Atuagagdliutit - 20.03.1970, Qupperneq 27

TEKNIK
VIDENS]
tU) ^ Q Y ^ li V Q\
u
T7T^
1 M
Paradis eller ragnarok
Kultur-apostlen, fhv. kirkeminister, forfatteren, journalisten, forskeren
m. m. Arne Sørensen ser i krystalkuglerne og gør status over det nu to
år gamle Selskabet for Fremtidsforskning, som han er formand for.
Af Ruth von Sperling
(RB-special)
Seks fremtrædende personer. Store visioner. Resultatet: Akademiet
for Fremtidsforskning, der i februar 1968 fik en lillebror — Selskabet
for Fremtidsforskning, som skulle skabe en dialog mellem folket og
forskerne.
Men formanden, fhv. kirkemini-
ster, Arne Sørensen, er ikke helt
tilfreds med det foreløbige resul-
tat. Det er endnu ikke lykkedes
at mindske kløften mellem lærde
og lægfolk.
— Vi har kun haft een konfe-
rence, hvor folk fra både akademi
og selskab mødtes, dannede grup-
per om bl. a. kommunikation, som
der stadig arbejdes med. Vort ar-
bejde er hæmmet af, at de ivrige
og nysgerrige altid har så vanvit-
tigt travlt og derfor ikke har tid
til den fornødne forskning, siger
Arne Sørensen.
Dat er ikke fordi folket ikke vil
komme til videnskaben. Selska-
bet, der er åbent for alle, har ca.
160 medlemmer, hvoraf den stør-
ste gruppe har tilknytning til
pressen. Arbejdere og landmænd,
som gennem mange år har væ-
ret med i folkeoplysningsarbej-
det, er pænt repræsenteret.
EEN STOR LANDSBY
— Bt af akademiets store projek-
ter har fået arbejdstitlen „Hvor-
dan ønsker danskerne at anvende
dansk land-, vand- og luftområde
i det kommende århundrede". —
Vi må opstille aiternativ-struktu-
rer til en fremtid, da teknikken
har overtaget det meste af vort
arbejde. Alternativer til bysam-
fundet, siger Arne Sørensen.
— I et lille land som Danmark
betyder afstande ikke noget. Der-
for må vi have spredt arbejds-
pladser, boliger og fritidsområder
over hele landet. Vi kan ikke
blive ved med at klumpe os sam-
men. Men for at ingen skal føle
sig isoleret, skal vi kunne komme
i hurtig og direkte kontakt med
hinanden. Derfor vil fremtidens
tboliger i strukturen een stor
landsby blive forsynet med f. eks.
TV-ttelefon, så man kan se perso-
nen i den anden ende af røret. I
stuen vil et EDB-anlæg blive lige
så selvfølgelig som et fjernsyns-
apparat. Over dette anlæg vil
man så kunne indhente oplysnin-
ger af enhver art. Også trafik-
nettet vil blive udbygget, og man-
ge vil have egen helikopter.
— Det siges, at vi er dårlige
planlæggere. Vi har overhovedet
ikke tradition for planlægning.
Jeg ville ønske, at alle — uanset
politisk opfattelse — ville glemme
romantikken og ikke værne så
meget om det bestående. I øvrigt
er fremtidsforskning ikke det
samme som planlægning. Ved
planlægning går man ud fra det
•kendte, men i forskning om frem-
tiden opstiller man et mål og fin-
der ud af, hvad der mangler. Der-
efter bestilles de opfindelser, der
mangler.
MANGLENDE FANTASI
— Der er i det store og hele poli-
tisk forståelse og interesse for
fremtidsforskning. Men kontakten
mellem akademiet og politikerne
er næsten lig nul. Det er dog sket,
at nogle folketingsmedlemmer har
tilkendegivet nødvendigheden af
denne specielle gren af forsknin-
gen. Interessen har især været
stor blandt de 30-40-årige.
