Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.12.1972, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 07.12.1972, Blaðsíða 20
Berømmelsens bagside „Først bliver man berømt, og så går man så grueligt meget ondt igennem". Af ERNST PHILIPSON Det er for ikke så længe siden blevet sagt af en kendt mand, at „heldigvis er det jo først efter H. C. Andersens død, at man er begyndt at psykoanalysere ham". Påstanden er nu ikke helt rigtig, selv om begrebet psykoanalyse ik- ke var ret kendt på Andersens tid. for allerede mens digteren leve- de, beskæftigede man sig særde- les indgående med hans særheder, hans egenart, men det skal dog indrømmes, at interessen for hans person og hans psyke har været i voldsom stigen efter hans død — mere og mere, jo længere man er kommet på afstand af ham, og denne interesse menes endnu ikke at have kulmineret. På en måde er der noget util- talende i dette. Hvis det drejede sig om et ganske almindeligt men- neske, et menneske der ikke med et andersensk udtryk „står i be- lysning", vil man kalde det for snagen i privatlivet, men når det gælder en person, der — som ven- nen Edvard Collin har sagt om Andersen „var i den videste be- tydning en offentlig karakter — kendt af mange, igennem sine skrifter kendt af utallige, kendt og miskendt", og han videre var „en så ualmindelig personlig frem- toning", må man vel godtage for- skernes litterære trawl som et ud- tryk for moderne kultus. Vi synes, at vi véd alt om H. C. Andersens person, hans følelsesliv (og på dette område har han jo selv ikke været karrig, men må- ske heller ikke helt ærlig, med sine oplysninger), hans forhold til kvinderne, både dem han tilbad på sin kejtede måde og alle de andre „moderlige" veninder, hans fantastiske opfattelse af alt, hvad han så, hørte og oplevede. Men sandt at sige er det nok kun en meget lille inderkreds af fanati- ske H. C. Andersen-dyrkere, der kender noget videre til alt dette. Da det nu engang er beskrevet, ville der måske derfor være nogen rimelighed i, at det hidtil udfor- skede med en vis beskæring blev samlet i en altomfattende populær biografi, der kunne nå ud i vi- dere kredse, som nok har hørt om H. C. Andersen, ja muligvis end- og véd, at han hed Hans Christian til fornavn, men som næppe ken- der mere hverken til eller om eller af ham, end et par skolebogs- sider omtale af „Mit Livs Even- tyr" og den halve snes eventyr, som de fleste kan remse op. Det er reversen af medaljen, at berømtheden må stå skoleret for enhver, der føler sig kaldet til at beskæftige sig med ham. I så hen- seende er H. C. Andersen nok den forfatter, det er gået hårdest ud over. Ikke mindst, fordi også ama- tører er faldet for fristelsen til at kulegrave hans liv og levned. Her- om kan man allerede læse i hans dagbøger, i „Mit Livs Eventyr" og atter og atter i hans utroligt om- fattende korrespondance med bå- de venner og veninder. I tiden efter hans død og i de kommende — mange? — år vælder rapporter- ne frem fra de mange forskere, enten det nu er afhandlinger på et højt litterært plan eller medi- cinske dissektions-journaler. Dem er der også et par stykker af. Det gælder i det hele taget om H. C. Andersen-forskningen, at man ligefrem konkurrerer om at finde nye og ukendte detaljer, fremsætte mere eller mindre spidsfindige udlægninger af digte- rens psyke og skrifter — og sand- synliggøre teser om, at denne eller hin af Andersens kolossale be- kendtskabskreds har siddet model til figurer i eventyr og romaner. Hvad