Atuagagdliutit - 17.08.1972, Qupperneq 21

Kal.-nunåne ilagit akile-
råruteKalingikatdlåsåput
^aungamut nautsorssutigineKar-
sifnagaluarpoK akigssarsiatigut
akileråruteKartitsinermut atatit-
^lugo peKatigititdlugulo folkekir-
kemut ilaussortaussut angnikika-
luamik akilerårutitut itumik piler-
sitsivigineKarumårtut. ilagit siv-
hersaisa angnerussumik pisinau-
titauvfeKalernigssåt Kalåtdlitdlo-
nunåne menighedsrådeKalersitsi-
n|gssamik erKarsarnerugaluit u-
aigtitåuput Kalåtdlit-nunåne ila-
akileråruteKarnigssåta utand-
s>tariaKalerneragut. nautsorssuti-
gineKarpordlo ilagit akilerårute-
Kalernigssåt tamåkununga tunga-
viussariaKartoK.
tamatigutdle ilimagineKartuar-
P°k ilagit akileråruteKalernigssåt
akilerårtartitsinivingmut ilagitit-
dlugo erKuneKarsinåungitsoK ila-
S^agnut akilerårut folkekirkemut
aaussortåungitsunit akilerårutigi-
aeKartugssåungingmat.
Jaimåikame ilagingnut akile-
rartartitsinigssap ingmikut akile-
rartartunut agdlagsimavfiliornig-
SsaK pissariaKalersipå. akigssar-
S'atdlo maligdlugit akileråruteKa-
ernigssap ingerdlatsivfiup inugtai
jaiåinåungitsunik ajornartorsiu-
'gssinikorérmatigik påsisima-
ssagdlit tungånit nalencutingine-
farneKarpoK månåkorpiaK ilagit
aWleråruteKalernigssåta erKunig-
sså.
Kalåtdlit-nunåne menighedsrå-
deKalerumårnigssamik isumap
maungamut tungavigisimangma-
go ilagingne akileråruteitaleru-
mårnigssaK, tamatuma pisinau-
jungnaerneragut nutåmik ajor-
nartorsiorfinigpoK. soruname ila-
git sivnissait inatsisit måna atu-
tut atoraluardlugit angnerussu-
mik aulajangisinéussusilerneKar-
sinaugaluarput. tamatumunale
nutåmik erKarsautigingnendng-
nigssat pissariaKalersimåput.
kirkeministeriunikup Arne Fog
Pedersenip pingårteicå ilagit ka-
låtdlitaoK ingmingnik nålagker-
sorsinaunerunigssåt. måna kirke-
ministeriussoK sule tamatuma tu-
ngågut OKauseKarsimångilaK. ta-
matumingale påsingningnikut av-
dlauvatdlånik isumaKarunångi-
laK. Kanigtukut kirkeminister
Dorte Bennedsen menighedsrådi-
nut ilaussortanik Nyborg Strand-
ime atautsimititsisitdlune ilåtigut
ima oKarpoK: „pilerssårutika kia-
lunit KularissariaKåsångilai: ila-
gingne demokrati inuit nang-
mingneK atorumassåt erKanaitdli-
saivfigineKåsassoK, tamatumalo
inuit inuneråne atutilernigssånut
tungavigssat periarfigssatdlo pit-
saunerit pilersiniarneKåsassut."
taima pilerssåruteKarnermik
nalunaerneK tamåna Kalåtdlil-
nunåtåtaoK iluaKutigssarigunarpå.
Kr. L.
KaKortup oKalugfiata
140-nik ukioKalernera
iblip 29-åne K’aKortume nagdliu
°rsiornartumik nålagiarneKarpoi
anortup OKalugfiata 29. jul
a*-orKårtineKarnerminit ukiunil
l4o
u~ngortorsiuinerane. nagdliu
|°rsiornerup tamatuma Kagdliku
*tortai månåkut Kangatut pingår
°rsiornertaKartigingitdlat ilåtigu
‘Pågumut ilagit tungågut pisi
assoKarnigsså pivdlugo, piler
arutit nåpertordlugit biskorpi]
^ estergård Madsenip OKalugfig
SssaK atorKårtiniarmago.
