Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 17.08.1972, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 17.08.1972, Qupperneq 4
Uddannelse i Grønland - og de sociale aspekter Skoledirektør Chr. Berthelsen, Grønland, beskriver i tidsskriftet „Ny Poli- tik" de problemer, som opstår i uddannelsesforløbet i et samfund så forskelligt fra det danske, og de sociale problemer det fører med sig. Af CHR. BERTHELSEN Der vil ifølge sagens natur altid være sammenhæng mellem et samfunds opbygning — herunder landets naturlige erhverv — og uddannelsessystemet. Det er sam- fundet, der skaber uddannelsessy- stemet, og ikke omvendt. Gode almene og grundlæggende kund- skaber bør dog være noget, som enhver borger har krav på, uanset hvilket erhverv der end måtte være i samfundet. Disse grund- betragtninger er naturligvis også gældende for Grønland. Det må imidlertid erindres, at nyskabel- serne inden for skole og uddan- nelse er et produkt af en meget omfattende ændring af samfunds- og erhvervsstrukturen, som tog sin begyndelse i 1950, og at der må gå en tid, før der kan komme balance i tingene. Skoleloven af 1950 tilsigtede en generel hævning af undervis- ningsstandarden, og loven gav mulighed for bedre danskindlæ- ring — et stærkt ønske fra grøn- landsk side. Skolestrukturen om- fattede ligeledes en 4-årig real- skole, hvilket i sig selv var et me- get radikalt skridt. Den omstæn- dighed, at de grønlandske elever bl. a. af sproglige årsager først kunne gå op til realeksamen 3-4 år senere i forhold til det normale i Danmark, siger lidt om propor- tionerne. — Skoleloven af 1950 blev afløst af en ny i 1967. Den nye skolelov bygger på den dan- ske folkeskolelov — naturligvis EVINRUDE..! silarssuarme nunat tutsuvinardluinar- tumik motoreicartariaKarfiunerssåt tå- ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut 60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi- ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar- me tusåmassaussunik sanassarsima- vok, tamånale kisime namångilaK. ilu- arsaissariaKalerpat tamåna pilertortu- mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu- nit isumagineKartariaKarpoK. tai- maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag- ssuaaarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå- kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa- nik nåmagtunik ingmlkutdlo iliniarsi- massunik sulissulingnik. Evinrude motorit 1,5 åma 245 hk akor- nåne nukigtussusigdlit pigineKarput. agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi- niaruk. Ingen andre steder i verden har man så hårdt brug for en motor, der aldrig svigter. Evinrude har gennem mere end 60 år bygget motorer, som er ver- densberømte for enestående driftsik- kerhed, men det er ikke nok. Skulle en reparation blive nødvendig, må den kunne udføres hurtigt og professionelt. Derfor har Evinrude etableret et net af service stationer — over hele Grøn- land — hver med komplet reserve- delslager og specialuddannet mand- skab. Der findes Evinrude motorer fra 1,5 til 245 hk. Rekvirer det store farve- katalog. SE VINRUDE misiligtagkat nakussagtitsissarput. ERFARING GIVER STYRKE Kalåtdlit-nunåt tamékerdlugo niorKutigineKartarput — kingorårtigssai sitdlimatigineKartuåinarput. tikisitsissartua: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup. Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager. Importør: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup. med tilpasning til de særlige grønlandske forhold inden for flere områder. Det gælder f. eks. modersmålundervisningen, hvor- til der er knyttet særlige proble- mer på grund af mangelen på grønlandsksprogede lærere, og indplaceringen af 2 forberedelses- år før optagelse i realskolen, som efterhånden gennemføres kun med et års — og højest med 2 års — forsinkelse. Hertil kommer de af- vigelser, der er en naturlig kon- sekvens af, at skolen i Grønland — endnu — er en statsskole. Analogien med den danske sko- lelov betyder, at de grønlandske elever nemmere kan gå ind i det danske uddannelsessystem dér, hvor dette er hensigtsmæssigt og nødvendigt. UDDANNELSESFORLØBETS FAKTORER Ved omordningen af det grøn- landske samfund i sin tid var det en klar forudsætning, at et indu- strialiseret moderne fiskeri skulle være det bærende erhverv. Ud- bygningen af