Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.12.1972, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 07.12.1972, Blaðsíða 14
Overgangstiden forringer selvopholdelsesdriften Folketingets grønlandsrejser 1972: Minikronikken er skrevet af borgmester Arne Stæhr Johansen, MF, Frederiksberg. Han er konservativt folketingsmedlem valgt i Kø- benhavn-Frederiksberg Vestre storkreds, er borgmester i Frede- riksberg kommune, har tidligere repræsenteret henholdsvis Præstø og Randers amtskredse i folketinget, inden han i september 1964 blev valgt i sin nuværende kreds. I 38 år har Arne Stæhr Johansen arbejdet i kommunalpolitik, han har været medlem af en række kommissioner og udvalg, for- mand for en række selskaber og bestyrelser og altså også haft tid til ind imellem at påtage sig arbejdet som medlem af folke- tinget. Det kommunale selvstyre ligger Arne Stæhr Johansen stærkt på sinde, hvilket også kommer til udtryk i nedenstående kronik. Han har i årenes løb skrevet et utal af kronikker og artikler til dagblade og tidsskrifter og i 1957 bogen „Borgeren og kommune- styret". I folketinget sidder Arne Stæhr Johansen som medlem af kom- munaludvalget og udvalget om offentlige arbejder og som sted- fortræder i udvalget om fysisk planlægning. Enhver dreng i Danmark har drømt om Grønland fra det øje- blik, hvor han i skolen lærte om det grønlandske klima og om den vidtstrakte indlandsis som et sær- ligt kendetegn, forstærket med Fritjof Nansens beretning om den første ekspedition over indlands- isen, som i afsnit var optrykt i de danskbøger, man lærte efter. Det- te kendskab til Grønland blev vel nok noget romantisk farvet, og også derfor er det interessant at møde virkeligheden som den er idag. Det er kendt, at efter 2. ver- denskrig, hvor Grønland var afskåret fra Danmark i 5 år og måtte have sine forsynin- ger fra Amerika, som samtidig oprettede baser og forstærkede den tekniske udvikling af landet, ændrede levevanerne i Grønland. Man havde fået en „indsprøjt- ning" af de tekniske muligheder, som det moderne samfund kan give en befolkning. Der er ikke tvivl om, at man opnåede store resultater gennem de forøgede in- vesteringer, som medførte en ud- bygning af hospitalsvæsenet og næsten har fjernet tuberkulosen, der havde været en svøbe, som næsten alle grønlandske familier stiftede bekendtskab med. Herud- over skete der en væsentlig ud- bygning af skolevæsenet; der blev anlagt flyvepladser og helikopter- ruter og man investerede i fiske- fabrikker; kort og godt man for- søgte at omskabe Grønland til et mere moderne samfund men æn- drede naturligvis også derved be- folkningens levemåde, altså en ublodig revolution, hvor kampen mellem gammelt og nyt er en uimodsagt kendsgerning. Men hvor meget der er lykke- des, er naturligvis et spørgsmål, der trænger sig på. At man ma- terielt har fået forhold, som man ikke drømte om for 30-40 år siden er en kendsgerning, men at man også har mistet værdier, som det gamle samfund havde, er ligele- des udenfor enhver diskussion. Det er klart, at mange ønsker den gamle stil tilbage, hvor grønlæn- derne levede af fangst og fiskeri. Det er min opfattelse, at lige så lidt som man andre steder i ver- den — jeg tænker her specielt på udviklingslandene — kan dreje uret tilbage, lige så lidt kan man gøre det i Grønland. For det før- ste er fangst- og fiskevilkårene forringede, og for det andet er Grønland med sin nærmere til- knytning til Danmark gennem grundloven af 1953 inde i en ud- vikling, som giver en levestan- dard, som de unge næppe vil und- være. Desværre har overgangstiden medført, at understøttelsesmenta- liteten er voksende, selvopholdel- sesdriften og viljen til at skabe noget selv er forringet i denne periode, men her har måske også det politiske billede været med- virkende. Ved samtaler med en række grønlandske kommunalpolitikere fik man et levende indtryk af af- hængigheden af styrelsesorganer i Godthåb og København og af, hvor lidt indflydelse det lokale kommunestyre havde. Måske er den indsats der gøres for, at den grønlandske befolkning skal leve op til det demokrati, vi alle øn- sker, grebet forkert an. Grønland har 2 repræsentanter i det danske folketing, man har et landsråd i Godthåb, og så har man det kom- munale styre, der som før anty- det praktisk taget ingen indfly- delse eller ansvar har. Selv kæm- neren er udnævnt af styrelsen og ikke af kommunalbestyrelsen. I Danmark gik man som be- kendt den modsatte vej da man indførte demokrati. Først gav man selvstyre for de lokale en- heder og startede med skolevæse- net og socialvæsenet. Det var allerede i 1814. Derigennem ud- viklede man befolkningens an- svarsbevidsthed og interesse for at forvalte sine egne sager. Først i 1849 fik man den nye grundlov, der indførte folkestyret i Dan- mark. Med den undervisning, man nu får i Grønland, mener jeg, at det Arne Stæhr Johansen vigtigste nu må være at udbygge det kommunale selvstyre, give det et indhold og dermed også et an- svar. At skattelovgivningen så må ændres, er en given ting, men det er da også mit indtryk,, at det kun er et tidsspørgsmål, hvor- når man vil indføre direkte skat i Grønland. Naturligvis var der mange an- dre problemer, som vakte ens in- teresse under besøget i Grønland. Det tillader pladsen ikke at gå nærmere ind på. Kun til sidst det- te: Besøget var en oplevelse, og jeg ville ønske, at endnu flere af folketingets medlemmer frem- over vil få den samme mulighed som vor delegation fik det for at blive gjort bekendt med det di- lemma, den grønlandske udvik- ling er inde i og ved selvsyn dan- ne sig et indtryk, som kan kom- me lovgivningsarbejdet for Grøn- land tilgode i beslutningsproces- sen i folketinget. Der er mange problemer, og en fornyet opfattel- se af, hvordan udviklingen i Grønland skal foregå, trænger sig på. Derudover får man den stor- slåede oplevelse, som naturen gi- ver en på en sådan rejse, og den kontakt med den grønlandske be- folkning, som betyder en helt an- den forståelse for problemerne. Arne Stæhr Johansen. KGH-p jutdlianut tikitdluaritse Velkommen i KGH’s julebutikker jutdlerpalårpugut, jutdlimutdlo niorKutigssanik ulivkårdluta. pisiniarfiliardlutit jutdlimut tumssutigssanut isumagssar- siartorit. MÉRKANUT JUTDLIP KÅUMA- TÅNE ANGMARTAGAGSSANIK PEKARPUGUT. Her er julestemning og fyldt med julevarer. Kom hen i butikken og få masser af gaveideer. DER ER JULEKALENDER TIL BØRNENE. jutdlime ukiortåsamilo pivdluaritse Glædelig jul og godt nytår 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.