Atuagagdliutit - 07.01.1971, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 111 -at
sisamångorneK 7. januar 1971
Nr. 1
Vi må træffe vort
Disse år er afgørelsens år for utalte millioner af mennesker kloden rundt,
og vi grønlændere har ikke andre vilkår i denne sammenhæng end alle
andre. Vi må træffe vort valg med åbne øjne, siger landsrådsformand
Erling Høegh i sin nytårstale
— Er der grund til en afgørende ændring af hele Grønlandspolitikken?
— Jeg tror, at dette bør være spørgsmålet i dette forår og dermed
hovedspørgsmålet ved det forestående landsrådsvalg, sagde landsråds-
formand Erling Høegh i sin nytårstale. — Lad os nå til sandhedens
time i vor udvikling vel vidende, at afgørelsen nu ligger i vor egen
hånd, og at vi ikke længere kan give danskerne skylden for beslut-
ninger og resultater. Vi er nået dertil, at vi har kommunalbestyrelser,
der støt går fremad i beslutsomhed og kompetence. Og vi har et grøn-
landsledet landsråd, der har til opgave at sige ja alle nej til de spørgs-
mål, som tiden rejser.
Det er vor sag, det drejer sig om.
Det er vor beslutning, som tæller.
Danmarks og den danske rege-
rings indstilling kender vi. I Dan-
mark ønsker man landsdelssam-
arbejdet fortsat og udbygget. Det
har vi den nuværende statsmini-
sters ord for. Denne viden giver
tryghed og tillid og ro til at træf-
fe vor egen afgørelse. Og en af-
gørelse må træffes, for sandhe-
dens time kan ikke udskydes i
{ det uendelige eller splittes op til
formulering i kortsigtede, mistrø-
stige sandheder, der bare hem-
mer virketrang og indsats.
hvad vil vi?
Hvad vil vi da i Grønland? — Vil
vi en fortsættelse af de sidste ars
indsats, der har omformet vort
land på godt og ondt. Vil vi en
fortsat opbygning af levestan-
dard, af uddannelse, af boligfor-
hold og erhverv, som vi har set
den tage form heroppe i de sidste
tyve år. Vil vi på landsmandsba-
sis sammen med danskerne virke
for, at Grønlands unge får stadig
bedre chancer i fri konkurrence
med Danmarks unge og med unge
fra hele den civiliserede verden.
Vil vi se Grønland blomstre også
Økonomisk og erhvervsmæssigt,
så langt naturen giver mulighed
derfor. Har vi mod og kræfter til
at deltage i denne vældige pro-
ces, og har vi mod og overskuds-
kræfter til at bevare det, som er
væsentligt for os som grønlænde-
re, — altså har vi styrke til at
kæmpe på to fronter, dels for den
nye tid, dels for at bevare vort
særpræg. Og har vi beslutsomhed
°g vilje til at lade det falde, der
ikke mere har bærekraft i en
moderne tid?
Og omvendt må vi spørge os
selv: vil vi hellere frasige os med-
arbejderskabet i den verden, der
med fremskridt og tilbageslag er
ved at udformes i de teknisk ud-
viklede lande. Ønsker vi med åb-
ne øjne at sige nej til Danmarks
fortsatte tilbud, som vi kender
dem fra de sidste års samarbejde,
og i stedet tage skridtet tilbage
til en sammenhæng, der udeluk-
kende er grønlandsk, og dermed
sige ja til en ulands-status, ja
nogle vil sige en reservat-status.
Ønsker vi tempoet nedsat, ønsker
vi levestandarden låset fast på et
lavere niveau. Ønsker vi at sige
nej til en hel del af det, som ud-
viklingen stiller os i udsigt i dag,
af frygt for, at påvirkningen fra
Danmark og fra Europa skal bli-
ve os for stærk.
Når jeg har talt om sandhedens
time er det, fordi der i officielle
taler — også mine egne — og i
den offentlige grønlandske debat
gang på gang har kunnet spores
tendenser til at se bort fra, at vi
står i en valgsituation, og at det
vil koste og på nogle punkter ko-
ste dyrt, ligegyldigt hvilket valg
vi træffer. Vi får intet gratis i
den verden, vi lever i i dag.
På den ene side venter den mo-
derne verden i Europas skikkelse
på os. Vælger vi den, vil mangt
og meget af vor grønlandsk-
eskimoiske egenart måske gen-
nem årtierne blive til en styrke i
vort sind og en drøm i vort hjer-
te, mens vor hverdag omformes i
europæisk billede. Vi når ikke
Europa på lempeligere vilkår. Det
er urigtigt at foregøgle sig noget
andet.
