Atuagagdliutit - 07.01.1971, Blaðsíða 22

FN-organ for nødhjælp
Forkert og for megen hjælp komplicerer ofte bistandsarbejdet i kata-
strofesituationer. Men kan nationerne enes om at lade et FN-organ
styre det hele?
Af HENRIK
København (RB-Special).
Alverdens opfindelser har endnu
ikke kunnet forebygge naturka-
tastrofer, omend redningsarbejdet
er blevet vældig effektiviseret i
de senere år. Hvor paradoksalt
det end kan lyde er den velvilje,
der internationalt rejses ved en
jordskælvs- eller oversvømmel-
seskatastrofe, ofte en komplice-
rende faktor for hjælpearbejdet.
Der kommer simpelthen for me-
gen hjælp, undertiden effekter
man ikke har brug for — til an-
silarssuarme nunat tutsuvinardlufnar-
tumik motoreKartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamånale kisime namångilaK. ilu-
arsaissariaicalerpat tamåna pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumagineKartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuaxarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motorit 1,5 åma 210 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit piginexarput.
agdlagtitsivigssarssuaK salipautilik pi-
niaruk.
DØCKER
dre tider kommer det alt for sent.
Man mangler kort sagt en koor-
dinator af såvel staternes som de
private hjælpeorganisationers
indsats, et styrelsesorgan, som
præcis kender situationen og har
autoritet til at give instrukser og
handle til fælles bedste.
FEM ARS FORBEREDENDE
ARBEJDE
Intet ville være naturligere, end
hvis FN kunne påtage sig denne
opgave, ville mange spontant si-
ingen andre steder i verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftsik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 210 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
ge. Og tanken har også optaget
verdensorganisationen i flere år,
omend mange erfarne nødhjælps-
folk tvivler på, at den nogensinde
kan realiseres. Generalforsamlin-
gen vedtog i 1965 og 1968 to re-
solutioner, hvori den opfordrede
medlemsstaterne til at meddele
FN’s generalsekretær, hvad de
havde at tilbyde i konkrete kata-
strofesitutioner, og i en foreløbig
rapport fra det økonomiske og so-
ciale råd af 12. maj 1970 uddy-
bes emnet. Det konstateres, at
FN’s egne særorganisationer, så-
som børnehjælpefonden (UNI-
CEF), verdenssundhedsorganisa-
tionen (WHO), levnedsmiddel- og
landbrugsorganisationen (FAO),
verdensfødevareprogrammet
(WFP) og FN’s udviklingsprogram
(UNDP), i den seneste tid har
spillet en langt større rolle end
tidligere under naturkatastrofer,
men at den koordinerede indsats
kun befinder sig på et indledende
stadium. Det er i denne forbin-
delse af stor betydning, at de en-
kelte medlemstater opretter na-
tionale planlæggende og operati-
ve hold, såkaldte „stand-by“en-
heder af læger, sygeplejersker og
administrationer, som kan rykke
ud så at sige umiddelbart. Hidtil
har kun Sverige og Norge etable-
ret sådanne førstehjælps-korps.
Den amerikanske Edward Ken-
nedy var den første, der syste-
matiserede tankerne om et FN-
organ til at koordinere indsatsen
i en katastrofesituation. Som for-
mand for en senatkomite anbe-
falede han i en indstilling til se-
natet, at USA stiller forslag om
oprettelse af en United Nations
Emergency Force (UNEREF), der
skulle råde over en beredskabs-
styrke og selv yde massiv nød-
hjælp samtidig med at den koor-
dinerede bistand fra de enkelte
regeringer og private hjælpeorga-
nisationer. Kennedy støttede sig
på et forslag fra professor Gideon
Gottlieb, New Yorks universitet,
fra 1968 — et forslag, som pro-
fessoren i øvrigt senere omarbej-
dede og i marts 1970 omdøbte til
at vedrøre en United Nations
Emergency Assitance Service
(UNEMAS). Herefter skal orga-
net i spidsen have en højkommis-
sær, der i stil med FN’s flyt-
ningehøjkommissær netop koor-
dinerer hjælpen og formidler fri-
villige bidrag i form af penge,
varer og tjenesteydelser.
HJÆLPEAKTIONER
POLITISERES
— Det er væsentligt, at en sådan
koordinator af hjælpen ikke selv
er operativ, altså ikke .af sit eget
budget yder egentlig hjælp, siger
generalsekretæren for Folkekir-
kens Nødhjælp, pastor Viggo Mol-
lerup, i en kommentar til forsla-
get. I første række bør det være
en informationscentral og kata-
lysator, som ikke er belastet af
et tungt administrationsapparat. I
nødhjælpsarbejdet har man set
alt for mange eksempler på
manglende overblik over hjælpe-
behovene. 6—7 uger efter jord-
skælvet i Peru sendte Sovjetunio-
nen således 53 flyvemaskiner af
sted, uden at nogen havde bedt
om det. Resultatet var, at det me-
ste af nødhjælpen og de mange
læger, der fuglte med i realiteten
ikke kunne anvendes. En lignen-
de situation indtrådte i Jordan,
da USA sendte et mobilt hjælpe-
sygehus med 400 senge.
