Atuagagdliutit - 17.08.1972, Síða 4

Uddannelse i Grønland -
og de sociale aspekter
Skoledirektør Chr. Berthelsen, Grønland, beskriver i tidsskriftet „Ny Poli-
tik" de problemer, som opstår i uddannelsesforløbet i et samfund så
forskelligt fra det danske, og de sociale problemer det fører med sig.
Af CHR. BERTHELSEN
Der vil ifølge sagens natur altid
være sammenhæng mellem et
samfunds opbygning — herunder
landets naturlige erhverv — og
uddannelsessystemet. Det er sam-
fundet, der skaber uddannelsessy-
stemet, og ikke omvendt. Gode
almene og grundlæggende kund-
skaber bør dog være noget, som
enhver borger har krav på, uanset
hvilket erhverv der end måtte
være i samfundet. Disse grund-
betragtninger er naturligvis også
gældende for Grønland. Det må
imidlertid erindres, at nyskabel-
serne inden for skole og uddan-
nelse er et produkt af en meget
omfattende ændring af samfunds-
og erhvervsstrukturen, som tog
sin begyndelse i 1950, og at der
må gå en tid, før der kan komme
balance i tingene.
Skoleloven af 1950 tilsigtede en
generel hævning af undervis-
ningsstandarden, og loven gav
mulighed for bedre danskindlæ-
ring — et stærkt ønske fra grøn-
landsk side. Skolestrukturen om-
fattede ligeledes en 4-årig real-
skole, hvilket i sig selv var et me-
get radikalt skridt. Den omstæn-
dighed, at de grønlandske elever
bl. a. af sproglige årsager først
kunne gå op til realeksamen 3-4
år senere i forhold til det normale
i Danmark, siger lidt om propor-
tionerne. — Skoleloven af 1950
blev afløst af en ny i 1967. Den
nye skolelov bygger på den dan-
ske folkeskolelov — naturligvis
EVINRUDE..!
silarssuarme nunat tutsuvinardluinar-
tumik motoreicartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamånale kisime namångilaK. ilu-
arsaissariaKalerpat tamåna pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumagineKartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuaaarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik nåmagtunik ingmlkutdlo iliniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motorit 1,5 åma 245 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit pigineKarput.
agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi-
niaruk.
Ingen andre steder i verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftsik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 245 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
SE VINRUDE
misiligtagkat nakussagtitsissarput.
ERFARING GIVER STYRKE
Kalåtdlit-nunåt tamékerdlugo niorKutigineKartarput — kingorårtigssai
sitdlimatigineKartuåinarput.
tikisitsissartua: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup.
med tilpasning til de særlige
grønlandske forhold inden for
flere områder. Det gælder f. eks.
modersmålundervisningen, hvor-
til der er knyttet særlige proble-
mer på grund af mangelen på
grønlandsksprogede lærere, og
indplaceringen af 2 forberedelses-
år før optagelse i realskolen, som
efterhånden gennemføres kun med
et års — og højest med 2 års —
forsinkelse. Hertil kommer de af-
vigelser, der er en naturlig kon-
sekvens af, at skolen i Grønland
— endnu — er en statsskole.
Analogien med den danske sko-
lelov betyder, at de grønlandske
elever nemmere kan gå ind i det
danske uddannelsessystem dér,
hvor dette er hensigtsmæssigt og
nødvendigt.
UDDANNELSESFORLØBETS
FAKTORER
Ved omordningen af det grøn-
landske samfund i sin tid var det
en klar forudsætning, at et indu-
strialiseret moderne fiskeri skulle
være det bærende erhverv. Ud-
bygningen af erhvervet i den del
af Grønland, hvor der bor flest
mennesker, er også sket ud fra
denne forudsætning, omend kli-
maændringen har bevirket, at fi-
skeriet ikke antog det omfang,
som man oprindeligt havde reg-
net med.
Fiskeriets udbygning med mo-
derne fangstredskaber og dertil
knyttede avancerede krav til na-
vigation, fabriksanlæggene, den
omfattende teknificering af byg-
geri m. m., den omfattende han-
delsvirksomhed, det mere kompli-
cerede administrationsapparat
samt andre nyskabelser har stil-
let og stiller fortsat store krav til
uddannelse, og behovet hei'for har
udviklet sig hurtigere, end skolen
har kunnet nå at gøre sin ind-
flydelse gældende på uddannel-
sen af de mennesker, der skal på-
tage sig de helt nye, uvante op-
gaver, og det har end ikke været
muligt at producere tilstrækkeligt
mange lærere til at tage sig af
den almene undervisning. Elev-
tallets voldsomme stigning har
gjort dette forhold endnu grellere.