vor fornemste H. C. Ander- sen-forsker, fhv. overbibliotekar, dr. phil. H. Topsøe-Jensen, angår, da tør man roligt lide på, hvad han skriver. Intet er her over- ladt til tilfældet, alt er vel gen- nemtænkt og grundigt underbyg- get med solide kendsgerninger. Dette gælder naturligvis også an- dre alvorlige videnskabsmænd — men der findes desværre skriben- ter, hvis betragtninger kan være for let underbyggede, for fantasi- fuldt udspekulerede eller som endda helt mangler jordforbindel- se. En af de virkeligt betydnings- fulde studier over H. C. Andersen er psykiateren, dr. med. Hjalmar Helwegs bog fra 1927 „H. C. An- dersen. En psykiatrisk Studie", hvor man i forordet læser: „Jeg véd vel, at der findes mennesker, for hvem slige indgående under- søgelser af storheders sjæleliv er en pestilens ... Hertil er to ting at sige ... For det første nemlig, at H. C. Andersen ingenlunde øn- skede, at efterverdenen kun skul- le kende ham gennem hans vær- ker ... For det andet er at sige, at hensigten med slige undersø- gelser ikke bør være... at vise helten i slåbrok og tøfler til for- nøjelse for et nyfigent sladrepub- likum". Nej vel? Men hvorfor så i det hele taget dissekere digterens sjæ- leliv og følelsesliv? — Det er en kendt sag, at man tit skuffes, når man træffer en forfatter, hvsi bø- ger man har været betaget af, og så opdager, at han er helt ander- ledes, end man forestillede sig. Underforstået: Meget ringere end det billede, man dannede sig ved læsningen af hans værker. Det er muligvis rigtigt, at H. C. Andersen ønskede, at efterverde- nen skulle kende mere til ham end blot hans værker, men det er vel tvivlsomt, om han just øn- skede sig klædt af for offentlighe- dens øjne som kejseren i even- tyret. Det hører også med til berøm- melsens bagside, at de mange. H. C. Andersen kom i berøring med — ja, selv dem, hans moder tjente hos før han blev født — vendes og drejes i forskernes afslørende pro- jektørlys og mikroskopernes med videnskabelig akkuratesse. Det er selvfølgelig udmærket, vi er ble- vet informeret om, at H. C. An- dersen i sin fattigste periode i Kø- benhavn boede hos madam Thor- gesen i Ulkegade (nu Bremer- holm), men til hvad nytte optræv- Lokale blikkenslagere eller rørlæggere søges til Julianehåb. Værelse kan anvises. Tiltrædelse hur- tigst muligt. Rørlæggermester ALLAN OLESEN Julianehåb 1 COMPACT affaldsbox til hjem og storkokken. Sammenpresser affald (incl. dåser/flasker) til under 1/4 volumen. Forlang brochure. Isiiiisl! ■■■il lllllillillll an IB illiii [liiiiihiu ilBlilMiliM ij;;. il : li Irtfiiil É? i Det transportable el-værk ED 250 /E 300 E 800 Ingnatdla- gialiorfik angatdlåta- gaK SarfagssaileKivit- HON DAgssai leKi vit EG 1500 E E 4000 Type ED 250 Jævnstrøm E 300 E 800 Veksel-jævnstrøm ED 1000 Jævnstrøm EG 1500 E Vekselstrøm E 2500 E 4000 Vekselstrøm - Jævnstrøm Spænding 6 V 12 V 24 V 220 V 12 V 220 V 12 V 12 V 24 V 220 V 220 V 12 V 24 V 220 V 12V 24V Ydelse 9 AMP 14,5 AMP 9 AMP 300 W 8 AMP 800 W 8 AMP 40 AMP 1500 W 2500 W 4000 W 4,2 AMP 8,3 AMP Frequenz 50 Hz ± 1,5 % 50 Hz ±1,5% 50 Hz ±1,5% 50 Hz ±1,5% 50 Hz ±1,5% Tankindhold 2 Itr. 2 Itr. 2 Itr. 3 Itr. 3 Itr. 9 Itr. 13 Itr. Benzinforbrug 0,4 Itr./time 0,4 Itr./time 0,6 Itr./time 1,2 Itr./time 1,2 Itr./tme 1,8 Itr./time Dieselolie ca. 2 Itr. pr. time Vægt 18,5 kg 18,5 kg 35 kg 45 kg 40 kg 79 kg 187 kg Er De i strømnød - er De i HONDAnød. Generalagent: Tingleff & Mathiassen A/s STRANDGADE 44 . 