Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.01.1971, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 07.01.1971, Blaðsíða 2
G RØN LAN DS POSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Arsabonnement + porto, Godthåb ........................ kr. 70,00 Årsabonnement + porto, Grønland ........................ kr. 86,80 Årsabonnement 4- porto, Darmark, fly ...................... kr. 103,70 Årsabonnement + porto, Danmark, skib ..................... kr. 70,90 Løssalgspris ..................................................... kr. 2,50 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme .................... kr. 70,00 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane . kr. 86,80 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90 pisiarinerane .................................................... kr. 2,50 Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat —.__________________________________ sujunigssaK suna? J. F. ukiortåme OKalungnermine landsrådip sujuligtaissua erKar- tuivoK aulajanginigssamik. taivå ingerdlariausigssamik erKortumik angussaKarniarnigssaK ilumoru- tariaKalersoK kinguartitertuåinar- neKarsfnåungitsordlo. — nutåmik ingerdlaorKigtugssångorpugut. aulajanginiartariaKarpugut suna torKåsanerdlugo KanoK iliorner- put ilisimavdluardlugo, tamatu- manilo tunussisinåungilagut, landsrådip sujuligtaissua OKar- POK. Erling Høegh åmåtaoK OKarpoK, nunavtine nålagkersuineK pingå- vigsortajsigut avdlångortiterivfi- gissariaKalersoK pingårnerpautit- dlugo erKarsautigissariaKartoK u- pernåmut landsrådimut Kinersi- nigssame. — Kalåtdlit-nunåni- miuna suniartugut? aperivoK. i- ngerdlaornersserivdlunile ulapår- nermit Erling Høeghip puigorpå aperKutip tamatuma pingåKissup ersserKigsumik akinigsså. tai- maingmat OKausé torratdlatau- ssut åssigingitsunik Kavsinik isu- maKartineKarsinåuput. Erling Høegh naoncavigpiau- vok måna nunavtine politikimut. måna OKauseKarmat ilumorussi- nigssamik aulajangernigssamig- dlo, isumaKartariaKarunarpoK landsrådip sujuligtaissuata kig- sautigigå nunavtinut tungatitdlu- go politikip atutussup avdlångor- tineKarnigsså. Kanordle itumik avdlångortitsi- neKåsava? kalåtdlit Danmarkimut nugter- tariaKarnigssåt eritarsautiginer- på? kigsautiginerpå Kavdlunåt nunavtine suniuteKarpatdlårne- rat atåinåsassoK? imalunit kig- sautiginerpå kalåtdlit angneru- ssumik akissugssaunigssåt suli- niarnigssåtdlo nunamingne? ta- måna erKarsautigisimanerpå Ki- Hvilken J. F. I sin nytårstale beskæftige- de landsrådsformanden sig med spørgsmålet om at træffe sit valg. Han talte om sandhedens time, som ikke kan udskydes i det uendelige. — Vi er i en opbruds- situation. Vi må træffe vort valg med åbne øjne. Det kan vi ikke svigte, sagde landsrådsforman- den. Erling Høegh sagde endvidere, at spørgsmålet, om der er grund til en afgørende ændring af hele grønlandspolitikken, burde være hovedemne ved det forestående landsrådsvalg. — Hvad vil vi da i Grønland? spurgte han. Men midt i opbrudstravlheden glemte Erling Høegh at besvare konkret dette vigtige spørgsmål. Derfor kan hans glimrende oplæg udlæg- nersissartut kajumigsåramigit su- junigssaK anger figerKiivdlugo? — europamiutut nautsorssune- KalernigssaK angunaviångilarput ajornartorsiuteKångivigdluta. tor- Kagagssat ardlåt sordlerdlunit torKaraluaruvtigo akikitsusinåu- ngilaK. Erling Høegh åma OKar- poK. taima angussaKartigisinauju- mavdluta pigdliutigissariaKåsa- nerparput kulturerput