Den materielle del af civilisatio-
nen - maskiner, teknik m. m. -
kan man skaffe sig, blot man har
penge, men andre mangfoldige
faktorer end penge — miljø,
sprog, den sociale indstilling m. m.
— spiller en rolle, når det drejer
sig om at indstille mennesket til
det nye. Tidsfaktoren er ikke
uvæsentlig i denne forbindelse.
Mange af de nye opgaver i sam-
URE URE URE
HERKKUK nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtæt, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kasse ............ kr. 188,—
DA MK UK nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og nydeligt ur .......... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublel.ænke i murstens-
mønster ................. kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23. København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
fundet må i dag varetages af ud-
sendte danske.
I Grønland, hvor de 12.000 ele-
ver er fordelt på en meget ud-
strakt kyst med ca. 100 skoleste-
der og med et elevtal varierende
fra et par stykker i en lille bygd
til op imod 2000 i den største af
byerne, og hvor miljø og levevil-
kår er så forskellige fra bygd til
by, er det en vanskelig opgave at
skabe en skoleordning med et
ensartet tilbud til alle. I byerne
fra Kap Farvel-området til Disko-
bugten er der stort set blevet
skabt mulighed for at videreføre
skolegangen i 8. og 9. klasse og
i enkelte større byer også i 10.
klasse. Der er i dag knyttet real-
klasser til 5 af de største skoler
imod én indtil 1967. Der spores i
disse år resultater af den omfat-
tende pædagogiske aktivitet, der
var igangsat i 60’-erne.
Elever fra bygder og mindre
byer, hvor elevunderlaget ikke til-
lader udbygning af skolen som i
de større byer, gives tilbud om
videre skolegang uden for deres
hjemsted — på kostskoler enten i
Grønland eller i Danmark. Til-
slutningen til videre skolegang er
stor — 80-85 pct. af en årgang,
og da der ikke er tilstrækkelig
mange kostpladser i Grønland,
må 6-700 elever anbringes på dan-
ske efterskoler og på kostskoler,
der drives af ministeriet for Grøn-
land — en foranstaltning, som
også kan have visse fordele.
ADMINISTRATIONEN
AF UDDANNELSERNE
Administrationen af erhvervsud-
dannelserne, som indtil 1971 sor-
terede under skoledirektionen,
varetages nu af erhvervsuddan-
nelsesrådet for Grønland. Er-
hvervsorientering gives i folke-
skolens ældste klasser, men er-
hvervsvejledning og arbejdsfor-
midling varetages af arbejds- og
socialdirektoratet i Godthåb gen-
nem de arbejdsmarkedskontorer,
der er under etablering i byerne.
Den danske lærlingelov blev
gjort gældende i Grønland ved
kongelig anordning allerede i
1963, og læreforhold inden for me-
tal- og træfagene, inden for han-
del og kontor m. m. indgås i det
omfang der er godkendte lære-
pladser. Den teoretiske del af ud-
dannelsen sker på Centralfagsko-
len i Godthåb — for handels- og
kontorfagene dog i Ikast i Jyl-
land. Maritime uddannelser —
kystskippere og sætteskippere,
men ikke styrmænd — samt en
række kurser for ikke-faglærte og
kurser inden for fiskerierhvervet
foregår ligeledes på Centralfag-
skolen. Det højeste uddannelses-
sted i Grønland er lærersemina-
riet i Godthåb, som i niveau er
sidestillet med den indtil 1969
gældende læreruddannelse i Dan-
mark. Af specielle kvindelige er-
hvervsuddannelser kan nævnes
sundhedsmedhjælperuddannelsen
og barnemedhjælperuddannelsen,
som er specielle for Grønland. De
mere specielle og mere komplice-
rede uddannelser må ske i Dan-
mark.
