Atuagagdliutit - 20.03.1970, Qupperneq 25

akornuteKångitsumik nårtuersinigssamut
ilagit tungamngånit akerdlilissutit
Kirkelige protester
mod fri abort
Lovforslaget om en liberalisering
af de bestemmelser, hvorunder
der kan foretages svangerskabs-
afbrydelser, har i Danmark frem-
kaldt mange protester og været
årsag til megen diskussion i
dagspressen.
Der er i virkeligheden tale om
to lovforslag, dels Socialistisk
Folkepartis forslag om helt fri
adgang til svangerskabsafbrydel-
se, dels regeringspartiernes for-
slag, der går ud på, at en kvinde
kan få sit svangerskab afbrudt,
når hun har fire hjemmeboende
børn under 18 år, når afbrydel-
sen er nødvendig af hensyn til
kvindens liv og afhængig af hen-
des fysiske og psykiske tilstand,
når kvinden er fyldt 38 år inden
udløbet af 12. svangerskabsuge,
når svangerskabet skyldes volde-
ligt overfald, når der er fare for
barnets liv, eller moderen ikke
formår at drage omsorg for bar-
net, eller svangerskabet af anden
rimelig grund kan blive en be-
lastning.
Som begrundelse for flovforsla-
get om en friere adgang til svan-
gerskabsafbrydelse nævnes, at
man derigennem vil begrænse de
mange og ofte farlige illegale
aborter. Man siger, at. enhver
kvinde selv skal have lov til at
bestemme over sit liv, at ingen
børn bør friste en tilværelse som
„uønskede" børn og at det ikke
kan være statens opgave at vog-
te over det enkelte menneskes
privatliv.
Fra anden side indvendes,
at en svangerskabsafbrydelse
simpelthen er en overtrædelse af
det femte bud, at her gælder det
ikke rådighed over sit eget liv,
men næstens liv, det ufødte barns
liv, og at det må være statens
ufravigelige pligt at beskytte de
værgeløses liv.
Det er derfor forståeligt nok,
at en række kirkelige organisa-
tioner er fremkommet med pro-
tester mod1 'begge lovforslagene,
ligesom grupper inden for fol-
kekirken har set sig foranledi-
get til at fremkomme med en ud-
talelse om, at statens lov og Guds
lov ikke altid er det samme, og
at det ikke længere er sikkert,
at man kan have en god samvit-
tighed, selv om man set fra sta-
tens synspunkt er en lovlydig
borger.
Det ufødte værgeløse barn har
krav på samfundets beskyttelse.
Dette argument 'kan ikke uden
videre afvises, men tilværelsen
stiller os ofte over for situatio-
ner, hvor man handler forkert,
iigemeget hvordan man bærer sig
ad. Sådan vil det jo være i de
tilfælde, hvor der kan være fare
for moderens liv, hvis hun skal
gennemføre sit svangerskab.
Selvom de mange protester skal
tages som et udtryk for alvor-
ligt tænkende menneskers æng-
stelse for, hvad en sådan lovgiv-
ning kan føre med sig ikke alene
for det enkelte menneske, men
også for hele vort samfund, så
kan man ikke frigøre sig for en
følelse af, at der er noget for-
kert ved al denne protesteren.
Man kan godt føle en ængstelse
for, at kirken ved denne handle-
måde er ved at distancere sig
endnu mere fra folkets liv. De
mange protestadresser udtrykker
let en mangel på forståelse for
de menneskelige problemer, som
har forårsaget disse lovforslag.
Da spørgsmålet sidst var frem-
me i 50-erne, erkendte man fra
kirkeligt hold, at det ikke var
nok at protestere. Skulle der si-
ges fra overfor de foreslåede
ændringer, så måtte der gøres en
kristen indsats for at ændre de
forhold, der fristede til svanger-
skabsafbrydelse og for at hjælpe
de mennesker, der på dette om-
råde var kommet i en vanskelig
situation. Det er klart, at man
skal have disse ting ind på livet,
hvis man skal være i stand til at
forstå dem tilbunds. Men kunne
det ikke også være på sin plads,
at man lærte at forstå sine rin-
gere stillede medmennesker no-
get mere, end det er tilfældet i
øjeblikket. Den indsats, der i sin
tid blev lovet, er aldrig rigtig
blevet til noget. Der har aldrig
været større eller varig interesse
for at være med her.
Imidlertid må alle nu indrette
sig på, at forslaget bliver til lov,
men for alle dem, der nærer al-
vorlige bekymringer med hensyn
til lovens virkninger, vil der sta-
dig være en udfordring til at ar-
bejde med på at begrænse disse
virkninger. Det kan man gøre ved
at lette kårene for de enlige mød-
re, ved at give dem lettere ad-
gang til økonomisk hjælp og
menneskelig forståelse, ved ikke
at sætte sig på dommerens plads,
men på medmenneskets.
