Atuagagdliutit - 03.02.1972, Qupperneq 11

eskimut OKalugtuait OKalugpalå-
vilo Tsjukotja-mérsut
Magadan-ime naKiterisitsissarfiup åiKigssuissua L. Stebako-
va’ onalugtuartoK eskimut pivdlugit ilisimatusartup, G. Mc-
aovsjikov-ip sulineranik
Dr- phil. Georgij Alekseevitsj Me-
novsjikov suleKatauvoK Sovjet-
unionime OKautsinut ilisimatusar-
nikut pissortaKarfiup Leningradi-
me ingmikortoKarfiane. 100 mig-
ssiliordlugit agdlagaKarsimavoK i-
lisimatusarnermut åmalo inuiait
■lei'Kuinut oKalugtuagssartåinut-
~° tangassunik. atuagkiai OKaut-
sinut ardlalingnut nugterneKarsi-
måput ilåtigut ungarnimiutut
ti'anskisutdlo.
Menovsjikovip 1930-kune suli-
nine autdlarnerpå tsjukotskit ig-
dloKarférane Sireniki-me, tåssa
iliniartitsissutut soraerumérér-
nermigut tåssunga pisimagame.
_ igdloKarférarmiut autdlancau-
tåne iliniartitsissortik takornartaK
torKigsisimåssutigingilåt. angåkut
amalo anersåt ajortut sule ugpe-
i’ineKarput — åmalo arfangniuti-
nik pigingnigtut pisut pingitsor-
neKarsinåungitsut. iliniartitsissoK
autåK angnertunik ajornartorsiu-
teirarpoK inuit atåssuteKarfiginig-
ssanut OKausé påsisimånginami-
8>t. iluagtitsivdlunile ikingusiupå
eskimo inusugtoic. Tagjen. rusi-
sut OKalulårsinaussoK. Tagjen
Menovsjikov-ip OKalugtigalugulo
suleKatigilerpå taimaisivdlunilo
iliniartitsissup nunarKataussutdlo
akornåne atåssuteKautaulerdlune.
Tagjen inimik atuartitsivigssamik
PigssarsivoK, igdluarKamik Kissu-
ssumik. silatimigut ilumigutdlo
OKorsauserneKarpoK tugtut ami-
nik ivssuatsiånigdlo. naggatåti-
gutdlo tamarme ivssunik iviga-
kngnik KagdlerneKarpoK. pisata-
rai karsialuit igsiavigssat åmalo
KutdleK petruliutortOK.
1932-me eskimut ABC-at su-
iugdleK Leningradime nakiterne-
karsimavoK, kisiåne atausinak
Tsjukotka-mut ångusimavok. tå-
ssane iliniartitsissut atuagak åssi-
lisimavåt nunakarférkanutdlo si-
aruarterdlugo. åssilissak atausek
ama Sirenikimut ångupoK, tau-
valo Menovsjikov Tagjen-ilo å-
ssiliput atuartut tamaisa ABC-
Kalersitdlugit. tauvalo iliniartit-
sinek autdlarnerpok.
Sirenikimititdlune Menovsjikov
aulajangerpok nukine atorumav-
dlugit eskimut c.kausisa, kultu-
riata okalugtuagssartaisalo ilini-
arnigssånut atorumavdlugit. 1932-
me eskimut okausé årkigssussa-
mik agdlagtulerpai, 1938-milo
ordboge sujugdlek rusisut jutiski-
tutdlo nakitertipå Leningradime,
arKigssornekartok Menovsjikov-
imit nakiternekardlunilo Gertsen-
institutimit.