Når der er en vis politisk in-
teresse for sagen, og der alligevel
ikke sker noget skyldes det nok,
■at de, der har den virkelige ind-
flydelse, ikke har indset, at der
kræves en speciel avantgarde til
dyrkning af fremtiden. De nærer
en tyrkertro til, at det nok skal
gå.
Arne Sørensen, om hvem Hal
Koch engang skrev: Fået en dår-
lig opdragelse, fuld af unoder —
men han hører hjemme i fami-
lien, har en drøm om mennesket
i centrum, siger videre:
— Vi skal gøre det værd at leve
på denne jord. Vi kan få det bed-
ste samfund, historien endnu har
sat, eller vi kan skabe et ragna-
rok. Vor skæbne hænger i en
tynd tråd, hvis vi ikke er frem-
synede og søger at løse proble-
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
merne på internationalt plan. Vi
har den teknologiske viden til at
afskaffe al sult og elendighed.
Derfor er det muligt at skabe no-
get godt men det haster. Alt for
få mennesker er parate til de
store ændringer. Det hænger i høj
grad sammen med, at mennesket
har svært at bryde med de tra-
ditionelle livssyn og tærskler.
Hvis samfunds-strukturen plud-
selig blev lagt om, ville de fleste
følge sig utrygge, — de kan sim-
pelthen ikke forestille sig „Det
bedste samfund".
Og hvad er så „Det bedste sam
fund"? Bt samfund, hvor der ikke
hersker uligheder, hvor der er
ressourcer nok til, at alle kan få
nok af alt. Men barrieren mellem
de rige og fattige lande er uhyre
stor og kan kun nedbrydes ved
globalt samarbejde. Det har væ-
ret forsøgt gennem FNs underor-
ganisationer, men de har udviklet
sig til en træg masse . . .
NATIONALISTISKE
HJEMMEFØDNINGE
Arne Sørensen taler det såkaldte
ungdomsoprørs sprog. Og vil alli-
gevel ikke kendes ved det:
— Både og. Men det irriterer
folk, der har erfaringer og viden,
at der pludselig kommer nogle
unge, som kører på følelserne.
De skulle hellere ta’ og lære no-
get. De må forstå, at blande
følelserne med viden. Det fore-
kommer mig til tider, at ung-
domsoprørerne ikke er så forskel-
lige fra deres forældre — de er
•bare mere vrede. For nylig var
jeg sammen med nogle unge men-
nesker, som jeg talte fællesmar-
kedsproblematik med. Og der
fandt jeg mig selv i stue med
nogle nationalistiske hjemmefød-
ninge. Dat var en skuffelse. —
Nej, det var ikke Rom-traktaten
vi diskuterede. Det var for eller
imod EEC.
Derimod er der nogen trøst at
hente i fremtidsforskerens for-
hold til modeordet blandt de
unge, kritiske ryster, fremmed-
gørelse. — Jeg ved godt, hvad det
betyder, men det er et begreb
mange bruger uden rigtig at være
klar over, hvad det står for. Nogle
henviser til Karl Marx’ fremmed-
gørelses-teori — andre til Rou-
sseau, mens andre igen er helt
tilbage i syndfloden. Vel er der
på en måde tale om et tabt para-
dis, men jeg tror det kan genvin-
des. Når man har en moderne
stat med en moderne produktion
stilles der store krav til menne-
sket om at samarbejde med an-
dre, som man aldrig lærer at
kende og aldrig ser.
— Men jeg tror, at den dag vil
komme, da teknologien har over-
taget alt arbejde — og så behøver
mennesket ikke længere at stå
ved maskinen og blive fremmed-
gjort. Den dag vil Karl Marx’
teori om, at der vil være nok af
alt til alle være virkelighed. Og
så kan vi gøre lige, hvad vi har
lyst itil, få lejlighed til at interes-
sere os for andet end at tjene til
dagen og vejen. Så kan vi få det
virkeligt dejligt . . .
