Atuagagdliutit - 07.01.1971, Blaðsíða 14

Myndighederne åbner
dørene og papirerne
Grønlændere skal ikke regne med landshøvdingeembedet som mellem-
mandsvirksomhed for gennemsyn af sagsakter, der er behandlet i Dan-
mark, siger fuldmægtig ved embedet, S. Mathiesen.
Loven om offentlighed i forvalt-
ningen trådte i kraft 1. januar
og gælder også for Grønland. —
Loven skal styrke borgernes til-
lid til myndighederne, siger ju-
stitsminister Knud Thestrup i en
samtale med Carl Otto Brix fra
RB.
I princippet giver loven enhver
adgang til at gennemse sager, der
behandles eller er behandlet af
stat og kommune.
Der tages en række forbehold,
men justitsministeren siger, at lo-
ven er indledning til en egentlig
fuld offentlighed i forvaltningen.
Dens forgænger er lov om parts-
offentlighed fra 1964, hvorefter
kun de direkte implicerede hav-
de adgang til dokumenterne. Par-
terne i en sag vil fortsat have
udvidet adgang til at kigge ad-
ministrationen efter i sømmene.
INTET AT SKJULE
— Vil tjenestemandene tale mere
i telefon og notere mindre i frem-
tiden, så den politiske historie-
forskning får vanskeligere kår,
spurgte Brix.
— Med Deres spørgsmål går De
ud fra, at der er noget skjule.
Men det er der ikke. Det er min
erfaring, at alle altid er interes-
seret i, at en sag belyses fuldt
og helt. Jeg vil imidlertid indrøm-
me, at der kan findes tilfælde,
hvor en tjenestemand vil søge at
skjule, at han har dummet sig,
men det er meget sjældne til-
fælde.
Som folketingsmedlem har jeg
ofte fået overdraget problemer
fra vælgere, som mener, der er
begået uret, men når man under-
søger sagen til bunds, viser det
sig, der er handlet ret og rime-
ligt.
Ingen ønsker vilkårene for hi-
storieforskningen vanskeliggj ort,
og lad mig tilføje, at der i loven
er en forpligtelse for tjeneste-
mænd, der gør væsentlige notater
til at lade dette materiale følge
sagen.
LOVEN I PRAKSIS
— Er tjenestemandene indstillet
på at medvirke til lovens omsat-
telse i praksis?
— Det er jeg overbevist om.
Jeg husker endnu diskussionen
om offentlighed i retsplejen, som
foldede sig ud, da jeg studerede
jura i 1919. Mange var imod, men
et flertal var for, og offentlig-
hedsprincippet har givet rets-
plejen en helt anden stilling, end
den havde i gamle dage.
Til myndighederne er der ud-
sendt vejledninger og cirkulærer,
så enhver ved hvad sagen drejer
sig om, fra 1. januar, da loven
trådte i kraft.
Erfaringerne med partsoffent-
lighedsloven er gode. Det er må-
ske ikke så meget den enkelte
borger, der har benyttet sig af
loven som den, der vejleder —
f. eks. advokater. Og loven har
ikke haft den konsekvens, at ar-
bejdet er blevet forstyrret og sa-
ger forsinket.
KVÆRULANTERNE BLIVER
— Har man market noget til no-
toriske kvarulanter?
— Dem slipper man aldrig for,
hvad enten den ene eller den an-
den lov er gældende.
— Kommer ombudsmandsinsti-
tutionen til at spille en mindre
rolle i fremtiden?
— Det tror jeg bestemt ikke.
Man kan forestille sig, at selve
adgangen til at se papirerne efter
kan virke dæmpende på nogles
lyst til at gå til ombudsmanden,
men til gengæld får institutionen
et nyt område, idet afslag på an-
modning om gennemgang af pa-
pirerne kan indankes for om-
budsmanden.
FORSTÅELIGT DANSK
— Hvad er Deres personlige be-
grundelse for at gå ind for loven?
— Loven om offentligheden i
retsplejen har gjort dybt indtryk
på mig som dommer gennem
mange år. Jeg er sikker på, at
den ny lov vil have samme virk-
ning: at borgernes tillid til myn-
dighederne øges — at de nu er
sikre på, at ret og billighed sker
fyldest.