På den anden side lokker fore-
stillingen om alt det kære og end-
nu så nære fra vort folks historie
og fortid.
Vi kan ikke — som det hedder
— både blæse og have mel i mun-
den. Tingene går hurtigt i vore
dage, og den der ikke vil med,
lades tilbage. Tro ikke, at det er
noget let valg, der skal træffes.
Tro ikke, at det er et let valg for
danskerne i disse års danske de-
bat om tilslutning til de euro-
pæiske fællesskaber og tilslut-
ning til Europa. For hvadenten
Danmark kommer med i fælles-
markedet eller ikke, står det
klart, at også Danmark er på
skillevejen og i en valgsituation.
Og som det er tilfældet for vo-
re landsmænd i Danmark, er det
situationen for verdens folk. I
Europa, i østlandene og i den tre-
die verden i Afrika og Det Fjerne
Østen. Ingen kan mere putte sig
i smug og lade hele verden bræn-
de om sin vugge. Disse år er af-
gørelsens år for utalte millioner
af mennesker kloden rundt, og vi
grønlændere har ikke andre vil-
kår i denne sammenhæng end alle
andre.
Vi må træffe vort valg med
åbne øjne. Vi må træffe det selv.
Jeg opfordrer til, at forårets
tåssamiuna uvavtinorpiaK tunga-
ssut pinenartut, uvagutdlo aula-
janginigssarput nautsorssutigine-
KarpoK. Danmarkime inuit, Kav-
dlunåtdlo nålagkersuissut isu-
mait ilisimavavut. Danmarkime
nålagauvfiup ingmikortortaisa su-
leKatigivdluarnigssåt nanginiar-
neKåinarane angnertusarniarne-
KarpoK. tamåname pivdlugo mi-
nisteriunerput OKauserserérsima-
varput. tamåna tungavigssaica-
lersitsivoK endgsisimassumik ta-
tigingnigtumigdlo aulajanginiar-
sinaunermut. aulajanginiarnig-
ssardlo pissariaKarpoK, ilumoru-
ssivdlune piviussorsiornigssaK nå-
lagkersuinerup tungåtigut kingu-
artitinarneK ajornaidngmat, tai-
mailiornikume unaminmånguaK
issigalugo erKarsauterssorneru-
valg
grønlandske valg bliver et valg,
der tegner vor fremtid.
Her må enhver vælger beslutte
for sig selv.
JA TIL FREMTIDEN
Personlig er jeg ikke i tvivl. Jeg
erkender, at den nye tid har med-
ført mange ting, der er os frem-
mede og ukære, og at den tid og
de forhold, vi ser tilbage på, mest
de gamle, men også vi midal-
drende, var os kendte, trygge og
kære. Men jeg ved også, at hvis
den ældre generation nu siger nej
til fremtiden, siger den nej til
børnenes og den unge generations
chancer og muligheder. Selv tror
jeg ikke, at der er nogen vej til-
sangmat suliumåssusermik nå-
magsissaKarumagaluarnermigdlo
asule kinguartitsinartumik.
suniartugumiuna?
Kalåtdlit-nunanimiuna suniartu-
gut? — ukiut kingugdlit suliau-
simassut aj ungitsortaicardlutigdlo
ajortortaKartut nanginiarnerpa-
vut inuit inuniarnerup tungåtigut
atugarigsåriartuinarnerat, aju-
nginerujartuinartumik iliniarti-
tauneic, inigissat pitsångorsarne-
Karnerat inutigssarsiuteKarneruv-
dlo tungåtigut KagfarsainiarneK,
sordlume ukiune 20-ne kingug-
dlerne malungniusimassut. nåla-
gauvfingme atautsime inugtaoKa-
tiglssuserput tungavigalugo Kav-
dlunåtdlo suleitatigigdluta angu-
bage. Vi er blevet flere i Grøn-
land og har fået nye krav, og na-
turens vilkår er ændret. Vi kan
ikke skaffe mad til alle munde,
arbejde til alle hænder og mulig-
heder for alle unge uden at sige
ja til den moderne udvikling. Og
vi kan næppe få lov at ligge ale-
ne og uden forbindelse med et eu-
ropæisk folk her oppe i Nordat-
lanten, der i vore dage ikke er en
afkrog i verden, men et strategisk
og politisk brændpunkt i den in-
ternationale politik.
