Atuagagdliutit - 03.02.1972, Qupperneq 14

ånangniutit radiuarait
— ajunålersut suminerinik påsisitsigasuartartut
— ånangniume panertunik atissaKartariaKartoK
agdl, åssil: HANS JANUSSEN
J. E. Undén.
— angatdlåmik Kimatsisimassut
suminerinik påsingnigkasuamig-
ssamut radiuarKat ajunålersunit
autdlakåtitsissutigineKartartut
KanoK pingåruteKartiginerat inu-
itdlo ånangniutine kumiussune
putdlagtagkanititdlutik Kalåtdlit-
nunåta imartaine ånagsinaunerat
ånangniamerne atorneKartartut
Arsup erKåne misilingneKamerå-
ne påsissavta pingårnerssarait,
misilinerme sujulerssuissoK, kom-
mandørkaptajn J. E. Undén, mi-
silinerit Kalåtdlit-nunane såkuto-
Karnikut KUtdlersaKarfiup åntig-
ssussai nåmagsingmata OKarpoK.
kommandørkaptajn Undén, i-
måne ånangniamermut tungassu-
nik angnertorujugssuarmik påsi-
simassalik katitdlugit uvdlune u-
nuanilo 24-ne ånangniutine ku-
mine putdlagtagkanlsimagame, o-
KarpoK radiuarKat autdlakåtitsi-
ssutit ånangniutine putdlagtagka-
ne atorneKamigssåt agsut inå-
ssutigigine. — ånangniutit put-
dlagtagkat Kalåtdlit-nunane a-
torneKartut tamarmik åssigiånik
radiuaraKaraluarpata ajunålersut
autdlakåtitsissutigissartagåinik
piårtumik ikiorsissoKarsinausså-
sagaluarpoK. misilinerme taima
påsissaKarpugut radio ajunålersut
autdlakåtitsissutåt nutåliaK sa-
naortorneKangajalersoK sømilit
200 migssiliordlugit ungasissusi-
lingmit tusåneKarmat. autdlakå-
titsissut Ultramik ateKartineKar-
toK ukiut kingugdlit mardluk
migssiliortut Tuluit-nunåne sulia-
rineKartoK ingmikut pitsaoKute-
KarpoK radiup „malé“ åssiglngit-
sut mardluk atordlugit atautsikut
autdlakåtitsissarame, autdlakåtit-
sissutivdlo akkumulatoria „imer-
neKarane" nalunaerxutap akune-
rine 24-ne atorneKarsinauvoK å-
nangniumititdlugo „imencingne-
KarsinauvoK". autdlakåtitsissut a-
torneKartitdlugo radiup „malisa“
åipåt umiarssuarnit åipåtdlo ting-
missartunit ujardleKataussunit
tusåneKarsinåuput, OKarpoK na-
ngigdlunilo:
atissat merKuluagdlit
— ånangniutit kumit putdlagtag-
kat radiuarKanik ajunålersut a-
tortagåinik peKartinigssåt ang-
nermik Kalåtdlit-nunåta imartai-
ne pissariaKarpoK. ujardlernerme
radare kisiviat atoråine radarip
„takussai" tamavisa misigssorta-
riaKarput påsiniardlugo iluliau-
nersut imalunit ujarneKartuner-
sut. ujardlerfik iluliaKardluartit-
dlugo taimatut ujardlerneK piv-
figssamik maungåinartitariaKå-
ngikaluamik angnertoKissumik a-
tornerdluinerusinauvoK.
ajunålernermik nalunaerute-
Karnermik tusagaKamermit ikiu-
kiartortut KanoK piårtigissumik
ikiortariaKartunut pisinaunerat
Kalåtdlit-nunåta imartaine pi-
ngårutilerujugssuvoK. ajunålersut
masagsimagunik ånangniume ku-
miussume putdlagtagkamititdlu-
tik amerdlanertigut atissaming-
nik masagtunik panersineK sa-
pertarput. — atissat masagsimag-
pata périardlugit sivgortariaKar-
put atendgtariaKardlutigdlo mer-
Kuluagdlit ilordlingordlugit. ati-
ssanit stofinit nutålianit (nyloni-
nit åssigissåinitdlo) atissaliani-
ngarnit OKorneniput, nakorsau-
neK L. Vanggaard, ajutortoKar-
titdlugo ånangniartarnernik så-
kutut imarsiortut atuarfiåne i-
ssip suniutarneranik ingmikut på-
sisimassalik, OKarpoK. nakorsau-
neK ånangniumut Arsup erKåne
misilinerme atorneKartumitumut
ilauvoK issip inup timånut KanoK
suniutarneranik ugtortaivdlune.