Det er forøvrigt underligt at
tænke på, at i en tid, hvor man
fra ansvarligt politisk hold har
erkendt nødvendigheden af en
friere svangerskabslov, begynder
man i England at fremstille børn
på reagensglas for at komme de
barnløse ægteskaber til hjælp.
Vi er godt på vej til at ud-
forske de andre kloder, men vi
har ikke lært at indrette os på
vor egen. Man mindes Bjørnsens
digt: „Hvem ej kan bygge sit
eget hus, hvad stort han bygger
går og i grus". K. L.
Danmarkime nårtuersitarnermut
aulajangersagkanik nutarteriv-
dlune inatsisigssamut sujunersu-
siap akerdlilersuterpagssuit pi-
lersisimavai avisinilo agsut ag-
ssortunermut pissutausimavdlu-
ne.
erKortumik OKåsagåine inatsi-
sigssamut sujunersusiat mardlu-
put. ilåtigut socialistit folkepar-
tiånut tungassut sujunersutåt a-
kornuteKångitdluinartumik når-
tuersifarnigssaK pivdlugo, ilåti-
gutdlo nålagkersuissut isumaaa-
taisalo sujunersutåt imåitutigut
nårtuersitsisinaunigssamut: arnaa
nårtuersikumassoK sisamanik na-
jortigissaminik 18 inordlugit u-
kiulingnik KitornaKarsimagpat
arnap nårtuersinigsså inuneranut
tungassumik pissariaKalersimag-
pat timikut tarnikutdlunit pissu-
silingmik, arnaa nårtuersikuma-
ssoK nårtunermine sapåtip aku-
nere 12 tikitinagit 38-nik ukiona-
lersimagpat, nårtulernea pingit-
sailissauvdlune arnerivfigineKar-
nikut pilersimagpat, nårtunea
mérKap inuneranut navianautig-
ssaKarpat, imalunit arnåta méraK
isumagisinausimångigpago, når-
tuneralunit avdlamik pissutigssa-
vingmik pissuteKardlune tåussu-
munga akornutingorsimåsagpat.
akornuteKångitdluinartumik
nårtuersitalernigssamut inatsisig-
ssamut sujunersumut pissutigssa-
tut taineaarput tamatumuna kig-
dlilernerujumavdlugit inatsisit u-
niordlugit åmalo navianaitsui-
nåungitsumik nårtuissarnerpag-
ssuit. OKarput arnap kialunit
nangmineK inunine aulajangivfi-
gissugssaussariaaarå, klsalo mér-
Kap kialunit inuneK ussivfigissa-
riaKångikå mérKatut „kigsautigi-
ngisatut" pigineKarnigssamut, å-
malo nålagauvfiup suliagssaringi-
kå inuit atausiåkåt privatimik i-
nunerat pårisavdlugo.
akerdlisa tungånit erssersiniar-
neKarpoK nårtuissarneK tåssåu-
ngitsungitsoK inatsisit tatdlimå-
nik uniorautitsineK, tåssane pi-
neKångingmat nangmineK inuner-
mut nålagauneK, pineKardlunile
tugdlip inunera, mérKap nårtu-
ssup inunera. nålagauvfiuvdlo pi-
ngitsugagssaringisamisut pissug-
ssauvfigissariaaarpå igdlersortig-
ssaKångitsup inunera igdlersu-
savdlugo.
taimåitumik påsinaaaoK ila-
gingnut ingerdlåssivfit Kavsit i-
natsisigssanut tåukununga tama-
nut akerdlilissutinik sarKumiu-
ssaKarmata. folkekirkevtaordlo i-
luane åssigingitsut OKauseKamig-
ssamut pissutigssaKartingmata
nålagauvfiup inatsisai Gutivdlo
inatsisai tamatigut åssigigtuåinå-
ngitsut, taimaingmatdlo ajungit-
sumik nalungeKatigingnissute-
KarnigssaK KularnåituåinångitsoK
nålagauvfiup tungånit issigalugo
inugtaussumut inatsisinik ma-
lingnigdluarniaraluamutdlunit.
mérånguaK igdlersortigssaKara-
ne nårtussoK inuiaKatigingnit ig-
dlersorneKarnigssamik pissaria-
KarpoK. angnårtut tåuna atortug-
ssåunginerarneKarsinåungilaK. i-
nuneruvdle Kavsitigut periusig-
ssaKalersitarpåtigut KanoK iliora-
luaråinilunit kukuvdlune iliorfiu-
ssugssanik. taimåisinauvoK anå-
naussup inunerata navianartor-
siorfigssåne nårtunine nanginåsa-
guniuk.
nauk akerdlilissutit Kavsit ti-
guneKarsinaugaluit inuit isuma-
tut ilungersordlutik årdlerinerå-
tut inatsisit taimåitut inuit atau-
siåkåt inuneråne kipgunigssåt pi-
narnago, inuiaKatigingnisaordle
kingunigssåt pivdlugo, taimåitoK
misigingitsorneK ajornarpoK a-
kerdlilersuInarneK erKungitsorta-
KartOK. årdlerissutigalugo misigi-
ssariaKarpoK ilagissuseK (ilagit
tungåt) taimailiornermigut inuiait
inunerånit ungasigdliartornersoK.