uror
SNESCOOTER
scooter aputisiut
Mere. 250 M
Pris: 10.854,-
(excl. moms)
Mere. 220 M
Pris: 10.178,-
(excl. moms)
- nu på Grønland
Mercury’s verdenskendte og gennemprøvede kvalitet
i marinemotorer med bl. a. Thunderbolt tændings-
system er overført til de nye, hurtige, robuste sne-
scootere Mere 250 (25 HK) og Mere 220 (22 HK), der
løber på larvefødder, konstrueret til størt mulig side-
værts stabilitet og lettest mulig fremad-bagud manøv-
rering. Styreskiene er gummiophængt for at gøre
gangen let og blød og uden rystelser. Overalt effektivt
rustbehandlet. Send bud efter farvebrochuren, der
i alle enkeltheder fortæller Dem, hvorfor MERCURY
også forhandler verdens bedste snescootere — og hvor
stor glæde De kan få af den.
måna Kalåtdlit-nunåne
Mercury’p Imarsiuttnut motfiré silarssuarme tusåma-
ssaussut mislligtardluagkatdlo Thunderboltimik ikitau-
tigdlit scooterine aputisiutine nutåne, sukasOne ka-
Jangnaltsunilo Mere 250-me (25 HK) Mere 220-milo (22
HK) atoraeKarput. tåuko agssakåssue ujatsiutaussanik
sanimut sarriaitdlisardluagkanlk talmatutdlo sujumut
ktngumutdlo Ingerdlatigiuminartunik ingerdlaveaarput.
ingerdlaneK pluminamerulersiniardlugo nerumingneiu-
lersinlardlugulo talmatutdlo sajugpilugungnaersamiar-
dlugo slsorautaussai guminik lkuvftlerneicarstmåput.
tamåkerdlune mångertomiaitdlisandluagauvoK. bro-
chure xalipautillk tamanigdlo pfisissutigssarsivfigisi-
naussat Kinutågiuk, tåussumame navsuiautlsavåtlt s6k
MERCURY-p silarssuarme pitsaunerpånik scooterémi-
artartoK aputlsiutlnlk — kisalo navsuiautisavåtlt Kanos
agtigissumlk nuånårutlgssariumårlt.
Det kraftige, sølvskin-
nende overtræk yder den
bedst mulige beskyttelse
for Deres snescooter. Be-
standigt over for kulde,
varme, vand, salt, og olie
— og det hverken stræk-
ker sig, krymper eller
sprækker.
Sneslæde
ulla ivssusdK silviussaK
scooteringnut aputisiumut
pitsaunerpåmik igdlersui-
ssQvok. Isse, kiak, imeK,
tarajoK ulialo akiorslnau-
vai — tasIneK ajordlune,
eKlsanane Kuvdlflsananilo.
Kamutit
Robust Og rummelig fi-
berglasslæde, der let lå-
ses fast bag snescooteren
med den indbyggede
krog.
xamutit fiberglas atordlu-
go sanåt Kajangnaitsilput
usinertuvdlutigdlo, asulu-
lo scooterlp aputisiutip
kingornanut ikukumina-
rivdlutik.
MARINE AFD. *
AARHUS MOTOR
COMPAGNI A#S
Forhandlerliste Grønland
Kalåtdlit-nunåne niorKutlgdlit
Arsuk: Magasin Arsuk
Christianshåb: K. G. Lauridsen
Egedesminde: Bumæs Radio &
Foto
Frederikshåb: J. Gadegaard,
Tele.
Godthåb: Godthåb Maskin
Værksted v/ Richard Madsen
Ane Holms Butik
Holsteinsborg; Polarmagasinet
V/ Kaj B. Larsen
Jullanehåb: Autocompagniet
Jakobshavn: Birger Hansen
Nanortalik: Brugsen
Varehus Sputnik
Narssak: Viktors Magasin
vi Viktor Petersen
Nipdsat-Godhavn: Nipisat Brugs-
forening
vi Mogens Petersen
K'utdligssat: Trans-Artic Marine
Sukkertoppen: Leds Motor
Service
Sydprøven: Mina Magasin
vi Andreas Adolfsen
27