imalunime agdlåt oKautsivut? landsrådip sujuligtaissua taima isumaKarsimanaviångilaK. OKar- porme sorssutigissagssavut mar- dlussut: nutålerineK åma nang- minerissavtinik nungutitsinavér- sårneK. Erling Høeghip OKausé pitsau- nerpåmik ima navsuiartariaKaru- narput: inuiaKatigit kikutdlunit ing- mingne nåmagtutut issigisinåu- ngitdlat silarssuarme ukiut ta- maisa migdliartuinartumilusoK atåssuteKarnerup pitsångoriartor- nerata kingunerissånik. uvavti- nutaoK kalåtdlinut taimåipoK. piumåssuseKångikuvta silarssuar- mioKativta pikorigsarnikut angu- ssait nagdlersuvfigiumavdlugit, kingussaussugssauvugut. inuiag- tutdle patajaitsumik torKåmave- Kångikuvta inuiaKatigit avdlat nagdlersuvfigilersinåungilagut. sujungnaersitåusaugut nunarput sujunigssaKalersiniångikuvtigo nangmineK suliniarnivtigut, Kav- dlunåt ikingutivut peKatigalugit. atarKeKatigingneK suleKatiging- nerme tamatumane KitiusaoK. taimaingmat takutitariaKarpar- put pisinåussuseKartugut Kunu- ngitsugutdlo ingmivtinut ilisari- lisavdluta, inuiaussugut ingming- nut tatigissut. tåssauna sujunig- ssaK taimåitOK ugperigigput a- ngerfigigigputdlo. fremtid? ges på mange forskellige måder. Erling Høegh er den egentlige fader til den nuværende grøn- landspolitik. At han nu taler om sandhedens time og om at træffe sit valg kan derfor opfattes som landsrådsformandens ønske om en ændring af den officielle grøn- landspolitik. Men hvad skal den ændring gå ud på? Er det afvandringen, han tæn- ker på? Ønsker han, at den dan- ske dominans i Grønland fortsat skal gælde? Eller ønsker han et Grønland, der bygger på den lo- kale befolknings øgede ansvar og initiativ? Er det det, han har i tankerne, når han opfordrer væl- gerne til at sige ja til fremtiden? — Vi når ikke Europa på lem- Vi må træffe klaget, for de vidste, at det var for børnene og de unge, for næste slægthed, de tålte alle omstillin- gens genvordigheder. Måske sy- nes mange af de ældre, at den nye tid ikke giver dem selv større mu- ligheder og nye muligheder. Men de har arbejdet videre, på små pladser og i de nye byer ud fra en følelse af, at hvad de har måt- tet bære, har betydet ny start for deres børn. Og det er ud fra denne vurde- ring og ud fra taknemmelighed mod de gamle i vort folk, at jeg selv mener at kunne træffe mit personlige valg. Det er på dette grundlag jeg mener, at vi grøn- lændere må sige ja til fremtiden sammen med Danmark, sammen med Europa og — i en verden, der stadig bliver mindre — sam- men med alle klodens vågnende folkeslag. HANS EGEDE OG GRØNLAND I sin tale kom landsrådsforman- den ind på den store mindedag — 250 året for Hans Egedes ankomst til Grønland, som vil blive fejret i år. Og han sagde bl. a.: Jeg har hørt det nævnt også her i Grønland, at vi grønlænde- re ikke har større anledning til at fejre Hans Egedes mindedag. Til syvende og sidst, er det blevet sagt, kom Hans Egede jo blot og odelagde vort folks gamle eski- moiske særpræg, begyndte ned- brydningen af vor kultur og lagde grunden til det danskervælde, der har præget og domineret de man- ge år siden. Lad danskerne om at fejre Hans Egede, siger de på- gældende, — og så går de ellers i enkeltheder og beskriver alle de misgreb og overgreb, der hævdes at have. fundet sted kolonitiden igennem, og den grønlandske apa- ti, der blev følgen ifølge disse kritikeres anskuelse. Om dette vil jeg sige, at kritik- ken efter min — og vel den alt- overvejende del af befolkningens opfattelse — rammer helt galt. Man kan og bør ikke rive ting ud af deres historiske sammenhæng og bedømme historiske fænome- ner efter en nutidig alen og op- fattelse. Det er historieforvansk- ning. Kendsgerningen er, at Dan- mark som kolonimagt optrådte pelige vilkår. Ligegyldigt hvilket valg vi træffer, vil det koste os dyrt på nogle punkter, sagde Er- ling Høegh også. Skal vi ofre vor kultur og mås- ske ovenikøbet vort sprog for at nå så vidt? Det kan vel ikke være lands- rådsformandens mening. Han sagde jo, at vi må kæmpe på to fronter: dels for den nye tid, dels for at bevare vort særpræg. Den bedste fortolkning af Er- ling Høeghs tale er nok: Enhver nation kan ikke være sig selv nok i en verden, der bli- ver mindre og mindre for hvert år. Det gælder også for os grøn- lændere. Uden vilje til at nå op til det stade, den vestlige civilisa- tion i dag kan opvise, vil vi der- for blive ladet agter. Men uden fast ståsted som et folk kan vi aldrig drømme om at tage kon- kurrencen op med andre natio- ner. Vi går i hundene, hvis vi ikke prøver på at give Grønland en fremtid, der bygger på vor egen indsats i samarbejde med vore danske venner. Gensidig re- spekt skal være hovedhjørne- stenen i dette samarbejde. Derfor må vi vise, at vi har evnen og modet til at finde os selv, at vi er et folk, der har til- lid til sig selv. Det er den frem- tid, som vi tror på, og som vi si- ger ja til. vort valg . . . gennem århundrederne med væ- sentlig større sagtmodighed end de fleste andre kolonimagter. Men selvfølgelig gik der ting i stykker under mødet mellem eski- moerne og europæerne. Men hvil- ket folk i verden har ikke gen- nem tiderne taget påvirkningerne udefra med ind i deres egen vækstproces frem mod nye tider? Og først og sidst bragte Hans Egede os kristendommen og vor kirke, — og dette ville vi grøn- lændere vel ikke have været for- uden. Imidlertid er det rigtigt, at der i Hans Egedes kølvand kom bar- nepigementalitet til vore kyster. Gennem århundreder var det danskerne, der bestemte og af- gjorde, men vi bør af den grund ikke glemme, at folket, trods det i vid udstrækning fik mulighed for at bevare sit eget liv og eget særpræg og egen selvrespekt. Der var ting, som vi grønlændere al- tid var bedre til end danskerne. Derfor overvintrede vor stolthed som folk, og vore eskimoiske for- fædres slædespor føg aldrig til. Tiden efter sidste krig førte til de meget store omvæltninger, og kulturmødet blev for alvor til den store prøvesten for os. Det er først efter sidste krig, man for alvor har kunnet tale om apati her og dér i det grønlandske folk. Det er først efter sidste krig, at udviklingen tog en sådan fart, at vi kunne være ved at tabe pusten. I de forløbne år siden 1950 er der på sin vis sket mere revolutione- rende ting end i samtlige forud- gående år i perioden tilbage til Hans Egedes ankomst hertil. VI KAN IKKE SVIGTE Landsrådsformanden sluttede sin tale: Lad os i de kommende måneder Der blev under punktet „Medde- lelser fra formanden" på Grøn- landsrådets møde redegjort for fraflytningen af K’utdligssat. I 1970 var der flyttet 27 fami- lier fra byen, og det menes nu, at folketallet er nede på 700—750 mod 1040 i 1968, da det blev be- sluttet at lukke minen. Det er fortsat planen, at mine- driften ophører i 1972, og for at afhjælpe arbejdsløsheden blandt de unge søger Arbejds- og so- cialdirektoratet snarest at få gen- nemført et optræningskursus for 15—20 årige unge mænd samt for