Der er i disse år politiske røster
fremme om at gøre skole og ud-
dannelse mere grønlandsk ud fra
naturlige grønlandske forudsæt-
ninger, hvilket vel kan opfattes
derhen, at undervisningen i høj-
ere grad skal baseres på grøn-
landsk, og den skal gøres mere
erhvervsrettet ved udbygning af
den i forvejen praktiserede fan-
ger- og fiskeriorienterende under-
visning. Det er i denne forbindel-
se yderst vigtigt, at beskæftigel-
sessituationen kortlægges med
fremtiden for øje for derved at
undgå en ensidig og forkert dispo-
neret uddannelsesindkøring af de
unge.
Der er en naturlig sammenhæng
mellem uddannelsen og de her-
skende sociale forhold. Der skal
her ikke filosoferes over, hvorvidt
der hersker en passende harmoni
mellem det niveau, som skolen
anlægger i sin undervisning, og
de mangfoldige afskygninger og
nuancer i det sociale spektrum.
De sociale problemer afspejler sig
i skolens hverdag i forskellige
uregelmæssigheder hos børnene.
En gruppe elever møder uforbe-
redte og uoplagte som følge af
uheldige hjemlige forhold. Ulov-
lige forsømmelser af alvorlig ka-
rakter er alt for hyppigt fore-
kommende — i særlig grad i byer,
hvortil der sker størst tilflytning,
og hvor tilpasningsvanskelighe-
derne er mest udprægede. De stør-
ste problemer koncentrerer sig i
reglen omkring forholdsvis få fa-
milier, og det er forældrene, der
er de egentlige „problembørn", og
som har behov for hjælp og vej-
ledning. Problemerne kan ikke lø-
ses uden de sociale instansers
medvirken, og der er etableret et
nært samarbejde mellem skolen
og den sociale sektor såvel på lo-
kalt som på centralt plan. Antal-
let af de ulovlige forsømmelser
viser en nedadgående tendens,
men problemernes art er ikke
mindre alvorlig af den grund.
Den omstændighed, at mange
elever rives væk fra det hjemlige
miljø for at få videre skolegang,
skaber i sig selv sociale proble-
mer. Kontrasten mellem de tek-
nificerede byer og det statiske
samfund i de mere afsides place-
rede bygder er stor, og det er
urealistisk at mene, at en forbed-
ring af de almindelige skolekund-
skaber hos bygdefolkene kan ske,
uden at et eller andet i bygdesam-
fundet bliver forstyrret, og uden
at tilegnelse af bedre kundskaber
resulterer i en trang til at få del
i civilisationens goder — f. eks.
inden for det tekniske område,
hvilket jo også kan være en for-
del, blot det ikke tager magten
fra menneskene. Tilbud om videre
skolegang står altså åben for børn
i bygderne, og de sociale instan-
sers medvirken i afvejningen af
de unge menneskers muligheder i
bygden er nødvendig, ligesom de
sociale instanser må være med til
at spænde et sikkerhedsnet i til-
fælde, hvor de unge er nødt til
at skabe sig en ny tilværelse uden
for bygden.
NYE PERSPEKTIVER
De sociale problemer gør sig gæl-
dende videre ind i uddannelsen
efter folkeskolen. Gennemførelsen
af de mere komplicerede uddan-
nelser, som samfundet har brug
for, stiller i nogle tilfælde ganske
betydelige krav, og en nyindstil'
ling i social henseende er nogle
gange en nødvendighed. Det gæl-
der ikke mindst uddannelser >
Danmark, at man i en overgangs-
periode må gå helt og holdent ind
i socialt fællesskab med omgivel-
serne for at kunne gennemføre
uddannelsen med held.
En omfattende debat om skole-
og uddannelsespolitikken frem-
over er i disse år under udvikling
som et led i diskussionen om nye
perspektiver i Grønlands-politik-
ken. Hvilken politisk linje man
end måtte blive enig om, kan det
ikke undgås, at uddannelsen fort-
sat må være en forberedelse både
til de mere traditionelle grønland-
ske erhverv som til funktioner i
et moderne samfund. Den mere
udadrettede side af uddannelsen
må dække det område, der i dag
varetages af udsendte danske, og
den vil samtidig — i en given si-
tuation — være en slags adgangs-
billet til arbejdsmarkeder uden
for Grønland. Det, det gælder om.
er at skabe en passende balance
mellem uddannelsesudbuddet og
eksistensmulighederne for den op-
voksende generation.
4