Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.12.1972, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 07.12.1972, Blaðsíða 8
Det grønlandske Folkeparti rigtige brænder Weishaupt fremstiller olie- og kombinationsbrænd- ere med /delser fra 15000 til 24 millioner kcal/h. Det første Weishaupt oliefyr i Grønland blev instal- leret 1963 i Narssaq. Siden da er der installeret flere hundrede Weishaupt oliefyr af typerne U- Monarch og WL i varmecentraler, industrivirksom- heder samt privatboliger. Komplet reservedelslager føres. Hurtig ekspedition. Reservedelslister (opgiv type og nummer) samt brochurer tilsendes. Max Weishaupt A/S Romancevej 27 - 2730 Herlev Tlf. (01) *91 09 1 1 - Telex 15397 mwk VÆLGERNES KRAV som vi hører til og har vor rod i, er ikke tænkt som et middel til et come-back for mig i det politi- ske arbejde i Grønland, men det er, for at vort Grønland ad denne vej også kan få lov til at gro til gavn for de mennesker, der har fået deres plads der. Erling Høegh bekendte sit til- hørsforhold til Det konservative Folkeparti, som han ikke alene var almindeligt medlem af, men hvor han sad som medlem af par- tiets hovedbestyrelse. Derfor, sag- de han, har jeg helt åbent efter sidste valg til landsråd og folke- ting meddelt, at jeg ikke „har en lillefinger, som stritter til ven- stre", men at hele min hånd dra- ges mod det parti, der arbejder for den individualistiske menne- skeopfattelse i et folk, selv om det er et lille folk, der er knyttet til et større samfund. Jeg mener nemlig, at jeg hele mit liv igen- nem har set et godt og stærkt samfund i det grønlandske, fordi de altid arbejder individualistisk. Og at det individualistiske i dette samfund simpelthen har gjort det levedygtig i verdens mest ugæst- milde egne og i den nyere og nyeste tid givet dem mulighed for en udvikling — en udvikling, der stadig finder sted og derfor må stå åben for fornyelser, der endda må erkendes at komme til at foregå hurtigere, end vi har tænkt os. For ethvert varmebehov den Om sit hidtidige politiske arbej- de fortalte Erling Høegh, at han indtil sidste folketingsvalg havde arbejdet på tværpolitisk basis, men at han efter at have over- været valgkampen, hvor alle kandidater var enige om at fort- sætte den tværpolitiske linie, op- levede, at man engagerede sig partipolitisk. Han mente derfor, at de grønlandske vælgere har krav på at vide, hvilket folke- tingsparti den, de stemmer på, vil støtte. — Det må være et ganske na- turligt krav fra vælgernes side, og det må også være de aktive politikeres pligt at melde helt klart; hvor man står, hvad angår politisk farve, sagde Erling Høegh. Erling Høegh fandt, at tiden er kommet til, at man foretager radikale ændringer i det grøn- landske valgsystem. Ændringer, der først og fremmest går ud på, at man ikke længere vælger re- præsentanter til de politiske for- samlinger udelukkende udfra en- kelte personers mere eller mindre heldige og tillidsvækkende op- Tidligere landsrådsformand, pastor Erling Høegh interviewes af pro gramsekretær Ulrik Rosing til Grønlands Radio efter mødet i Århus. landsrådimut sujuligtaissOsimassoK, palase Erling Høegh, Århusime atautsiminerup kingorna programsekretær Ulrik Rosingimit Kalåtdlit- nunåta radiuanut ilångutagssanik aperssorneKartoK. KONTAKTFOLK I GRØNLAND Endvidere indeholdt skitseforsla- get to punkter om henholdsvis privat ejendomsret og nedsættel- se af en ny Grønlandskommission, men ved den efterfølgende debat besluttede man at stryge disse punkter. Der var stort set enighed om rimeligheden i at starte Det grøn- landske Folkeparti. I den efter- følgende diskussion deltog blandt andre AngmalortoK Olsen, som tog afstand fra forslaget, stud. jur. Emil Abeisen, Århus, Johan Han- sen, Esbjerg og Johan Clemmen- sen, Arhus, som med deres ind- læg var med til at forme det endelige skitseforslag, som nu skal sendes til Grønland, hvor der iflg. Erling Høegh, er kon- taktfolk i så godt som alle byer, der er parat til at indkalde til drøftelser af forslaget. -rg- træden, men at man søger at samles om tanker, ideer og pro- grammer. FÆLLESSKABET