Atuagagdliutit - 22.06.1972, Blaðsíða 26

Grønlandspolitikken
bør ændres radikalt
Udviklingen i Grønland, fremtvunget af de danske myndigheder på be-
kostning af den menige grønlænder, har ikke været til gavn for Grønland,
skriver Mads Dahl fra Holsteinsborg i tidsskriftet „Ny Politik", som i april
bragte en række artikler om Grønland.
I 50-erne besluttede myndighe-
derne, at befolkningen skulle
koncentreres for derigennem at
søge at opnå en bedre, billigere
og mere effektiv fremgang i ud-
viklingen. Man bestemte, at ny-
byggeri i de mange mindre bygder
skulle standses til fordel for ek-
spansivt byggeri i udviklingsby-
erne. Det resulterede i, at mange
familier flyttede til byerne. Lige
fra starten var bygdebefolknin-
gen meget betænkelige ved be-
stemmelsen og følte ubehag ved
tanken. Men da det var myndig-
hederne, der havde bestemt det,
mente befolkningen, at det ikke
kunne være anderledes.
TRÆNGT OP I EN KROG
Unge arbejdsdygtige og nygifte
bygdefolk, fulde af gå-på mod,
søgte om boligstøtte til nybyggeri
i bygderne, men forgæves. De blev
til gengæld lovet et nyt hus, hvis
de ville flytte ind til byen. Den
måde at behandle folk på var bå-
de fysisk og åndeligt nedbryden-
de. I takt med standsningen eller
reduceringen af bevillingerne til
bygderne, begyndte befolkningen
at flytte til byerne. Vel vidende
den menneskelige pris, de måtte
betale, accepterede de det. De
vidste, at den livsform og det vel-
kendte miljø, de havde i bygder-
ne, var det bedste og lykkeligste
for dem, og det havde været
bedst, dersom de kunne bevare
det. Trængt op i en krog måtte
de give efter, og dette må betrag-
tes som et stort offer.
De menneskelige bånd, der hav-
de været knyttet gennem århund-
reder, begyndte at briste i følge
af de ufrivillige flytninger. Det
føltes som dolkestød i mange
grønlænderes hjerter og mange
fik mén af det rent menneskeligt.
Værre blev det, at mange op-
dagede, at de slet ikke kunne
klare sig i konkurrencen i er-
hvervslivet, da deres indtjenings-
muligheder ikke svarede til de
økonomiske byrder, der blev lagt
på deres skuldre. Opdagelsen af,
at man ikke var på højde med si-
tuationen, gjorde mange apatiske
og ligeglade med deres tilværelse.
Der er ingen tvivl om, at hvis
myndighederne havde givet byer-
ne og bygderne samme mulighe-
der for udvikling — en udvikling
baseret på befolkningens evner
og reelle ønsker og landet økolo-
giske grundlag — så havde det
været anderledes. Da ville befolk-
ningen have været med lige fra
starten. De ville have følt, at det
var dem selv, der var igangsæt-
tere og havde deltaget i udvik-
lingsarbejdet med større ansvars-
følelse og medleven. Det er efter
min mening det fundamentale
for menneskets lykkelige udvik-
ling at føle, at det er med i op-
bygningen af dets eget samfund.
EFTER BEDSTE OVERBEVISNING
Det var ikke godt, at man gav og
forlangte mere af grønlænderen
end han kunne klare og overse.
Det havde været bedre, hvis man
havde fulgt devisen, tæring efter
næring. Det var beklageligt set
Socialrådgiverstuderende
25 år, søger arbejde på Grønland i juli og august. Alt har inter-
esse.
Tilbud afgives i billetmrk. Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1301
København K.
VIL DE HENTES
I LUFTHAVNEN?
Vognene bringes til lufthavnen, og kan afleveres samme sted.
Skriv elier ring om tilbud og priser.
Vi kan tilbyde følgende:
VOLVO 142 — FORD 17 M — TAUNUS 1600 — ESCORD
KADETT — VW
G ronlands-speci alisten
Meget billige betingelser.
Forudbestilling:
Irwing Jensen
Backersvej 15
2300 Kobenhavn S
Tlf.: 55 10 60
Ole Siewartz Nielsen
Postboks 9
3940 FrederikshAb
Tlf.: Frh. 72 85
pris-
vinder
Der er mange, som sætter
Hanomag vare- og lastvognene højt -
på grund af de lave anskaffelsespriser.
Men mange andre besparelser følger
hen ad vejen, fra vognen tages i brug - til den dag
De bytter til ny Hanomag. Hver eneste Hanomag
er nemlig bygget til økonomisk kørsel.
Hanomag fra 1,4 til 26 tons nyttelast.
HANOMAG
HENSCHEL
DANMARKSMESTEREN
AUT. HANOMAG-HENSCHEL FORHANDLER:
ASGER SIMONSEN
INDUSTRIVEJ 9 — 4652 HARLEV
TELEGRAMADRESSE: „KVIKMEKANIK" HÅRLEV
med grønlænderens øjne, at man
planlagde og startede udviklin-
gen af landet udfra en ønske-
tænkning om, hvordan samfundet
burde være uden at skele til eller
iværksætte grundige og realisti-
ske undersøgelser over de men-
nesker, man ville putte i maski-
neriet.
Vi er aldig blevet spurgt, hvilke
tanker og meninger vi har, eller
hvad vi synes om forskellige pla-
ner, eller hvad vi tror, der har
været bedst for os. Deri ligger det
fundamentale fejltrin, som gav
anledning til mange ulykker for
grønlændere. Det kan ikke måles
med kroner og ører, men burde
rettes op så hurtigt, som muligt.
