Atuagagdliutit - 07.01.1971, Qupperneq 2

G RØN LAN DS POSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb ........................ kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ........................ kr. 86,80
Årsabonnement 4- porto, Darmark, fly ...................... kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib ..................... kr. 70,90
Løssalgspris ..................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme .................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane . kr. 86,80
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
pisiarinerane .................................................... kr. 2,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
—.__________________________________
sujunigssaK suna?
J. F. ukiortåme OKalungnermine
landsrådip sujuligtaissua erKar-
tuivoK aulajanginigssamik. taivå
ingerdlariausigssamik erKortumik
angussaKarniarnigssaK ilumoru-
tariaKalersoK kinguartitertuåinar-
neKarsfnåungitsordlo. — nutåmik
ingerdlaorKigtugssångorpugut.
aulajanginiartariaKarpugut suna
torKåsanerdlugo KanoK iliorner-
put ilisimavdluardlugo, tamatu-
manilo tunussisinåungilagut,
landsrådip sujuligtaissua OKar-
POK.
Erling Høegh åmåtaoK OKarpoK,
nunavtine nålagkersuineK pingå-
vigsortajsigut avdlångortiterivfi-
gissariaKalersoK pingårnerpautit-
dlugo erKarsautigissariaKartoK u-
pernåmut landsrådimut Kinersi-
nigssame. — Kalåtdlit-nunåni-
miuna suniartugut? aperivoK. i-
ngerdlaornersserivdlunile ulapår-
nermit Erling Høeghip puigorpå
aperKutip tamatuma pingåKissup
ersserKigsumik akinigsså. tai-
maingmat OKausé torratdlatau-
ssut åssigingitsunik Kavsinik isu-
maKartineKarsinåuput.
Erling Høegh naoncavigpiau-
vok måna nunavtine politikimut.
måna OKauseKarmat ilumorussi-
nigssamik aulajangernigssamig-
dlo, isumaKartariaKarunarpoK
landsrådip sujuligtaissuata kig-
sautigigå nunavtinut tungatitdlu-
go politikip atutussup avdlångor-
tineKarnigsså.
Kanordle itumik avdlångortitsi-
neKåsava?
kalåtdlit Danmarkimut nugter-
tariaKarnigssåt eritarsautiginer-
på? kigsautiginerpå Kavdlunåt
nunavtine suniuteKarpatdlårne-
rat atåinåsassoK? imalunit kig-
sautiginerpå kalåtdlit angneru-
ssumik akissugssaunigssåt suli-
niarnigssåtdlo nunamingne? ta-
måna erKarsautigisimanerpå Ki-
Hvilken
J. F. I sin nytårstale beskæftige-
de landsrådsformanden sig med
spørgsmålet om at træffe sit valg.
Han talte om sandhedens time,
som ikke kan udskydes i det
uendelige. — Vi er i en opbruds-
situation. Vi må træffe vort valg
med åbne øjne. Det kan vi ikke
svigte, sagde landsrådsforman-
den.
Erling Høegh sagde endvidere,
at spørgsmålet, om der er grund
til en afgørende ændring af hele
grønlandspolitikken, burde være
hovedemne ved det forestående
landsrådsvalg. — Hvad vil vi da
i Grønland? spurgte han. Men
midt i opbrudstravlheden glemte
Erling Høegh at besvare konkret
dette vigtige spørgsmål. Derfor
kan hans glimrende oplæg udlæg-
nersissartut kajumigsåramigit su-
junigssaK anger figerKiivdlugo?
— europamiutut nautsorssune-
KalernigssaK angunaviångilarput
ajornartorsiuteKångivigdluta. tor-
Kagagssat ardlåt sordlerdlunit
torKaraluaruvtigo akikitsusinåu-
ngilaK. Erling Høegh åma OKar-
poK.
taima angussaKartigisinauju-
mavdluta pigdliutigissariaKåsa-
nerparput kulturerput imalunime
agdlåt oKautsivut?
landsrådip sujuligtaissua taima
isumaKarsimanaviångilaK. OKar-
porme sorssutigissagssavut mar-
dlussut: nutålerineK åma nang-
minerissavtinik nungutitsinavér-
sårneK.
