at
„han er en af de betydeligste og ejen-
Mange af de spørgsmål, præster ta-
Ser op til forhandling, når de samles
til konvent, har naturligvis først og
fremmest adresse til kirkens egne
medarbejdere, præsterne, kateketerne
°g organisterne, og først i videre for-
stand får sådanne spørgsmål bud til
folk uden for medarbejderstaben. Men
der vil dog også være adskillige sager
Pa et konvents dagsorden, som direkte
Slgter på menigheden. Lad mig i den-
ne foreløbige omtale af junikonventet
Pa Knud Rasmussens Højskole i Hol-
steinsborg nævne følgende:
Under behandling af forskellige
spørgsmål vedr. de grønlandske me-
nighedsrepræsentationer blev det af
mange præster påpeget, at vi stadig-
væk må være opmærksom på den op-
gave, der ligger i at søge udvidet me-
nighedsrepræsentanternes beføjelser.
Ligesom menighedsrådene fra en spæd
begyndelse for ca. 100 år siden — de
startede som en frivillig ordning —
har udviklet sig til folkevalgte råd
med betydelig indflydelse i flere vig-
Lge kirkelige spørgsmål, således vil
man også søge menighedsrepræsenta-
tionernes kompetence øget. Der blev
således stillet det ret så radikale for-
siag, at præsteembederne i den grøn-
landske kirke skal besættes ligesom
he faste embeder i folkekirken i Dan-
mark, nemlig via menighedsrepræsen-
tationerne. I Danmark kan et enigt
menighedsråd selv bestemme, hvem
det vil have som sin præst ud af an-
søgernes række. I Grønland søger
®an ikke et bestemt embede, men an-
tages af ministeriet som „præst i
Urønland" og placeres af provsten,
Met menighedsrepræsentanterne ingen
indflydelse har på besættelsen af em-
bederne i den grønlandske kirke, som
det hedder i anordningen for menig-
hedsrepræsentationerne.
Med den nuværende opbygning af
ilst grønlandske samfund vil det være
meget vanskeligt at indføre det dan-
ske system. Det vil være særdeles
svaert for en præst i Scoresbysund at
tå kontakt med — og hvilke kendt af
~~ en menighedsrepræsentation i Syd-
grønland, hvor han måtte finde på at
søge et embede, og der ville i øvrigt
blive vanskeligheder med at få besat
flere af de mindst „populære" præste-
gæld, hvis de kun skulle kunne be-
dommeligste skikkelser i dansk viden-
skab." I samme mindeskrift hedder
det, at „Otto Fabricius hører til dem,
der har gjort Danmarks navn større."
Fra ungdommen rigt udstyret med
anlæg for et studium af matema-
tik og naturvidenskab valgte han dog
det teologiske studium og forblev re-
sten af sit liv af hjertet præst. Mu-
ligvis af økonomiske årsager søgte han
optagelse på det grønlandske semina-
rium i København — den institution
der siden Hans Egedes tid har vare-
taget den sproglige uddannelse af
præster til Grønland — og blev alune
dér med Poul Egede som lærer. Ef-
ter teologisk embedseksamen rejste
Otto Fabricius til Frederikshåb i 1768,
den sydligste af „kolonierne", og kom
straks ud i mange vanskeligheder,
både med de få danske kolonister og
med den dengang urolige og voldsom-
me befolkning i syddistriktet, hvis
motiver til at søge optagelse som ka-
tekumener (søge dåbsundervisning)
kunne været ret så tvivlsomme. Hvad
skulle en ung missionær f. eks. sige
til den fanger, om hvem alle vidste,
han havde myrdet to, måske 3 af sine
slægtninge, og som nu ville søge ly
under missionens vinger for at undgå
blodhævn? Otto Fabricius stillede sig
også forstående over for Handelens
bebrejdelser mod missionen: at denne
befordrede en uheldig udvikling af
sættes efter ansøgning. Besættelsen af
præsteembederne via de folkevalgte
råd tilhører fremtiden. Men på anden
måde skulle det være muligt at imø-
dekomme ønsket — som altså også er
præsternes ønske — om øget indfly-
delse til menighedsrepræsentanterne:
kirkeministeren omtalte i sidste num-
mer af A/G som noget helt rimeligt,
at de grønlandske menighedsrepræ-
sentanter får medindflydelse på bi-
spevalget i København. Og nævnes
kan det også, at landsrådet har be-
sluttet at yde økonomisk støtte til af-
holdelse af fællesmøder for et præ-
stegælds menighedsrepræsentationer
samt til enkelte andre kirkelige for-
mål. Det er altsammen med til at be-
fæste de folkevalgte kirkelige råds
stilling.