Jeg er fuldstændig sikker på, at
de danske myndigheder handlede
efter deres overbevisning og tro-
ede på deres handlings rigtighed.
Sådan skal det også være, hvis
man vil have, at ens planer skal
lykkes, og hvis man vil styre folk
på den bedste måde. Men de hav-
de glemt en vigtig ting eller fak-
tor, nemlig, hvis man vil udvikle
et land, så skal man tage hensyn
til landets muligheder, befolknin-
gens behov, levemåde og leve-
standard, og man bør også sørge
for at tage befolkningens ønsker
med i betragtning og tage dem
alvorligt og seriøst. Jeg tror, at
grunden til, at mange grønlænde-
re står fuldstændig uvidende om,
hvad der sker i dag og ikke ved
på hvilken måde, vi bedst kan
klare os i vort land, er, at man
lige fra starten glemte de vigtig-
ste faktorer, jeg nævnte. Denne
side af sagen er vi grønlændere
også ansvarlige for.
Det er meget ønskeligt, at Grøn-
lands-politikken må blive forval-
tet med større tiltro til menig-
mands tanker og ønsker. Der er
ingen tvivl om, at man kan nå
meget mere og kan komme til
bedre resultater på denne måde.
Det er mit håb, at de danske po-
litikere vil forstå dette og over-
give større medindflydelse til os:
Dette kan kun realiseres ved stør-
re respekt for hinandens værdier
og forudsætninger. Det er efter-
hånden gået op for de fleste
grønlandske politikere, at de bør
tage meget større ansvar på de-
res skuldre, hvis de skal arbejde
for deres vælgere. Hvis dette
kunne realiseres, ville det frem-
over blive meget mindre byrde-
fuldt for Danmark og Grønland.
Det er det centrale og vigtige mål,
man må tilstræbe mellem den
grønlandske og danske befolk-
ning.
DEN SOCIALE ULIGHED
Uden at prøve at skjule det må
man indrømme, at der bør ske en
fundamental ændring i Grøn-
lands-politikken. En udvikling i
byerne og i bygderne bør priori-
teres lige højt, og det bør plan-
lægges efter landets behov og mu-
ligheder. Normalisering af den
økonomiske politik er ikke blot
ønskelig, men også nødvendig.
Den sociale ulighed har været
kilden til megen utilfredshed og
mange bekymringer blandt grøn-
lænderne. Både grønlændere og
danskere, bør ofre, hvis man øn-
sker at give disse folk mulighe-
der for sameksistent i fordrage-
lighed. For alene derigennem kan
man give folk mulighed for for-
ståelse og gensidig respekt.
Det er på høje tid at iværksæt-
te en gennemgribende undersø-
gelse for at give myndighederne
en håndsrækning i deres bestræ-
belser for at vise os den bedst
mulige udviklingsretning, der kan
give os grønlændere størst mulig
tilfredshed i vor tilværelse.
Myndighederne, både grønland-
ske og danske, må tage hensyn til
de vanskelige livsvilkår, vort land
byder på. For alene derigennem
kan de give os de mest retfærdige
vilkår i udviklingen. Det er me-
get tydeligt at bygdebefolkningen
og de mindre byer føler, at de
står fuldstændig uden for opbyg-
ningen. Politikerne må være klar
over, at det er deres utvetydelige
pligt at tage problematikken op
til en ny overvejelse. At finde ud
af hvordan og hvorledes dette kan
løses, er en stor og alvorlig opga-
ve.
Statens investeringer kan først
betale sig og bære frugt, når man
giver landets befolkning samme
muligheder og samme byrder i
udviklingen på landets mulighe-
der og vilkår.
Grønlandsfly charterflyver
Toronto - NarssarssuaK
24. juni begynder Grønlandsfly
A/S charterflyvning uden for
Grønland. I samarbejde mer rej-
sebureauet Lawson, McKay og
Ass. i Toronto i Canada udbydes
en uges ophold på Arctic Hotel i
NarssarssuaK i Sydgrønland. Be-
fordringen fra Toronto til Nar-
ssarssuaK skem med Grønlandsfly
DC-6B, som vil medføre indtil 60
passagerer.
Der er foreløbig planlagt to rej-
ser. Den sidste får afgang fra To-
ronto 1. juli. For at undgå tom-
flyvning på strækningen fra
Grønland til Canada udbydes
pladserne i det første fly til Ca-
nada og på den sidste returrejse
derfra for tiden blandt den grøn-
landske befolkning.
Grønlandsfly har forhandlet
længe med de canadiske myndig-
heder om tilladelser til at flyve
strækningen, og man betragter
de to planlagte rejser som et for-
søg og som et led i bestræbelser-
ne på at få udenlandske turister
til Grønland.
Hotellet i NarssarssuaK, hvor
de canadiske turister skal bo,
ejes af Arctic Hotel Corporation
A/S, og både Grønlandsfly og
SAS Catering er medejere af ho-
tellet, der er moderne og meget
velindrettet.
Har De snart fødselsdag eller
anden mærkedag, hvor De er midtpunkt?
så ønsk Dem et lille nemt fotoapparat. Lige fra 98 kro-
ner og opefter kan vi hjælpe Dem til at få dejlige bille-
der i sort/hvid eller farve.
Skriv til det gamle foto-firma, der har mange kunder i
Grønland.
FOTO-MAGASINET A/s
FREDERIKSBORGGADE 7 . 1360 København K.
26