Erling Høeghip OKausé pitsau-
nerpåmik ima navsuiartariaKaru-
narput:
inuiaKatigit kikutdlunit ing-
mingne nåmagtutut issigisinåu-
ngitdlat silarssuarme ukiut ta-
maisa migdliartuinartumilusoK
atåssuteKarnerup pitsångoriartor-
nerata kingunerissånik. uvavti-
nutaoK kalåtdlinut taimåipoK.
piumåssuseKångikuvta silarssuar-
mioKativta pikorigsarnikut angu-
ssait nagdlersuvfigiumavdlugit,
kingussaussugssauvugut. inuiag-
tutdle patajaitsumik torKåmave-
Kångikuvta inuiaKatigit avdlat
nagdlersuvfigilersinåungilagut.
sujungnaersitåusaugut nunarput
sujunigssaKalersiniångikuvtigo
nangmineK suliniarnivtigut, Kav-
dlunåt ikingutivut peKatigalugit.
atarKeKatigingneK suleKatiging-
nerme tamatumane KitiusaoK.
taimaingmat takutitariaKarpar-
put pisinåussuseKartugut Kunu-
ngitsugutdlo ingmivtinut ilisari-
lisavdluta, inuiaussugut ingming-
nut tatigissut. tåssauna sujunig-
ssaK taimåitOK ugperigigput a-
ngerfigigigputdlo.
fremtid?
ges på mange forskellige måder.
Erling Høegh er den egentlige
fader til den nuværende grøn-
landspolitik. At han nu taler om
sandhedens time og om at træffe
sit valg kan derfor opfattes som
landsrådsformandens ønske om
en ændring af den officielle grøn-
landspolitik.
Men hvad skal den ændring gå
ud på?
Er det afvandringen, han tæn-
ker på? Ønsker han, at den dan-
ske dominans i Grønland fortsat
skal gælde? Eller ønsker han et
Grønland, der bygger på den lo-
kale befolknings øgede ansvar og
initiativ? Er det det, han har i
tankerne, når han opfordrer væl-
gerne til at sige ja til fremtiden?
— Vi når ikke Europa på lem-
Vi må træffe
klaget, for de vidste, at det var
for børnene og de unge, for næste
slægthed, de tålte alle omstillin-
gens genvordigheder. Måske sy-
nes mange af de ældre, at den nye
tid ikke giver dem selv større mu-
ligheder og nye muligheder. Men
de har arbejdet videre, på små
pladser og i de nye byer ud fra
en følelse af, at hvad de har måt-
tet bære, har betydet ny start for
deres børn.
Og det er ud fra denne vurde-
ring og ud fra taknemmelighed
mod de gamle i vort folk, at jeg
selv mener at kunne træffe mit
personlige valg. Det er på dette
grundlag jeg mener, at vi grøn-
lændere må sige ja til fremtiden
sammen med Danmark, sammen
med Europa og — i en verden,
der stadig bliver mindre — sam-
men med alle klodens vågnende
folkeslag.
HANS EGEDE OG GRØNLAND
I sin tale kom landsrådsforman-
den ind på den store mindedag —
250 året for Hans Egedes ankomst
til Grønland, som vil blive fejret
i år. Og han sagde bl. a.:
Jeg har hørt det nævnt også
her i Grønland, at vi grønlænde-
re ikke har større anledning til at
fejre Hans Egedes mindedag. Til
syvende og sidst, er det blevet
sagt, kom Hans Egede jo blot og
odelagde vort folks gamle eski-
moiske særpræg, begyndte ned-
brydningen af vor kultur og lagde
grunden til det danskervælde, der
har præget og domineret de man-
ge år siden. Lad danskerne om at
fejre Hans Egede, siger de på-
gældende, — og så går de ellers i
enkeltheder og beskriver alle de
misgreb og overgreb, der hævdes
at have. fundet sted kolonitiden
igennem, og den grønlandske apa-
ti, der blev følgen ifølge disse
kritikeres anskuelse.