Efter velkomsttalen forelagde Er- ling Høegh et skitseforslag til program for Det grønlandske Fol- keparti indeholdende 12 punkter. I skitseforslaget hedder det bl. a.: — Det grønlandske Folkeparti ønsker, at det folkelige fælles- skab mellem Grønland og Dan- mark bevares, at den grønlandske kulturs selvstændighed oprethol- des indenfor dette fællesskab, og at det grønlandske selvstyre ud- bygges i overensstemmelse med de grønlandsk/danske traditioner og de særlige befolkningsmæs- sige, geografiske og kulturelle forhold i Grønland. INSTITUTIONER UNDER LANDSRÅDET Om det grønlandske selvstyre si- ges der i skitsen, at landsrådets kompetence bør udvides. Lands- høvdingembedets administration, skoledirektion, radiostyrelsen og andre lignende institutioner bør høre direkte ind under landsrå- dets ledelse. Folkepartiet vil ar- bejde for, at stadig flere grøn- lændere placeers i den offentlige administration, i den politiske be- slutningsproces og i erhvervsli- vets ledelse, herunder også i le- delsen af boligstøtte- og erhvervs- støttelovgivningen, hvor bevil- lingsfordelingen dog må henlæg- ges til kommunerne. REFORMER NØDVENDIGE Folkepartiet ønsker en reform af koncentrationspolitikken, en smi- digere uddannelsespolitik, øget kommunalt selvstyre og en ud- flytning af alle institutioner, der beskæftiger sig med det grøn- landske samfund, fra Danmark til Grønland. Om de kommende re- former, bl. a. skat og en socialre- form, som man mener bør gen- nemføres, siges det, at det er af- gørende for det grønlandske fol- keparti, at de ikke gennemføres i et hurtigere tempo, end at be- folkningen kan følge med. DANSKERNE MÅ IKKE DISKRIMINERES Et særligt afsnit behandler punk- tet „Danskeer i Grønland". Af- gørende for, om man betragtes som dansker eller grønlænder bør ikke være fødestedet, men alene varigheden af bopælen i Grøn- land. Danskere, der tager varigt ophold i Grønland bør ikke di- skrimineres i forhold til grøn- lændere, men betragtes som grøn- lændere. Ingen „udsendte", som kun ar- bejder for kortere tid i Grønland, bør udsendes, før de har gennem- gået et kursus i grønlandske for- hold, grønlandsk kultur og grøn- landsk sprog. Det bør have en sådan varighed, at de udsendte har en rimelig forståelse for sær- præget og livsformen i det sam- fund, de kommer til. EF Folkepartiet ønsker endvidere en mere aktiv voksenundervisning, beskyttelse af naturen; og om for- holdet til EF siges det, at hvis det var nødvendigt, af hensyn til de særlige grønlandske forhold, at forlænge den 10-årige over- gangsordning, vil folkepartiet ar- bejde herfor. GULD BARRE - sin vægt værd — oKimåissutsimisutdle nalitutigissoK ____________________________________V En snes mennesker samledes søndag 19. november i Århus for at drøfte den skitse til et grønlandsk folkeparti, som tidligere landsrådsformand Erling Høegh præsenterede sammen med folketingsmændene Hans Jørgen Lembourn og Bo Kristensen. I en pressemeddelelse, som ud- sendtes efter mødet i Århus siges bl. a., at der var stor interesse for tanken, og mange tilsluttede sig det synspunkt, at tiden er inde til at etablere partier i Grønland. Erling Høegh pointerede, at Grønland i dag alene er repræ- senteret i folketinget gennem to mandater, der støtter den social- demokratiske regering. Det er derfor nødvendigt, sagde Erling Høegh, at den grønlandske be- FOTO Film fremkaldes Farve og sort/hvid ARNE JENSEN Boks 624 . Esbjerg folkning får mulighed for at kunne stemme på et parti med en borgerlig liberal holdning. STARTER NÆSTE ÅR Udkastet til et partiprogram di- skuteredes grundigt og blev gen- stand for en del ændringer. Det ændrede udkast til program for Det grønlandske Folkeparti bli- ver nu sendt til interesserede i Grønland til yderligere drøftel- ser. Derefter vil man ved møder i Grønland søge at få partiet stif- tet først i det nye år. I sin velkomsttale til deltager- ne sagde Erling Høegh bl. a.: KONSERVATIVT HOVED- BESTYRELSESMEDLEM — Formålet med at starte en „suleKatigivfik" i det samfund. -weishaupt- 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.