Hellig 3 Konger — spørgsmålet for-
blev naturligvis ikke uomtalt på kon-
ventet. Der er blandt præsterne ingen
„vaklen i geledderne". Vi finder det
stadigvæk umuligt at slette en grøn-
landsk helligdag ganske uden om de
kirkelige myndigheder, uden om bi-
skoppen, præsterne, menighedsrepræ-
sentanterne, alene gennem iværksæt-
telse af et arbejdsregulativ. Vi har
henstillet til de kompetente instancer
at søge den ømtålelige sag tilende-
bragt snarest — og inden næste 6. ja-
nuar — således at dagen også ad lov-
givningens vej kan blive markeret
som det, den altid har været: en halv
helligdag, der i alle grønlandske hjem
betegner den festlige afslutning på
julehelgen.
Det var glædeligt, at andre end præ-
ster fra Godthåb på konventet frem-
førte tanken om en større fællesgave
samlet ind blandt alle i Gønland boen-
de i anledning af 250-års dagen for
Hans Egedes komme til Grønland og
tænkt skænket som en gave til den
nye kirke i Godthåb, der skal indvies
på selve ankomstdagen, 9. juli 1971.
Der vil senere blive redegjort for den-
ne indsamlings forløb. Den er tænkt
som en begyndelse til en fælles grøn-
landsk kirkefond, Hans Egedes kirke-
fond, som skal tage sig på at yde
støtte til fælleskirkelige opgaver i
Grønland, og således gerne overleve
jubilæet i 1971. Men dens første op-
gave skulle altså blive at formidle en
gave til den nye kirke i Godthåb.
ser.
fangererhvervet ved at samle grøn-
lænderne sammen på enkelte koloni-
steder og altså trække dem bort fra
fangstområderne, bl. a. under hensyn
til den undervisning, der gik forud for
dåb. Og fordi Otto Fabricius følte det
berettigede i disse anklager, valgte
han som missionær i stedet at flytte
ud til fangerne og bo sammen med
dem på deres små bopladser og under
fangernes vilkår. I 3 vintre beboede
den lærde præst og naturvidenskabs-
mand i en grønlandsk tørvemurshytte
på bopladsen Iluilårssuk, lærte sig at
gå ud i kajak og blev således dybt
fortrolig med fangerens hverdag, hans
sprog, tankesæt, levevis, samtidig med,
at han som naturforsker studerede
sæler, edderfugle, muslinger, orme og
lopper! Og om aftenen sad han ved
tranlampen og noterede sine sproglige
iagttagelser ned og fandt dækkende
grønlandske udtryk bl. a. for flere af
de centrale bibelske begreber, som
Poul Egede ikke havde fundet mulige
at oversætte, men blot ladet gå ind i
sproget som fremmedord.
Den bedømmelse, som Otto Fabri-
cius selv i en beretning til missions-
kollegiet i København giver at sit ar-
bejde, er præget af stor beskedenhed.
Han havde nok selv i højere grad fø-
lelse af sine mangler end af sine store
fortjenester. Og så følte han i sit ar-
bejde som præst en mangel af umid-
delbarhed. Han var den nøgterne og
måske noget forbeholdne natur, den
redelige og jævne, vel lidt tørre præ-
dikant, „langt borte fra den følelses-
betonede forkyndelse, som f. eks. var
brødremenighedens styrke og som så
stærkt betog grønlænderne" (C. W.
Schultz-Lorentzen).
I 1773 forlod han Grønland. Han
blev nogle år præst i Norge, senere
forskellige steder i Danmark, til sidst
sognepræst ved Vor Frelsers kirke i
København (fra 1789). I 1783 afløste
han Poul Egede som lektor i det grøn-
landske sprog. Hans sproglige hoved-
værker, grammatikken og ordbogen,
kom i henholdsvis 1791 og 1804.
Han døde i 1822 som titulær profes-
sor i zoologi og som dr. theol. og titu-
lær biskop.
ser.
russut Tunumiuvigtut ancit Tunumi-
sapåme julip 14-iane Otto Fabricius
påmiormiunit perssuarsiungikaluar-
dlune kussanartumigdle nagdliutorsi-
utigalugo erKainiarneKarpoK. nålagiat
soraerneråne OKalugfiup silatåne ka-
terssuneKarpoK, kommunalbestyrel-
sivdlo naussortagssaK (kranse) angu-
tip „niuvertOKarfiup Påmiut OKalug-
tuarissauneråne" ilisimaneKarnerpau-
gunartup erKåissutigssånut naussorta-
liupå.