erhvervet i den del af Grønland, hvor der bor flest mennesker, er også sket ud fra denne forudsætning, omend kli- maændringen har bevirket, at fi- skeriet ikke antog det omfang, som man oprindeligt havde reg- net med. Fiskeriets udbygning med mo- derne fangstredskaber og dertil knyttede avancerede krav til na- vigation, fabriksanlæggene, den omfattende teknificering af byg- geri m. m., den omfattende han- delsvirksomhed, det mere kompli- cerede administrationsapparat samt andre nyskabelser har stil- let og stiller fortsat store krav til uddannelse, og behovet hei'for har udviklet sig hurtigere, end skolen har kunnet nå at gøre sin ind- flydelse gældende på uddannel- sen af de mennesker, der skal på- tage sig de helt nye, uvante op- gaver, og det har end ikke været muligt at producere tilstrækkeligt mange lærere til at tage sig af den almene undervisning. Elev- tallets voldsomme stigning har gjort dette forhold endnu grellere. Den materielle del af civilisatio- nen - maskiner, teknik m. m. - kan man skaffe sig, blot man har penge, men andre mangfoldige faktorer end penge — miljø, sprog, den sociale indstilling m. m. — spiller en rolle, når det drejer sig om at indstille mennesket til det nye. Tidsfaktoren er ikke uvæsentlig i denne forbindelse. Mange af de nye opgaver i sam- URE URE URE HERKKUK nr. 72, vand- tæt, stødsikkert, 17 stene. Et fint og stærkt ur, m. en pæn skive. I stål .... kr. 134,— Samme ur i gulddouble kr. 139,— Automatisk herreur, nr. 74, vandtæt, stødsikkert, med dato. Stål eller guld- double kasse ............ kr. 188,— DA MK UK nr. 83, stød- sikkert, 17 sten guld- double, m. rem. Et smukt og nydeligt ur .......... kr. 142,— Samme ur med guld- doublel.ænke i murstens- mønster ................. kr. 178,— URREPARATIONER Urreparationer godt og hurtigt, de bliver afsendt senest 1 uge efter modtagelsen. URMAGER SVEND BILDE Købmagergade 23. København K. Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53 fundet må i dag varetages af ud- sendte danske. I Grønland, hvor de 12.000 ele- ver er fordelt på en meget ud- strakt kyst med ca. 100 skoleste- der og med et elevtal varierende fra et par stykker i en lille bygd til op imod 2000 i den største af byerne, og hvor miljø og levevil- kår er så forskellige fra bygd til by, er det en vanskelig opgave at skabe en skoleordning med et ensartet tilbud til alle. I byerne fra Kap Farvel-området til Disko- bugten er der stort set blevet skabt mulighed for at videreføre skolegangen i 8. og 9. klasse og i enkelte større byer også i 10. klasse. Der er i dag knyttet real- klasser til 5 af de største skoler imod én indtil 1967. Der spores i disse år resultater af den omfat- tende pædagogiske aktivitet, der var igangsat i 60’-erne. Elever fra bygder og mindre byer, hvor elevunderlaget ikke til- lader udbygning af skolen som i de større byer, gives tilbud om videre skolegang uden for deres hjemsted — på kostskoler enten i Grønland eller i Danmark. Til- slutningen til videre skolegang er stor — 80-85 pct. af en årgang, og da der ikke er tilstrækkelig mange kostpladser i Grønland, må 6-700 elever anbringes på dan- ske efterskoler og på kostskoler, der drives af ministeriet for Grøn- land — en foranstaltning, som også kan have visse fordele. ADMINISTRATIONEN AF UDDANNELSERNE Administrationen af erhvervsud- dannelserne, som indtil 1971 sor- terede under skoledirektionen, varetages nu af erhvervsuddan- nelsesrådet for Grønland. Er- hvervsorientering gives i folke- skolens ældste klasser, men er- hvervsvejledning og arbejdsfor- midling varetages af arbejds- og socialdirektoratet i Godthåb gen- nem de arbejdsmarkedskontorer, der er under etablering i byerne. Den danske lærlingelov blev gjort gældende i Grønland ved kongelig anordning allerede i 1963, og læreforhold inden for me- tal- og træfagene, inden for han- del og kontor m. m. indgås i det omfang der er godkendte lære- pladser. Den teoretiske del af ud- dannelsen sker på Centralfagsko- len i Godthåb — for handels- og kontorfagene dog i Ikast i Jyl- land. Maritime uddannelser — kystskippere og sætteskippere, men ikke styrmænd — samt en række kurser for ikke-faglærte og kurser inden for fiskerierhvervet foregår ligeledes på Centralfag- skolen. Det højeste uddannelses- sted i Grønland er lærersemina- riet i Godthåb, som i