Menovsjikov 1939-me atuar-
fingme nerissakarfiutigissume
tsjukotskit kulturikut kiterissåne
Skt. Lavrentij-bugtimltume suju-
lerssuissungorpok. kingusingne-
russukut eskimut åma tsjukotskit
atuarfine distriktsinspektøringor-
POk. akugtungitsunik tikerårfigi-
ssarpai tsjukotskit eskimutdlo
nunaKarférait — Uelen, Tsjaplino,
Nunjamo åma Naukan, ilerkut
misigssordlugit påsiniagarai, o-
Kautsinik iliniarnine ingerdlater-
K>gdlugit okalugtuartartutdlo pit-
dlarkingnerpåt ilisarilerdlugit,
sordlo Ajvykhak, Tagikak åma
Ytain. Menovsjikovip åmalo es-
kimup iliniartitsissup Majnap su-
linerata angnertup ajornakusor-
tuvdlo kinguneråt mérkat atuar-
fiåne atugagssap eskimutut gram-
matikip sujugdliup nakitigagsså-
Pgortinekarnera.
kisiåne sorssungnek nakiterisit-
sinigssamut akornusivok.
aitsåt 1947-me Menovsjikovip
eskimutut iliniusiak sujugdlek na-
kitertisinaulerpå. Sovjetip såku-
tuine sivisokissumik kivfartorsi-
nardlune Leningradimut utersi-
mavok, oicautsinigdlo ilisimatusar-
nerme ilinialerkigdlune. ilisima-
tok tusåmassok I. Mesjaninov i-
liniartitsissigå.
1957-ime Menovsjikovip eski-
mut okalugtuait katerssugkat na-
kitertipai tamanit sokutiginekar-
torujugssuit. tamatuma kingorna
atuagagssiane åssiglngitsune ag-
dlagarpagssuakartarsimavok.
1959-ime atuagkiå „eskimosy"
sarkumerpok eskimut asiamiut
pivdlugit okalugtuagssanik inuit-
dlo ilerkuinik erkartuissok. atua-
gak kakutigortuvdluinarpok.
G. Menovsjikov måna suleka-
taulersimavok asiamiutorkat o-
kausinik misigssuinermut ingmi-
kortokarfingme Sovjetunionip
okautsinut tungassutigut ilisima-
tusarfiane, okautsinik ilisimatu-
sarnermut atorfekartitauvdlune
åmalo pissortakarfiup ilisimatu-
sarnikut rådianut ilaussortauv-
dlune.
Menovsjikovip måna Lenin-
gradime najugakaleraluardlune
Ledende forlagsdirektør i Maga-
dan, L. Stebakova, fortæller om
eskimologen G. Menovsjikovs ar-
bejde.
Dr. phil. Georgij Alekseevitsj Me-
novsjikov er medarbejder ved
Leningrad-afdelingen af Sovjet-
unionens Videnskabsakademis
sprogvidenskabelige institut. Han
har forfattet omkring 100 arbej-
der af videnskabelig, populær og
folkloristisk karakter. Hans pro-
duktion er blevet oversat til flere
sprog, f. eks. ungarsk og fransk.
Menovsjikov begyndte sit virke
i 30-rne i en lille tsjukotsk lands-
by, Sireniki, hvortil han kom, ef-
ter at han havde afsluttet sin
lærereksamen.
Landsbyboerne var ikke rigtig
trygge ved den fremmede lærer
i begyndelsen. Man troede endnu
på sjamaner og onde ånder —
og på de rige hvalbådejere, som
man var helt afhængig af. Den
nye lærer havde store vanskelig-
heder ved at komme i kontakt
med folk, da han ikke forstod et
ord af deres sprog. Men det lyk-
kedes ham at blive gode venner
med en ung eskimo, Tagjen, som
kunne en smule russisk. Tagjen
blev Menovsjikovs tolk og med-
arbejder og blev bindeleddet mel-
lem læreren og sine landsmænd.
Tagjen skaffede skolelokale, et
lille træskur. Udvendig og ind-
vendig blev det isoleret med rens-
dyrskind og tørt mos. Til sidst
blev det hele dækket med græs-
tørv. Møblementet bestod af nog-
le kasser at sidde på og en petro-
leumslampe.