atuagkame „Sikkerhed til søs“-
ime (imåne ånangniamermut i-
litsersussutaussume), komman-
dørkaptajn J. E. Undénimit sulia-
rineKarsimassume, nakorsauneK
ilåtigut ima agdlagpoK: „imame
nigdlertumititdlune timip nig-
dlertumititdlune timip nigdlerti-
tarnera imåne ajunårtarnerne to-
KUSSutaugajungnerpauvoK. umi-
arssuit angnertumik ajunårutau-
ssarnerisa ardlagdlit misigssuiv-
figineKartarnerisigut påsineKar-
poK Kiuvdlune toKunigssaK ipi-
nigssamit ilimanarnerussartOK."
atuagaK kalåtdlisungortineKarsi-
mavoK Kularnångitsumigdlo emi-
naK sarKumerumårdlune.
— ilaussut amerdlanerit såtu-
nik — pingårtumik aussaunerane
— nyloninik åssigissåinigdlo ati-
ssaKarajugput. taimåitumik a-
ngatdlåmik ajutortOKartitdlugo a-
junårtut suminerisa piårnerpå-
mik påsineKamigssåt pissariaKar-
poK, nakorsauneK Vanggaard o-
KarpoK nangigdlunilo: — inuit å-
nangniutinitut amerdlanerugå-
ngata — ånangniutit Kulissartut
atorneKartitdlugit — timaisa ki-
ssarnerisa inait kissamerutitar-
pait.
Arsup erKåne misilinerme imaK
1,6 silåinardlo 6 — nigdlemerpau-
gamilo 8 — grader Celsiusinik
nigdlissuseKarput. imaK silåinar-
dlo taima nigdlertigititdlugit isse
iluamik akornutåungilaK. kuldi-
oksyd ånangniutit putdlangneKar-
neråne atorneKartartoK anangni-
utip iluane silåinaup én procente-
rå meriångunermut meriamer-
mutdlo pissutauvdlune ilisima-
jungnaertitsisinaunanile. (kul-
dioksyd ilisimajungnaerutaussar-
poK silåinaup najussugkat 25 pro-
centia sivnerdlugo kuldioksydmik
akoKarångat). ånangniutip put-
dlangneKarneranit nalunaerKiitap
akunerata KerKanit atautsip tu-
ngånut silåinaK ånangniutip ilu-
anitoK kuldioksydmik akuerupoK.
nakorsauneK OKarpoK ånangniu-
mitut angnermik makisérsissut.
nunavtine såkutoKarnerme Kut-
dlersaussup tugdlia OKarpoK ima-
Ka iluaKutausinaussoK ånangniu-
tit akisaussånguanik putdlagtag-
kanik, såkutut tingmissartortartut
Danmarkime sungiusamermik i-
låne oKåtårsimassåinik, peKarti-
neKaraluarpata. tåuko ånangniu-
tip narnata nigdlernera malugisi-
matipatdlångilåt.
kommandørkaptajn J. E. Un-
dén: — agsut kigsautigårput Ki-
pigssiat merKuluagdlit mardluk
ånangniutine kumiussune put-
dlagtagkane tamane atortugssa-
nut ilautineKalernigssåt. inigssa-
Karérput, pisiarineKarnigssåinut-
dle aningaussagssaKångineK pi-
ssutigalugo ånangniutine tamane
sitdlimataussunut måna tikitdlu-
go ilånguneKångitdlat. ånangniu-
tit inungnut Kulinut nautsorssu-
ssat uvdlune unuanilo tatdlimane
inussutigineKarsinaussunik sitdli-
mateKartineKarput, ilitsersutitdlo
maligdlugit uvdlup unuavdlo su-
jugdliup ingerdlanerane sitdlima-
taussut iléngarneKåsångitdlat. ki-
siåne uvdlup unuavdlo sujugdliup
ingerdlanerane time imermik å-
naissaKartarpoK. taimaingmat i-
mermik pigssarsititariaKarpoK.
radiuarKamik ajunålersut autdla-
kåtitsissutigissartagånik peKaråi-
ne ånangniut nanilertorneKarsi-
nauvoK. Kangaunerussutut ilima-
gineKarsinaujungnaerpoK inuit
uvdlune 14-ine amerdlanerussu-
nilunit ånangniutinlnigssåt.