Otto Fabriciusip ajoKersuiartortita-
tut Påmiunut nunamut perKårfia uv-
dloK aulajangersumik ilisimaneicångi-
laK. naluneKångilardle 1768-ime au-
ssarugtornerane pisimassoK, pissutig-
ssaKardluardlune sapåt 14. juli Fabri-
ciusip ti'kineranit ukiunik 200-ngor-
torsiuinermut nagdliutorsiorfigssatut
Kinisavdlugo. tåssa naluneKångingmat
ivertitutut OKalusserKårfigisimagå sa-
påt trinitåtisip kingulisa tatdlimåt,
ukioK måna julip 14-iat ereordlugo
pissoK.
isumanarpunga pissutigssauardluar-
toit Otto Fabriciusip arKa avisime
Påmiut avatånisaoK atuarneKartartu-
me sarKumiutisavdlugo. arKa Kalåt-
dlit-nunåne tamarme soKutigissaria-
KarpoK. Otto Fabrioiusime — nauk
Kalåtdlit-nunåne sulinine sivikikalua-
KissoK ukiut tatdlimainaungmata —
taimåitoK tåssausimavoK ilagit dan-
skit, danskitdlo kulturiata, ilisimatu-
ssusiatalo Kalåtdlit-nunånut tuniu-
ssaisa pitsaunerpåt pingåruteKarner-
påtdlo ilåt. Otto Fabriciusip toKune-
rata kingornagut ukiut 100-ngornerå-
nik erKainiaivdlune agdlagkame
1922-mérsume professor Ad. S. Jen-
sen Fabricius pivdlugo agdlagkamine
oKausilerissumik, itsarnisarsiumik, u-
massunigdlo misigssuissumik, ima ag-
dlagpoK: „tåussuma danskit ilisima-
tussusiåne pingårnerpåt erKuminer-
påtdlo ilagigai." agdlagkamilo erKai-
niume tåssane ima agdlagsimavor-
taoK: „Otto Fabricius Danmarkip ar-
Kanik angnerulersitsissunut ilauvoK."
inusungnerminit piginåussusiligssu-
galuarpoK matematik pingortitanigdlo
ser.
ilisimatussuseK iliniåsavdlugit. tai-
måitordle ugperissamut tungassunik
iliniarnigssaK Kinerpå inunermilo siv-
nera umåminit pissumik palasiujuar-
dlune. imaKa aningaussagssakisårneK
pissutigalugo Kalåtdlit-nunåne pala-
sigssat iliniarfiåne Københavnimitu-
me tiguneKarsimavoK. atorfeKarfiup
tåussuma Hans Egedevdle nalånit Ka-
låtdlit-nunåne palasigssat OKautsinik
iliniartitaunigssåt nåkutigissarå. Fa-
briciusilo tåssane iliniartungorpoK
Poul Egede iliniartitsissoralugo. ug-
perissanut tungassunik universitetime
soraerumérérdlune Otto Fabricius
1768-ime Påmiunut taimane „niuver-
toKarfit" kujatdlersånut autdlarpoK.
erninardle ajornartorsiuteicaleKalune
Kavdlunåne kivfane ikigkaluartune, a-
malo taimane kujatåta inuine uterit-
dlutigdlo perKarnitsune. tåukuame
kuisitugssatut iliniartitaunigssaming-
nut pissutiginiagait Kularnardluinar-
tusinaussarput. Kanorme ajoKersuiar-
tortitaK inusugtoK oKåsava. sordlo pi-
niartumut tamarmik nalungisånut i-
laKutaminit mardlungnik pingasunig-
dlunit tOKutsisimassoK, taiméitordle
akiniaivigineKarnigsse ingalagkumav-
dlugo ajoKersuiartortitap sernigssui-
nigssånut Kimåniarsimassumut?
