Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 17.08.1972, Page 21

Atuagagdliutit - 17.08.1972, Page 21
Kal.-nunåne ilagit akile- råruteKalingikatdlåsåput ^aungamut nautsorssutigineKar- sifnagaluarpoK akigssarsiatigut akileråruteKartitsinermut atatit- ^lugo peKatigititdlugulo folkekir- kemut ilaussortaussut angnikika- luamik akilerårutitut itumik piler- sitsivigineKarumårtut. ilagit siv- hersaisa angnerussumik pisinau- titauvfeKalernigssåt Kalåtdlitdlo- nunåne menighedsrådeKalersitsi- n|gssamik erKarsarnerugaluit u- aigtitåuput Kalåtdlit-nunåne ila- akileråruteKarnigssåta utand- s>tariaKalerneragut. nautsorssuti- gineKarpordlo ilagit akilerårute- Kalernigssåt tamåkununga tunga- viussariaKartoK. tamatigutdle ilimagineKartuar- P°k ilagit akileråruteKalernigssåt akilerårtartitsinivingmut ilagitit- dlugo erKuneKarsinåungitsoK ila- S^agnut akilerårut folkekirkemut aaussortåungitsunit akilerårutigi- aeKartugssåungingmat. Jaimåikame ilagingnut akile- rartartitsinigssap ingmikut akile- rartartunut agdlagsimavfiliornig- SsaK pissariaKalersipå. akigssar- S'atdlo maligdlugit akileråruteKa- ernigssap ingerdlatsivfiup inugtai jaiåinåungitsunik ajornartorsiu- 'gssinikorérmatigik påsisima- ssagdlit tungånit nalencutingine- farneKarpoK månåkorpiaK ilagit aWleråruteKalernigssåta erKunig- sså. Kalåtdlit-nunåne menighedsrå- deKalerumårnigssamik isumap maungamut tungavigisimangma- go ilagingne akileråruteitaleru- mårnigssaK, tamatuma pisinau- jungnaerneragut nutåmik ajor- nartorsiorfinigpoK. soruname ila- git sivnissait inatsisit måna atu- tut atoraluardlugit angnerussu- mik aulajangisinéussusilerneKar- sinaugaluarput. tamatumunale nutåmik erKarsautigingnendng- nigssat pissariaKalersimåput. kirkeministeriunikup Arne Fog Pedersenip pingårteicå ilagit ka- låtdlitaoK ingmingnik nålagker- sorsinaunerunigssåt. måna kirke- ministeriussoK sule tamatuma tu- ngågut OKauseKarsimångilaK. ta- matumingale påsingningnikut av- dlauvatdlånik isumaKarunångi- laK. Kanigtukut kirkeminister Dorte Bennedsen menighedsrådi- nut ilaussortanik Nyborg Strand- ime atautsimititsisitdlune ilåtigut ima oKarpoK: „pilerssårutika kia- lunit KularissariaKåsångilai: ila- gingne demokrati inuit nang- mingneK atorumassåt erKanaitdli- saivfigineKåsassoK, tamatumalo inuit inuneråne atutilernigssånut tungavigssat periarfigssatdlo pit- saunerit pilersiniarneKåsassut." taima pilerssåruteKarnermik nalunaerneK tamåna Kalåtdlil- nunåtåtaoK iluaKutigssarigunarpå. Kr. L. KaKortup oKalugfiata 140-nik ukioKalernera iblip 29-åne K’aKortume nagdliu °rsiornartumik nålagiarneKarpoi anortup OKalugfiata 29. jul a*-orKårtineKarnerminit ukiunil l4o u~ngortorsiuinerane. nagdliu |°rsiornerup tamatuma Kagdliku *tortai månåkut Kangatut pingår °rsiornertaKartigingitdlat ilåtigu ‘Pågumut ilagit tungågut pisi assoKarnigsså pivdlugo, piler arutit nåpertordlugit biskorpi] ^ estergård Madsenip OKalugfig SssaK atorKårtiniarmago. 