kommandørkaptajn Undénip
erKaisitsissutigå aulisariutip
„Hans Henrik“up ujarneKarnera.
aulisariut misilineK autdlarner-
sinago „Hvidbjørnen“imit Nung-
mut kalingneKarpoK. aulisariut
K’aKortumit Nungmut ingerdlaor-
titdlune uvdlune unuanilo ardla-
lingne maKaissineKarpoK — ujar-
dlernermilo „Hvidbjørnen“ip he-
likopteria sila pitsåungitsorujug-
ssuaK ujardleKataugaluarpoK. au-
lisariut piårtumik nanineKarsi-
nåusagaluarpoK ånangniumine
kumiussume putdlagtagkame ra-
diuaraKarsimagaluarune ajunå-
lersut atortagånik; aulisariut ano-
rerssuarsiortitdlune maskinaKar-
fingmine angnertungitsumik iku-
atdlagtOKarnerane ingnåtdlagiae-
rutoraluarame.
radiuaraK pitsak
ajunålersut autdlakåtitsissutå Ul-
tra 2182 Khz-ikut åma 243 Mhz-
ikut autdlakåtitsissarpoK. autdla-
kåtitsissarfia sujugdliutdlugo tai-
neKartOK ånangniutip imåkutdlo
angatdlatit akornåne åipålo ting-
missartut ånangniutivdlo akor-
nåne atorneKartarput. imåkut a-
ngatdlatit misilinerme peKatau-
ssut: „Hvidbjørnen“ip, „Mågen"-
ip „Malemukken“ivdlo saniatigut
,.Hvidbjørnen“ip helikopteria
tingmissartordlo C 54 pexatauti-
neKarput. helikopterimit C 54-
imitdlo ånangniutip radiuaråta
autdlakåtitsinera nålaordlugo pu-
jorsiut iluaKutigalugo ånangniut
sup tungånlnersoK ersserKigsu-
mik påsineKarsinauvoK. 2182
Khz-ikut —• ajunålersut silarssu-
arme tamarme autdlakåtitsivigi-
ssartagåtigut — autdlakåtitsine-
Kartitdlugo misilinerme peKatau-
ssut ånangniut 70 sømilit migssi-
RADIO
NOD
SENDERE
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
liordlugit ungasissuseKardlune
pujorsiut iluaKutigalugo sumer-
piaK inera påsisinauvåt. „Hvid-
bjørnen“ip sorssutérKatdlo 243
Mhz-ikut sømilinik arfineK-pi-
ngasut migssiliortunik ånang-
niut ungasigtigalugo radiukut nå-
laornermingne pujorsiut iluaKu-
tigalugo suminera påsisinauvåt,
helikopterip C 54-ivdlo sømilit
50-it migssiliortut ungasigtigalu-
go. ujardlerneKartitdlugo imåkut
angatdlatit, tingmissartut nuna-
milo radioKarfit ajunålersut ra-
diukut autdlakåtitsinerånik tuså-
ssaKartut pujorsiut iluaKutigalu-
go ujarneKartut suminerånik på-
sissait ingmingnut åssersutdlugit
ujarneKartut suminerat erKordlu-
KutsavigineKarsimåput. misiliviu-
ssume anorerssuarnigssånik ili-
masåruteKarneK pissutigalugo mi-
silinerme pissortaussoK aulaja-
ngerpoK ånangniut kaligdlugo or-
Kuartamut ingerdlåneKåsassoK,
Kangilinguitdlo avatinguåne u-
miarssuit pitugtarfiånut pugta-
ssumut pitungneKarpoK. tupåt-
dlautigå ånangniut „Hvidbjør-
nen“imit, pårssissutitaussumit,
sømilip agfånik ungasissuseKaler-
dlugo aitsåt issåinarnik takune-
Karsinaunera magdlerpatdlårne-
ra pissutigalugo. misilinerme pe-
Kataussut ilåt sorssutéraK ser-
mertulerame orKuånikiartuinar-
tariaKarpoK. tamåna pissutigalu-
go ånangniumik putdlagtagkamik
Radionødsendere er nødvendige
til hurtig lokalisering af skib-
brudne. — Mennesker kan over-
leve, når de opholder sig i op-
pustelige gummiredningsflåder i
de grønlandske farvande. — Det
er de to vigtigste oplysninger, vi
Hk under et forsøg med red-
Pingsmidler ved Arsuk, siger le-
deren af forsøget, kommandør-
kaptajn J. E. Undén, til Grøn-
landsposten. Forsøget var arran-
geret af Grønlands Kommando.