akerdlilissuterpagssuit OKautigi-
ssutut in'gmåssuk inugtut ajor-
nartorsiutinik påsingnerKalårpat-
dlårneK, ajornartorsiutinik inat-
sisit tåukua pilissutigissåinik.
aperaut tamåna 1950-it atune-
råne kingugdlermik sarKumermat
ilagit tungånit ilisarineKarpoK a-
kerdliuinardlune nåmångitsoK.
avdlångutigssatut sujunersutit o-
KauseKarfigisagåine, kristumiu-
tutaoK iliuseKarniartariaKarpoK
nårtuersisinaunigssamut usserne-
Kautausinaussut avdlångutigssåi-
nik, inuit tamatumuna ajornar-
torsiutigdlit ikiorniardlugit. na-
lunångilaK taimailiorneK inuner-
me pissariaKartoK ajornartorsiu-
tigdlit iluamik påsivdluåsagåine.
amale pissusigssamisunginerdlu-
ne inoaatit pigssardliornerussut
månarpiaK pissusiussumit påsiv-
dluarneruniåsavdlugit? KanoK i-
liornigssaK Kanga neriorssutausi-
massoK iluagtitdluinarsimångilaK.
angnertumik atauartumigdlo ta-
matumunga soKutigingningneKa-
lersimångilaK.
måna tamanit ilimagissariaKa-
lerpoK sujunersutip inatsisingor-
nigsså. inatsisivdle suniutigssai-
nut ilungersordlutik isumakulu-
teaartunut tamanut kajumigså-
riuåsaoK suliniarnigssamut su-
niutigssat tamåko kigdlilersima-
niarKuvdlugit. taimailiortOKarsi-
nauvoK anånat uveaångitsut a-
tugåinik OKilileriniarnikut, ajor-
nånginerussumik aningaussar-
siorniarnigssamut ikiorneKarneri-
sigut, inugtutdlo tåukuninga på-
singningnikut, eraartussissup i-
nånut pinata inoxativdle inånit-
dluta.
eraarsautigalugule erKumitsu-
vok naleK nålagkersuinermik su-
liagdlit akissugssaussut tungåni-
ngånit akorniiteKånginerussumik
nårtuersitarnigssamut pissaria-
Karfigtut ilisarineKartOK tuluit
nunåne igdlua’tungilerdlugo aut-
dlarnerneKarmat igalåmernit ag-
dliartorfigititdlugit ménciorner-
mik åiparingnut méraaångitsunut
ikiutigssatut.
uvdlorissat (nunarssuit) avdlat
misigssuivfiginerat ingerdlatiler-
parput, uvagutdle nangmineri-
ssavtine ingminut årKigssussivfi-
givdluarnigssaK ilikarsimångilar-
put. Bjørnsonip taigdliå entainar-
POk: „ingminut inigssiusinåungit-
sup suna angisoK suliarigaluarå-
ngagulunit aserortarpoK".
K. L.
SPAR PENGE
køb brugte bøger. Alt indenfor
kriminal- og cowboybøger,
sendes overalt, mindste salg
kr. 25,00. Ved køb for kr. 50,00
og forudbetaling, sendes bø-
gerne portofrit.
TJEN PENGE!
Købes: kobbermønter og grøn-
landske mønter. Pris 3x på-
lydende. Send hvad De har
af mønter og De vil straks
få tilsendt pengene.
K. Hansen,
Boks 6, 7000 Fredericia
Den nye Ford 1970 på grænsenummerplader
VI HAR DET STØRSTE UDVALG I 2- OG 4-DØRS PERSONBILER, STATIONCAR M. M.
Capri 1300-1600-2000 og GT
med udstyr L-X-XL-XLR m. fl
Escort 1100-1300-GT
Cortina 1300-1600-GT-E
Zephyr — Zodiac
kan leveres med automatgear.
12M-15M-XL-RS og Hardtop
17M -RS og Hardtop
20M-XL-RS og Hardtop
26M -RS og Hardtop
kan leveres
med automatgear.
FORD CAPRI årets bil
Skal De på ferie i Danmark eller øvrige udland så skriv til os om nærmere oplysninger, brochurer,
priser m. m., og De får omgående tilsendt alle oplysninger pr. airmail.
Vi ordner alt for Dem med de nødvendige papirer med myndighederne, så vognen er klar til at køre
på grænsenummerplader eller almindelige danske nummerplader, når De kommer til Danmark m .m.
A/S Hjørring Motor Compagni
Autoriseret FORD forhandler
Svinget 7-9 . Hjørring . Telefon (08) 92 54 11 og (08) 92 57 16
2S