— Ideen om en FN-koordinator
har nydt stor bevågenhed inden
for Røde Kors, siger Dansk Røde
Kors’ Reetz Funder, men person-
lig nærer jeg megen skepsis over
for dens gennemførlighed. Der
drives politik i alle afkroge af
FN-organisationen, og det må be-
tragtes som tvivlsomt om staterne
kan afstå fra at politisere deres
hjælpeindsats sådan som de hid-
til har gjort, blot fordi der ska-
bes et nyt FN-organ. Der mang-
ler tillid mellem staterne — det
er jo ikke af uvidenhed, at Sovjet
og USA uanmodet sender overflø-
dighedshorn af nødhjælp. Forud-
sætningen for et sådant koordi-
nerende organ vil under alle om-
stændigheder være, at der i de
enkelte stater eksisterer de na-
tionale katastrofehold, som Norsk
Røde Kors’ generalsekretær Haa-
kon Mathiesen, der for tiden er
udlånt til den internationale Rø-
de Kors-komite, gennem længere
tid har arbejdet med.
ET STYREHUS FOR HJÆLP PÅ
EDB BASIS
Det er grundtaken med UNEMAS,
at lande, som regner med mu-
ligheden af at kunne blive hjem-
søgt af naturkatastrofer indgår
aftaler med organisationen med
afgivelse af den form for nød-
hjælp, som de sandsynligvis vil
få brug for i påkommende til-
fælde, at UNEMAS træffer ram-
meaftaler med FN’s medlemssta-
ter og andre offentlige og private
organisationer om den nødvendi-
ge assistance, der i en akut si-
tuation kan disponeres over af
UNEMAS med den pågældende
regerings samtykke samt, at
UNEMAS kan udstede en kata-
strofe-erklæring som udtryk for
at organisationen ikke alene er
i stand til umiddelbart at skaffe
tilstrækkelig nødhjælp og at vi-
dere kredse derfor bør inddrages.
Alle ydende skal have lejlighed
til at udelukke deres hjælp fra
visse lande, ligesom de skal have
ret til at give visse stater præ-
ference, dersom der skulle ind-
træffe flere naturkatastrofer
samtidig.
— Et koordinerende FN-organ
skal desuden sidde inde med al
den viden, som kan tænkes at
komme til nytte i nødhjælpssi-
tuationer, fortsætter pastor Mol-
lerup. Det skal kende kapacite-
ten på lufthavnene, den aktuelle
sundhedstilstand, infrastrukturen
i de lande, der kan komme på
tale, og det skal vide alt om sta-
terne og hjælpeorgansationernes
kapacitet. Det skal vide hvem der
excellerer i hvad, det skal ind-
kalde forskellige tilbud på lev-
nedsmidler og medicin og foreta-
ge såvel en prismæssig som en
kvalitativ bedømmelse. Dette
enorme forråd af informationer
behøver ikke nødvendigvis at be-
ro i organisationens eget hoved-
sæde, men dens personale skal
med øjeblikkelig varsel være i
stand til ved hjælp af EDB at
sammenfatte alle nødvendige op-
lysninger.
— Der er i øvrigt gjort visse
anstrengelser for at samle for-
håndenværende materiale om ek-
siterende hjælpeorganisationer.
OECD har således lavet en for-
trinlig håndbog herom, og ganske
banebrydende har et koordina-
tionsorgan for oprindelig katolske
udviklingsprojekter, CIDSE sat
sig for at indkode oplysninger af
denne art i en databank. Men
der er nu opstået en vis uenig-
hed mellem CIDSE og ICVA —
en sammenslutning af private
hjælpeorganisationer — om hvem
der skal stå for hvad. Jeg tror
personlig ikke, at det er muligt
at ophøje noget eksisterende pri-
vat foretagende til koordinator
trods alle ædle motiver, men at
kun FN vil være i stand til at
favne alle, konkluderer Mollerup.
z.
EVINRUDE
misiligtagkat nakusiagtitsissarput
ERFARING GIVER STYRKE
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo niorxutigineKartarput — kingorårtigssai
sitdlimatigineKartuåinarpuL
tikisitsissartua: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Forhandles over hela Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Dette mærke betyder
skjortekvalitet i topklasse... !
mærke tåuna isumaKarpoK
ilugdleK pitsåussutsimigut nuimanerpaK... !
igdlut nåmagtumik ikuatdlagtornigssånut
sitdlimasersimaviuk?
uvdluvtine igdlut sanaortorneKartarneri-
ne akiussartunut sitdlimasissutå nalerKii-
tutikugko åmalo igdlut pårivdluagaugpat,
tauva
KGL. BRAND-ip
isumagisavå, sitdlimasissutå ta sujunigssa-
me igdluliortiternerme aningaussartOtau-
ssartunut nalericutGjuåinamigsså, taimai-
livdlutitdlo igdlut ikuatdlariatåsagaluar-
pat tamåkissumik taorsivfigineKarsinåu-
sagaluarputit.
tamatuminga kæmnere påsiniaivfigiuk!
(Nflngme assurandør Asger Laursen på-
siniaivfigineKarsinauvoK).
BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK
KGL.
csngli
EVINRUDE..!
22