— Gøres der noget for, at lo-
ven bliver virkelighed på den
måde, at sproget i akterne skrives
på et forståeligt dansk?
— Vi arbejder allerede alvor-
ligt med det problem, og vi er
helt klar over, at uden et sprog,
som kan forstås af menigmand,
opnås ikke det tilstræbte med lo-
ven.
Love og bestemmelser skal
skrives, så ord og mening kan
fattes, og det samme gælder pa-
pirerne omkring loves og bestem-
melsers administration.
Jeg har et godt eksempel på
det modsatte, nemlig boligloven
af 1961. Jeg var formand for fol-
ketingsudvalget og ved, hvor van-
skeligt det er at forene de poli-
tiske modsætninger for ikke at
tale om de rent saglige. Men det
var plat umuligt at få resultatet
omsat i et klart sprog. Resultatet
blev en lov, som ikke engang ad-
vokaterne kan forstå.
Jeg har været med til mange
politiske forlig og ved, hvor svæ-
re, de kan være at administrere
for myndighederne. De virkelige
tanker kan skjules i et knudret
sprog. I øvrigt er ikke juristerne,
men nationaløkonomerne, de
værste til at gøre sproget util-
gængeligt.
NÆSTE RAKETTRIN
— Hvorfor varede det så lange,
før vi her i landet fik offentlig-
hed i forvaltningen?
— Det er først i vort årti ble-
vet en sag med bredere opslut-
ning. Professor Poul Andersen
rejste i trediverne sagen i sin
bog om forvaltningsret, men det
skabte ikke nogen folkelig debat.
— Hvornår affyres tredie del
af tre-trinsraketten?
— Ligesom med partsoffentlig-
heden må vi se på virkningerne,
før vi prøver at finde ud af en
udvidet lovs berettigelse ..
Så vidt interviewet med justits-
minister Knud Thestrup.
LOVEN I GRØNLAND
Fuldmægtig S. Marthiesen, lands-
høvdingeembedet, siger til Atua-
gagdliutit/Grønlandsposten, at lo-
ven dækker det samme i Grøn-
land som i Danmark, men at man
i øvrigt venter på instrukser om
lovens administration (i midten
af december — red.).
— Hvad skal man som grøn-
lander gøre for at skaffe sig ad-
gang til sagsakter, der er behand-
let i Danmark?
— Jeg vil tro, svarer Mathie-
sen, at man må alliere sig med
en mellemmand i Danmark, der
så må skaffe sig adgang til ak-
terne og om fornødent fremstille
fotokopi. Jeg tror ikke, vi her på
embedet kan påtage os mellem-
mandsvirksomheden.
Naturligvis kan vi være be-
hjælpelig med sager, der har væ-
ret til behandling i Ministeriet
for Grønland, ikke mindst fordi
de fleste af disse sager har væ-
ret igennem embedet, og vi der-
for har dem arkiveret. Men vi
kan ikke generelt siges at blive
formidler af offentlighedens øn-
sker om adgang til forvaltnings-
anliggender.
Vi har erfaringer med hensyn
til loven om partsoffentlighed,
hvor de direkte implicerede par-
ter allerede har haft adgang til
et, ligesom for den ny lovs ved-
kommende, begrænset område af
sagsbehandlingen. Vi kan forudse,
at det fortrinsvis vil være par-
terne der ønsker oplysninger i
henhold til den ny lov, der jo
træder i stedet for loven om
partsoffentlighed. Og det er selv-
følgelig også parterne, vi vil stille
os mest imødekommende overfor
med hensyn til hjælp og formid-
ling.
LOVEN OMFATTER BL. A.:
Den officielle forvaltning omfat-
ter ministerier, amter, kommuner,
kommissioner, nævn og råd, men
ikke de koncessionerede selska-
ber. Undtaget er også Folketinget
og organer herunder samt tingets
udvalg. Der er heller ikke adgang
til sager hos domstolene, stats-
revisorerne og ombudsmanden.
Af undtagelser bør desuden næv-
nes børneværnssager, familieret-
lige sager f. eks. om svangerskab
og adoption.
Dokumenter af udenrigspolitisk
karakter kan tilbageholdes, in-
ternt arbejdsmateriale som bre-
ve mellem ministerier, statsråds-
protokoller m. v. er også und-
taget loven.