Otto FabriciusisaoK niuvernerup a-
joKersuiartortitsinermut avoncårdliu-
tainut påsinigtuvoK, avorKårdliuti-
gingmago ajoKersuiartortitsineK pini-
artutut inutigssarsiornerup ericungit-
sumik ineriartomigssånut ingerdlå-
ssissunerardlugo kalåtdlit niuverto-
Karfingnut atausiåkånut katerssorta-
ramigit piniarfinit autdlarutdlugit
piardlugit ilåtigut kuisinigssamingnut
ajoKersorneKarnigssåt pivdlugo, Otto
Fabriciusivdlo avorKårdliutit tamåkua
erKortortaKarnerat misigigamiuk ajo-
Kersuiartortitatut nangmineK piniar-
tut akornånut nunigssane Kinerpå, nu-
naKarférånguine nunancatigilerdlugit,
piniartututdlo atugaKalerdlune. ukiu-
ne pingasune palase ilisimassaligssuaK
pingortitanigdlo ilisimatoK kalåtdlit
igdlunguåne ivssunik Karmalingme
nunaKarférKame Iluilårssungme uki-
vok, Kajartornermik iliniartitdlune,
taimalo piniartut uvdlormut pissar-
nerat putdlavigivigdlugo, OKausé, isu-
maliortausiat, inussausiat ilångutdlu-
git, saniagutdlo umassunik misigssui-
ssutut påsiniautigalune puissit, arfe-
rit, merKit, uitdlut, Kuvdlugissat, pig-
sigsartutdlo pissausinik. unukut Kut-
dlermik iginermik orssulingmik Kåu-
marKuserdlune agdlagtortarpai oKaut-
sitigut påsissane, kalåtdlisutdlo OKau-
sigssarsissardlugit ilåtigut bibilime
påsingningnerit pingårnerussut Kav-
sit ilångutdlugit Poul Egedep nugter-
figssaKartinagit OKausersiatut kalåt-
dlit OKausinut ilångutatut tiguinar-
simassaralue.
Otto Fabriciusip ajoKersuiartortitse-
Katigingnut (missionskollegiamut) Kø-
benhavnimitumut suliaminik nalu-
naeruteKarnera pikutissusermik mi-
singnauteKarpoK. iluaKutåussuserssu-
arminit amigautine nangmineK misi-
gisimanerungårpai, palasitutdlo sulia-
mine talornaitsussusermik amigaute-
Kartutut misigalune, påsiniaivdluar-
tartumik taimåitordle tunuarsimårtu-
miik pissuseKarsimavoK, ilumorniar-
dlune angisuniarnanilo OKalussitdlar-
Kigsorssuvatdlårnane, „tåssa nalunai-
aissarnera misigissutsimik agtuiniar-
tungingmat, nauk tamåna Katånguti-
gingniat nakussutigigaluaråt kalåtdli-
nigdlo agsut tiguåussutigissardlugo."
(Schultz-Lorentzen).
1773-ime Kalåtdlit-nunåt Kimåpå.
ukiut Kavsit Norgeme palasiuvoK, ki-
ngorna Danmarkime nunaKarfingne
Kavsine. naggatågut Frelserskirkeme
Københavnimltume palasivingorpoK
(1789-imit). 1783 Fabriciusip Poul E-
gede kingorårdlugo kalåtdlit OKausi-
nut lektoringorpoK. OKautsit tungai-
sigut atuagkiai oKausilerissutit ord-
bogilo naKineKarput 1791-ime 1804-mi-
lo.
1822-me toKuvoK umassunut pro-
fessorimik taigusigausimavdlune ug-
perissamut tungassutigut ilisimatu-
juvdlune (dr. theol.) atarKinautitutdlo
biskorpimik taigusigausimavdlune.
ser.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
Fra præstekonventet
palasit atautsiminerånit
aperKutit palasit atautsimmeråne
OKatdlisigineKartut Kavsit ilagingne
sulissunuinaK palasinut ajoKinut på-
tagtunutdlo soKutiginauteKarneruput.
åmåtaordle aperKutit Kavsit ilaging-
nut tungassuput. sordlo taerKårdlara
tugsiutitågssat. tåssaugunarput palasit
atautsimmeråne OKatdlissutauneru-
ssut. sordlo naluneKångitsoK tugsiu-
tilerissut ukiarme sujunersutertik pa-
lasinut ajoKinut ilagitdlo sivnerseKar-
finut nagsiusimavåt KinuteKardlutik
suliap ukiune ardlaKaKissune inger-
dlasimassup OKauseKarfigineKarnig-
ssånik. palaseKarfingnit tamanit na-
lunaerutinik tigussaKarsimavugut ar-
dlaKaKissunik tamarmigdlo suliarine-
Karsimassunik tugsiutilerissut Nung-
me kingugdlermik atautsimmeråne
palasit atautsiminigssåta sujuningua-
gut. suliarput kingugdleK palasinut
tamanut nalunaerneKarpoK OKatdli-
ssutaoKissumik. ilait isumaKarput tug-
siutit tugsiutinérérsut avdlångorti-
patdlårtarsimagivut ilagingnit nuå-
narineKåsangatinagit OKautsit Kavsit
sungiusimassait OKautsinik avdlanik
taorserneKarsimangmata. amerdlane-
russut isumaKarput tugsiutilerissut e-
rinap taigdlavdlo aulaKatigingnigssåt
(rytme) pingårtipatdlårsimagåt, aju-
ssårutigalugulo tugsiutine versit ilait
Kavsit pértarsimagavtigik. pikunartu-
mik agssortuneKartarpoK. tugsiutileri-
ssutdle avdlångortitsisinaunigssamut
pisinautitåuput. aulajangiuneKarpor-
dlo inatsisit nåpertordlugit mingne-
russunik avdlångortitsisinauneKartoK
tugsiutip imarissåta pissusia avdlå-
ngortineKångigpat. OKatdlineK uvdlu-
mik ilivitsumik sivisussuseKarpoK.