0 taimåikaluaK måna K’aKortu] alugfia OKautigissagssartaKa ^a°K- kalåtdlit OKalugfé taim; s lst°riamut tungassutigut erKai agssartaKartigissut ikigtuinåu put. OKalugfiup tåussuma kup akuane alianaitsume inigssineKar- simassup erKaissagssat pingårtut ilåtigutdlo perulugsiornartut pi- gai. OKalugfik tåuna ilagit danskit kalåtdlinut ilagingnut tunissuti- gåt, åmåtaordle tåssauvortaoK danskit ajoKersuiartortitseKatigit taimane autdlarneiKåmersut avå- mut suliaisa misingnartut sujug- dlersåt. umiarssuaK OKalugfiliagssanik usissoK 1828-me åtartoi'neKarpoK Påmiutdle ernåne umiardlune. tå- ssångalo OKalugfiliagssat ilåtigut ajortungorsimaKissut kujåmut ag- ssartorneKarsimåput. ajornartor- siutigssat tåkussortuarput, ilagåt- dlo ajoKersuiartortitseKatigit umi- arssuarmik pigingnigtumut aki- lérKussauvdlutik eiKartussaune- rat. suliagssamutdle tamatumu- nga asangningneK piginauneKar- nerujugssuardlo ajoKersuiartor- titseKatigit (DMS-ip) autdlarni- ssuata Bone Falch Rønnep pigi- ssai naggatågut ajugåuput OKalug- fik 1832-me atorKårtineKarsinå- ngordlugo. taimåikame erKortu- mik åssinga KalipagaK OKalugfiup iluane nivingarneKarsimavoK OKalugfiuvdlo atorKårtinerane OKausé kivdligsimarpalugtut på- sigssåuput Dansk Religionsbladi- me 1832-me issuarneKarsimassut uko: „taimailivdlune Nålagkap tu- nississut angutit arnatdlo alia- sungnerat tipaitsungningortipå. arKa unersiutigineKangårdle!“ OKalugfiuvtaoK ukiut nutaune- russut nalånit erKaimassagssat pigai. umiarssup „Hans Hedtoft"- ip ånangniutå (redningskranse) tåssane inigssineKarsimavoK. na- luneKångitsutut tåssatuaussoK umiarssup 1959-ime Kap Farvelip ereåne umiuneranit navssåtuaK. OKalugfigtåraluarunigdlunit ila- git OKalugfitOKaK OKalugfigtut pi- ginarusugpåt, isumaKardlutigdlo atorfigssaKardluartuåsassoK suju- nigssame mardlungnik OKalugfe- KarnigssaK pingårtumik nagdliu- torssuarne. åmalo mardlungnik OKalugfeKarnikut ilagit Kavdlunå- tut OKausigdlit amerdliartuinartut sulissutdluarneKarnerusangatit- dlugit uvdlup KerKata sujornagut nålagiartineKartarnikut. kisalo OKalugfiup igdluliåussutsimine ilutse pissutigalugo avdlamut atu- gagssatut avdlångorsaruminåissu- sia pissutigalugo avdlamut atu- gagssångortikuminaitsuvoK, tai- måitumigdlo ilagit kigsautåt atar- KissariaKardlune. Kr. L. Julianehåb kirke 140 år Den 29. juli blev der i Julianehåb holdt en festgudstjeneste i anled- ning af 140-års dagen for kirkens indvielse. De ydre former for denne højtidelighed blev denne gang ret beskedne, fordi man ser frem til næste års kirkelige be- givenhed, da biskop Westergaard Madsen efter planerne skal indvi den nye kirke. Alligevel er den nuværende kir- ke i Julianehåb nok en omtale værd. Få af de grønlandske kir- ker rummer så mange historiske minder som denne kirke, der fandt sin endelige plads på den idylliske plet ved elvens udløb. Den rummer minder om betyd- ningsfulde og til tider stormfulde historiske begivenheder. Denne kirke er den danske me- nigheds gave til den grønlandske menighed og samtidig det første konkrete resultat af det arbejde, som det dengang nystartede dan- ske missionsselskab kunne frem- vise. Et skib blev udsendt med ma- terialerne i 1828 men forliste ved Frederikshåb. Herfra blev mate- rialerne senere sendt sydpå i me- get medtaget tilstand, og utallige vanskeligheder tårnede sig op. Bl. a. blev missionsselskabet idømt en skadeserstatning til skibsrede- ren, men den kærlighed til sagen og den utrolige energi, som stifte- ren af DMS pastor Bone Falch Rønne udviste, førte til sidst til, at