I 1932 var den første eskimoiske
ABC blevet udgivet i Leningrad,
men kun et eneste eksemplar
havde fundet vejen til Tsjukotko.
De lokale lærere lavede kopier
af bogen, som efterhånden nåede
rundt til landsbyerne. Der kom
også en kopi til Sireniki, og Me-
Tsjukotka aléngilå. 1948-me, 1954-
ime åma 1960-ime Tsjukotkamut
OKautsit pivdlugit ilisimatusardlu-
ne angalanernut peitatausimavoK,
åmalo 1963-ime KeKertat Kom-
mandør-øerne tikerårfigai.
atortugssarpagssuit ilisimassag-
ssarsiornerit tåuko kingunerissait
tungaviulerput Menovsjikov-ip
atuagkiainut mardlungnut „eski-
mut asiamiut OKausisa gramma-
tik-iånut. suliarujugssuaK tåuna
Menovsjikovip doktoringomiuti-
gå, 1965-imilo doktoritut taigute-
KalerpoK.
Leningradime ilisimatut avdlat
suleKatigalugit, ilåtigut ilisimatut
tusåmassat sordlo P. Skorik, I.
Vdovin, E. Rubtsova, L. Belikov,
P. Inenlikej, Georgij Menovsjikov
naKiterisitsissarfingmut „Nauka“-
mut åndgssuissusimavoK OKalug-
tuatorKat Tsjukotka-mit åmalo
Kamtsjatka-mit pissut katerssor-
neKarnerine. atuagkiaK tåuna tå-
ssauvoK tsjukotskit, eskimut, kor-
jakit åma itelmenskit OKalugtuag-
ssartåinik navssågssaussut ang-
nertunerpåt ilåt.
Kanigtukut Magadan-ime sar-
KumerpoK eskimut oKalugpalåvi-
sa oKalugtuaisalo atuagkiarine-
Karnerisa åipåt angnertusagaK,
åssiliartalersorneKarsimassoK er-
Kumitsuliortumit tusåmassamit D.
Brjukhanov-imit. atuagaK nersor-
nautit åipånik pisineitarpoK rusit
tamarmik atuagkiorsinaunikut
unangmisineKarneråne 1970.
L. Stebakova.
novsjikov og Tagjen lavede nye
afskrifter, så at der kunne bjive
en ABC-bog til hver elev. Og
så tog man fat på undervisnin-
gen.
Det var under sit ophold i Si-
reniki, at Menovsjikov besluttede
at vie sine kræfter til studiet af
eskimoernes sprog, kultur og hi-
storie. I 1932 begyndte han syste-
matisk at optegne eskimoisk
sprogmateriale, og i 1938 blev den
første russisk-jutiske ordbog trykt
i Leningrad, redigeret af Menov-
sjikov og udgivet af Gertsen-in-
stituttet.
Menovsjikov blev i 1939 leder
af mellemskolen, en kostskole,
ved det tsjukostke kulturcenter
ved Skt. Lavrentij-bugten. Senere
blev han distriktsinspektør for de
eskimoiske og tsjukotske skoler.
Han besøgte jævnligt de tsjukot-
ske og eskimoiske landsbyer —
Uelen, Tsjaplino, Nunjamo og
Naukan, han studerede sæd og
skik, fortsatte sine sprogstudier
og lærte fremtrædende lokale
fortællere at kende, f. eks. Ajvy-
khak, Tagikak og Ytain. Resulta-
tet af Menovsjikovs og den eski-
moiske lærer Majnas store og
vanskelige arbejde blev manu-
skriptet til den første eskimoiske
grammatik for underskolen.
Men krigen hindrede ugivelsen.
Først i 1947 kunne Menovsjikov
udgive den første lærebog i eski-
moisk. Han var da kommet til
Leningrad efter lang tjeneste i
den sovjetiske hær og gik i gang
med at videreuddanne sig i sprog-
videnskab. Den berømte forsker
I. Mesjaninov blev hans lærer.
I 1957 udgav Menovsjikov en
samling af eskimoiske eventyr,
som vakte stor offentlig interesse.
