Atuagagdliutit - 07.12.1972, Síða 8

Det grønlandske Folkeparti
rigtige brænder
Weishaupt fremstiller olie- og kombinationsbrænd-
ere med /delser fra 15000 til 24 millioner kcal/h.
Det første Weishaupt oliefyr i Grønland blev instal-
leret 1963 i Narssaq. Siden da er der installeret
flere hundrede Weishaupt oliefyr af typerne U-
Monarch og WL i varmecentraler, industrivirksom-
heder samt privatboliger.
Komplet reservedelslager føres. Hurtig ekspedition.
Reservedelslister (opgiv type og nummer) samt
brochurer tilsendes.
Max Weishaupt A/S
Romancevej 27 - 2730 Herlev
Tlf. (01) *91 09 1 1 - Telex 15397 mwk
VÆLGERNES KRAV
som vi hører til og har vor rod i,
er ikke tænkt som et middel til
et come-back for mig i det politi-
ske arbejde i Grønland, men det
er, for at vort Grønland ad denne
vej også kan få lov til at gro til
gavn for de mennesker, der har
fået deres plads der.
Erling Høegh bekendte sit til-
hørsforhold til Det konservative
Folkeparti, som han ikke alene
var almindeligt medlem af, men
hvor han sad som medlem af par-
tiets hovedbestyrelse. Derfor, sag-
de han, har jeg helt åbent efter
sidste valg til landsråd og folke-
ting meddelt, at jeg ikke „har en
lillefinger, som stritter til ven-
stre", men at hele min hånd dra-
ges mod det parti, der arbejder
for den individualistiske menne-
skeopfattelse i et folk, selv om
det er et lille folk, der er knyttet
til et større samfund. Jeg mener
nemlig, at jeg hele mit liv igen-
nem har set et godt og stærkt
samfund i det grønlandske, fordi
de altid arbejder individualistisk.
Og at det individualistiske i dette
samfund simpelthen har gjort det
levedygtig i verdens mest ugæst-
milde egne og i den nyere og
nyeste tid givet dem mulighed
for en udvikling — en udvikling,
der stadig finder sted og derfor
må stå åben for fornyelser, der
endda må erkendes at komme til
at foregå hurtigere, end vi har
tænkt os.
For ethvert
varmebehov den
Om sit hidtidige politiske arbej-
de fortalte Erling Høegh, at han
indtil sidste folketingsvalg havde
arbejdet på tværpolitisk basis,
men at han efter at have over-
været valgkampen, hvor alle
kandidater var enige om at fort-
sætte den tværpolitiske linie, op-
levede, at man engagerede sig
partipolitisk. Han mente derfor,
at de grønlandske vælgere har
krav på at vide, hvilket folke-
tingsparti den, de stemmer på,
vil støtte.
— Det må være et ganske na-
turligt krav fra vælgernes side,
og det må også være de aktive
politikeres pligt at melde helt
klart; hvor man står, hvad angår
politisk farve, sagde Erling Høegh.
Erling Høegh fandt, at tiden
er kommet til, at man foretager
radikale ændringer i det grøn-
landske valgsystem. Ændringer,
der først og fremmest går ud på,
at man ikke længere vælger re-
præsentanter til de politiske for-
samlinger udelukkende udfra en-
kelte personers mere eller mindre
heldige og tillidsvækkende op-
Tidligere landsrådsformand, pastor Erling Høegh interviewes af pro
gramsekretær Ulrik Rosing til Grønlands Radio efter mødet i Århus.
landsrådimut sujuligtaissOsimassoK, palase Erling Høegh, Århusime
atautsiminerup kingorna programsekretær Ulrik Rosingimit Kalåtdlit-
nunåta radiuanut ilångutagssanik aperssorneKartoK.
KONTAKTFOLK I GRØNLAND
Endvidere indeholdt skitseforsla-
get to punkter om henholdsvis
privat ejendomsret og nedsættel-
se af en ny Grønlandskommission,
men ved den efterfølgende debat
besluttede man at stryge disse
punkter.
Der var stort set enighed om
rimeligheden i at starte Det grøn-
landske Folkeparti. I den efter-
følgende diskussion deltog blandt
andre AngmalortoK Olsen, som
tog afstand fra forslaget, stud. jur.
Emil Abeisen, Århus, Johan Han-
sen, Esbjerg og Johan Clemmen-
sen, Arhus, som med deres ind-
læg var med til at forme det
endelige skitseforslag, som nu
skal sendes til Grønland, hvor
der iflg. Erling Høegh, er kon-
taktfolk i så godt som alle byer,
der er parat til at indkalde til
drøftelser af forslaget.
-rg-
træden, men at man søger at
samles om tanker, ideer og pro-
grammer.