kirken kunne indvies i 1832. Derfor er det med god grund, hans billede blev ophængt i kir- ken, og man forstår hans bevæge- de ord i anledning af kirkens ind- vielse, sådan som det blev gen- givet i „Dansk Religionsblad" i 1832: „Så har Herren forvandlet de mange kærlige giveres og giverinders sorg til glæde. Hans navn være storligen priset". Også fra nyere tid rummer kir- ken historiske minder. Rednings- kransen fra „Hans Hedtoft" fik sin plads her. Det var som be- kendt det eneste, der blev fun- det fra skibets forlis ved Kap Farvel i 1959. Selv efter den nye kirkes ind- vielse ønsker menigheden den gamle kirke bevaret som kirke og mener, der vil blive god brug Hidtil har man regnet med, at der i forbindelse med indførelse af indkomstbeskatning i Grøn- land samtidig ville blive indført en form for beskatning af folke- kirkens medlemmer omend i be- skedent omfang. Overvejelserne angående mulighederne for at give menighedsrepræsentationer- ne større beføjelser og etablering af menighedsråd i Grønland er standset op ved, at man måtte af- vente indførelse af skat i Grøn- land, og man har regnet med kirkeskat som en forudsætning. Man har dog hele tiden regnet med, at denne form for skat ikke kunne indgå som en del af det samlede beløb på skattebilletten, idet kirkeskatten ikke vil kunne pålignes personer, som ikke er medlemmer af folkekirken. Påligning af kirkeskat ville der- for nødvendiggøre en særlig regi- strering af skatteyderne, og da indførelsen af indkomstskat i for- vejen stiller administrationens personale over for mange kom- plicerede problemer, har man fra sagkyndig side anset det for uhen- sigtsmæssigt for tiden at gå ind for indførelse af kirkeskat. Da tanken om indførelse af en herfor. Der henvises til, at der i fremtiden vil være god brug for to kirker, især ved højtiderne og at man med to kirker vil opnå mulighed for at betjene den stadig voksende dansktalende menighed, således at der også kan holdes dansksprogede formiddagsguds- tjenester. Endelig vil kirken på grund af sin konstruktion være uegnet til ombygning til andre formål. Derfor bør menighedens ønske respekteres. Kr. L. menighedsrådslov i Grønland hid- til har været baseret på kirke- skatten, er der nu opstået en ny situation. Selvfølgelig vil det nok være muligt at give menigheds- repræsentationerne større beføjel- ser under den nugældende ord- ning, men det nødvendiggør nye overvejelser. Den tidligere kirkeminister Arne Fog Pedersen lagde megen vægt på, at også menighederne i Grønland fik mere selvstyre. Den nuværende kirkeminister har end- nu ikke udtalt sig om denne sag, men der er næppe store afvigel- ser i opfattelsen på dette område. Fornylig talte kirkeminister Dorte Bennedsen ved et møde for me- nighedsrådsmedlemmer på Ny- borg Strand og sagde bl. a.: „Mine intentioner må ingen være i tvivl om: at sikre det lokale demokrati i kirken og skabe det bedste grundlag og de bedste mulighe- der for, at det kan komme til at fungere i det praktiske liv". Denne programerklæring må vel også komme Grønland til gode. Kr. L. Mini Golf slank cerut med stor succes! Mini Golf cerute amitsoK Foreløbig ingen kirkeskat i Grønland 21

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.