Om dette vil jeg sige, at kritik-
ken efter min — og vel den alt-
overvejende del af befolkningens
opfattelse — rammer helt galt.
Man kan og bør ikke rive ting ud
af deres historiske sammenhæng
og bedømme historiske fænome-
ner efter en nutidig alen og op-
fattelse. Det er historieforvansk-
ning. Kendsgerningen er, at Dan-
mark som kolonimagt optrådte
pelige vilkår. Ligegyldigt hvilket
valg vi træffer, vil det koste os
dyrt på nogle punkter, sagde Er-
ling Høegh også.
Skal vi ofre vor kultur og mås-
ske ovenikøbet vort sprog for at
nå så vidt?
Det kan vel ikke være lands-
rådsformandens mening. Han
sagde jo, at vi må kæmpe på to
fronter: dels for den nye tid, dels
for at bevare vort særpræg.
Den bedste fortolkning af Er-
ling Høeghs tale er nok:
Enhver nation kan ikke være
sig selv nok i en verden, der bli-
ver mindre og mindre for hvert
år. Det gælder også for os grøn-
lændere. Uden vilje til at nå op
til det stade, den vestlige civilisa-
tion i dag kan opvise, vil vi der-
for blive ladet agter. Men uden
fast ståsted som et folk kan vi
aldrig drømme om at tage kon-
kurrencen op med andre natio-
ner. Vi går i hundene, hvis vi
ikke prøver på at give Grønland
en fremtid, der bygger på vor
egen indsats i samarbejde med
vore danske venner. Gensidig re-
spekt skal være hovedhjørne-
stenen i dette samarbejde.
Derfor må vi vise, at vi har
evnen og modet til at finde os
selv, at vi er et folk, der har til-
lid til sig selv. Det er den frem-
tid, som vi tror på, og som vi si-
ger ja til.
vort valg . . .
gennem århundrederne med væ-
sentlig større sagtmodighed end
de fleste andre kolonimagter.
Men selvfølgelig gik der ting i
stykker under mødet mellem eski-
moerne og europæerne. Men hvil-
ket folk i verden har ikke gen-
nem tiderne taget påvirkningerne
udefra med ind i deres egen
vækstproces frem mod nye tider?
Og først og sidst bragte Hans
Egede os kristendommen og vor
kirke, — og dette ville vi grøn-
lændere vel ikke have været for-
uden.
Imidlertid er det rigtigt, at der
i Hans Egedes kølvand kom bar-
nepigementalitet til vore kyster.
Gennem århundreder var det
danskerne, der bestemte og af-
gjorde, men vi bør af den grund
ikke glemme, at folket, trods det
i vid udstrækning fik mulighed
for at bevare sit eget liv og eget
særpræg og egen selvrespekt. Der
var ting, som vi grønlændere al-
tid var bedre til end danskerne.
Derfor overvintrede vor stolthed
som folk, og vore eskimoiske for-
fædres slædespor føg aldrig til.
Tiden efter sidste krig førte til
de meget store omvæltninger, og
kulturmødet blev for alvor til
den store prøvesten for os. Det er
først efter sidste krig, man for
alvor har kunnet tale om apati
her og dér i det grønlandske folk.
Det er først efter sidste krig, at
udviklingen tog en sådan fart, at
vi kunne være ved at tabe pusten.
I de forløbne år siden 1950 er der
på sin vis sket mere revolutione-
rende ting end i samtlige forud-
gående år i perioden tilbage til
Hans Egedes ankomst hertil.
VI KAN IKKE SVIGTE
Landsrådsformanden sluttede sin
tale:
Lad os i de kommende måneder
Der blev under punktet „Medde-
lelser fra formanden" på Grøn-
landsrådets møde redegjort for
fraflytningen af K’utdligssat.
I 1970 var der flyttet 27 fami-
lier fra byen, og det menes nu,
at folketallet er nede på 700—750
mod 1040 i 1968, da det blev be-
sluttet at lukke minen.
Det er fortsat planen, at mine-
driften ophører i 1972, og for at
afhjælpe arbejdsløsheden blandt
de unge søger Arbejds- og so-
cialdirektoratet snarest at få gen-
nemført et optræningskursus for
15—20 årige unge mænd samt for
unge piger.
