Atuagagdliutit - 09.11.1972, Side 14

ikke overalt for tiden er tvunget
ind i situationen, så står man dog
overfor at skulle finde metoder,
der forebygger tab af får i de
strenge vintre, hvor føde ikke er
til at skaffe.
□ Det er sandsynligt, at fåre-
holdet i Grønland kan udvides
til, at 300—400 fåreholdere kan
ernære deres familier på stræk-
ningen fra K’agssiarssuk til Fre-
deriksdal, blot spredningen er til-
strækkelig, og intet område
„overbefolkes" af får. Hvis fåre-
holderens besætning udgør ca.
400 får, vil udbyttet være et til-
svarende antal dyr til slagtning
hvert efterår. Men kun hvis drif-
ten er rationel.
Man må til en sådan drift sik-
re sig forderforsyninger i de
strengeste vintre og reducere
rævebestanden i udstrakt om-
fang, så de hidtil mest alminde-
lige reduktionsfaktorer reduceres
i videst muligt omfang.
De naturlige forhold i nævnte
egne af Grønland gør, at det let
kan lade sig gøre at få godt og
vel ét lam pr. får i gennemsnit,
blot man lægger vægt på at til-
rettelægge brugsforholdene efter
det. Senere kan det blive endnu
bedre. I Island gør man for tiden
krav på at kalde resultaterne go-
de, hvis der bliver 1,5 lam pr-
får — eller når produktionen af
lammekød udgør 23 kilogram pr-
får årligt.
Ved rationel udnyttelse af na-
turlige betingelser og ved hjælp
af tidsmæssige foranstaltninger j
avl og brug, vil fårebestanden j
Grønland kunne udvikle sig Pa
en tilsvarende måde, som det er
sket indenfor de sidste årtier i
Island, hvor man netop nu be-
nytter langt mere hensigtsmæs-
sige metoder end tidligere.
De klimatiske forhold i de for-
skellige egne af Island varierer
meget — mere end for eksempel
Narssan/Frederiksdal. Desuden
er vinteren i Island gennemgåen-
de længere og strengere end 1
nævnte grønlandske områder.
På den anden side, er mulig"
hederne for dyrkning og frem-
skaffelse af vinterfoder meget
bedre i Island.
□ Med hensyn på alle disse for-
hold skal vi i nogle følgende ar-
tikler se nærmere på, hvorledes
man bedst kan opnå gode resul-
tater med fårehold i Grønland-
Vi skal se på, hvordan det kan
lade sig gøre at få et økonomisk
udbytte, der tilfredsstiller fami-
liebehov, selvom uår indtræffe1'
og landets naturlige ressourcer
eventuelt aftager.
De unge grønlændere, som 1
disse år stifter bekendtskab med
islandsk fårehold, kan medvirke
til fremgang i deres hjemland.
Gisli Kristjansson fra de is-
landske fåreholderforeninger
har tilbudt at skrive en række
artikler til Grønlandsposten
om fåreholdets erhvervsøkono-
miske forhold.
Gisli Kristjansson skriver i
et brev blandt andet:
Grønland og Grønlands for-
hold har i lange tider haft min
store interesse. Jeg har en tem-
melig omfattende litteratur om
Grønland, og efter mit besøg
i 1969 sammen med det dan-
ske jordbrugsfaglige udvalg
gik det op for mig, at der i Grønland før i tiden var mange for-
hold, som svarede til tidligere tiders islandske.
Jeg håber, mine artikler kan være med til at skabe diskussion
og være med til at overvinde de vanskeligheder, der uvæger-
ligt opstår, når nye metoder tages i brug.
A/S JUNCKERS SAVVÆRK
Sankt Annse Plads 3 • 1250 København K.
Et udsnit af en indhegning, hvor fårene i Island bliver samlet om efter-
året og foråret.
Islandime savat upernåkut ukiåkutdlo katerssorneKartarfisa ilåt.
fmiåraK
kimikitsoK
inOmaringnartoK
-------------------►
en let
og behagelig
pilsner
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
Parketgulve holdes smukke
og stærke med Blitsa eller
Matblitsa...
Blitsa gi’r Deres parketgulv
smuk halvblank overflade,
mens Matblitsa gi’r elegant
mat overflade.
natit parkettit kussanart-Clti-
nekartarput nungutdlaj aitsd-
tineKartardlutigdlo Blitsa i-
malunit Matblitsa atordlugit.
Blitsap natit parkette Kivdla-
lårtumik kussanartumik Kag-
dlisavå, Matblitsavdle Kivdli-
ngitsumik Kussanavingmik
Kagdlisavdlugo.
ligt i Grønland. De har i mange
år givet større udbytte i Grøn-
land, end de før i tiden gav i
Island.
Men som tiden går og forhol-
dene ændres, må man i Grøn-
land som allerede i Island ind-
rette sig på at skaffe vinterfoder
i udstrakt omfang. Selvom man
købte lam, som straks blev trans-
porteret til Grønland. Fårene fra
1906 blev vist nok købt i Norge,
men det er de islandske lam, der
gennem 1000 år er avlet i Island,
som tog overhånd i Grønland og
netop dem, der siden har været
i avl og brug.
□ Ligesom historien melder, at
Island var bevokset med skov
(krat) da landnamsfolkene bosatte
sig dér, var Grønland på tilsva-
rende måde bevokset med pil og
birk, som i mange år har givet
fortrinlig læ om vinteren og gan-
ske god ernæring det meste af
året. Især gav de yngste skud
den nødvendige føde om vinte-
ren, når sneen dækkede al anden
vegetation.
I Island er græsningsmulighe-
derne om vinteren i mange egne
blevet væsentligt indskrænket,
efter at kratskoven forsvandt, og
læ for vinterens storme var næ-
sten umuliggjort.
Tilsvarende er i udpræget om-
fang gældende i Grønland. Det
kan man tydeligt skønne af si-
tuationen i K’agssiarssuk-distrik-
tet, hvor fåreholdet har været
størst på ét lokalt område.
Af erfaringerne ved man, at
det islandske får trivedes fortrin-
Det må anses for fornuftigt at
bruge de store grønlandske vid-
der til fåreavl i det gamle Øster-
bygd omkring Julianehåb i Syd-
grønland, renavl i Godthåb-di-
striktet og lade moskusokser, vil-
de eller tamme, udnytte andre
egne, hvor pattedyr kan trives
på landjorden.
Pastor Jens Chemnitz var iføl-
ge efterretningerne den første,
der startede fåreavl i Grønland.
I 1906 fik han ni får og to væd-
dere til Frederiksdal. Det var be-
gyndelsen, men fåreholdet fik be-
tydeligere omfang fra 1915 og har
siden været et vigtigt erhverv.
Jeg var kun en knøs dengang,
men husker udmærket, da man
i 1915 på markeder i Nordisland
Vinterfoderet betyder meget både i Island og i Grønland. Visse steder
i Island opbevares det tørrede hø ude i det fri.
savat ukiume ingmikut nerissagssaKartineKarnigssåt Islandime nunavti-
nilo pingåruteKartorujugssuvoK. Islandivdle ilåne ivigkat panertitat sila-
mttmarneKarsinåuput.
skilte & reklame
F ■ SKILTE REKLAMER
^olADeR«UToLE*lG^
GODTHÅB SKILTE- & REKLAMEATELIER
POSTBOX 2 . TELEFON 1474 . 3900 GODTHÅB
Fårehold i Grønland
14