Kommandørkaptajn Undén, der
har meget stor erfaring i overle-
velsesmuligheder på søen (han
har sammenlagt tilbragt 24 døgn
1 oppustelige gummiredningsflå-
der til søs) går stærkt ind for bru-
under opholdet i flåden, har de
som regel kun små chancer for
at tørre det våde tøj. — Er tøjet
blevet vådt, skal man tage det af,
vride det og tage det på igen
med det uldne tøj inderst.
— Det uldne tøj varmer mere
end tøj af kunstige stoffer, sagde
overlæge L. Vanggaard, der er
kulde-ekspert i Søværnets Ha-
variskole. Overlægen var selv
med i den oppustelige gummired-
Fra venstre:
Flåden inden søsætningen.
Flåden til havs.
„Malemukken“.
såmerdlernit:
ånangniut imånut pitlnago.
ånangniut imåinarmltoK.
„Malemukken".
inangajagtumik påsineKarsinau-
voK. radiukut autdlakåtitsissut
tingmissartumit nålaortitdlugo
Kanigdliartornerane nipigtoriar-
tuinartarpoK.
takuneK ajornaussartoK
pilerssårutigineKartut maligdlugit
angutit tatdlimat peKataujumav-
dlutik nangmineK kajumissutsi-
mingnik nalunaersimassut siviki-
nerpåmik uvdlune unuanilo pi-
ngasune sinerissap avatåne tig-
sukartugssaugaluarput. Kalåtdlit-
nunavtine tingmissartortitseKati-
git påsiniaissugssatut autdlarti-
tåt, helikopterinik ingerdlatitsi-
ssok J. E. Anderåson, nangmineK
kigsauteKarnine maligdlugo peKa-
tautineKarpoK. tåussuma kigsau-
tigå helikopterimik akornmarmut
mitoKåsagaluarpat KanoK iliomi-
kut ånangniarnigssamik tingmi-
ssartortartunik teknikerinigdlo i-
liniartitsinigssamine angnertune-
russunik påsissaKarnigssane. Ka-
låtdlit-nunavtine silap KanoK i-
kumårneranik nalunaerusiortar-
tut Kangerdlugssuarmit misiline-
rup nalåne ingmikut nalunaeru-
siortarput, taimalo ingmikut su-
liaKarnerat pivdlugo nunavtine
såkutoKarfiup KUtdlersaKarfianit
misilineK taimågdlåt uvdlup u-
nuavdlo åipagssåt avigdlugo sivi-
sussuseKarpoK, såkutuginaitdlo
mardluk peKataussut nalunaerKu-
tap akunerine arKaneK-mardlung-
ne ånangniumikaluardlutik
„Hvidbjørnen“imut ikiput. sivne-
re nalunaerKutap akunerine 36-
ne ånangniumlput.
radiukut autdlakåtitat nålaor-
nerine pujorsiut iluaKutigalugo
ånangniutip suminerånik påsini-
ainerit nangineKarput. autdlakå-
titsissut Ultra ,.Hvidbjørnen“ip
angatdlatånut kumiussumut iku-
tagkamik motorilingmut piseriar-
dlugo angatdlat KCKertat akornå-
nut KimangneKardlune. kingu-
singnerussukut angatdlat ivnår-
Kigsup avatinguanut pisineKar-
poK. tamatuma saniatigut radiua-
raK ajunålersut autdlakåtitsisSu-
tigissartagåt avdla SARBE-mik
taineKartartoK, såkutit imarsior-
tut angatdlatåine tamane ånang-
niutine kumiussune putdlagtag-
kanitineKartunut tamanut ilau-
ssok, atordlugo misilineKarpoK.
tåuna tuluit sanåråt taimågdlåt
2182 Khz-ikut autdlakåtitsissar-
tOK.