Befolkningen fra K'utdligssat
har byerne Jakobshavn, Godthåb
og Holsteinsborg som de mest
foretrukne tilflytningssteder.
På samme møde oplyste for-
manden, at fiskerbygdernes frem-
tid vil blive taget op til bred
debat på rådets næste møde, når
der foreligger svar fra alle kom-
munalbestyrelserne på den hen-
vendelse, som er rettet til dem
i sagens anledning.
Formanden oplyste i øvrigt, at
arbejdet i det rådgivende udvalg
for samfundsforskning skrider
fremad, og man regner med i be-
gyndelsen af 1971 at have udar-
bejdet konkrete forskningsplaner
gøre os vort valg klart. Lad os
ikke stikke de vanskelige pro-
blemer under stolen. Lad os ikke
vende ryggen til realiteterne. Lad
os drøfte tingene ligeud og lad os
så i april svare klart og utvety-
digt på spørgsmålet om vort folks
og vor ungdoms fremtid. Vælger
vi den gamle vej: nuvel så lad det
blive sagt, så det ikke kan mis-
forstås, og lad os så erklære os
rede til at tage konsekvenserne
deraf. Vælger vi at fortsætte ad
den nye vej ud imod verden om-
kring os, lad cs så i beslutsomhed
tage fat på at rydde den for flest
mulige af de sten, der i form af
onde bivirkninger ligger på den
vej.
Vi sidder i Grønland i vor valg-
situation som den grønlandske
kunstner foran den rå fedtsten.
Det er i hans hånd at frigøre sig
en skikkelse af stenen, lade skik-
kelsen stige frem og blive leven-
de. Det er i vor hånd at beslutte
den skikkelse, som fremtidens
samfund skal tage her i Grønland.
Som opgaven kalder på kunstne-
ren, kalder beslutningen og afgø-
relsen på os. Kun eet kan vi ikke
uden at svigte: undlade at træffe
vort valg.
Lad os da træffe vort valg. Med
kendsgerninger på bordet og åbne
øjne. Engang brød vort folk op
fra fjerne egne, vandrede og nåe-
de hertil. Vi er igen i dag i en
opbruds-situation.
Lad os beslutte, hvor vi vil gå
hen landsmænd, og lad verden
omkring os få vor beslutning at
høre.
Godt nytår til alle i Grønland,
grønlændere og danskere. Godt
nytår til vore landsmænd i Dan-
mark fra Kongen og Dronningen
og til ethvert dansk hjem.
Godt nytår.
til en bredere undersøgelse i
Grønland. Det er tanken at udli-
citere opgaverne til forskellige
videnskabelige institutioner.
Socialforskningsinstituttet har
således siden 1. oktober 1970 ar-
bejdet med en forskningsplan for
en undersøgelse af familiernes
tilpasningsproblemer under den
igangværende omstillingsproces i
det grønlandske samfund.
Et lovforslag om vurdering og
beskatning af fast ejendom i
Grønland og vil bliveshrdlushh
Grønland er udarbejdet og vil
blive forelagt på landsrådets for-
årsmøde i 1971.
Formanden oplyste også, at mi-
nisteriet har givet KGH forelø-
bigt afslag på opførelsen af en
butik i Frederikshåb med hen-
visning til, at såvel brugsforenin-
gen i byen som en privat butiks-
kæde har planer om at investere
i Frederikshåb, og efter ministe-
riets mening bør man se tiden an
og afvente indstillingen fra det
udvalg, der behandler KGHs
fremtid.
Den private butikskæde, der
ventes at ville opføre supermar-
ked i byen, er Favør, der i slut-
ningen af 1970 åbnede sin før-
ste grønlandske forretning i Fre-
derik Lynges butik i Godthåb.
Butikskæden i Grønland ledes al'
Benny Reiding, Godthåb.
Fiskebygdernes fremtid
drøftes på bredt plan
Samfundsforskningen skal udliciteres til forskellige videnskabelige insti-
tutioner, sagde Gronlandsrådets formand ved indledningen af sidste
mode.
2