0 taimåikaluaK måna K’aKortu]
alugfia OKautigissagssartaKa
^a°K- kalåtdlit OKalugfé taim;
s lst°riamut tungassutigut erKai
agssartaKartigissut ikigtuinåu
put. OKalugfiup tåussuma kup
akuane alianaitsume inigssineKar-
simassup erKaissagssat pingårtut
ilåtigutdlo perulugsiornartut pi-
gai.
OKalugfik tåuna ilagit danskit
kalåtdlinut ilagingnut tunissuti-
gåt, åmåtaordle tåssauvortaoK
danskit ajoKersuiartortitseKatigit
taimane autdlarneiKåmersut avå-
mut suliaisa misingnartut sujug-
dlersåt.
umiarssuaK OKalugfiliagssanik
usissoK 1828-me åtartoi'neKarpoK
Påmiutdle ernåne umiardlune. tå-
ssångalo OKalugfiliagssat ilåtigut
ajortungorsimaKissut kujåmut ag-
ssartorneKarsimåput. ajornartor-
siutigssat tåkussortuarput, ilagåt-
dlo ajoKersuiartortitseKatigit umi-
arssuarmik pigingnigtumut aki-
lérKussauvdlutik eiKartussaune-
rat. suliagssamutdle tamatumu-
nga asangningneK piginauneKar-
nerujugssuardlo ajoKersuiartor-
titseKatigit (DMS-ip) autdlarni-
ssuata Bone Falch Rønnep pigi-
ssai naggatågut ajugåuput OKalug-
fik 1832-me atorKårtineKarsinå-
ngordlugo. taimåikame erKortu-
mik åssinga KalipagaK OKalugfiup
iluane nivingarneKarsimavoK
OKalugfiuvdlo atorKårtinerane
OKausé kivdligsimarpalugtut på-
sigssåuput Dansk Religionsbladi-
me 1832-me issuarneKarsimassut
uko: „taimailivdlune Nålagkap tu-
nississut angutit arnatdlo alia-
sungnerat tipaitsungningortipå.
arKa unersiutigineKangårdle!“
OKalugfiuvtaoK ukiut nutaune-
russut nalånit erKaimassagssat
pigai. umiarssup „Hans Hedtoft"-
ip ånangniutå (redningskranse)
tåssane inigssineKarsimavoK. na-
luneKångitsutut tåssatuaussoK
umiarssup 1959-ime Kap Farvelip
ereåne umiuneranit navssåtuaK.
OKalugfigtåraluarunigdlunit ila-
git OKalugfitOKaK OKalugfigtut pi-
ginarusugpåt, isumaKardlutigdlo
atorfigssaKardluartuåsassoK suju-
nigssame mardlungnik OKalugfe-
KarnigssaK pingårtumik nagdliu-
torssuarne. åmalo mardlungnik
OKalugfeKarnikut ilagit Kavdlunå-
tut OKausigdlit amerdliartuinartut
sulissutdluarneKarnerusangatit-
dlugit uvdlup KerKata sujornagut
nålagiartineKartarnikut. kisalo
OKalugfiup igdluliåussutsimine
ilutse pissutigalugo avdlamut atu-
gagssatut avdlångorsaruminåissu-
sia pissutigalugo avdlamut atu-
gagssångortikuminaitsuvoK, tai-
måitumigdlo ilagit kigsautåt atar-
KissariaKardlune.
Kr. L.
Julianehåb
kirke 140 år
Den 29. juli blev der i Julianehåb
holdt en festgudstjeneste i anled-
ning af 140-års dagen for kirkens
indvielse. De ydre former for
denne højtidelighed blev denne
gang ret beskedne, fordi man ser
frem til næste års kirkelige be-
givenhed, da biskop Westergaard
Madsen efter planerne skal indvi
den nye kirke.
Alligevel er den nuværende kir-
ke i Julianehåb nok en omtale
værd. Få af de grønlandske kir-
ker rummer så mange historiske
minder som denne kirke, der
fandt sin endelige plads på den
idylliske plet ved elvens udløb.
Den rummer minder om betyd-
ningsfulde og til tider stormfulde
historiske begivenheder.
Denne kirke er den danske me-
nigheds gave til den grønlandske
menighed og samtidig det første
konkrete resultat af det arbejde,
som det dengang nystartede dan-
ske missionsselskab kunne frem-
vise.