unge piger. Befolkningen fra K'utdligssat har byerne Jakobshavn, Godthåb og Holsteinsborg som de mest foretrukne tilflytningssteder. På samme møde oplyste for- manden, at fiskerbygdernes frem- tid vil blive taget op til bred debat på rådets næste møde, når der foreligger svar fra alle kom- munalbestyrelserne på den hen- vendelse, som er rettet til dem i sagens anledning. Formanden oplyste i øvrigt, at arbejdet i det rådgivende udvalg for samfundsforskning skrider fremad, og man regner med i be- gyndelsen af 1971 at have udar- bejdet konkrete forskningsplaner gøre os vort valg klart. Lad os ikke stikke de vanskelige pro- blemer under stolen. Lad os ikke vende ryggen til realiteterne. Lad os drøfte tingene ligeud og lad os så i april svare klart og utvety- digt på spørgsmålet om vort folks og vor ungdoms fremtid. Vælger vi den gamle vej: nuvel så lad det blive sagt, så det ikke kan mis- forstås, og lad os så erklære os rede til at tage konsekvenserne deraf. Vælger vi at fortsætte ad den nye vej ud imod verden om- kring os, lad cs så i beslutsomhed tage fat på at rydde den for flest mulige af de sten, der i form af onde bivirkninger ligger på den vej. Vi sidder i Grønland i vor valg- situation som den grønlandske kunstner foran den rå fedtsten. Det er i hans hånd at frigøre sig en skikkelse af stenen, lade skik- kelsen stige frem og blive leven- de. Det er i vor hånd at beslutte den skikkelse, som fremtidens samfund skal tage her i Grønland. Som opgaven kalder på kunstne- ren, kalder beslutningen og afgø- relsen på os. Kun eet kan vi ikke uden at svigte: undlade at træffe vort valg. Lad os da træffe vort valg. Med kendsgerninger på bordet og åbne øjne. Engang brød vort folk op fra fjerne egne, vandrede og nåe- de hertil. Vi er igen i dag i en opbruds-situation. Lad os beslutte, hvor vi vil gå hen landsmænd, og lad verden omkring os få vor beslutning at høre. Godt nytår til alle i Grønland, grønlændere og danskere. Godt nytår til vore landsmænd i Dan- mark fra Kongen og Dronningen og til ethvert dansk hjem. Godt nytår. til en bredere undersøgelse i Grønland. Det er tanken at udli- citere opgaverne til forskellige videnskabelige institutioner. Socialforskningsinstituttet har således siden 1. oktober 1970 ar- bejdet med en forskningsplan for en undersøgelse af familiernes tilpasningsproblemer under den igangværende omstillingsproces i det grønlandske samfund. Et lovforslag om vurdering og beskatning af fast ejendom i Grønland og vil bliveshrdlushh Grønland er udarbejdet og vil blive forelagt på landsrådets for- årsmøde i 1971. Formanden oplyste også, at mi- nisteriet har givet KGH forelø- bigt afslag på opførelsen af en butik i Frederikshåb med hen- visning til, at såvel brugsforenin- gen i byen som en privat butiks- kæde har planer om at investere i Frederikshåb, og efter ministe- riets mening bør man se tiden an og afvente indstillingen fra det udvalg, der behandler KGHs fremtid. Den private butikskæde, der ventes at ville opføre supermar- ked i byen, er Favør, der i slut- ningen af 1970 åbnede sin før- ste grønlandske forretning i Fre- derik Lynges butik i Godthåb. Butikskæden i Grønland ledes al' Benny Reiding, Godthåb. Fiskebygdernes fremtid drøftes på bredt plan Samfundsforskningen skal udliciteres til forskellige videnskabelige insti- tutioner, sagde Gronlandsrådets formand ved indledningen af sidste mode. 2

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.