FÆLLESSKABET
Efter velkomsttalen forelagde Er-
ling Høegh et skitseforslag til
program for Det grønlandske Fol-
keparti indeholdende 12 punkter.
I skitseforslaget hedder det bl. a.:
— Det grønlandske Folkeparti
ønsker, at det folkelige fælles-
skab mellem Grønland og Dan-
mark bevares, at den grønlandske
kulturs selvstændighed oprethol-
des indenfor dette fællesskab, og
at det grønlandske selvstyre ud-
bygges i overensstemmelse med
de grønlandsk/danske traditioner
og de særlige befolkningsmæs-
sige, geografiske og kulturelle
forhold i Grønland.
INSTITUTIONER UNDER
LANDSRÅDET
Om det grønlandske selvstyre si-
ges der i skitsen, at landsrådets
kompetence bør udvides. Lands-
høvdingembedets administration,
skoledirektion, radiostyrelsen og
andre lignende institutioner bør
høre direkte ind under landsrå-
dets ledelse. Folkepartiet vil ar-
bejde for, at stadig flere grøn-
lændere placeers i den offentlige
administration, i den politiske be-
slutningsproces og i erhvervsli-
vets ledelse, herunder også i le-
delsen af boligstøtte- og erhvervs-
støttelovgivningen, hvor bevil-
lingsfordelingen dog må henlæg-
ges til kommunerne.
REFORMER NØDVENDIGE
Folkepartiet ønsker en reform af
koncentrationspolitikken, en smi-
digere uddannelsespolitik, øget
kommunalt selvstyre og en ud-
flytning af alle institutioner, der
beskæftiger sig med det grøn-
landske samfund, fra Danmark til
Grønland. Om de kommende re-
former, bl. a. skat og en socialre-
form, som man mener bør gen-
nemføres, siges det, at det er af-
gørende for det grønlandske fol-
keparti, at de ikke gennemføres
i et hurtigere tempo, end at be-
folkningen kan følge med.
DANSKERNE MÅ IKKE
DISKRIMINERES
Et særligt afsnit behandler punk-
tet „Danskeer i Grønland". Af-
gørende for, om man betragtes
som dansker eller grønlænder bør
ikke være fødestedet, men alene
varigheden af bopælen i Grøn-
land. Danskere, der tager varigt
ophold i Grønland bør ikke di-
skrimineres i forhold til grøn-
lændere, men betragtes som grøn-
lændere.
Ingen „udsendte", som kun ar-
bejder for kortere tid i Grønland,
bør udsendes, før de har gennem-
gået et kursus i grønlandske for-
hold, grønlandsk kultur og grøn-
landsk sprog. Det bør have en
sådan varighed, at de udsendte
har en rimelig forståelse for sær-
præget og livsformen i det sam-
fund, de kommer til.
EF
Folkepartiet ønsker endvidere en
mere aktiv voksenundervisning,
beskyttelse af naturen; og om for-
holdet til EF siges det, at hvis
det var nødvendigt, af hensyn til
de særlige grønlandske forhold,
at forlænge den 10-årige over-
gangsordning, vil folkepartiet ar-
bejde herfor.
GULD
BARRE
- sin vægt værd
— oKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
____________________________________V
En snes mennesker samledes søndag 19. november i Århus for at drøfte
den skitse til et grønlandsk folkeparti, som tidligere landsrådsformand
Erling Høegh præsenterede sammen med folketingsmændene Hans
Jørgen Lembourn og Bo Kristensen.
I en pressemeddelelse, som ud-
sendtes efter mødet i Århus siges
bl. a., at der var stor interesse
for tanken, og mange tilsluttede
sig det synspunkt, at tiden er inde
til at etablere partier i Grønland.
Erling Høegh pointerede, at
Grønland i dag alene er repræ-
senteret i folketinget gennem to
mandater, der støtter den social-
demokratiske regering. Det er
derfor nødvendigt, sagde Erling
Høegh, at den grønlandske be-
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
folkning får mulighed for at
kunne stemme på et parti med
en borgerlig liberal holdning.
STARTER NÆSTE ÅR
Udkastet til et partiprogram di-
skuteredes grundigt og blev gen-
stand for en del ændringer. Det
ændrede udkast til program for
Det grønlandske Folkeparti bli-
ver nu sendt til interesserede i
Grønland til yderligere drøftel-
ser. Derefter vil man ved møder
i Grønland søge at få partiet stif-
tet først i det nye år.
I sin velkomsttale til deltager-
ne sagde Erling Høegh bl. a.:
KONSERVATIVT HOVED-
BESTYRELSESMEDLEM
— Formålet med at starte en
„suleKatigivfik" i det samfund.
-weishaupt-
8