Siden har han skrevet et stort
antal artikler og afhandlinger i
forskellige tidsskrifter. I 1959 ud-
kom hans bog „Eskimosy" — en
populærvidenskabelig historisk-
etnografisk afhandling om de
asiatiske eskimoer. Bogen er nu
en bibliografisk sjældenhed.
G. Menovsjikov var nu blevet
medarbejder ved afdelingen for
gammelasiatiske sprog ved det
sprogvidenskabelige institut un-
der Sovjetunionens videnskabs-
akademi, sprogvidenskabelig kan-
didat og medlem af instituttets
videnskabelige råd.
Menovsjikov tabte ikke Tsju-
kotka af syne, selv om han nu
boede i Leningrad. I 1948, 1954
og 1960 deltog han i sprogviden-
skabelige ekspeditioner til Tsju-
kotka, og i 1963 besøgte han Kom-
mandør-øerne.
Det righoldige materiale, som
blev et resultat af disse ekspedi-
tioner, kom til at danne grund-
laget for Menovsjikovs teoretiske
arbejde i to bind „De asiatiske
eskimoers sprogs grammatik".
Dette store værk var Menovsji-
kovs doktordisputats; doktortitlen
erhvervede han i 1965.
I samarbejde med en gruppe
andre forskere i Leningrad, der-
iblandt så berømte lærde som P.
Skorik, I. Vdovin, E. Rubtsova,
L. Belikov, P. Inenlikej, har
Georgij Menovsjikov for forlaget
„Nauka" redigeret en stor sam-
ling af gamle eventyr fra Tsju-
kotka og Kamtsjatka. Dette værk
er en af de mest omfattende sam-
linger af tsjukotsk, eskimoisk,
korjakisk og itelmensk folklore,
der findes.
For nylig udkom i Magadan
anden, forøgede udgave af eski-
moiske eventyr og sagn, illustre-
ret af den berømte kunstner D.
Brjukhanov. Bogen opnåede an-
den præmie i den Alrussiske bog-
kunst-konkurrence 1970.
L. STEBAKOVA.
Ung pige, 17 år
søger plads i huset i Godthåb 1/8 1972, hos en dansk familie.
Frk. Ulla Eriksen
c/o Lila Andersen
Slude . 5871 Frørup . Fyn . Danmark.
på gulve, overalt,
Blitsa. mat eller halvblank
Junckers parketgulve leveres fra fa-
brikken lakeret med Isoblitsa, en
tokomponentlak af isocyanattypen (ren
polyuretanlak). Det er naturligt til
fortsat vedligeholdelse at anvende
Blitsa enten mat eller halvblank. —
MAT står med en helt fløjsmat, eks-
klusiv overflade, der absorberer de
småridser og ujævnheder, der altid
kommer i et gulv ... og HALV-
BLANK giver en silkeagtig glans og
en behagelig refleks af enhver form
for lys. Begge typer danner en smuk
baggrund for Deres tæpper og møbler.
Junckerip natigssai fabrikimitdle
Blitsa-mik påssuneKarérsimassar-
put, taimåitumik Blitsa atordlugo aser-
fatdlagtailiuinigssaK nangltariaKarpoK.
Blitsa-t åssiglngitsut mardluk Kinigag-
ssåuput: MAT (KivdlttsoK) åma HALV-
BLANK (KivdlalårtoK). — MAT utlni-
kOssatut KåxarpoK kussanardlulnartu-
mik, taimåineratalo natip kigartiter-
nere plngitsbrneKarsfnåungitsut er-
ssigungnaersltarpai . . . HALVBLANK
sil ikisut KivdlerneKarpoK iluarinartu-
mik Klngornernik sunigdluntt utersår-
titsissardlune. tamarmik naterssuarnut
peKutinutdlo tungavigssatut kussanar-
dlulnarput.
Eskimoiske eventyr og
sagn fra Tsjukotka
11