1401 KØBENHAVN K . TELEFON (01 27) ASTA 765 Autoriseret lagerforende forhandler af HONDA el-værker, stationære motorer og påhængsmotorer. TAGE SCHJØTT ■ NARSSAK NOTA-BENE ■ GODTHÅB. les hendes liv med oplysninger om hendes afdøde mand, der dog ikke spillede anden rolle i digte- rens liv, end at hans billede hang i madammens dagligstue og gav Andersen anledning til at fortælle en naiv og meget sød historie om, hvorledes han smurte sine egne tårer på billedets øjne for at den afdøde kunne formilde sin penge- griske kone, der krævede for me- get for kost og logi. Det er na- turligvis her som i mangfoldige andre tilfælde miljøet omkring digteren, der skal ridses op, men i virkeligheden fortæller det os intet om mandens liv, og dermed kan det kun være af interesse for den dybdeborende videnskab. Ik- ke for os andre. Lige så lidt kan det fængsle den almindelige læser, hvorfor An- dersen skerv dette eller hint. Der findes spidsfindige forklaringer på snart sagt alt, hvad Andersen har begået af eventyr og historier. I den ene historie har han villet hævde sig overfor familien Collin, i den anden har han (måske) skil- dret vennen Edvard Collin, nem- lig i „Skyggen". „Den lille Hav- frue" siger man handler om sam- me Edvard Collin og Andersen selv. Det er tabet af vennen Ed- vard, da han giftede sig, som An- dersen har skildret med sig selv i havfruens lignelse. Meget subtilt og romantisk, men uden større interesse for den almindelige læ- ser. Lige så illusionsforstyrrende det kan være at opleve den forfatter, hvis værk(er) man beundrer, lige så ødelæggende er det for læseren af H. C. Andersens eventyr at skulle lade halvdelen af sin hjerne tumle med den formodede dybere mening med en historie, samtidigt med at den anden halvdel af cel- lerne indsuger og nyder den dej- lige historie. Man forstyrres sim- pelthen og får ikke glæde af hver- ken det ene eller det andet. Når en mand når op på de tin- der, som H. C. Andersen nåede, kan det naturligvis ikke undgås, at alle udtaler sig om hans værker — ham selv og hans udseende —■ Der foreligger således en uende- lighed af beskrivelser af, hvordan andre opfattede hans ydre — lige fra hans ungdom og til de senere år, hvor ældgamle damer og ditto herrer har kunnet lufte deres me- ning om en mand, som de traf i deres tidligste barndom — An- dersen døde jo i 1875 — men nu alligevel med påfaldende god hu- kommelse kan skildre. Det er nem- lig også berømmelsens bagside, at alle søger at få et strejf af berøm- melsens sol, og det søger man nu at få ved at gengive personlige oplevelser, selv om de ikke virker flatterende. Een siger i et inter- view, at „de fleste fandt, at han nærmest var utilregnelig", en an- den på 87 år, husker tydelig, „hvil- ket frygteligt indtryk han gjorde på mig. Han var en lang person med nogle arme, som dinglede ned til knæene, med lange, gule tænder, der hng ham ud af mun- den, og med hænder så store som tallerkener ...“ Har man nået en vis berømmel- se, bliver man før eller senere hædret med en statue. Andersen har fået mange og flere udmær- kede. Men den sidste er dog en uhæderlig undtagelse. Måske hal De slet ikke opdaget den endnu, men den står på „hjørnet" af Rådhuspladsen og H. C. Ander- sens Boulevard: En krukket skab- ning midt i byens larm. På grund af sin placering trækker den nok flere turister til sig end den gam- meldags hyggelige i Rosenbol g have. Stakkels Andersen, at d e t også skulle overgå ham, der skænkede os alle så megen skønhed! 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.