Et skib blev udsendt med ma-
terialerne i 1828 men forliste ved
Frederikshåb. Herfra blev mate-
rialerne senere sendt sydpå i me-
get medtaget tilstand, og utallige
vanskeligheder tårnede sig op.
Bl. a. blev missionsselskabet idømt
en skadeserstatning til skibsrede-
ren, men den kærlighed til sagen
og den utrolige energi, som stifte-
ren af DMS pastor Bone Falch
Rønne udviste, førte til sidst til,
at kirken kunne indvies i 1832.
Derfor er det med god grund,
hans billede blev ophængt i kir-
ken, og man forstår hans bevæge-
de ord i anledning af kirkens ind-
vielse, sådan som det blev gen-
givet i „Dansk Religionsblad" i
1832: „Så har Herren forvandlet
de mange kærlige giveres og
giverinders sorg til glæde. Hans
navn være storligen priset".
Også fra nyere tid rummer kir-
ken historiske minder. Rednings-
kransen fra „Hans Hedtoft" fik
sin plads her. Det var som be-
kendt det eneste, der blev fun-
det fra skibets forlis ved Kap
Farvel i 1959.
Selv efter den nye kirkes ind-
vielse ønsker menigheden den
gamle kirke bevaret som kirke og
mener, der vil blive god brug
Hidtil har man regnet med, at
der i forbindelse med indførelse
af indkomstbeskatning i Grøn-
land samtidig ville blive indført
en form for beskatning af folke-
kirkens medlemmer omend i be-
skedent omfang. Overvejelserne
angående mulighederne for at
give menighedsrepræsentationer-
ne større beføjelser og etablering
af menighedsråd i Grønland er
standset op ved, at man måtte af-
vente indførelse af skat i Grøn-
land, og man har regnet med
kirkeskat som en forudsætning.
Man har dog hele tiden regnet
med, at denne form for skat ikke
kunne indgå som en del af det
samlede beløb på skattebilletten,
idet kirkeskatten ikke vil kunne
pålignes personer, som ikke er
medlemmer af folkekirken.
Påligning af kirkeskat ville der-
for nødvendiggøre en særlig regi-
strering af skatteyderne, og da
indførelsen af indkomstskat i for-
vejen stiller administrationens
personale over for mange kom-
plicerede problemer, har man fra
sagkyndig side anset det for uhen-
sigtsmæssigt for tiden at gå ind
for indførelse af kirkeskat.
Da tanken om indførelse af en
herfor. Der henvises til, at der i
fremtiden vil være god brug for
to kirker, især ved højtiderne og
at man med to kirker vil opnå
mulighed for at betjene den stadig
voksende dansktalende menighed,
således at der også kan holdes
dansksprogede formiddagsguds-
tjenester. Endelig vil kirken på
grund af sin konstruktion være
uegnet til ombygning til andre
formål. Derfor bør menighedens
ønske respekteres.
Kr. L.
menighedsrådslov i Grønland hid-
til har været baseret på kirke-
skatten, er der nu opstået en ny
situation. Selvfølgelig vil det nok
være muligt at give menigheds-
repræsentationerne større beføjel-
ser under den nugældende ord-
ning, men det nødvendiggør nye
overvejelser.
Den tidligere kirkeminister
Arne Fog Pedersen lagde megen
vægt på, at også menighederne i
Grønland fik mere selvstyre. Den
nuværende kirkeminister har end-
nu ikke udtalt sig om denne sag,
men der er næppe store afvigel-
ser i opfattelsen på dette område.
Fornylig talte kirkeminister Dorte
Bennedsen ved et møde for me-
nighedsrådsmedlemmer på Ny-
borg Strand og sagde bl. a.: „Mine
intentioner må ingen være i tvivl
om: at sikre det lokale demokrati
i kirken og skabe det bedste
grundlag og de bedste mulighe-
der for, at det kan komme til at
fungere i det praktiske liv".
Denne programerklæring må
vel også komme Grønland til
gode.
Kr. L.
Mini Golf
slank cerut med stor
succes!
Mini Golf
cerute amitsoK
Foreløbig ingen
kirkeskat i Grønland
21