Der kan være problemer med
at få adgang til det materiale,
loven tillader indblik i. Man skal
f. eks. kunne identificere den sag,
der ønskes til gennemsyn. Det
kan give problemer, da mange
myndigheder journaliserer på
forskellige måder, men har man
tilstrækkeligt vejledende oplys-
ninger, skal myndighederne hjæl-
pe.
Det må sluttelig nævnes, at det
er myndighederne, der afgør tids-
punktet for indsigt. Enten kan
man komme til at se sagen med
det samme, eller der kan loves
afskrift, som der formentlig vil
blive krævet betaling for.
— Det er altså ikke som i Sve-
rige, hvor journalisterne hjælper
myndighederne med at åbne mor-
genposten, slutter fuldmægtig S.
Mathiesen.
-den.
Indlandsis som
eksportartikel
Går grønlænderne hver dag på
fremtidige milliarder i eksport-
indtægter? Indlandsis kan blive
en nødvendigheds- og eksportar-
tikel af de store. Kgl. Grønland-
ske Handel er i gang med at be-
vise dette i mindre målestok. Ud-
viklingen arbejder for den ide, der
ligger bag produktionsudviklin-
gen af Ice Cap Rocks, indlandsis
i plasticpakker. Kgl. Grønlandske
handel har lige modtaget en in-
ternational pris på den store fran-
ske levnedsmiddelmesse SIAL.
Prisen blev givet for Purite et
Creativitet. Renhed og ideen bag
produktet. Renhed i produktet vil
blive et væsentligt forbrugerkrav
til fremtidige produkter. Og net-
op ved renhed gør den grønland-
ske indlandsis sig stærkt gælden-
de. For tiden bruger KGH de
vesttyske storbyer Berlin, Ham-
burg og Bielefeldt som prøve-
markeder for Ice Cap Rocks. I
visse vesttyske storbyer — og in-
dustriområder er drikkevandet
truet af stærk forurening. Svovl-
syreforekomster fra industriaffald
er blot 20 cm fra grundvandet.
Når først syren når grundvandet,
vil afsmagen gøre vandet næsten
udrikkeligt. — Spørgsmålet er så,
hvor drikkevand skal komme fra?
— Kan den grønlandske is afløse
grundvandet som drikkevand? I
så fald vil der kunne opstå en
formidabel eksport. — Fremtids-
visioner? — Måske. Efter det
vesttyske testmarked er det pla-
nen at markedsføre den grøn-
landske is på det franske marked,
fortæller kontorchef Poul D.
Mønsted, Kgl. Grønlandske Han-
del. Der er dog en række pro-
blemer forbundet med at skabe et
større marked for is. I øjeblikket
henvender man sig fortrinsvis til
et selektivt og købedygtigt publi-
kum. Det er stadig sådan, at det
skal være lidt „in“ at servere Ice
Caps Rocks, der ligger i glasset
og taler med en sprød hvisken om
tiden for tusind år siden. Skal
der skabes et stort marked for is,
er der emballerings- og transport-
problemer. Eksporten er afhæn-
gig af kølediske med mere hos
detailister, siger Poul M. Møn-
sted. Men KGH arbejder med
tanken, så den kan realiseres den
dag behovet opstår.
lej en bil nu
til ferien
derhjemme
=TSr
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, nar De.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
HAUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
Alt i jern til byggeindustrien
savimernit sanaortornerme atugagssat sutdlunit
savimernit katitigagssat —
kuissanut atugagssat —
gitterit (xnisaussiat) — u-
ngalussat — igdlup iluane
atortugssat — boltit — ski-
vit — tungavingne noxiv-
figssiat ankerit angissutsit
sutdlunit, suliagssat ingmi-
kut itut piumassarineicar-
nerisut sananeicåsåput sag-
fiorfivtine maskinanigdlo
sånavivtine.
F. C. GAMST & SØN’S EFTF.
Wildersgade 64 . 1408 København K. . Telefon Asta 6788
Jernkonstruktioner — be-
slag for indstøbning og
sammenspænding — git-
terriste — gelændere —
inventar — bolte — skiver
— ankre i alle mål, spe-
cialopgaver løses efter
Deres ønske, i vort smedie-
og maskinværksted.
14