De ældre og de gamle i dette
land har båret det frem dertil,
hvor vi er i dag. Jeg tænker tit
på, hvor vældig en styrke, hvor
mandigt et mod, der er blevet vist
ikke blot af vore forfædre, men
også af de generationer, der gik
lige forud for vore egne. På dem
har den nyeste omstillings tunge-
ste byrde hvilet, men de har ikke
(Fortsættes side 2)
niarumanerparput inusugtortavta
Kavdlunånut inusugtunut silar-
ssuarmilo avdlame inusugtunut
Kåumarsagauvdluarsimassunut u-
nangmigdlersinaulernigssåt. suju-
nigssame angujumanerparput Ka-
låtdlit-nunavta aningaussarsior-
nerup inutigssarsiorneruvdlo tu-
ngaisigut nunavta tuniusinaussai
nåpertordlugit Kagfariartuinar-
nigsså? sapissuseKardlutalo nu-
kigssaKarnerpugut taima nunav-
ta inuiaKativtalo sujunigssame
avdlauvdluinartumut ikårsåriar-
nigssånut suleKatåusavdluta, sa-
pIssuseKarnerpugut sulilo atorsi-
mångisavtinik nukigssaKarnerpu-
gut uvagut kalåtdlit pingårtitar-
put åtåtuinåsavdlugo — tåssa pi-
ssauneKåsavdluta sangmissagssat
mardluk atautsikut sangmisav-
dlugit: nutålerineK åmalo nang-
minerissavtinik nungutitsinavér-
sårneK. aulajangersimåssusermik
piumåssusermigdlo ima angitigi-
ssumik pigissaKarnerpugut sut
uvdlune nutaussune atorfigssae-
rutitavut iperarsinåusavdlugit?
tåussumalo akerdlianik åma
ingmivtinut aperissariaicarpugut:
imaisiorumanerpugut någgasav-
dluta silarssuarme suleKatiging-
nerme ilaunigssavtinut nunane
teknikip tungåtigut sujuariartor-
tuartut atugait sujumukarnermik
pakatsissarnernigdlo nagsataKar-
tartut ilénguvfigisavdlugit. kig-
sautiginerparputdlunit piårinait-
sornerungitsumik någgåsavdlugo
Danmarkip uvavtinut ukiune må-
kunane ersseridvigsumik suleica-
tigingnigssamik unersussinera,
tauvalo kalåtdlisuinavik inuniar-
(Kup. 3-me nangisaoK)
aulaj angertariaKarpugut
ukiut atugkavut måko aulajangerniarfiussugssåuput nunar-
ssup inugpagssuinut kisigssåungitsunut, uvagutdlo kalåtdlit
avdlaunerussumik atugagssaKartitåungilagut. aulajanginiar-
taiiaKarpugut suna toritåsanerdlugo KanoK iliornerput ilisi-
mavdluardlugo, landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh ukior-
tåme OKauseitarpoK
ilumut pissariaKarpa Kalåtdlit-nunavtine nålagkersuineK pingåvig-
sortaisigut avdlångortiterivfigisavdlugo? — isumaKarpunga aperKut
tåuna pingårnerpautitdlugo erKarsautigissariaKartoK upernåK måna
landsrådimut Kinersinigssame, landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh
onarpoK ukiortåme OKalugiarnermine. — peroriartornivtine ingerdla-
riausigssamik erKørtumik angussanarniarta, ilisimavdluardlugo aula-
jangigagssat uvagut isumagissugssaugavtigik Kavdlunåtdlo pissutituåi-
narsinaujungnaeravtigik aulajangigagssat tamåkulo kingunerissait piv-
dlugit. måkunane angusimavavut, kommunalbestyrelseKalersimavdlu-
ta aulajangisinautitaussunik OKartugssautitaunerujartuinartunigdlo
landsrådenarpugut kalåtdlimik sujulerssorneKartumik, apernutinut
sarKumersunut sugaluartunutdlunit angersinautitauvdlutigdlo naggår-
sinautitaussunik.
Slædekørsel og hajfiskeri for turister i Jakobshavn
Centralfagskolen er allerede for lille .........
Dispositionsplan for Jakobshavn ...............
Loven om offentlighed i forvaltningen..........
TV^kassetter — fremtidens fjernsyn .............
FN-organ for nødhjælp .........................
side 5 takornariat nimugserdlutigdlo CKalugssuarniartineKåsassut .... Kup. 6
side 11 Centralfagskole mikivatdlålererpoK ........................... Kup. 11
side 12 Ilulissane sanaortugagssanut pilerssarut ..................... Kup. 13
side 14 onartugssautitat matut påpiaratdlo angmarait.............. Kup. 15
side 20 Danmarks Radio TV-kassettenik nioiKutigssiornerme ilåusassoK Kup. 21
side 22 ajornartornerme ikiuinermut FN-ip pissortanarfia.......... Kup. 23