Arsup erKåne misilineK Dan-
markip imartaine sujusingneru-
ssukut misilissarnerit nangineråt,
misilinermilo påsissat atautsimut
nalunaerusiorneKarnerat OKartug-
ssaussunut soKutigingnigtunut
nagsiuneKartugssaK kommandør-
kaptajn J. E. Undénimit suliari-
neKartugssauvoK.
gen af radionødsendere i flåder-
ne- — Hvis alle redningsflåder i
t Grønland er forsynet med stan-
dardiserede radionødsendere, kan
man hurtigt bringe hjælp. Det så
vi under forsøget, da en ny radio-
hødsender, der snart skal sættes
i produktion, blev hørt ca. 200
sømil borte. Senderen, en såkaldt
Ultra-nødsender, der er udviklet
indenfor de sidste par år i Eng-
land, har flere fordele: Den sen-
der på to frekvenser samtidig, og
senderens akkumulator, der kan
benyttes i 24 timer uden oplad-
mng, kan oplades, medens man
har den i flåden. Senderens to
frekvenser kan høres af eftersøg-
ningsskibe og -fly, siger hah:
ULDENT TØJ
— Ikke mindst i de grønlandske
farvande er det nødvendigt med
radionødsendere i redningsflåder-
ne. Når man f. eks. kun bruger
i radar under eftersøgninger, skal
man undersøge alt, hvad den af-
slører, for at finde ud af, om det
er isfjelde eller redningsflåder. I
farvande med mange isfjelde kan
eftersøgning af den art betyde
stort tab af kostbar tid.
I de grønlandske farvande har
tiden fra det øjeblik, en nødmel-
hing bliver opfanget, og til hjæl-
pen når frem, allerstørste betyd-
ning. Er de nødstedte blevet våde
ningsflåde ved Arsuk og foretog
målinger af kuldens påvirkning på
menneskelegemet.
I en bog: „Sikkerhed til søs“,
udarbejdet af kommandørkap-
tajn J. E. Undén, skriver over-
læge Vanggaard bl. a.: „Afkøling
som følge af ophold i koldt vand
er den hyppigste dødsårsag ved
ulykker til søs. Undersøgelser
efter en række skibskatastrofer
har vist, at faren for at dø af
kulde er større, end faren for at
drukne." Bogen er oversat til
grønlandsk og udkommer forhå-
bentlig snart.
— I passagertrafikken har folk
som regel tynde klæder på —
særlig om sommeren — af kun-
stige stoffer. Derfor er det nød-
vendigt med en hurtigst mulig
lokalisering af skibbrudne efter
et forlis, sagde overlæge Vang-
gaard. — Jo flere folk, der er i
flåderne — når der bliver be-
nyttet overdækkede flåder — jo
større varme afgiver de og kan
således varme hinanden op.
ULDTÆPPER I FLÅDEN
Under forsøget ved Arsuk var
vandets temperatur på minus 1,6
og luftens minus 6 — den laveste
på minus 8 —■ grader Celsius. Ved
disse temperaturer var der egent-
lig ingen kuldeproblemer. Kul-
dioxyd, der benyttes ved oppust-
ning af flåderne, fandtes i én pro-
cent af indåndingsluften og gav
— for hurtig lokalisering
af skibbrudne
— tørt tøj på i flåden
anledning til både kvalme og op-
kastninger. Men der var ingen
risiko for forgiftning. (Kuldioxyd-
forgiftning opstår, når kuldioxyd-
mængden i indåndingsluften over-
stiger 25 procent). Luften i flå-
den var ren i løbet af 1h til én
time, efter at den blev pustet op.
— Kulden generede mest læn-
den, oplyste overlægen. Hertil be-
mærkede stabschefen i Grønlands
Kommando, at det måske kunne
hjælpe, hvis flåderne bliver for-
synet med oppustelige, små pu-
der, der var afprøvet af Flyve-
våbnet under en redningsøvelse i
Danmark. De isolerede mod kulde
fra flådens bund.
Kommandørkaptajn J. E. Un-
dén: — Vi går stærkt ind for at
få to uldtæpper med i standard-
udstyret i de oppustelige gummi-
redningsflåder. Der er afsat plads
til dem, men på grund af bevil-
lingsproblemer er de hidtil ikke
blevet taget med i standardud-
styret.
Ti mands flåderne har nødfor-
syninger for fem døgn, og ifølge
instruktionerne må man ikke tage
hul på nødprovianten det første
døgn.
Men legemet mister også vand
i det tidsrum, og det må man na-
turligvis tilføre. Har man en nød-
radio-sender, bliver flåden fundet
ret hurtigt. Man kan ikke læn-
gere gå ud fra, at folk skal op-
holde sig i flåderne i 14 dage
eller mere.
