Atuagagdliutit - 07.12.1972, Blaðsíða 14

Overgangstiden forringer
selvopholdelsesdriften
Folketingets grønlandsrejser 1972:
Minikronikken er skrevet af borgmester Arne Stæhr Johansen, MF,
Frederiksberg. Han er konservativt folketingsmedlem valgt i Kø-
benhavn-Frederiksberg Vestre storkreds, er borgmester i Frede-
riksberg kommune, har tidligere repræsenteret henholdsvis Præstø
og Randers amtskredse i folketinget, inden han i september 1964
blev valgt i sin nuværende kreds.
I 38 år har Arne Stæhr Johansen arbejdet i kommunalpolitik,
han har været medlem af en række kommissioner og udvalg, for-
mand for en række selskaber og bestyrelser og altså også haft
tid til ind imellem at påtage sig arbejdet som medlem af folke-
tinget.
Det kommunale selvstyre ligger Arne Stæhr Johansen stærkt
på sinde, hvilket også kommer til udtryk i nedenstående kronik.
Han har i årenes løb skrevet et utal af kronikker og artikler til
dagblade og tidsskrifter og i 1957 bogen „Borgeren og kommune-
styret".
I folketinget sidder Arne Stæhr Johansen som medlem af kom-
munaludvalget og udvalget om offentlige arbejder og som sted-
fortræder i udvalget om fysisk planlægning.
Enhver dreng i Danmark har
drømt om Grønland fra det øje-
blik, hvor han i skolen lærte om
det grønlandske klima og om den
vidtstrakte indlandsis som et sær-
ligt kendetegn, forstærket med
Fritjof Nansens beretning om den
første ekspedition over indlands-
isen, som i afsnit var optrykt i de
danskbøger, man lærte efter. Det-
te kendskab til Grønland blev vel
nok noget romantisk farvet, og
også derfor er det interessant at
møde virkeligheden som den er
idag.
Det er kendt, at efter 2. ver-
denskrig, hvor Grønland var
afskåret fra Danmark i 5 år
og måtte have sine forsynin-
ger fra Amerika, som samtidig
oprettede baser og forstærkede
den tekniske udvikling af landet,
ændrede levevanerne i Grønland.
Man havde fået en „indsprøjt-
ning" af de tekniske muligheder,
som det moderne samfund kan
give en befolkning. Der er ikke
tvivl om, at man opnåede store
resultater gennem de forøgede in-
vesteringer, som medførte en ud-
bygning af hospitalsvæsenet og
næsten har fjernet tuberkulosen,
der havde været en svøbe, som
næsten alle grønlandske familier
stiftede bekendtskab med. Herud-
over skete der en væsentlig ud-
bygning af skolevæsenet; der blev
anlagt flyvepladser og helikopter-
ruter og man investerede i fiske-
fabrikker; kort og godt man for-
søgte at omskabe Grønland til et
mere moderne samfund men æn-
drede naturligvis også derved be-
folkningens levemåde, altså en
ublodig revolution, hvor kampen
mellem gammelt og nyt er en
uimodsagt kendsgerning.
Men hvor meget der er lykke-
des, er naturligvis et spørgsmål,
der trænger sig på. At man ma-
terielt har fået forhold, som man
ikke drømte om for 30-40 år siden
er en kendsgerning, men at man
også har mistet værdier, som det
gamle samfund havde, er ligele-
des udenfor enhver diskussion.
Det er klart, at mange ønsker den
gamle stil tilbage, hvor grønlæn-
derne levede af fangst og fiskeri.
Det er min opfattelse, at lige så
lidt som man andre steder i ver-
den — jeg tænker her specielt på
udviklingslandene — kan dreje
uret tilbage, lige så lidt kan man
gøre det i Grønland. For det før-
ste er fangst- og fiskevilkårene
forringede, og for det andet er
Grønland med sin nærmere til-
knytning til Danmark gennem
grundloven af 1953 inde i en ud-
vikling, som giver en levestan-
dard, som de unge næppe vil und-
være.
Desværre har overgangstiden
medført, at understøttelsesmenta-
liteten er voksende, selvopholdel-
sesdriften og viljen til at skabe
noget selv er forringet i denne
periode, men her har måske også
det politiske billede været med-
virkende.
Ved samtaler med en række
grønlandske kommunalpolitikere
fik man et levende indtryk af af-
hængigheden af styrelsesorganer
i Godthåb og København og af,
hvor lidt indflydelse det lokale
kommunestyre havde. Måske er
den indsats der gøres for, at den
grønlandske befolkning skal leve
op til det demokrati, vi alle øn-
sker, grebet forkert an. Grønland
har 2 repræsentanter i det danske
folketing, man har et landsråd i
Godthåb, og så har man det kom-
munale styre, der som før anty-
det praktisk taget ingen indfly-
delse eller ansvar har. Selv kæm-
neren er udnævnt af styrelsen og
ikke af kommunalbestyrelsen.
I Danmark gik man som be-
kendt den modsatte vej da man
indførte demokrati. Først gav
man selvstyre for de lokale en-
heder og startede med skolevæse-
net og socialvæsenet. Det var
allerede i 1814. Derigennem ud-
viklede man befolkningens an-
svarsbevidsthed og interesse for
at forvalte sine egne sager. Først
i 1849 fik man den nye grundlov,
der indførte folkestyret i Dan-
mark.
Med den undervisning, man nu
får i Grønland, mener jeg, at det
Arne Stæhr Johansen
vigtigste nu må være at udbygge
det kommunale selvstyre, give det
et indhold og dermed også et an-
svar. At skattelovgivningen så
må ændres, er en given ting, men
det er da også mit indtryk,, at
det kun er et tidsspørgsmål, hvor-
når man vil indføre direkte skat
i Grønland.
Naturligvis var der mange an-
dre problemer, som vakte ens in-
teresse under besøget i Grønland.
Det tillader pladsen ikke at gå
nærmere ind på. Kun til sidst det-
te: Besøget var en oplevelse, og
jeg ville ønske, at endnu flere af
folketingets medlemmer frem-
over vil få den samme mulighed
som vor delegation fik det for at
blive gjort bekendt med det di-
lemma, den grønlandske udvik-
ling er inde i og ved selvsyn dan-
ne sig et indtryk, som kan kom-
me lovgivningsarbejdet for Grøn-
land tilgode i beslutningsproces-
sen i folketinget. Der er mange
problemer, og en fornyet opfattel-
se af, hvordan udviklingen i
Grønland skal foregå, trænger
sig på.
Derudover får man den stor-
slåede oplevelse, som naturen gi-
ver en på en sådan rejse, og den
kontakt med den grønlandske be-
folkning, som betyder en helt an-
den forståelse for problemerne.
Arne Stæhr Johansen.
KGH-p jutdlianut tikitdluaritse
Velkommen i KGH’s julebutikker
jutdlerpalårpugut, jutdlimutdlo
niorKutigssanik ulivkårdluta.
pisiniarfiliardlutit jutdlimut
tumssutigssanut isumagssar-
siartorit.
MÉRKANUT JUTDLIP KÅUMA-
TÅNE ANGMARTAGAGSSANIK
PEKARPUGUT.
Her er julestemning og fyldt med
julevarer. Kom hen i butikken
og få masser af gaveideer.
DER ER JULEKALENDER TIL
BØRNENE.
jutdlime ukiortåsamilo
pivdluaritse
Glædelig jul og godt nytår

14