angnertigutdle tugsiutilerissut suliåt
iluarisimårneKarpoK, taimåitordle
tugsiutit atausiåkåt isumaKatigingi-
ssutaunerussut erKarsautigineKarKer-
Kuvdlugit inåssutigineKarpoK. aulaja-
ngiuneKarportaordlo tugsiutilerissut
— konvente pinane — tåssaussut tug-
siutitågssat imåinut akissugssåussuse-
Kartut.
taigatdlardlara avdla amåtaoK ag-
ssortussutaoKissoK: tåssalo kalåtdli-
sut arKit måna atortugssatut aulaja-
ngersagautiniagkat katitdlutik 300
migssinge. ilarpagssue Tunumiutut a-
tiuput, tåukulo pingårtumik Tunume
atorneKarKunaraluaKaut ilåtigut må-
na pissutigalugo: Kitåmiut atit tamå-
ko Kavsinik påsisséngingmatigik Tu-
numiututdlo taisinaunagit. ikingne-
utut taineKartarnerisigut agdlarKuga-
luarpait tåssa Kitåmiutut agdlangne-
rat atornago. amerdlaneritdle isuma-
Katigissutigåt kalåtdlit arKe tamarmik
Kitåmiut agdlagtausiat atordlugo ag-
dlangneKartåsassut. måna ilimagisi-
naulerparput agdlagtuivfik kalåtdlit
arKinik ajungitsunik Kavsinik — a-
måtaordle ilisimarKalågaussunik Kav-
sinik — imalik naKineKarumårtoK,
neriugdluta inuit atortarumåråt.
ilagit sivnersaisa pisinautitaunerat
pivdlugo sujunersuteKarpoK ilagit siv-
nersait Danmarkime menighedsrådi-
tutdle ilivdlutik KanoK ilissamigdlu-
nit palasit atorfisa inugtalernigsså-
nut suniuteKartitaussariaKaraluartut.
Danmarkime naluneKångitsutut ilagit
nangmingneK aulajangéKataussarput
kina palaseriumanerigtik. måna Ka-
låtdlit-nunåne pissauseK taimåitoK
sule erKuneK ajornaratdlarpoK. pala-
sitdle avdlåkutdlunit ilagit sivnersai-
sa suniuteKarnerusinaunigssånut ta-
persersuerusugput. tåssunga tungatit-
dlugo taisinauvara kirkeministerip
sujunersutitut taerigå ilagit sivner-
saisa suniuteKaKataussarsinaunigssåt
Københavnip biskorpigssånik Kinersi-
neKartitdlugo.
kungit pingasut uvdluat pivdlugo
aperitut agtorneKarportaoK. palasit
kajumigsårutigåt nålagkersuissut ta-
matumunga OKartugssåussuseKartut
suliagssaK tåuna inårniapatdlagtaria-
Karåt uvdlup agfå nagdliutorsiorfig-
tut piginarsinångordlutigo sordlo tai-
matutaoK landsrådimit ilagit sivni-
ssåinit palasinitdlo kigsautigineKarsi-
massoK.
ilångutdlugo taissariaicarpoK suju-
nersutigineKarmat atautsimitunitdlo
tamanit akuerineKardlune 3. juli 1971-
ip tungånut Kalåtdlit-nunåne tamar-
me katerssuineKåsassoK ilagit ani-
ngaussautigssåinik Hans Egedep kir-
kefondianik taineKartugssanik. tåu-
kualo ilait Nungme oKalugfigssap al-
teriata åssiliagssånut avdlamutdlunit
atorneKarsinaujumårtut. ilagit ani-
ngaussauteKarfigssåt tåuna ingerdlau-
artugssauvoK katerssuneKartardlune.
23