Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 09.11.1972, Side 14

Atuagagdliutit - 09.11.1972, Side 14
ikke overalt for tiden er tvunget ind i situationen, så står man dog overfor at skulle finde metoder, der forebygger tab af får i de strenge vintre, hvor føde ikke er til at skaffe. □ Det er sandsynligt, at fåre- holdet i Grønland kan udvides til, at 300—400 fåreholdere kan ernære deres familier på stræk- ningen fra K’agssiarssuk til Fre- deriksdal, blot spredningen er til- strækkelig, og intet område „overbefolkes" af får. Hvis fåre- holderens besætning udgør ca. 400 får, vil udbyttet være et til- svarende antal dyr til slagtning hvert efterår. Men kun hvis drif- ten er rationel. Man må til en sådan drift sik- re sig forderforsyninger i de strengeste vintre og reducere rævebestanden i udstrakt om- fang, så de hidtil mest alminde- lige reduktionsfaktorer reduceres i videst muligt omfang. De naturlige forhold i nævnte egne af Grønland gør, at det let kan lade sig gøre at få godt og vel ét lam pr. får i gennemsnit, blot man lægger vægt på at til- rettelægge brugsforholdene efter det. Senere kan det blive endnu bedre. I Island gør man for tiden krav på at kalde resultaterne go- de, hvis der bliver 1,5 lam pr- får — eller når produktionen af lammekød udgør 23 kilogram pr- får årligt. Ved rationel udnyttelse af na- turlige betingelser og ved hjælp af tidsmæssige foranstaltninger j avl og brug, vil fårebestanden j Grønland kunne udvikle sig Pa en tilsvarende måde, som det er sket indenfor de sidste årtier i Island, hvor man netop nu be- nytter langt mere hensigtsmæs- sige metoder end tidligere. De klimatiske forhold i de for- skellige egne af Island varierer meget — mere end for eksempel Narssan/Frederiksdal. Desuden er vinteren i Island gennemgåen- de længere og strengere end 1 nævnte grønlandske områder. På den anden side, er mulig" hederne for dyrkning og frem- skaffelse af vinterfoder meget bedre i Island. □ Med hensyn på alle disse for- hold skal vi i nogle følgende ar- tikler se nærmere på, hvorledes man bedst kan opnå gode resul- tater med fårehold i Grønland- Vi skal se på, hvordan det kan lade sig gøre at få et økonomisk udbytte, der tilfredsstiller fami- liebehov, selvom uår indtræffe1' og landets naturlige ressourcer eventuelt aftager. De unge grønlændere, som 1 disse år stifter bekendtskab med islandsk fårehold, kan medvirke til fremgang i deres hjemland. Gisli Kristjansson fra de is- landske fåreholderforeninger har tilbudt at skrive en række artikler til Grønlandsposten om fåreholdets erhvervsøkono- miske forhold. Gisli Kristjansson skriver i et brev blandt andet: Grønland og Grønlands for- hold har i lange tider haft min store interesse. Jeg har en tem- melig omfattende litteratur om Grønland, og efter mit besøg i 1969 sammen med det dan- ske jordbrugsfaglige udvalg gik det op for mig, at der i Grønland før i tiden var mange for- hold, som svarede til tidligere tiders islandske. Jeg håber, mine artikler kan være med til at skabe diskussion og være med til at overvinde de vanskeligheder, der uvæger- ligt opstår, når nye metoder tages i brug. A/S JUNCKERS SAVVÆRK Sankt Annse Plads 3 • 1250 København K. Et udsnit af en indhegning, hvor fårene i Island bliver samlet om efter- året og foråret. Islandime savat upernåkut ukiåkutdlo katerssorneKartarfisa ilåt. fmiåraK kimikitsoK inOmaringnartoK -------------------► en let og behagelig pilsner niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK et kvalitetsprodukt fra Carlsberg Parketgulve holdes smukke og stærke med Blitsa eller Matblitsa... Blitsa gi’r Deres parketgulv smuk halvblank overflade, mens Matblitsa gi’r elegant mat overflade. natit parkettit kussanart-Clti- nekartarput nungutdlaj aitsd- tineKartardlutigdlo Blitsa i- malunit Matblitsa atordlugit. Blitsap natit parkette Kivdla- lårtumik kussanartumik Kag- dlisavå, Matblitsavdle Kivdli- ngitsumik Kussanavingmik Kagdlisavdlugo. ligt i Grønland. De har i mange år givet større udbytte i Grøn- land, end de før i tiden gav i Island. Men som tiden går og forhol- dene ændres, må man i Grøn- land som allerede i Island ind- rette sig på at skaffe vinterfoder i udstrakt omfang. Selvom man købte lam, som straks blev trans- porteret til Grønland. Fårene fra 1906 blev vist nok købt i Norge, men det er de islandske lam, der gennem 1000 år er avlet i Island, som tog overhånd i Grønland og netop dem, der siden har været i avl og brug. □ Ligesom historien melder, at Island var bevokset med skov (krat) da landnamsfolkene bosatte sig dér, var Grønland på tilsva- rende måde bevokset med pil og birk, som i mange år har givet fortrinlig læ om vinteren og gan- ske god ernæring det meste af året. Især gav de yngste skud den nødvendige føde om vinte- ren, når sneen dækkede al anden vegetation. I Island er græsningsmulighe- derne om vinteren i mange egne blevet væsentligt indskrænket, efter at kratskoven forsvandt, og læ for vinterens storme var næ- sten umuliggjort. Tilsvarende er i udpræget om- fang gældende i Grønland. Det kan man tydeligt skønne af si- tuationen i K’agssiarssuk-distrik- tet, hvor fåreholdet har været størst på ét lokalt område. Af erfaringerne ved man, at det islandske får trivedes fortrin- Det må anses for fornuftigt at bruge de store grønlandske vid- der til fåreavl i det gamle Øster- bygd omkring Julianehåb i Syd- grønland, renavl i Godthåb-di- striktet og lade moskusokser, vil- de eller tamme, udnytte andre egne, hvor pattedyr kan trives på landjorden. Pastor Jens Chemnitz var iføl- ge efterretningerne den første, der startede fåreavl i Grønland. I 1906 fik han ni får og to væd- dere til Frederiksdal. Det var be- gyndelsen, men fåreholdet fik be- tydeligere omfang fra 1915 og har siden været et vigtigt erhverv. Jeg var kun en knøs dengang, men husker udmærket, da man i 1915 på markeder i Nordisland Vinterfoderet betyder meget både i Island og i Grønland. Visse steder i Island opbevares det tørrede hø ude i det fri. savat ukiume ingmikut nerissagssaKartineKarnigssåt Islandime nunavti- nilo pingåruteKartorujugssuvoK. Islandivdle ilåne ivigkat panertitat sila- mttmarneKarsinåuput. skilte & reklame F ■ SKILTE REKLAMER ^olADeR«UToLE*lG^ GODTHÅB SKILTE- & REKLAMEATELIER POSTBOX 2 . TELEFON 1474 . 3900 GODTHÅB Fårehold i Grønland 14

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.