Kommandørkaptajnen brugte
som eksempel eftersøgningen af
fiskekutteren „Hans Henrik", der
blev slæbt til Godthåb af „Hvid-
bjørnen" og sinkede forsøget.
Kutteren var efterlyst i flere døgn
under en sejlads fra Julianehåb
til Godthåb. „Hvidbjørnen“s heli-
kopter havde bl. a. deltaget på
eftersøgningen under meget dår-
lige vejrforhold. Kutteren kunne
have været fundet hurtigt, hvis
den havde haft en radionødsen-
der i sin oppustelige gummired-
ningsflåde. Kutterens strømforsy-
ning svigtede på grund af en min-
dre ildebrand i maskinrummet
under et stormvejr.
NY, EFFEKTIV SENDER
Ultra nødsenderen sender både
på 2182 Khz og 243 Mhz. Den
førstnævnte frekvens benyttes
mellem flåde og skib og den an-
den mellem luftfartøj og flåde.
Udover de deltagende skibe:
„Hvidbjørnen", „Mågen" og „Ma-
lemukken,, deltog også „Hvid-
bjørnen“s helikopter og en C 54
flyvemaskine.
Luftfartøjerne kunne med stort
held pejle sig frem til den op-
pustelige gummiredningsflåde. En
nøjagtig pejling på 2182 Khz —
den internationale nødfrekvens
— blev foretaget på ca. 70 sømils
afstand af de deltagende enheder
under forsøget. Skibene kunne
pejle sig frem til flåden fra ca.
otte sømils afstand på UHF-fre-
kvensen (243 Mhz) og luftfartøjer-
ne fra ca. 50 sømils afstand. Ved
hjælp af krydspejlinger fra skibe,
luftfartøjer og landstationer kan
man med nogenlunde sikkerhed
fastsætte, hvor de sødstedte, man
pejler sig frem til, befinder sig.
Med luftfartøj kan man høre sen-
deren tydeligere og tydeligere jo
nærmere man kommer til den.
SVÆRT AT SE FLÅDEN
Efter planen skulle fem mand,
der havde meldt sig frivilligt, op-
holde sig i flåden og drive på
åbent hav i mindst tre døgn. Efter
eget ønske fik Grønlandsflys ob-
servatør, luftkaptajn J. E. An-
dersson, lov til at tage med. Han
ønskede at erhverve en større
erfaring. Han var nemlig udpeget
til at instruere Grønlandsflys
piloter og teknikere i overlevel-
sesmuligheder i nødsituationer.
Under forsøget blev der udar-
bejdet specielle vejrudsigter for
området af Grønlands Vejrtjene-
ste i Søndre Strømfjord.
På grund af stormvarsel for
området besluttede forsøgslede-
ren at slæbe flåden i læ og for-
tøje den på en ankerbøje udfor
Grønnedal. Han var overrasket
net over, at flåden på grund af
store dønninger ikke kunne ses
visuelt fra vagtskibet „Hvidbjør-
nen" før i en halv sømilt afstand.
Een af de deltagende marine-
kuttere måtte søge læ på grund
af begyndende overisning. Derfor
varede forsøget med den oppuste-
lige gummiredningsflåde kun i
halvandet døgn, og to menige,
der var med i flåden, gav op og
kom ombord på „Hvidbjørnen"
efter at have tilbragt 12 timer i
flåden. Resten holdt ud i 36 timer.
Forsøgene med pejlinger fort-
satte. Ultra-nødsenderen blev
hentet fra den oppustelige gum-
miredningsflåde og sat ombord
på „Hvidbjørnen“s gummibåd,
der blev efterladt mellem øerne.
Senere blev gummibåden dirige-
ret hen til en høj og stejl klippe.
Derudover blev der foretaget pej-
linger efter en anden nødsender,
en såkaldt SARBE-sender, der er
med i de oppustelige gummired-
ningsflåders standardudstyr i alle
Søværnets skibe. Den er af en-
gelsk fabrikat og sender kun på
2182 Khz.
Forsøget ved Arsuk var en fort-
sættelse af tidligere forsøg i dan-
ske farvande, og en samlet rap-
port skal udfærdiges af kom-
mandørkaptajn J. E. Undén til
interesserede myndigheder.
De to menige „forsøgskaniner",
ånangniumltut såkutQgfnait mardluk.
14
15