niveau er sidestillet med den indtil 1969 gældende læreruddannelse i Dan- mark. Af specielle kvindelige er- hvervsuddannelser kan nævnes sundhedsmedhjælperuddannelsen og barnemedhjælperuddannelsen, som er specielle for Grønland. De mere specielle og mere komplice- rede uddannelser må ske i Dan- mark. Der er i disse år politiske røster fremme om at gøre skole og ud- dannelse mere grønlandsk ud fra naturlige grønlandske forudsæt- ninger, hvilket vel kan opfattes derhen, at undervisningen i høj- ere grad skal baseres på grøn- landsk, og den skal gøres mere erhvervsrettet ved udbygning af den i forvejen praktiserede fan- ger- og fiskeriorienterende under- visning. Det er i denne forbindel- se yderst vigtigt, at beskæftigel- sessituationen kortlægges med fremtiden for øje for derved at undgå en ensidig og forkert dispo- neret uddannelsesindkøring af de unge. Der er en naturlig sammenhæng mellem uddannelsen og de her- skende sociale forhold. Der skal her ikke filosoferes over, hvorvidt der hersker en passende harmoni mellem det niveau, som skolen anlægger i sin undervisning, og de mangfoldige afskygninger og nuancer i det sociale spektrum. De sociale problemer afspejler sig i skolens hverdag i forskellige uregelmæssigheder hos børnene. En gruppe elever møder uforbe- redte og uoplagte som følge af uheldige hjemlige forhold. Ulov- lige forsømmelser af alvorlig ka- rakter er alt for hyppigt fore- kommende — i særlig grad i byer, hvortil der sker størst tilflytning, og hvor tilpasningsvanskelighe- derne er mest udprægede. De stør- ste problemer koncentrerer sig i reglen omkring forholdsvis få fa- milier, og det er forældrene, der er de egentlige „problembørn", og som har behov for hjælp og vej- ledning. Problemerne kan ikke lø- ses uden de sociale instansers medvirken, og der er etableret et nært samarbejde mellem skolen og den sociale sektor såvel på lo- kalt som på centralt plan. Antal- let af de ulovlige forsømmelser viser en nedadgående tendens, men problemernes art er ikke mindre alvorlig af den grund. Den omstændighed, at mange elever rives væk fra det hjemlige miljø for at få videre skolegang, skaber i sig selv sociale proble- mer. Kontrasten mellem de tek- nificerede byer og det statiske samfund i de mere afsides place- rede bygder er stor, og det er urealistisk at mene, at en forbed- ring af de almindelige skolekund- skaber hos bygdefolkene kan ske, uden at et eller andet i bygdesam- fundet bliver forstyrret, og uden at tilegnelse af bedre kundskaber resulterer i en trang til at få del i civilisationens goder — f. eks. inden for det tekniske område, hvilket jo også kan være en for- del, blot det ikke tager magten fra menneskene. Tilbud om videre skolegang står altså åben for børn i bygderne, og de sociale instan- sers medvirken i afvejningen af de unge menneskers muligheder i bygden er nødvendig, ligesom de sociale instanser må være med til at spænde et sikkerhedsnet i til- fælde, hvor de unge er nødt til at skabe sig en ny tilværelse uden for bygden. NYE PERSPEKTIVER De sociale problemer gør sig gæl- dende videre ind i uddannelsen efter folkeskolen. Gennemførelsen af de mere komplicerede uddan- nelser, som samfundet har brug for, stiller i nogle tilfælde ganske betydelige krav, og en nyindstil' ling i social henseende er nogle gange en nødvendighed. Det gæl- der ikke mindst uddannelser > Danmark, at man i en overgangs- periode må gå helt og holdent ind i socialt fællesskab med omgivel- serne for at kunne gennemføre uddannelsen med held. En omfattende debat om skole- og uddannelsespolitikken frem- over er i disse år under udvikling som et led i diskussionen om nye perspektiver i Grønlands-politik- ken. Hvilken politisk linje man end måtte blive enig om, kan det ikke undgås, at uddannelsen fort- sat må være en forberedelse både til de mere traditionelle grønland- ske erhverv som til funktioner i et moderne samfund. Den mere udadrettede side af uddannelsen må dække det område, der i dag varetages af udsendte danske, og den vil samtidig — i en given si- tuation — være en slags adgangs- billet til arbejdsmarkeder uden for Grønland. Det, det gælder om. er at skabe en passende balance mellem uddannelsesudbuddet og eksistensmulighederne for den op- voksende generation. 4

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.